Mand – Pas på dig selv

Hver dag dør 4 mænd af prostatakræft. Tallet skal ned nu!

I 2008 vil ca. 3.500 mænd få konstateret kræft i prostata. Af dem er det kun ca. 25%, som får konstateret sygdommen så tidligt, at de kan blive tilbudt en helbredende behandling.

Det er den hyppigste kræftform blandt mænd! Rent faktisk dør i gennemsnit fire mænd hver dag året rundt af prostatakræft. Alligevel er der blandt mænd i risikogruppen fra 50 år og opefter meget lidt fokus på sygdommen og dens symptomer. Og det på trods af, at der forskes i nye behandlingsformer, som ville kunne redde mange flere, hvis de får diagnosen stillet i tide.

**Hør om, hvordan du kan tage vare på dig selv,og ny teknik i behandlingen**
Kom til foredrag hos Kræftens Bekæmpelse Helsingør Lokalafdeling og patientforeningen Propa og hør om kliniske forsøg fra Ålborg sygehus, hvor en ny behandlingsform for øjeblikket testes..

Kvinde, pas på din mand! Deltag i foredraget, Hvor mænd og par også vil kunne få indblik i symptomerne, så det bliver lidt nemmere at identificere faresignalerne og om nødvendigt komme i behandling i tide.

Arrangementet finder sted:
Tirsdag d. 18. november 2008
Kl. 19.30 ca. 21.30
Det Gamle Toldkammer, Kammer Cafeen
Havnepladsen 1, 3000 Helsingør

Program:
– Lidt om prostatakræft/ v. Jørgen Petersen, patientforeningen Propa.
– Orientering om klinisk forsøg på Aalborg Sygehus/ v. ingeniør Erik Othel–Jacobsen.
– Præsentation af Prostatacancer Patientforeningen PROPA/ v. Jørgen Petersen.

Der er gratis adgang for alle, så kom i god tid. Kræftens Bekæmpelse i Helsingør byder på the eller kaffe under arrangementet.

For yderligere information:
Kontakt venligst Birgitte Othel, mob. 2020 7279
Kræftens Bekæmpelse Helsingør lokalforening
 

Læs mere her

Region Hovedstaden vil selv drive lægevagt

Sundhedshuset i Helsingør får en lægevagt tilknyttet
Hovedstaden skal have et enstrenget akutsystem
Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Venstre, Det Radikale Venstre og Andreas Røpke (uden for partierne) er enige om, at der skal skabes et enstrenget akutsystem i hele Region Hovedstaden pr. 1. januar 2014.

Alt akutarbejde skal koordineres ét sted fra
Alt akutarbejde fra 112, akuthelikoptere, akutlægebiler, paramedicinerbiler, ambulancer og liggende sygetransport samt rådgivning og visitationshjælp via akuttelefonen 1813 og lægevagten integreres i den Præhospitale Virksomhed. Der sikres tæt opkobling til akutmodtagelser, akutklinikker og sundhedshuse.

Borgerne behøver kun at huske telefonnumrene 112 og 1813
Det vil i praksis betyde en sammenlægning af akutmodtagelser, akutklinikker og sundhedshuse med lægevagten i regionens regi.

Borgerne vil med et sådant system blot skulle huske to telefonnumre, nemlig 112 ved akut livstruende sygdom eller tilskadekomst, og 1813 ved behov for rådgivning og visitation til relevante akuttilbud.

1813 skal også kunne tilbyde lægevagtsbesøg
Akuttelefonen 1813 vil blive udvidet med flere sygeplejersker og læger. Akuttelefonen 1813 vil fremover også kunne tilbyde vagtlægebesøg. Det vil herefter være muligt at indrette nye og forskellige sundhedstilbud til borgerne i Region Hovedstaden.

Hovedstaden skal drive egen lægevagt fra årsskiftet
Partierne er derfor enige om, at lægevagtordningen hjemtages med virkning fra 1. januar 2014.

