Yeti bag nyt adventure race-team i verdensklasse

Tre af Danmarks bedste adventure-racere er for første gang samlet på ét team. Torbjørn Gasbjerg, Henrik Leth Jørgensen og Bjarke Refslund løber fra 2015 sammen som Team Yeti. Hovedsponsoren er Yeti, der udvikler eksklusivt duntøj og soveposer, og samarbejdet indebærer, at adventure racerne også bidrager til Yetis produktudvikling.Adventure race er en ny, men voksende sport, hvor hold skal klare sig igennem ukendte udfordringer i naturen. Som oftest mountainbiking og orienteringsløb i kombination med fx rulleskøjteløb, kajakroning eller klatring. Nu er Danmarks bedste racere samlet på ét hold med et enormt potentiale.

Team Yeti består af Henrik Leth Jørgensen, Torbjørn Gasbjerg og Bjarke Refslund, der hver især har markeret sig stærkt i dansk adventure racing med blandt andet en 7. plads ved VM og store sejre i både danske og udenlandske løb. Tilsammen bliver de tre profiler et af Danmarks stærkeste adventure race-hold nogensinde.

Første store mål for Team Yeti er at vinde Yeti Adventure Challenge, der afholdes i Silkeborg den 28. og 29. august 2015 og bliver det største adventure race i Danmark hidtil.

De tre profiler på Team Yeti
Henrik Leth Jørgensen har dyrket udholdenhedsidræt gennem det meste af sit liv. Det startede med orienteringsløb i 1988 og siden 2003 adventure race med flere end 30 podieplaceringer i ind og udland i 2010 en 7. plads ved VM i adventure race sammen med Torbjørn Gasbjerg, der også er med på Team Yeti. Henrik Leth Jørgensen blev landskendt da han i 2013 løb 246 kilometer af Hærvejsløbet på to dage.

Torbjørn Gasbjerg er også startet som orienteringsløber, men kastede sin kærlighed på mountainbiken og vandt i 2007, 2008 og 2009 guld ved verdensmesterskaberne i mountainbike orientering. I 2010 fik Torbjørn en 7. plads ved VM i adventure race sammen med Henrik Leth Jørgensen, der også er med på Team Yeti. Torbjørn er desuden landsholdstræner i orienteringsløb.

Bjarke Refslund er også vokset op med orienteringsløb og har udvidet med mountainbike orientering og adventure race. Bjarke har hentet en guldmedalje ved verdensmesterskaberne i mountainbike orientering i 2011 og en sølvmedalje i 2010 og vundet flere adventure races i ind- og udland. Bjarke har tidligere været på både juniorlandsholdet og militærlandsholdet i orienteringsløb.

Samarbejde om produktudvikling
De tre adventure racere har med sponsoraftalen også indgået et samarbejde med Yeti omkring udvikling af veste, jakker og soveposer til ekstremsport. Teamet bidrager med idéer og erfaring til Yetis produktudvikling. Yetis ultralette soveposer er i forvejen populære blandt adventure racers over hele verden, fordi de løber med al oppakning og derfor går efter så lav vægt som muligt.

Danske Yeti, der udvikler eksklusivt duntøj til ekstremt outdoor brug, har engageret sig markant i adventure racing. Yeti står også bag Yeti Adventure Challenge, der bliver det hidtil største adventure race i Danmark målt på antal deltagere og forventet publikum.

Yeti har selv flere verdensrekorder for blandt andet den ekstremt lette sovepose Yeti Fever Zero, der med sine 280 gram er verdens letteste sovepose.

Læs mere her

Unge støtter brysterne

Unge sønderjyder samler ind til kampen mod brystkræft

Under mottoet "Støt Brysterne" har Kræftens Bekæmpelse gjort oktober til officiel indsamlings– og oplysningsmåned om brystkræft. Men kampen mod brystkræft er ikke kun forbeholdt midaldrende kvinder – de unge vil også være med.

Samarbejde med ungdomshjemmeside
18–årige Luise Grejsen Nissen fra Haderslev har startet sin egen indsamling på stoetbrysterne.dk og med opbakning fra det sønderjyske ungdomswebsite Lastnight.dk forventer hun at samle flere tusinde kroner ind til Kræftens Bekæmpelse.

