Rekordstor deltagelse af danske svømmere ved årets VM i is-svømning

26 danskere deltager ved VM i is-svømning, som i år bliver afholdt i Sibirien. De får mulighed for at dyste på ni forskellige distancer i det iskolde vand. VM-bassinet er hugget ud af isen i den tilfrossede flod Tura ved byen Tyumen og 4 danske kvinder stiller op på den super krævende kongedistance, der er hele 450 m.En af de kvinder der også deltog ved det sidste VM for to år siden i Finland er Mette BL Thomsen, 54 år. Hun er én af de ildsjæle, der arbejder på at udbrede kendskabet til is-svømning i Danmark: “Efter min sidste VM-deltagelse, hvor jeg vandt bronze i min aldersgruppe 50-59 år – og blev den første dansker, der svømmede 450 m i is-vand, har jeg skærpet træningen – og også arbejdet for at udbrede denne fantastiske og krævende sportsgren i Danmark”.

Mette BL Thomsen håber selvfølgelig på, at hun også i år kan få en medalje. Men bare det at gennemføre en disciplin er yderst krævende, hvor eneste tilladte påklædning er svømmedragt, svømmebriller og en obligatorisk hovedbeklædning: “Jeg tror på, at det umulige er muligt, og stiller op i samtlige 9 discipliner. Det vil sige 25 & 50 meter brystsvømning. 25, 50, 100, 200 & 450 meter crawl/fri og i to stafetløb 4 x 25 m bryst og 4 x 25 meter crawl/fri”, siger Mette BL Thomsen.

Handicappet kvinde deltager på lige fod med de øvrige deltagere
Svømmetalentet Nadja Joy (28 år), som lider af Prader-Willis syndrom (udviklingshæmmet), deltager for første gang i en is-svømningskonkurrence. Hun stiller, trods sine udfordringer op i hele 7 distancer inklusive 450 m. Selv om hun har et handicap træner hun dagligt og blev i 2011 kåret som årets åbent-vand svømmer. Hun har tilmed ved stævner i ind og udland vundet mere end 500 svømmemedaljer. Nu vil Nadja Joy også til VM i Sibirien, og hun er et godt bud på en medalje til Danmark i år. Mette BL Thomsen har coached og flere gange svømmetrænet med Nadja Joy og hun er imponeret over denne kvinde: ” Nadja er helt speciel og hun stiller op i 7 discipliner, inklusive 450 m, der er den sværeste disciplin til VM. Det kræver mentalt overblik, en fysisk stærk krop og rigtig meget træning”. Nadja svømmetræner hele året i åbent vand, men har netop smidt våddragten for at lære at udholde den bidende kulde i det underafkølede vand. Nadjas mor Lilli Susanne Tønnesen tager med til Sibirien for at støtte Nadja, bl.a. med at tælle de baner hun svømmer.

Fakta om VM i is-svømning
VM i is-svømning afholdes hvert andet år rundt om i verden. Den 8.-12. marts 2016 afholdes VM i Sibirien.
Svømmebassinet er hugget ud af isen i den tilfrossede flod Tura ved byen Tyumen.
Danmark deltager i VM for tredje gang. Første gang i Letland i 2012 med tre deltagere. I 2014, i den Finske by Rovaniemi 7 km nord for polarcirklen, deltog 20 til VM.
2 danskere høstede medaljer.
I år deltager 1276 svømmere fra 39 forskellige lande. 801 mænd og 464 kvinder.
Mere end 900 er russere, 116 kommer fra Finland, 30 fra Tyskland, 28 fra Belgien og Danmark kommer på en fornem femteplads med 26 deltagere til dette VM.
Den yngste er 8 år og den ældste er 91 år.
Fra Danmark er den yngste 24 år og den ældste 72 år.