Sundhedshuset i Helsingør får egen lægevagt
Der etableres en lægevagt i Sundhedshuset i Helsingør. PLOs lægevagt kan flytte ind samtidig med, at regionen bevarer akutlægedækning i huset, som ønsket af PLO, frem til 1. januar 2014. Derefter fortsætter regionens egen lægevagt.

Yderligere information hos partierne:

Leila Lindén (S), tlf. 20 15 10 55
Thor Grønlykke (S), tlf. 27 60 14 30
Arly Eskildsen (SF), tlf. 21 99 58 84
Bent Larsen (V), tlf. 25 35 24 24
Michael Lange (V), tlf. 21 20 90 91
Kirsten Lee (R), tlf. 20 20 11 56
Charlotte Fischer (R), tlf. 41 91 91 00
Andreas Røpke (uden for partierne), tlf. 61 77 13 79
Pressevagten i Region Hovedstaden, tlf. 70 20 95 88
Vibeke Storm Rasmusen (S), tlf. 43 64 25 21 (hjemmenummer)

Læs mere her

Sengen afslører dit helbred

Internationalt weekend-seminar lærer dig at rense ud i negativ energi i kroppen og omgivelserne ved hjælp af pendulering.

Tænk, hvis det var muligt at forbedre dit helbred og velbefindende med pendulering ved foden af din seng Den amerikanske pendulør og energiarbejder Joey Korn har i over ti år arbejdet med dette område, og han kommer til Danmark til efteråret for at dele sin ekstraordinære viden gennem University of Feng Shui. Her vil han i et seminar bl.a. undervise i at afbalancere negativ energi i kroppen, som sætter usynlige aftryk i og omkring vores seng.

Vores liv er en hvirvelstrøm af tanker, følelser og handlinger positive som negative og det påvirker os og sætter sit aftryk i vores sengemønster, som Joey Korn kalder det. Sengemønsteret afspejler vores helbred og velbefindende, og det kan vi lære at pendulere på sammen med bøn og velsignelse, så vi på denne måde omdanner negative energier i sengemønsteret til positive energier. Til glæde for vores helbred.

Joye Korn afholder seminaret Dowsing a Path to Enlightenment (pendulering en vej til oplysning) den 3. 5. oktober 2009 i Helsingør. Seminaret tager sit udgangspunkt i energiarbejde og byder på forskellige teknikker til at behandle og ændre skadelige energier i og omkring os. Joey Korn vil også demonstrere fjern-space-clearing i en bolig, altså hvor han ikke selv er til stede i boligen, som han renser for negative energier. Seminaret foregår på engelsk og er åben for alle.

Man behøver ikke deltage alle tre dage, men kan tage den første dag eller de to første dage, da undervisningen bygger videre på viden fra dag til dag. Det er også muligt at få en personlig session med Joey Korn, hvor han ser på personens energimønster og afhjælper ubalancer i kroppen.

I sit daglige arbejde anvender Joey Korn pendulering kombineret med bøn og velsignelse for at hjælpe mennesker med spirituel udvikling og healing og ikke mindst med at tage styringen i deres liv. Han har arbejdet inden for dette felt i mange år og er en internationalt anerkendt pendulør, energiarbejder og spirituel lærer.

Se det fulde program på hjemmesiden www.universityoffengshui.org eller ring på tel. 45 86 16 08.

Billedtekst: Joey Korn er pendulør, spirituel lærer og energiarbejder fra USA, og han underviser bl.a. i at afbalancere helbredet gennem pendulering af vores seng. Joey Korn afholder seminar i Danmark den 3. 5. oktober 2009.

