by Webmaster -

Sikkerhedsstyrelsen strammer op på tilsyn med solcentre

Sikkerhedsstyrelsen gennemførte sidste år en stikprøvekontrol af UV-udstrålingen i en række solcentre og vil på basis af resultaterne intensivere tilsynene. Kontrollen har vist, at der fortsat er problemer med sikkerheden i nogle danske solcentre. 13 ud af 23 målte solarier havde for høj UV-udstråling.
Sikkerhedsstyrelsen har derfor udstedt brugsforbud til de pågældende solarier, der er fordelt på 6 solcentre. 3 er desuden blevet meldt til politiet.

-Det er ikke i orden, at en del af solariebranchen fortsat ikke kan finde ud af at få bragt forholdene i orden, selvom vi løbende har gjort en stor indsats for informere om reglerne for bl.a. udstråling, og om hvordan ejerne kan sikre, at sikkerheden opretholdes på et forsvarligt niveau, forklarer Stine Pedersen, kontorchef i Sikkerhedsstyrelsen.

Derfor ændrer Sikkerhedsstyrelsen sin strategi på tilsynene og vil bl.a. pålægge ejerne af solcentrene omkostningerne i forbindelse med målinger af uv-strålingen, hvis den overskrider det i standarden fastsatte niveau. Omkostningerne kan løbe op i størrelsesordenen af 4.000 kroner pr. solarie.

Sikkerhedsstyrelsen har gentagne gange indskærpet de gældende regler over for brancheforeninger og solcentre. Det er ejerne af solcentrene, der har ansvaret for, at sikkerheden er i orden, og de har fået direkte besked om reglerne, som også er let tilgængelige på Sikkerhedsstyrelsens hjemmeside.

-Vores overvågning af solarieområdet viser os, at der fortsat er behov for kontrol med branchen, så derfor fastholder vi vores fokus på området, slår Stine Pedersen fast.

Læs Sikkerhedsstyrelsens rapport fra 4. kvartal om tilsyn i solarier (PDF)

Vær opmærksom på at brug af solarier kan være forbundet med risiko.

Sundhedsstyrelsens holdning til solarier

Kræftens Bekæmpelses holdning til solarier

Sikkerhedsstyrelsens råd om solariebrug

Spørgsmål i forbindelse med pressemeddelelsen kan rettes til Martin Kastoft Nielsen, 3373 2088, mob. 2543 1645, mail: mkn@sik.dk

Læs mere her

by Webmaster -

Her går det godt

Lyder det fra godt 80 % af de odenseanere, der har deltaget i den store sundhedsprofilundersøgelse Hvordan har du det , der bliver offentliggjort i dag. Undersøgelsen peger dog på, at der er brug for mere målrettet forebyggelse.
Region Syddanmark offentliggør i dag en omfattende undersøgelse af syddanskernes sundhedstilstand. Overordnet set viser undersøgelsen, at sygeligheden falder, jo højere uddannede vi er. Ligesom uddannelsesniveauet påvirker i hvor høj grad, vi tror, at vi selv kan gøre en aktiv indsats for at bevare et godt helbred.

Informationskampagner rammer ikke de svageste
Det betyder med andre ord også, at der er en social slagside i forhold til sygelighed og sundhedsadfærd. Det er borgere med en kort uddannelse, der er mest syge. Samtidig er det de mest syge, der har mindst tillid til, at de selv kan ændre deres sundhedstilstand.

– De store oplysningskampagner ser ud til at have virket på de højtuddannede, men har slået fejl i forhold til den gruppe, der er i størst risiko for at blive syge, fortæller ældre- og handicaprådmand Jane Jegind (V), der også er næstformand i Sundhedskoordinationsudvalget i Region Syddanmark.

Jane Jegind er overrasket og bekymret over, at der blandt besvarelserne fra Odense er 7,4 %, der svarer, at deres egen indsats ingen eller kun nogen betydning har for deres helbred.

Behov for målrettet forebyggelse
– Første skridt, når vi taler forebyggelse, er indsigt i, at du selv kan gøre noget. Derfor er vi nødt til i endnu højere grad at målrette vores indsats for at få de svageste grupper til at tage større ansvar for egen sundhed, udtaler Jane Jegind og understreger, at de netop indgåede sundhedsaftaler er et skridt i den helt rigtige retning:

– Her sætter vi fokus på et tættere samarbejde ml. kommune og region, når det gælder mennesker med en kronisk lidelse. Det er vigtigt, at vi får gjort den enkelte klart, at han eller hun trods en kronisk sygdom selv kan gøre noget for at få det bedre og undgå svære følgesygdomme.

Da byrådspolitikerne i sidste uge diskuterede kommunens nye sundhedspolitik, var der også fokus på forebyggelse og mere differentierede tilbud til de svageste grupper.

Tal fra undersøgelsen
I Odense Kommune har 5.000 borgere fået tilsendt spørgeskemaet Hvordan har du det , og 64,4 % af de adspurgte har svaret.

Langeland Kommune (79,7 %), Odense Kommune (81,7 %) og Esbjerg Kommune (82,3 %) har de mindste andele af borgere med fremragende, vældig godt eller godt selvvurderet helbred. Varde Kommune (86,2 %), Fanø Kommune (85,8 %) og Vejle Kommune (85,7 %), har de største andele af borgere med fremragende, vældig godt eller godt selvvurderet helbred. Yderligere justering for uddannelse medfører kun små ændringer i placeringen mellem kommunerne i forhold til andelen med fremragende, vældig godt eller godt selvvurderet helbred. Dog ligger Fanø Kommune tæt på regionsgennemsnittet, når der justeres for uddannelse.

Forekomsten af langvarige sygdomme som KOL, kræft, muskel- og skeletsygdomme, hjerte-kar-sygdomme, diabetes og psykiske lidelser er størst i Langeland Kommune (38,6 %), Esbjerg (36, 3 %) og Odense Kommune (34, 5 %). Undersøgelsen viser en sammenhæng mellem uddannelsesniveau og langvarige sygdomme, idet forekomsten af langvarige sygdomme er hyppigst hos folk uden erhvervsuddannelse.

hrefhttp://odense.dk/Presse/Pressemeddelelser/Pressemeddelelser%202011/~/media/AEHF/Sundhed/Rapport.ashx= target=_blank>Læs hele rapporten her.

Yderligere oplysninger
Rådmand Jane Jegind (V), Ældre- og Handicapforvaltningen i Odense Kommune, 20 91 10 31
Direktør Helene Bækmark, Ældre- og Handicapforvaltningen i Odense Kommune, 65 51 30 01

Læs mere her

by Webmaster -

Ny akuttelefon hjælper borgere i tvivl

Fra den 30. januar kan alle i Region Hovedstaden ringe 1813 døgnet rundt og få hjælp og rådgivning om akut sygdom eller skade
Ikke altid lige nemt
Det er ikke altid lige nemt, når vi selv eller vores familie bliver syge eller kommer til skade. Skal man gå til den praktiserende læge, ringe til vagtlægen eller køre hen på hospitalets akutmodtagelse Eller er det bedre at holde den let forbrændte finger under den kolde hane i et stykke tid

Nu kan man blot ringe 1813
Nu får borgerne i Region Hovedstaden professionel hjælp døgnet rundt til at få svar på alle de spørgsmål blot ved at ringe 1813.

Nyt tilbud til borgerne
Akuttelefonen, der åbner 30. januar klokken 8.00, er et nyt tilbud til borgerne i Region Hovedstaden, som man kan ringe til, når man er i tvivl om, hvad man skal gøre, eller hvor man kan få den hjælp, man har behov for i tilfælde af akut sygdom eller skade.

Åben døgnet rundt
Akuttelefonen på nummer 1813 er åben døgnet rundt, og der sidder erfarent sundhedspersonale, primært sygeplejersker, ved telefonen, der alle har erfaring fra enten akutmodtagelser eller intensivafdelinger i at vurdere skader og akut sygdom.

Særligt uddannede til telefonrådgivning
Derudover er de særligt uddannede til at vurdere disse ting gennem en telefonsamtale.

Ingen spørgsmål er for små eller store
– Som borger kan man få meget ud af først at ringe til akuttelefonen. Ingen spørgsmål er for små eller store, når vi rådgiver borgerne om, hvad deres skade eller akut opståede sygdom kræver af behandling eller omsorg, siger regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen (S).

Få besked om den korteste ventetid
Hvis rådgiverne på akuttelefonen vurderer, at borgeren har behov for behandling på en akutmodtagelse, akutklinik eller psykiatrisk akutmodtagelse, kan de fortælle, hvor der er kortest ventetid, så borgeren kan komme hurtigere til og undgå lange ventetider ved f.eks. at køre et andet sted hen end det nærmeste hospital.

Kan melde at patienten er på vej
Derudover kan sundhedspersonalet melde patienten på akutmodtagelsen eller akutklinikken, så personalet ved, at patienten er på vej, og hvad det drejer sig om.

Henviser også til lægevagten
Hvis der er brug for eksempelvis en lægevagt, kan akuttelefonen henvise til lægevagtens nummer.

Man kan stadig frit henvende sig
– Akuttelefonen er et ekstra servicetilbud, som vil gøre det nemmere at træffe et valg om, hvad man skal gøre og dermed undgå bekymringer og ventetid, men man kan stadig selv henvende sig på en akutmodtagelse eller en akutklinik, hvis det er det, man vil, siger Vibeke Storm Rasmussen.

Altid 112 ved alvorlig skade
Hvis man er meget alvorligt syg eller er kommet alvorligt eller livstruende til skade, skal man selvfølgelig altid ringe 112.

1813 kan også sende ambulance
Hvis man er i tvivl og alligevel ringer til akuttelefonen på 1813, så kan personalet med det samme sende en ambulance, uden at borgeren skal ringe op igen.

Fakta:

Akuttelefonen har været undervejs siden Region Hovedstadens præhospitale plan fra 2008, og blev politisk vedtaget i regionsrådet i forbindelse med Hospitals- og Psykiatriplan 2020 i juni 2011.
Akuttelefonen har til huse på regionens vagtcentral på Herlev Hospital, som også besvarer de sundhedsfaglige 112-opkald.
Der er også etableret en løsning for hørehæmmede med et reserveret sms-nummer, som den hørehæmmede bruger til at komme i kontakt med akuttelefonen.
Region Hovedstadens ambition er, at borgerne i gennemsnit skal vente højest 2 minutter, før akuttelefonen 1813 svarer.
Læs mere om akuttelefonen

Yderligere oplysninger hos:

Vibeke Storm Rasmussen (S), formand for Region Hovedstaden – 43 64 25 21 (hjemme)
Koncerndirektør Svend Hartling 48 20 56 19
Pressevagten i Region Hovedstaden 70 20 95 88

Læs mere her