I år konkurreres der i aldersgrupper med 5 års interval, og der uddeles guld, sølv og bronzemedaljer i alle disse grupper.
Læs mere på: winterswimming.ru/en/

Se video-resume af de 450 m her: www.youtube.com/watch v=uxtnh-FJOOI

Læs mere her

Nyopført træningshal styrker Frømandskorpset

Dansk Halbyggeri A/S har netop opført Frømandskorpsets nye træningshal i Kongsøre. Der blev stillet høje krav til byggeriet af den 618 m2 store hal, og ingen detaljer har været overladt til tilfældighederne. Hos Dansk Halbyggeri A/S oplever man en øget interesse for specialtilpassede haller, hvor løsninger bliver udviklet i tæt samarbejde med bygherren.Frømandskorpset i Kongsøre har netop fået en ny specialtilpasset træningshal opført i et tæt samarbejde med Dansk Halbyggeri A/S. Der er hentet inspiration fra lignende enheder i udlandet, men mange af ideerne er kommet i dialogen og løbende gennem processen.
Fra Dansk Halbyggeri lyder det: ”Hallen blev bygget i en løbende proces med rum til hinandens ideer. Der kom mange ideer på banen, som skulle håndteres rent byggeteknisk. Men vi bad frømandskorpset om at se muligheder fremfor begrænsninger, så tog vi os af de byggetekniske udfordringer, der var forbundet hermed. Intet var givet på forhånd, og vi har flere gange måtte tilpasse vores løsninger, så de matcher soldaternes behov, for realistiske træningsforhold med fokus på maksimal sikkerhed. Vi er endt med et yderst tilfredsstillende resultat og en meget tilfreds kunde”. Frømandskorpsets træningshal er bygget på et tidspunkt, hvor netop de specialtilpassede haller vinder frem i ordrebogen hos Dansk Halbyggeri A/S. Hallen i Kongsøre er et godt eksempel på et vellykket samarbejde, hvor helt specifikke behov er tilgodeset, og hvor intet er umuligt.

Frømandskorpsets nye 3 etagers træningshal på 618 m2 har gulve og vægge beklædt med støbeabsorberende materialer. Hallen indeholder en 12 meter høj klatrevæg med simple klatreruter, da klatringen skal kunne gennemføres med skudsikre veste, karabiner og øvrigt tungt udstyr. Dertil kommer total mørklagte zoner, nedfiringshuller i gulvene, en skrånende skibsside, og en bygningsfacade til bygningsentring og rappelling – alt sammen faciliteter, der understøtter de bevægemønstre, som frømændene kan komme ud for i givne opgaver.
Træningshallen har masser af plads til træningsudstyr til styrke- og kredsløbstræning samt nærkamp. Væggene i træningsrummene er fleksible og kan flyttes, således at soldaterne aldrig kender rummene, de kommer ind i. Også udvendigt er der i samme højde som bygningen etableret klatrevæg og entringsnet, således at træning også kan udføres i al slags vejr.

Læs mere her

Heidi og HEALE fejrer 10-års jubilæum

Danskerne tyr til alternativ behandling, når vi mangler hjælp til, at håndtere stress på jobbet eller har problemer i livet – det gælder også fredericianerne. Heidi kan i år fejre 10-års jubilæum med sin virksomhed HEALE.DK, der tilbyder forskellige former for alternativ behandling til fredericianerne.10 år som selvstændig
Heidi Ezra etablerede i efteråret 2005 HEALE.DK, og de sidste 10 år har været en spændende rejse for Heidi. Til at starte med tilbød hun 3 former for alternativ behandling, men henover årene har hun – i takt med øget efterspørgsel – udviklet sine ydelser, og tilbyder i dag alt fra fyraftensmeditation, tankefeltterapi, kurser i Reiki-healing til en 1-årig Clairvoyant Vejleder-uddannelse. Udviklingen har blandt andet betydet, at HEALE.DK har skiftet lokalitet flere gange. Fra 2005-2008 var virksomheden i Vendersgade, fra 2008-2009 i Norgesgade og derefter i Kirkestræde, indtil Heidi i 2012 etablerede Fredericia Sundhedscenter i Danmarksgade 11, som i dag huser 4 andre virksomheder foruden HEALE.DK.

En åbenbaring
Heidi er oprindelig bankuddannet og revisor, og har 30 års erfaring inden for den finansielle verden. Hun har dog altid vidst, at hun skulle arbejde med den alternative verden, men dog været usikker på hvordan. Dette indtil en dag, hvor hun stod i udlandet med sin søn hos en healer. Pludselig vidste hun, hvad hun skulle – og fra da af gik det hele hurtigt. Først uddannede hun sig som Reiki-healer, derefter som Clairvoyant vejleder og underviser, medieskab, Reiki-mester og tankefelt-terapeut. Hun har siden 1985 studeret og beskæftiget sig med den alternative verden og deltaget i utallige kurser og foredrag i ind- og udland.

Alternativ behandling vinder frem
For et par år siden sagde Heidi sit deltidsjob op for at hellige sig sin forretning. Hun oplever, at flere og flere fredericianere tyr til alternativ behandling, når vi mangler hjælp til, at håndtere svære situationer eller har problemer i livet: ”Flere og flere søger hjælp hos mig både før og imens de går til behandling i den etablerede sygehusverden. Jeg tror, at den åbne debat om den alternative verden betyder, at der er ved at komme en større accept af denne. Samtidig er der hele sundhedsbølgen, som også betyder, at folk går mere og mere op i naturlige behandlingsformer ”, siger Heidi. Hendes kunder kommer med alt fra stress på jobbet, depression, tandlægeskræk, parforholdsproblemer til eksamensangst.

Fra 3-årige til 86-årige kunder
I dag er Heidi en fast kundeportefølje, som spænder fra 3- til 86-årige. Heidi hjælper med at finde den rette vej i livet og bidrager til, at kunderne opnår mere sindsro, velvære og sjælefred – enten ved at åbne op for nye indsigter eller ved at behandle ubehag i følelsessystemet. Samtidig uddanner hun andre mennesker i fx selv at heale. I dag er Heidi et velkendt navn i den alternative verden, og hun har kunder, der kommer helt fra København, Vestkysten og Sønderjylland.

Dorte fik hjælp til at håndtere sin stress
Dorte Storm Nielsen, der til daglig arbejder som Design Manager Specialist, er en af de personer, der har søgt hjælp via alternativ behandling. Dorte led i en periode af stress. Hun sov meget dårligt, kunne ikke koncentrere sig på jobbet og led af følelsesmæssige rutsjebaneture. Hun opsøgte lægehjælp og gik efterfølgende i behandling hos en psykolog. Intet hjalp. Hun begyndte på baggrund af en anbefaling fra en ven i tankefeltterapi hos HEALE.DK, dog med en vis skepsis. Tankefeltterapi er en metode, der kombinerer Østens viden om kroppens energibaner med psykologisk samtaleterapi. Det virker gennem stimulation af kroppens energibaner, der benyttes ikke nåle eller massage, men en let banken med fingre forskellige steder på kroppen samtidig med, at klienten tænker på sit ubehag. Dermed slippes uønskede tanker, tankemønstre og reaktioner, når der sker en sammenkædning af tanken og energibanerne i kroppen. Du behøver ikke at bruge mange terapitimer for at nå ind til hvorfor du har ubehaget, du skal blot tænke på det og føle det. Det gør terapiformen til en hurtig behandlingsform. ”Allerede efter første terapi kunne jeg mærke en stor forskel. Terapien fjernede mine sorte tanker og det var nu mig, der styrede mine tanker og ikke omvendt. Alt det stress som var i min krop, begyndte langsomt at fylde mindre”, fortæller Dorte, der i dag er helt rask.