Læs mere her:
www.universityoffengshui.org/dk_seminarer-joey_korn.htm

Læs mere her

Akutberedskab på Helsingør Hospital fuldt forsvarligt

Region Hovedstaden og Sundhedsstyrelsen har afklaret akutberedskabet på Helsingør Hospital.
Efter en henvendelse fra Foreningen af Speciallæger udsendte Sundhedsstyrelsen 14. juni en vurdering af det akutte vagtberedskab på Helsingør Hospital. Den vurdering var udgangspunktet for et møde den 24. juni mellem styrelsen og Region Hovedstaden.

Ingen fare for patientsikkerheden
Sundhedsstyrelsen har nu tilkendegivet, at der ikke er nogen fare for patientsikkerheden ved akutmodtagelsen på Helsingør Hospital.

Orienteret om ansvar og håndtering
Det sker, efter at styrelsen er blevet orienteret om beredskabet, hvem der har det lægefaglige ansvar, og hvordan de dårligste patienter håndteres. Sundhedsstyrelsen vil derefter ikke foretage sig yderligere.

Døgnåben for medicinske patienter
Akutmodtagelsen på Helsingør Hospital er døgnåben for medicinske patienter henvist fra egen læge, vagtlæge eller akutlægebilerne i Region Hovedstaden.

Mindre skader i akutmodtagelsen
Desuden kan man henvende sig med mindre skader i akutmodtagelsen. Her vil langt de fleste skader kunne klares. Hvis der skal ske operationer eller andet, sørger akutmodtagelsen for, at man kommer det rette sted hen.

To læger i døgnvagt
To læger fra Medicinsk Afdeling er på vagt sammen med en anæstesisygeplejerske. De kan døgnet rundt øjeblikkeligt være til stede på hospitalets akutmodtagelse.

Anæstesilæge kun 15 minutter væk
Hvis der er behov for en anæstesilæge f.eks. til yderligere behandling eller transport af akut syge patienter til andre hospitaler, tilkaldes akutlægebilens læger, som er fremme på gennemsnitlig 15 minutter.

Medicinske patienter møder læge første døgn
Patienter, som indlægges på Medicinsk Afdeling, møder en medicinsk speciallæge indenfor nogle timer eller senest det første døgn efter indlæggelsen.

Alle får information i 2012
I 2012 vil alle borgere i Region Hovedstaden i øvrigt få information ind ad døren om de akutte tilbud, der er i hele regionen.

Læs mere her

FysioPilates – en meget skånsom form for træning

FysioPilates er en form for rehabiliterings-pilates, hvor fokus ligger på stabilitetstræning for primært rygsøjlen, men også på koordinering, kontrol og bevidsthed af bevægelser.
Det handler om at lære kroppen at bruge/spænde op i de rigtige muskler på det rette tidspunkt og samtidig at slappe af i de muskler, som ikke skal bruges.

FysioPilates er en meget skånsom form for træning og er opbygget på den måde, at alle mennesker skal kunne træne det, men med forskellig intensitet og belastning alt efter hvilke fysiske forudsætninger man har.
FysioPilates er en træningsform, som kræver meget koncentration, hvor man mærker indad og øger sin kropsbevidsthed, fortæller Lisa Hallstrøm fra Axeltorv Fysioterapi i Helsingør. Lisa stiller selv spørgsmålet:

Hvorfor skal vi træne Fysiopilates
og fortsætter:
Vores bevægeapparat er en sammensætning af bl.a knogler, led, muskler og nerver.
En af forudsætningerne for at vores krop skal fungere normalt, er ledbevægelse. Kroppens led kan bevæge sig inden for de rammer, vi kalder normal bevægelighed. Leddene kan være rigide med for lidt bevægelighed eller hypermobile, hvor bevægeligheden er for stor. Ved rigide led er det vigtig at strække og smidiggøre strukturer/væv, der er for stramt, og ved hypermobile led handler der om at stabilisere alt for bevægelige strukturer ved hjælp af træning.