"Det er et emne, der skal sættes fokus på. Det er en sygdom, som mange har haft inde på livet med bl.a. pårørende, venner og familie", siger Luise om baggrunden for sin indsamling. "Jeg har selv været tæt på sygdommen i forbindelse med venner og familie, hvilket bare gør det endnu mere fedt at kunne starte sin egen indsamling".

Hun opfordrer samtidig alle uanset alder og køn til at støtte indsamlingen, "for det kan jo ramme alle, og tænk hvis det er dine 50 eller 100 kr., der i sidste ende gør forskellen."

Det er andet år i træk, at Luise og Lastnight.dk i fællesskab samler ind til brysterne, og i år sætter websitet alle sejl til og har sågar farvet hele hjemmesiden lyserød – farven, som er blevet symbol på kampen mod brystkræft.

Tænker på andet end druk og sex
"Vi kan rigtigt godt lide bryster, hvilket et hurtigt kig i vores 28.000 store billedgalleri kan bekræfte. At støtte Luises indsamling er ligesom vores måde at betale tilbage på", udtaler stifter af Lastnight.dk Jonas Juhler Hansen med et glimt i øjet.

"Nej seriøst, det er en alvorlig sag, og vi er blot glade for at kunne hjælpe med at skabe opmærksomhed omkring en forfærdelig sygdom. Samtidig er det en god lejlighed til at vise, at Lastnight.dk og den sønderjyske ungdom ikke mindst tænker på andet end sig selv, druk, fest og sex. Vi har faktisk en samvittighed, selvom vi årets øvrige 11 måneder gør vort bedste for at skjule den."

Drik en Cult Shaker mindre
På websitet har man opfordret alle de næsten 5.000 registrerede brugere til at bidrage med bare minimumsbeløbet på 50 kr. "Tænk, hvor mange penge det vil blive, hvis alle gjorde det! Og selvfølgelig kan alle undvære 50 kr. Drik en Cult Shaker mindre i byen", lyder det fra Jonas Juhler Hansen.

Målet for Luises indsamling er 2500 kr. og allerede nu er der samlet mere end en tredjedel ind. Man kan støtte Luises indsamling via dette link: http://www.stoetbrysterne.dk/sedeltager.aspx v=1716

Om Lastnight.dk
Lastnight.dk er Sønderjyllands største dedikerede ungdoms– og festcommunity med næsten 5.000 registrerede brugere og 30.000 månedlige besøgende. Med Haderslev, Vojens og Aabenraa som kerneområde, har sitet siden 2003 gennem festbilleder og chat arbejdet for at bringe den sønderjyske ungdom tættere sammen og styrke den regionale identitet. Lastnight.dk er non–profit, og alt arbejde er frivilligt, ligesom hjemmesiden er gratis at benytte, når man har registreret sig.
 

Læs mere her

I dag udgives albummet MusiCure 7. Horizons – komponeret og produceret af Niels Eje

Videnskabelig dokumentation af MusiCure’s positive virkning

Udgangspunktet for skabelsen af MusiCure er forskningsprojektet Musica Humana, som siden 1998 har gennemført videnskabelige studier af musikkens virkning på en række patientgrupper på sygehuse i Danmark, Norge, Sverige og USA. Musikken har herigennem opnået videnskabelig dokumentation for sin positive effekt på flere tusinde patienter.

MusiCure er specielt komponeret "genre–løs" musik, skabt med henblik på at virke afstressende og oplevelses–skabende, og denne musik søger bevidst at ophæve associationer til nogen af de traditionelle etablerede musikgenrer eller stilarter, for herved at henvende sig direkte til alle, uanset individuel musiksmag, lyttevaner og præferencer indenfor musik i øvrigt.

Den nye udgivelse "HORIZONS" MusiCure nr. 7

Musikken på "HORIZONS" handler om overblik og oplevelse af brede vidtstrakte horisonter.
Som lytter svæver man over store landskaber og ser verden i fugleperspektiv og denne fornemmelse af overblik og ro virker stress–dæmpende og beroligende.
Integreret i musikken er komponistens egne optagelser af lyde fra naturen et element som er gennemgående for hele MusiCure serien og som medvirker til at gøre HORIZONS og de øvrige seks CDer til et unikt redskab i indsatsen mod stress.