Store drømme for fremtiden
Heidi har store drømme. Hun arbejder hele tiden på at udvikle sine ydelser i forhold til fredericanernes behov og har en drøm om, at den alternative verden en dag vil blive noget, som børn helt ned i skolealderen stifter bekendtskab med: ”Brugte skolerne deres årlige mobbeuge på at lære eleverne at heale hinanden, er jeg sikker på, at verden ville blive et bedre sted. At heale er en proces, der giver mod og styrke til at være endnu mere optimal og rumme sig selv og andre. ”

Jubilæum fejres
Heidi markerer 10 års jubilæet med en række gode tilbud – blandt andet på Clairvoyant Vejleder-uddannelsen, som Heidi til november starter op for 7. år i træk.

Om HEALE.DK
HEALE.DK blev stiftet i 2005 af Heidi Ezra og holder i dag til i Fredericia Sundhedscenter i Danmarksgade 11. HEALE.DK tilbyder behandlinger, kurser og uddannelser inden for den alternative verden – blandt andet i Clairvoyance, healing, meditation og tankefeltterapi. Kunderne kommer primært fra Fredericia og opland, men der er også kunder fra det øvrige Jylland samt Fyn og Sjælland.

Læs mere her

Advarsel mod produktet Ginseng Kianpi Pil

Fødevarestyrelsen advarer mod at indtage produktet Ginseng Kianpi Pil grundet indhold af udeklarerede stoffer.Den amerikanske fødevare- og lægemiddelmyndighed FDA (U.S Food and Drug Administration) har udsendt en advarsel mod produktet Ginseng Kianpi Pil, idet produktet formodes at indeholde udeklarerede lægemiddelstoffer, glukokortikoid (dexametason) og allergimiddel (cyproheptadin). Derfor advarer Fødevarestyrelsen nu også de danske forbrugere.

Fødevarestyrelsen har tidligere advaret mod produktet på grund af produktets indhold af roden af planten Polygonum multiflorum Thunb. Roden er blevet risikovurderet af DTU Fødevareinstituttet. Det vurderes, at Polygonum multiflorum Thunb kan have skadelige effekter på leveren.

Ginseng Kianpi Pil markedsføres fra udenlandske hjemmesider herunder den dansksprogede hjemmeside www.powerfullbody.com. Hjemmesiden henvender sig til de danske forbrugere, men er registreret i udlandet, og dermed ikke underlagt de danske myndigheders kontrol. Fødevarestyrelsen har modtaget oplysninger fra SKAT i Københavns Lufthavn om, at der indenfor de seneste måneder har været indført adskillige private forsendelser indeholdende produktet Ginseng Kianpi Pil.

Gode råd til forbrugerne
Fødevarestyrelsen råder forbrugerne til at være varsomme i forbindelse med køb af kosttilskud på internettet, især fra udenlandske hjemmesider. Søg grundige oplysninger om kosttilskud, hvis de forhandles over internettet, men ikke sælges i almindelige butikker.

Tjek Fødevarestyrelsens hjemmeside altomkost.dk , hvis du vil sikre dig, at et kosttilskud er registreret til markedsføring i Danmark, og dermed omfattet af Fødevarestyrelsens stikprøvekontrol.

Læs mere her

Yeti bag nyt adventure race-team i verdensklasse

Tre af Danmarks bedste adventure-racere er for første gang samlet på ét team. Torbjørn Gasbjerg, Henrik Leth Jørgensen og Bjarke Refslund løber fra 2015 sammen som Team Yeti. Hovedsponsoren er Yeti, der udvikler eksklusivt duntøj og soveposer, og samarbejdet indebærer, at adventure racerne også bidrager til Yetis produktudvikling.Adventure race er en ny, men voksende sport, hvor hold skal klare sig igennem ukendte udfordringer i naturen. Som oftest mountainbiking og orienteringsløb i kombination med fx rulleskøjteløb, kajakroning eller klatring. Nu er Danmarks bedste racere samlet på ét hold med et enormt potentiale.