Alle de bevægelser vi laver i hverdagen stiller konstante krav til muskelkorsettet, som hele tiden skal stabilisere rygsøjlen.
Muskelkorsettet består af bækkenbunden, de dybeste mavemuskler, de dybeste rygmuskler og den store åndedrætsmuskel. Nervesystemet skal justere graden af muskelspænding i korsettet, og præcis som en computer skal kroppens programmer opdateres og vedligeholdes løbende.
Det bliver de gennem daglig bevægelse og målrettet træning. Alle bevægelser skal læres og lagres som millionvis af små programmer i kroppen. Når hjernen har lært et bevægemønster, sidder det godt fast.
Hvis bevægelsen er indlært i et fejlmønster fx pga dårlig arbejdsstilling, dårlig holdning, overvægt osv., så vil kroppen rutinemæssigt og automatisk benytte sig af fejlbevægelsen, indtil en ny bevægelse er indlært og blevet rutine.

Når kroppen/ryggen er i sin neutralstilling, betyder det, at led/disci/ledbånd og muskler har optimale forhold for at arbejde. Det er en hvilestilling for strukturerne i ryggen, og det er i denne stilling vi arbejder i FysioPilates.
Man kan inddele musklerne i vores krop i tre forskellige typer. De dybe, stabiliserende muskler, som sidder tættest på leddene, de overfladiske muskler, som spænder over flere led og laver store bevægelser, og de mellemliggende muskler som kontrollerer bevægeudslag og bevægekvalitet.
I FysioPilates arbejder vi med alle tre typer af muskler, men fokus ligger på de dybe, stabiliserende muskler. Når vi laver bevægelser, så skal de dybe stabilitetsmuskler skåne og kontrollere vore led.
Hvis de dybeste muskler ikke fungerer optimalt, betyder det, at ryggen mangler en vigtig støtte. Dermed overbelastes de overfladiske muskler, knogler og led. Muskelkorsettet fungerer som en aktiv beskyttende enhed omkring rygsøjlen under alle former for bevægelse og i alle stillinger.

Lisa Hallstrøm, der er fysioterapeut og uddannet FysioPilatesinstruktør, gør det meget tydeligt, da hun til sidst siger:
For at bygge et hus som holder i al slags vejr, kræves det en stabil grund at stå på, og det samme gælder for vores krop .

Læs mere her

Sig goddag til en glad ryg

Mange mennesker oplever rygproblemer på et eller andet tidspunkt i livet. Årsagerne er ofte uklare, og derfor findes der ingen enkelt behandling. Men hvad er rygproblemer, og hvordan kan man afhjælpe dem
Vigtigst er at få lavet en grundig undersøgelse for at udelukke anden alvorlig sygdom og for at få stillet en diagnose.

Rygproblemer dækker over et stort antal problemer og kan inddeles i mange undergrupper, måske er det også derfor, der er så mange forskellige måder at behandle det på.
Til dig, der skal ud og navigere rundt i junglen af behandlingstilbud, kommer her en lille guide/forklaring til de forskellige behandlingsmuligheder der findes – fortæller Karen-Louise Edelgaard Pedersen, indehaver af Axeltorv Fysioterapi i Helsingør.

Nogle gange mangler rygsøjlen bevægelighed. Det kan være på grund af slid, statiske arbejdsstillinger gennem lang tid eller grundet en kronisk diagnose, som resulterer i manglende motion, nedsat ledbevægelighed, smerter og måske udstrålende smerter.

Formålet med McKenzies behandlingskoncept er at sikre normal bevægelighed. Det vil sige, at man introduceres til øvelser, der strækker på de forskellige strukturer i kroppen, som er blevet for stramme. Heri vil indgå bevægeøvelser som smidiggør det stramme væv, og som også kan bruges som forebyggende øvelser.