MusiCure har modtaget hæderspris i USA

Den nye udgivelse i CD serien MusiCure "HORIZONS" kommer umiddelbart efter uddelingen af årets "Blair Sadler Awards" i USA, hvor førsteprisen 2007 gik til den dansk producerede CD serie MusiCure og komponisten Niels Eje. Prisen er international og uddeles for kreativ nytænkning indenfor integrering af kunst i sundhedssystemet.
Den nye udgivelse "HORIZONS" er den syvende i MusiCure CD serien, der nu anvendes bredt som middel mod bl.a. stress på sygehuse, institutioner, virksomheder og blandt tusindvis af private brugere, som har købt MusiCure CDerne på apoteket.

Introduktion af MusiCure på Londons største apotek

Den internationale interesse for den forskningsdokumenterede musik har været stigende siden 2003 hvor den første udgivelse blev lanceret. Først kom de norske apoteker med deres præsentation af MusiCure i 2005, og nu introduceres CD serien på det største apotek i London: John Bell & Croyden, i hjertet af den britiske hovedstad. Det er planen at den engelske apotekskæde Lloyds Pharmacies i efteråret vil lancere MusiCure som et permanent tilbud på alle kædens apoteker i hele England.
 

Læs mere her

Storstilet velgørenhedsprojekt på QXL.dk til støtte for Angelman-foreningen

Fodbold– og ishockeyklubber, standuppere, virksomheder og pokerstjerne har doneret effekter og tid til over 50 auktioner til fordel for arbejdet med Angelman–børn.

Frem til og med den 2. september kan man støtte Angelman–børn ved at byde på en af de 57 auktioner på QXL.dk, hvor en lang række danskere virksomheder og private – har doneret dvd’er, bøger, tid, middage, skønhedsbehandlinger, tøj osv. Pengene fra auktionen går ubeskåret til Angelman–foreningen.

– Indtægterne fra auktionerne kommer til at gå til vores helt lavpraktiske arbejde, der letter hverdagen for familierne og børn med Angelman–diagnose. Vi afholder løbende arrangementer eksempelvis snart en kommunikationsdag, hvor vi taler med forældrene om, hvordan de bedst kommunikerer med deres Angelman–børn, og hjælper dem med at fremstille og laminere piktogrammer, der kan bruges i dagligdagen hjemme og i institutioner. Senere har vi et arrangement, hvor betalte eksperter fortæller forældre, hvad de kan gøre for at hjælpe børnene og sig selv på en række områder. Her inviterer vi også familier fra Foreningen for sjældne diagnoser. Eftersom der ikke er så mange med hver enkelt diagnose, kan det være svært for dem at skaffe ressourcer til sådanne arrangementer. Og de kan måske også have glæde af vores eksperter. Som vi nu forhåbentlig har råd til at invitere oftere de skal jo gerne betales, siger Lars Bo Warnisch, der er formand for Angelman–foreningen og far til Anna, der er født i 2003 og har en Angelman–diagnose.

Børn med Angelman–diagnosen er kærlige, sociale og omgængelige, men desværre også udviklingshæmmede, og har blandt andet meget svært ved at kommunikere, selv om man ved, at børnene forstår meget mere end de giver indtryk af. Man har påvist, at en tidlig og vedvarende indsats kan gøre en meget stor forskel for indlæringsprocessen, og dermed hjælpe børn og familier til en lettere hverdag og fremtid. Derfor bruger Angelman–foreningen meget tid på at hjælpe forældre i denne proces.

– Der er mange, der har det godt i Danmark, og har "overskud" på kontoen deriblandt os hos QXL.dk. Derfor vil vi gerne være med til at støtte velgørende projekter, der hjælper de af os i samfundet, der har brug for vores overskud. Det betyder, at det er gratis at sælge på QXL.dk, når der er tale om et velgørende projekt, der er aftalt i samarbejde med os så kan indtægterne fra auktionerne gå direkte derhen, hvor de gør en forskel, siger Jacob N. Masters, adm. direktør i QXL.dk.

Flere oplysninger om Angelman–diagnosen og Angelman–foreningen på www.angelman.dk og hos Lars Bo Warnisch, mobil 22 24 87 73.

