Internationalt weekend-seminar lærer dig at rense ud i negativ energi i kroppen og omgivelserne ved hjælp af pendulering.
Tænk, hvis det var muligt at forbedre dit helbred og velbefindende med pendulering ved foden af din seng Den amerikanske pendulør og energiarbejder Joey Korn har i over ti år arbejdet med dette område, og han kommer til Danmark til efteråret for at dele sin ekstraordinære viden gennem University of Feng Shui. Her vil han i et seminar bl.a. undervise i at afbalancere negativ energi i kroppen, som sætter usynlige aftryk i og omkring vores seng.
Vores liv er en hvirvelstrøm af tanker, følelser og handlinger positive som negative og det påvirker os og sætter sit aftryk i vores sengemønster, som Joey Korn kalder det. Sengemønsteret afspejler vores helbred og velbefindende, og det kan vi lære at pendulere på sammen med bøn og velsignelse, så vi på denne måde omdanner negative energier i sengemønsteret til positive energier. Til glæde for vores helbred.
Joye Korn afholder seminaret Dowsing a Path to Enlightenment (pendulering en vej til oplysning) den 3. 5. oktober 2009 i Helsingør. Seminaret tager sit udgangspunkt i energiarbejde og byder på forskellige teknikker til at behandle og ændre skadelige energier i og omkring os. Joey Korn vil også demonstrere fjern-space-clearing i en bolig, altså hvor han ikke selv er til stede i boligen, som han renser for negative energier. Seminaret foregår på engelsk og er åben for alle.
Man behøver ikke deltage alle tre dage, men kan tage den første dag eller de to første dage, da undervisningen bygger videre på viden fra dag til dag. Det er også muligt at få en personlig session med Joey Korn, hvor han ser på personens energimønster og afhjælper ubalancer i kroppen.
I sit daglige arbejde anvender Joey Korn pendulering kombineret med bøn og velsignelse for at hjælpe mennesker med spirituel udvikling og healing og ikke mindst med at tage styringen i deres liv. Han har arbejdet inden for dette felt i mange år og er en internationalt anerkendt pendulør, energiarbejder og spirituel lærer.
Se det fulde program på hjemmesiden www.universityoffengshui.org eller ring på tel. 45 86 16 08.
Billedtekst: Joey Korn er pendulør, spirituel lærer og energiarbejder fra USA, og han underviser bl.a. i at afbalancere helbredet gennem pendulering af vores seng. Joey Korn afholder seminar i Danmark den 3. 5. oktober 2009.
Læs mere her:
www.universityoffengshui.org/dk_seminarer-joey_korn.htm