Andre gange oplever vi, at rygsøjlen (eller kroppen generelt) har så stor bevægelighed, at personen har svært ved at styre bevægeligheden. Det ses ofte efter trafikulykker, langvarige rygsmerter eller ved hypermobilitet. Det kan resultere i instabile led og smerter. Personen har godt af at få styrket den muskulatur, der hjælper kroppen til at holde styr på alle led i rygsøjlen, både de store og de små led.
Øvelser fra Fysiopilates er den træningsform, som sikrer, at du som udøver får fat i de små muskler, der har ansvaret for at holde dig stabil. Stilles der for høje krav til øvelserne, vil det være overflademusklerne, der tager over, og de små muskler, der giver op igen. Derfor foregår træningen på rolige hold med meget koncentrerede øvelser.

Mange typer rygproblemer kan afhjælpes med instruktion og vejledning, i et samarbejde mellem dig og fysioterapeuten. Aktiv daglig bevægelse kræver koordination, balance og samarbejde mellem mange led og muskler. Hvis enkelte led er årsag til, at aktive bevægelser ikke kan udføres, kan fysioterapeuten med manuelle teknikker (Manuel terapi) mobilisere (og evt. manipulere) specifikke led og derved hjælpe til med at sikre den normale bevægelighed efterfølgende.

Når man har fri funktionel bevægelighed og stabilitet i kroppen, kan man udfordre sin krop med mere udfordrende træning, som tilbydes mange forskellige steder. Her gælder det om at vælge det, man synes er sjovt, siger Karen-Louise Edelgaard med et smil.
Sjov træning, der får smilet frem, er meget mere motiverende end træning, man bør og skal for ellers .!

Læs mere her

Skadestuen bliver til akutmodtagelse eller akutklinik

Fra den 30. januar 2012 skifter alle de tidligere skadestuer i Region Hovedstaden navn
Nemmere at være patient
Det skal være nemmere at være patient i Region Hovedstaden og finde frem til netop det sted, hvor den rette akutte hjælp findes.

Alle skadestuer skifter navn
Derfor får alle tidligere skadestuer og fælles akutmodtagelser nye ensartede navne og hedder fra 30. januar enten akutmodtagelser eller akutklinikker.

Fem akutmodtagelser
Således vil Bornholm, Hvidovre, Hillerød, Herlev og Bispebjerg hospitaler fremover have en akutmodtagelse.

Seks akutklinikker
Helsingør, Frederikssund, Gentofte, Glostrup, Frederiksberg og Amager hospitaler vil fremover have en akutklinik.

Åbent døgnet rundt
Akutmodtagelserne har åbent 24 timer i døgnet. Det samme gælder for akutklinikkerne indtil 1.maj 2012, hvorefter der er åbent fra klokken 7 til 22.

Nye navne men samme gode betjening
– Navneændringen skal gøre det mere enkelt og overskueligt for borgerne at henvende sig og f.eks. finde de rette skilte på hospitalets område for akut syge og tilskadekomne. Men det skal understreges, at hjælpen er den samme som hidtil på de tidligere skadestuer det er blot navnet, der er ændret, siger koncerndirektør Svend Hartling.

Tilgodeser krav fra Sundhedsstyrelsen
Samtidig tilgodeser navneændringen Sundhedsstyrelsens krav om, at det skal være tydeligere, at der er forskel i akuttilbuddene på de forskellige hospitaler i Region Hovedstaden.

Akut som i akuttelefon
Der er også en anden rød tråd, idet ordet akut indgår i det nye døgnåbne tilbud til borgerne i hele regionen, nemlig akuttelefonen, der åbner den 30. januar 2012.

Fortsat TraumeCenter og psykiatriske akutmodtagelser
Rigshospitalet vil fortsat have et TraumeCenter for visiterede patienter.
Psykiatrien har fortsat psykiatriske akutmodtagelser her ændres der altså heller ikke noget.
Skilte, patientinformation og websider er ved at blive ændret, så ordet skadestue overalt erstattes af de nye navne.

Yderligere oplysninger hos:

Koncerndirektør Svend Hartling 48 20 56 19
Pressevagten i Region Hovedstaden mobil 70 20 95 88

Læs mere her