Donationer til auktionerne
Rune Klan, FC Midtjylland, Herfølge Fodboldklub, Lalandia, Brøndby Fodboldklub, Restaurant Krudtuglen, FC København, Royal Mint, Rosendahl, Strandhotellerne/Seawest, LFA, Frem Fodboldklub, Nik & Jay, Hundige Kroen, Danparcs Løgstør, Caspar Reiff, Esbjerg Fodboldklub, CREAM, Leide, AAB, OB, Randers FC, FC Nordsjælland,
Nordsjælland Cobras, Global Goal Home, AB, Silkeborg Fodboldklub, Næstved Fodboldklub, Sønderjyske Fodboldklub,
Jane Aamund, Fredericia Fodboldklub, Kolding Fodboldklub, Theo Jørgensen.

Om QXL.dk
QXL.dk er Danmarks største online handelsplads med ca. 500.000 registrerede medlemmer, og allerede mere end 4 millioner i Europa. Hver uge sættes gennemsnitlig 1.400.000 varer til salg på QXL.dk, fordelt på masser af spændende auktioner og varer til fast pris. Klik ind på www.qxl.dk for mere information.
 

Læs mere her

Pris fra USA til MusiCure musik som medicin af Niels Eje

Den specielt komponerede og videnskabeligt dokumenterede musik MusiCure har vundet en fornem førstepris ved den Internationale Blair L. Sadler konkurrence om implementering af kunst i sundhedssektoren. Prisen uddeles den 13. april ved en stor konference i Nashville, Tennessee i USA.

Den amerikanske organisation "Society for The Arts in Healthcare " uddeler hvert år hæderspriser til projekter og personer som har gjort en særlig indsats for forbedring af miljøet indenfor sundhedsvæsenet, og formået at dokumentere effekten heraf. Det amerikanske ikon indenfor integration af kunst i hospitalsverdenen, Dr. Blair L. Sadler, lægger navn til prisen og dette understreger også vigtigheden af hans egen mangeårige indsats på området. Dr. Sadler har siden 1970erne skabt banebrydende kunstnerisk indretning af bl.a. børnehospitaler i USA, og selv vundet stor hæder overalt i verden.

I 2007 bliver prisen for første gang givet til et dansk projekt: det særligt udviklede produkt MusiCure "musik som medicin", som siden 1998 er blevet skabt specielt til behandlingsformål i nært samarbejde med læger og sygeplejersker fra forskningsgruppen Musica Humana.

MusiCure CD serien har dermed nu vundet international anerkendelse med tildelingen af årets førstepris i USA. Den omfattende videnskabelige dokumentation som ligger bag skabelsen af denne musik har også medvirket til at sætte fokus på, at Danmark har været helt i front på netop dette område.

Prisen gives til Niels Eje og Inge Mulvad Eje for deres indsats som henholdsvis komponist, musikere, producere og formidlere af den videnskabelige forskning og selve den specielt designede musik.

Skabelsen af MusiCure og Musica Humanas forskning blev i årene 1998 til 2003 støttet af Egmont Fonden, og netop på grund af den omfattende kliniske forskning som ligger bag musikken, er MusiCure kun tilgængelig via apotekerne.
 

Læs mere her

Ud med sovemedicinen og ind med nattesøvnen

For 100.000 danskere er det at falde i søvn om aftenen ikke så simpelt som at lægge hovedet på puden og falde til ro. De er nemlig afhængige af nerve– og sovemedicin, så natteroen kommer først, når pillerne har virket. Det er primært ældre mennesker, som er afhængige af medicinsk hjælp til at falde i søvn.

Tilbage i 2003 opfordrede sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen til at sænke forbruget af sovemedicin og beroligende medicin "drastisk" men den opfordring har indtil videre ikke haft den store effekt. Forbruget er godt nok faldet med 3,5 procent fra 2005 til 2006 men noget drastisk fald kan man næppe kalde det.

Alternativ til pilleglasset
Steve Ritzau fra det danske firma Lydpuder har sat sig for at lære flere danskere at falde naturligt i søvn uden at skrue låget af medicinglasset:
"Der er mange alternativer til at få lægen til at skrive på receptblokken, når man ikke kan sove. Det handler om at lære danskerne, at de selv kan hjælpe søvnen på vej frem for at regne med, at søvnløshed er et problem, som lægen og apoteket løser," siger Steve Ritzau.

Pude med indbygget nattesøvn
Firmaet Lydpuder fremstiller hovedpuder med indbyggede højttalere. Lydpuder har vist sig at være en meget effektiv måde at lære mennesker med søvnproblemer at falde i søvn på uden brug af medicin. Med en lydpude kan man lytte til for eksempel en afspændings–cd eller stille musik i sengen om aftenen før man skal sove. De indbyggede højttalere i puden gør, at man kan lytte uden at være generet af høretelefoner i ørerne. Og man kan lytte uden at den, der ligger ved siden af i sengen, behøver at lytte med.

Lydpuder er i dag i brug på flere plejehjem, på hospitaler og i private hjem. Og erfaringerne er positive, fortæller Steve Ritzau:
"Mange af vores brugere er glade for selv at kunne gøre noget for at sove bedre. De fleste ved jo godt, at det er skidt at skulle tage piller for at sove men de kan først lægge vanen fra sig, når der er et brugbart alternativ."

En lydpude er en almindelig hovedpude, som har fået indbygget højttalere. Puden forbindes til anlægget, radioen eller MP3’eren, og så kan man selv vælge de lyde, man bedst falder til ro ved. Nogle lytter til afspænding, andre til naturlyde eller afstressende musik.

Læs mere om lydpuder på www.lydpuder.dk.
Her kan du købe lydpuder og forskellige cd’er med afspænding, lyde og musik til at falde til ro med.
 

Læs mere her

Forlænget frist til årets Werther-pris

Sidste frist for at indstille kandidater til årets Werther–pris er forlænget til den 14. august.

Werther–prisen gives til mediearbejdere, som gennem deres virke har belyst selvmordsproblematikken på en etisk og oplysende måde over for offentligheden.

Formålet med prisen er at fremme en etisk forsvarlig formidling af selvmordsproblematikken i de danske medier, herunder at:

– forebygge gennem information
– undgå tabuisering
– modvirke smitteeffekt
– tage hensyn til og beskytte de efterladte
– oplyse om mulighed for hjælp og behandling for selvmordstruede og efterladte

Formålet med prisen og dermed også retningslinierne for tildeling af prisen ligger i forlængelse af WHO’s anbefalinger, som kan ses på www.selvmordsforskning.dk/Web/Site/Menu1/Presse

Prisen er på kr. 10.000, og det er anden gang prisen uddeles i forbindelse med Verdensdag for selvmordsforebyggelse, World Suicide Prevention Day, i år den 7. september 2006.

Kandidater til prisen
Enhver kan indstille en kandidat til prisen. Hvis man ønsker at indstille en kandidat, skal man opfylde følgende betingelser:

– Indstillinger skal sendes til Center for Selvmordsforskning, evt. som e–mail.

– Der skal være tale om en kort, motiveret indstilling vedlagt eksempler på eller henvisning til kandidatens arbejde

– Kandidaten skal selv kunne acceptere indstillingen

Den unge Werther
Werther–prisen har fået sit navn efter hovedpersonen i Goethes roman fra 1774, "Den unge Werthers lidelser", som ender med at begå selvmord. Da bogen udkom, medførte den en regulær bølge af selvmord i såvel Tyskland som det øvrige Europa, hvor unge mænd der identificerede sig med Werther tog sig af dage ved at benytte samme metode. Fænomenet beskrives i fagkredse som "Werther–effekten". Prisens navn skal derfor minde om, at selve formålet med prisen er at lære af historien og bl.a. undgå at omtale selvmord og selvmordsforsøg på en måde, som kan være med til at øge antallet af selvmord.

Inspiration fra Belgien
Ideen til en mediepris for at forebygge selvmord stammer fra Belgien, hvor man indstiftede en lignende pris i 2003. Bag initiativet i Danmark står en arbejdsgruppe bestående af Merete Nordentoft, Foreningen for Uddannelse og Forskning i Selvmordsadfærd, Anja Thomsen, Landsforeningen for efterladte efter selvmord, Per Roholt, Dansk Journalistforbund og Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning.

Yderligere oplysninger
Læs mere om selvmord og selvmordsforskning på www.selvmordsforskning.dk
 

Læs mere her

God søvn giver højere livskvalitet

Du kender det med garanti. Forskellen på en god og dårlig dag finder du om natten. Sover du dårligt, er du næste dag uoplagt, har måske hovedpine og er naturligvis træt. Har du sovet godt, er du det modsatte; oplagt, frisk og veludhvilet.

Firmaet Lydpuder har sat fokus på at hjælpe folk med at få en bedre livskvalitet gennem en bedre nattesøvn. Lydpuder er med på den kommende uges Rehab Scandinavia, Cure & Care Messe i Bella Centeret i København, hvor to nyheder blandt meget andet vil blive præsenteret.

