Regional løsning for deling af billeder gør arbejdet lettere for norske læger

IT- og medicoselskabet Sectra har indgået en aftale med en norsk sygehuskæde om at levere en central løsning for distribution og deling af alle radiologiske billeder som produceres i den mest befolkede region i Norge.

Sygekæden består af fire sygehuse der tilsammen servicerer 1,5 mil. nordmænd. På sygehusenes respektive røntgenafdelinger, der tilsammen udfører 700.000 røntgenundersøgelser om året, anvendes der billedhåndteringssystemer fra tre forskellige leverandører. Aftalen indebærer at Sectra kobler disse systemer sammen så alle røntgenbilleder kan tilgås centralt.

Løsningen bliver tæt integreret med det digitale patientjournalsystem i regionen. Således får den henvisende læge enkelt og hurtigt tilgang til både røntgensvar og relevante billeder uanset på hvilket sygehus undersøgelsen er udført. Dette er til stor fordel for patienten, og vil forbedre samarbejdet mellem de radiologiske og kliniske afdelinger.

– Efterspørgselen på løsninger for effektivt at dele patientinformation og røntgenbilleder, uanset billedhåndteringssystem, øger. Med denne aftale viser vi at vore produkter lever op til markedskravene, siger Torbjörn Kronander, VD Sectra Imtec AB. At distribuere røntgenbilleder til den henvisende læge uanset hvor undersøgelsen er udført, er et vigtigt skridt mod en forbedret patientbehandling.

For yderligere information kan følgende kontaktes:
Jens Kring, markedschef Sectra A/S, +45 45 65 06 00

Om Sectras medicinske systemer

Sectra udvikler og sælger IT-systemer og produkter til røntgen-, mammografi- og ortopædkirurgiske klinikker. Over 1100 svenske og udenlandske sygehuse anvender systemerne i daglig drift og flere end 52 millioner røntgenundersøgelser diagnostiseres i Sectras systemer hvert år. Dette gør Sectra til et af verdens førende firmaer indenfor systemer til håndtering af digitale røntgenbilleder. I Skandinavien har Sectra en markedsandel på mere end 50 procent af alle filmfri installationer. Foruden i Skandinavien findes Sectras systemer også installerede hos kunder i Nordamerika og de fleste større lande i Europa og Fjern Østen.

Sectrakoncernens virksomhed

Sectra blev grundlagt i 1978 og arbejder med fremgangsrig udvikling og salg af højteknologiske produkter indenfor de ekspansive nicher: medicinske systemer og aflytningssikre kommunikationssystemer. Sectra har kontorer i tolv lande og sælger gennem samarbejde med partnere produkter over hele verden. Hovedkontoret ligger i Linköping og foretagendet er skabt på baggrund af forskningen ved Linköpings universitet. Omsætningen var i finansåret 2009/2010 848 Mkr. Sectra er børsnoteret på NASDAQ OMX Stockholm AB.

Læs mere her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *