Motionscykelløb: Forårsklassikeren Skjoldenæsholmløbet

Søndag d. 31. maj skydes den 35. udgave af Skjoldenæsholmløbet i gang. Løbet bringer rytterne igennem noget af det smukkeste landskab som Sjælland kan byde på og igen vil motorcykel-marshalls bane vejen for cykelrytterne og understrege, at sikkerheden er i fokus. De 2.500 cykelryttere, der forventes at deltage i Skjoldenæsholmløbet 2015, kan se frem til en smuk og kuperet rute og en cykleoplevelse ud over det sædvanlige. Skjoldenæsholmløbet, der er eet af Sjællands største motionscykelløb, tilbyder 3 ruter. Den længste rute på 145 km går gennem fem midt- og vestsjællandske kommuner, nemlig Lejre, Ringsted, Holbæk, Sorø og Roskilde. Ligeledes er der to ruter på henholdsvis 40 km og 80 km.

Sikkerhed, sikkerhed og sikkerhed
Deltagernes sikkerhed er selvfølgelig helt afgørende i et motionscykelløb og derfor følges de hurtigste ryttere på de lange distancer igen i år af motorcykel-marshalls.

Det fortæller formanden for Skjoldnæsholmløbet, Torben Nielsen, fra den arrangerende klub, Roskilde Cykel Motion. ”Motorcykel-marshalls skaber respekt fra bilisterne, men minder også cykelrytterne om, at de almindelige færdselsregler gælder. Det giver alt i alt bedre stemning på ruten, flere smil og mere sikkerhed,” siger Torben Nielsen, der fortæller om meget positive tilbagemeldinger fra deltagerne i 2014.

Men generelt gør løbsarrangørerne alt for at sikkerheden er bedst mulig under løbet. Man er i dialog med de kommuner som løbet passerer og arbejder for at sikre, at vejene på ruten er gode og at ruten er godt afmærket. Bl.a. er der flagposter på alle kritiske steder.
Torben Nielsen understreger, at løbet foregår på offentlige veje og at det er de almindelige færdselsregler, der gælder. En godkendt cykelhjelm er desuden obligatorisk ved deltagelse i Skjoldnæsholmløbet.

For både supermotionister og familier
Selvfølgelig er Skjoldenæsholmløbet også anledningen til at køre hurtigere end venner, familie og klubkammerater, men stemningen er vigtig. ”Det helt afgørende for os er, at vores deltagere får en god oplevelser uanset om målet er at køre hurtigt eller køre en tur med familien. Deltagerne sendes af sted i grupper, så alle kan køre deres eget løb,” siger Torben Nielsen. Den korteste rute tiltaler traditionelt mange familier med store børn, der laver en udflugt ud af løbet. På midtdistancen kører motionisterne og på den længste rute elitecyklisterne. Blandt deltagerne er også velgørenhedsholdet Team Rynkeby, der hvert år bruger Skjoldenæsholmløbet som obligatorisk træningsløb for de sjællandske hold.

Tidstagning og forplejning
Igen i år er der individuelle tider med chiptidtagning, så det er muligt at sammenligne tiden med de nærmeste rivaler eller med sin egen tid fra tidligere år. Ude på ruten er der 4 depoter, hvor man kan få fyldt sine flasker med vand eller energidrik, en sandwich, en bolle eller banan. Når rytterne kommer i mål, vil der være pastasalat med frikadeller og lunt brød samt en øl eller sodavand. Alt dette er inkluderet i startgebyret. På dagen stiller Roskilde Cykel Motion med mere end 100 frivillige, der sørger for vejvisning og er klar med forplejning på depoterne på ruten.

FAKTA
Årets Skjoldnæsholmløb starter søndag d. 31. maj 2015 fra kl. 8.00 på Skt. Jørgens Skole, Sønderlundsvej 58, 4000 Roskilde. Interesserede kan læse mere og tilmelde sig på www.rc-m.dk, hvor ruten også kan ses og downloades til gps’en.
Skjoldnæsholmløbet startede i slutningen af 1970’erne som et landsstævne for motionsklubber under navnet ”Fjorden Rundt”. I 1981 fandt det sin nuværende form med omkring 200 deltagere det første år. Løbet er fuldt af traditioner, blandt andet at deltagerne efter løbet har mulighed for dele undskyldninger for dårlige tider over en øl og en portion mad.

Læs mere her

Sandheder om vægttab… til fordel for børn der har brug for din hjælp

Der bliver talt om det alle steder, i medierne, på jobbet, på cafeen og i hjemmet, der er på det nærmeste et overflod af informationer og gode råd om kost, træning og vægttab, hvilket efterlader de fleste mere forvirrede end kloge på egentlige løsninger til at komme af med de overflødige kilo. Hvad må jeg spise Hvor meget vand skal jeg drikke Skal jeg træne med vægte eller konditionstræning Hvordan opnår jeg den mest effektive fedtforbrænding

Det er en debat, som Henrik Thinggaard, personlig træner og vægttabs-ekspert fra moveYou i Randers, har studeret nøje. “Selvom det er dejligt, med det fokus og den interesse folk generelt har på kost, træning og sund livsstil, vil de få langt større succes, hvis de får ryddet lidt af alt den vægttabs forvirring af vejen, og i stedet får klare kost og trænings retningslinjer, der virker det jeg kalder Sandheder om Vægttab”, forklarer han. “Jeg har ikke overblik over antallet af mennesker, der er kommet til mig og sagt, at uanset hvad de gør, kan de bare ikke tabe sig eller forbedre deres kondition. Det kan de, og det kommer de til. De ved bare endnu ikke hvordan.

Henrik Thinggaard, 39 år, har besluttet at gøre noget for at stoppe forvirringen og holder et Sandheder om Vægttab seminar i Randers torsdag den 11. august kl. 18.30 i Elro Arena, Fynsgade 1, 8900 Randers. Selv om seminaret, der normalt ville koste 125 kr., er gratis, vil der være indsamling til velgørenhedsforeningen 100% til BØRNENE .
Henrik Thinggaard, som midt i august starter næste Farvel Fedt Fitness Camp, der er et 12 ugers slankehold her i Randers, siger:
“Det er en fantastisk velgørenhedsforening, som er engageret i at forbedre livet for børn i nogle af de dårligst stillede områder i verden i kraft af mad, sundhed og uddannelse, men også via sport og leg.

Henrik Thinggaard tilføjer: Jeg føler en masse mennesker er forvirrede af alle de kost og motions råd derude , og håber at dette seminar vil hjælpe dem med at skille de gode råd fra de dårlige, og også hjælpe til at aflive nogle myter. Seminaret er efter først-til-mølle-princippet. Du vil gå hjem med en egentlig handlingsplan for, hvordan du når imponerende vægttabs resultater, der er sunde og vedvarende – og du har samtidig lejligheden til at give et bidrag (stort som småt) til et vigtigt velgørenhedsprojekt.

Det velgørende seminar Sandheder om Vægttab afholdes torsdag den 11. august kl. 18.30 i Elro Arena, Fynsgade 1, 8900 Randers. Find mere information på: www.moveyou.dk eller kontakt os på mobil 31 24 30 82.

Tilmelding til: kontakt@moveyou.dk eller på 31 24 30 82

For yderligere information kontakt Henrik Thinggaard
e-mail: htc@moveyou.dk
mobil: +45 31 24 30 82

Læs mere her