Firmaet Lydpuder fra Kalundborg har siden 2003 hjulpet mange til en bedre nattesøvn, og som navnet siger, er kernen i den opgave en kombination mellem lyde og den rigtige pude. Indehaver Steve Ritzau fortæller:

– En lydpude er en pude, der er ergonomisk korrekt udformet med henblik på at belaste nakkehvirvlen og nerverne i og omkring hovedet mindst muligt, hvilket altid anbefales af læger og blandt andet også kiropraktorer. Samtidig er der – som navnet siger – indbyggede stereohøjtalere i puden.

– På den måde kan der nemt og enkelt tilkobles en cd–afspiller, MP3 afspiller, lydgenerator eller anden lydkilde, således brugeren kan nyde dejlig afslappende musik, naturlyde eller andre blide lyde, der virker beroligende og afslappende.

Anbefales og bevilges

– Det giver mennesker med søvnproblemer meget nemmere ved at falde i søvn og samtidig få en længere og mere sammenhængende søvn, fastslår Steve Ritzau og
fortsætter:

– Lydpuder anbefales i dag af høreinstitutter, sundhedsvæsenet og patientforeninger og bevilges af mange kommuner til mennesker med søvnproblemer, der blandt andet er opstået som følge af tinnitus, stress, angst, psykiske lidelser, traumer eller hjerneskade, ligesom puderne også egner sig til børn, der har svært ved at falde til ro samt til ældre mennesker, der ikke kan finde ro. Derfor benyttes lydpuder ofte også i institutioner og på plejehjem, fortæller Steve.

To nyheder med og uden musik

På den kommende messe i Bella Centeret præsenterer Lydpuder sit brede udvalg af puder, herunder to nyheder, nemlig den lille og handy Pillotone–pude. Den kan medbringes overalt – i bilen, på ferien, på kontoret o.s.v. Puden har en ideel og stabil form, der sikrer at puden ikke tager form efter skadelige positioner.

Denne pude fås også uden de indbyggede højttalere, hvor den under navnet BestKissen – udover at være i mange private hjem på grund af den ergonomiske udformning – også er blevet en meget anvendt pude på en lang række europæiske hospitaler. Steve Ritzau fortæller:

– Den er ideel på hospitaler. Pudens specielle ergonomiske form betyder, at tungen ikke falder tilbage i svælget under operationer eller på intensivafdelinger.

Vi skylder os selv optimale betingelser for søvnen

Pillotone og BestKissen er dog kun et meget lille udvalg af det, der præsenteres på messen. Lydpuder byder på mange forskellige typer af såvel lydpuder, specialpuder, lydgenatorer og afslappende musik.

– For at bevare et godt helbred skal vi sove en stor del af vores liv. Derfor er det mindste vi kan gøre for os selv at give søvnen de optimale rammer. Her er den rette pude meget afgørende for alle mennesker, og har man søvnproblemer af de tidligere nævnte årsager, kan lyd i puden være løsningen, kommer det afsluttende fra Steve Ritzau.

Lydpuder kan findes på Stand C 1 – 011 på Rehab Scandinavia, Cure & Care den 25. –
27. april i Bella Centeret, København. Lydpuder kan også besøges på www.lydpuder.dk
 

Læs mere her

Stor nydelse med diskret hjælper

Måske ved veninderne det og måske har manden en anelse, men ellers er det ikke noget, hun går og taler højt om. Realiteten er, at mange kvinder aldrig har oplevet en orgasme.

Nu er der hjælp at hente og den er diskret, effektiv og vidunderligt tilfredsstillende.
Skal jeg læse videre eller…

Alene ordet orgasme kan stadig gøre folk røde i hovederne. Måske fordi orgasmen, for de flestes vedkommende, er en af de sidste komplette nydelser, der stadig holdes bag hjemmets lukkede døre.

Men det betyder også, at mange kvinder er ladt alene med følelsen, at "jeg er den eneste i verden, der aldrig har opnået en orgasme". Sagen er bare den, at mange kvinder aldrig opnår en fuld orgasme eller kun opnår en delvis orgasme, der ikke føles helt tilfredsstillende. Og kvinderne ved ikke, hvor de skal vende sig hen: Sexshops og lidt for heftige hjemmesider med legetøj har skræmt mange søgende væk. Måske er det derfor, at CTS Medical Ltd har haft så stor succes I udlandet med deres Vielle Stimulator. I grundige tests er det klinisk bevist, at stimulatoren kan reducere tiden til orgasmen opnås og endda øge intensiteten. 69% af testkvinderne følte, at stimulatoren gjorde deres seksuelle oplevelse mere behagelig.

Den sælger, fordi den virker

"Stimulatoren er en rigtig, rigtig god ide, for alle der ikke er så vant til at røre ved sig selv eller hende, der vil prøve noget overraskende, noget nyt", siger Pia Struck. Og hun ved hvad hun taler om. Hun er vores hjemlige orgasme–ekspert og underviser hvert år hundredvis af kvinder i at opnå de seksuelle højder. Ud af dem oplever 85% at undervisningen hjælper dem til en bedre orgasme og med stimulatoren mener Pia Struck, at kunne forbedre resultatet til 95%.

Hun anbefaler derfor stimulatoren varmt (sammen med glidecremen) og kan godt forstå, at den får positiv opmærksomhed og har solgt godt i bl.a. England. "Den virker jo, og så er den lidt uskyldig i sit udseende". Og udseendet er langt fra tilfældigt. Både stimulatoren og emballagen, den købes i, er feminin og diskret og designer Liz Paul vandt titlen "Årets kvindelige designer 2003" for Vielle Stimulator. Resultatet er et behageligt og intimt produkt, der gør det nemmere at opnå orgasme og samtidig er hverken underligt eller pinligt at have derhjemme.

Læs mere om stimulatoren og CTS Medicals omfattende research af produktet på www.vielle.dk.
Læs mere om orgasme og Pia Struck på www.orgasmeakademiet.dk

Billedetekster:

Smukt og enkelt indpakket. Stimulatoren kan kun bruges en gang, til gengæld er der tre stk. i en pakke. Og en lille inspirationsbog til god sex.
Årets kvindelige designer 2003, Liz Paul, der har designet den diskrete stimulator. Med hendes og andres indsats er orgasme ikke længere et fy–ord.

Se flere billeder på http://www.presseprofilen.dk
 

Læs mere her

Danmark bliver det første europæiske land der støtter Aeras Foundations TB Vaccine udviklingsarbejde

Den danske regering, danske firmaer og forskere vil sammen med Aeras Global TB Vaccine Foundation bekæmpe tuberkulose, som hvert år dræber 2 millioner mennesker.

København, den 27. april 2005 (til frigivelse kl. 13.00): Med løftet om at give finansiel støtte suppleret af videnskabelige og teknologiske tiltag er Danmark det første europæiske land, som aktivt støtter den amerikanske organisation, Aeras Global TB Vaccine Foundation, i arbejdet med at udvikle en sikker og effektiv vaccine mod tuberkulose. Aftalen, som bliver offentliggjort i København i dag, vil styrke Danmarks fortsatte hovedrolle i kampen mod den globale TB epidemi.

Tuberkulose er verdens næsthyppigste årsag til dødsfald som følge af en smitsom sygdom og dræber hvert år 2 millioner mennesker. Samtidig er TB den primære årsag til dødsfald blandt HIV–smittede. En ny vaccine betragtes som det bedste middel mod denne globale epidemi.

Den statslige bistandsorganisation, Danida, vil støtte Aeras med 4,5 mio. kr. under det såkaldte OPP–program (Offentlige–Private Partnerskaber). Støtten skal gå til opbygning af klinisk infrastruktur og vaccineudvikling i Sydafrika, hvor Aeras samarbejder med danske Medicon A/S. Aeras er en international NGO, som støttes af Bill & Melinda Gates Foundation samt det amerikanske institut for sygdomskontrol og forebyggelse (U.S. Center for Disease Control and Prevention). Aeras fokuserer på at udvikle nye vacciner mod tuberkulose samt sikre, at de mennesker, der har behov for vaccinerne, får adgang til disse.

"Vi er meget glade for at have kørt en førende dansk virksomhed, som Medicon i stilling til det nu indgåede partnerskab med Aeras og Universitet i Cape Town, i kampen mod tuberkulose. Dette samarbejde, som bygger på dansk knowhow, er et godt eksempel på et Public Private Partnership, hvor hver part bruger sine respektive kompetencer og ressourcer til at skabe bæredygtig, social og økonomisk vækst," siger Bo Jensen, afdelingschef i Danida, Udenrigsministeriet.

Dr. Jerald C. Sadoff, adm. direktør for Aeras påskønner Danmarks engagement samtidig med at han gør opmærksom på, at arbejdet med at udvikle en vaccine vil kræve internationalt samarbejde og mange ressourcer.

"En ny TB vaccine er det bedste middel mod denne frygtelige sygdom" siger Sadoff, " Danmark har altid spillet en vigtig rolle i kampen mod TB, og viser nu yderligere sit engagement ved at være det første land, som støtter os i vores globale indsats for at udvikle en sikker og effektiv TB vaccine. Areas sætter stor pris på dette vigtige samarbejde med Danmark og ser frem til at få yderligere donorlande til at støtte op om vores arbejde."

Det danske udviklingsfirma, Medicon A/S, vil også spille en vigtig rolle i arbejdet med at udvikle en TB vaccine. I samarbejde med Aeras og det Sydafrikanske TB vaccine initiativ (SATVI) vil Medicon opbygge en klinisk infrastruktur, som vil muliggøre senere fase–3 forsøg med en TB vaccine. Med 558 tilfælde per 100.000 indbyggere (2002 tal), er Sydafrika det land i verdenen med de næsthøjeste antal TB tilfælde og dødeligheden er vokset med 57% fra 1997–2003. Hovedårsagen er en anden epidemi, nemlig HIV og AIDS. TB vaccine forsøget skal finde sted i Worcester området, nær Cape Town. Området har det største antal tilfælde af kombinationen TB og HIV/AIDS.

"Vores ekspertise inden for opbygning af klinisk infrastruktur til udviklingsforsøg af lægemidler har allerede bidraget til at få en række livsvigtige nye medicinske behandlinger på markedet", siger adm. direktør Kim Simonsen, Medicon A/S. "Nu har vi muligheden for at hjælpe med at opbygge en klinisk infrastruktur og styrke den sundhedsmæssige status i et område, som er voldsomt påvirket af fattigdom og sygdom, og samtidig være med til at finde en løsning på verdens næstmest dødelige smitsomme sygdom."

Et vigtigt bidrag kommer fra Statens Serum Institut (SSI), der samarbejder med Aeras, om præklinisk og klinisk udvikling af SSIs TB–vaccinekandidat, HyVac4. Denne vaccine vil forlænge beskyttelsen fra den nuværende TB–vaccine, Bacillus Calmette–Guérin (BCG). Ifølge aftalen mellem SSI og Aeras (offentliggjort den 30. marts 2005) stiller Aeras kapital til rådighed for udviklingssamarbejdet.

"Denne aftale vil kraftigt fremskynde vores indsats for at udvikle en booster vaccine til BCG og samtidig forstærke vores indsats for at bringe det bedste produkt på markedet" siger adm. direktør for Statens Serum Institut, dr.med. Nils Strandberg Pedersen. "SSI ser samarbejdet med Aeras som endnu en anerkendelse af SSI’s TB–vaccineprogram".

Dr. Sadoff hylder Medicon og SSI for deres videnskabelige lederrolle: "Danmark kan være stolt af den centrale rolle, som disse videnskabelige organisationer spiller. SSI og Medicon har den type af uovertruffen videnskabelig og klinisk ekspertise og kapacitet, som vi skal bruge for at udvikle en TB vaccine."

Danmarks investeringsfremmeorganisation, Invest in Denmark samt Copenhagen Capacity" har hjulpet med at etablere støtten og samarbejdet, der ydermere har fået assistance fra AIDS Fondet.
Alle tre organisationer anerkender betydningen af dette samarbejde.

"Smitte med både TB og HIV forekommer oftere og oftere," siger Henriette Laursen, direktør i AIDS Fondet", "Med TB som den primære årsag til, at HIV–smittede dør, er udviklingen af netop en TB vaccine af afgørende vigtighed for at nedbringel antallet af AIDS–døde. AIDS Fondet støtter fuldt ud Aeras’ arbejde."

"Danmark er en af verdens førende lande, når det kommer til innovation og muligheden for at sætte fokus på verdens store problemer," siger Dr. Sadoff. "Invest in Denmark, Copenhagen Capacity og AIDS Fondet har alle tre været behjælpelige i at få disse vigtige relationer til at gå op i en højere enhed".
 

Læs mere her