Team Yeti består af Henrik Leth Jørgensen, Torbjørn Gasbjerg og Bjarke Refslund, der hver især har markeret sig stærkt i dansk adventure racing med blandt andet en 7. plads ved VM og store sejre i både danske og udenlandske løb. Tilsammen bliver de tre profiler et af Danmarks stærkeste adventure race-hold nogensinde.

Første store mål for Team Yeti er at vinde Yeti Adventure Challenge, der afholdes i Silkeborg den 28. og 29. august 2015 og bliver det største adventure race i Danmark hidtil.

De tre profiler på Team Yeti
Henrik Leth Jørgensen har dyrket udholdenhedsidræt gennem det meste af sit liv. Det startede med orienteringsløb i 1988 og siden 2003 adventure race med flere end 30 podieplaceringer i ind og udland i 2010 en 7. plads ved VM i adventure race sammen med Torbjørn Gasbjerg, der også er med på Team Yeti. Henrik Leth Jørgensen blev landskendt da han i 2013 løb 246 kilometer af Hærvejsløbet på to dage.

Torbjørn Gasbjerg er også startet som orienteringsløber, men kastede sin kærlighed på mountainbiken og vandt i 2007, 2008 og 2009 guld ved verdensmesterskaberne i mountainbike orientering. I 2010 fik Torbjørn en 7. plads ved VM i adventure race sammen med Henrik Leth Jørgensen, der også er med på Team Yeti. Torbjørn er desuden landsholdstræner i orienteringsløb.

Bjarke Refslund er også vokset op med orienteringsløb og har udvidet med mountainbike orientering og adventure race. Bjarke har hentet en guldmedalje ved verdensmesterskaberne i mountainbike orientering i 2011 og en sølvmedalje i 2010 og vundet flere adventure races i ind- og udland. Bjarke har tidligere været på både juniorlandsholdet og militærlandsholdet i orienteringsløb.

Samarbejde om produktudvikling
De tre adventure racere har med sponsoraftalen også indgået et samarbejde med Yeti omkring udvikling af veste, jakker og soveposer til ekstremsport. Teamet bidrager med idéer og erfaring til Yetis produktudvikling. Yetis ultralette soveposer er i forvejen populære blandt adventure racers over hele verden, fordi de løber med al oppakning og derfor går efter så lav vægt som muligt.

Danske Yeti, der udvikler eksklusivt duntøj til ekstremt outdoor brug, har engageret sig markant i adventure racing. Yeti står også bag Yeti Adventure Challenge, der bliver det hidtil største adventure race i Danmark målt på antal deltagere og forventet publikum.

Yeti har selv flere verdensrekorder for blandt andet den ekstremt lette sovepose Yeti Fever Zero, der med sine 280 gram er verdens letteste sovepose.

Læs mere her

Tilmeldingerne til Skagen Vinterbader Festival 2015 er nu i gang!

Den 22.-25. januar mødes livsglade vinterbadere fra hele Skandinavien igen i Skagen til det store kolde gys. Tilmeldingerne til Skagen Vinterbader Festival er nu i fuld gang, og arrangørerne glæder sig til at kunne byde vinterbaderne velkommen for 4. år i træk. Vandtemperaturen var blot 2 grader og lufttemperaturen -5 med en chill-faktor på -20, da 200 vinterbadere sammen hoppede i vandet ved Sønderstrand i Skagen den 24. januar 2014. Kulden til trods var stemningen helt euforisk både før og efter det iskolde morgenbad, hvor der altid serveres varm suppe fra Jakobs Café.

Flere vinterbaderklubber fra Danmark og Norge er faste deltagere til vinterbaderfestivalen, men der kommer også mange individuelle vinterbadere både fra ind- og udland.

Udover det morgenfriske fællesbad i Kattegat er der tilrettelagt et bredt program med festmiddag og ture ud i Skagens herlige natur. Et nyt programindslag bliver blandt andet et besøg ved Anchers Hus, hvor der serveres skipperlabskovs i den hyggelige museumshave.

Skagen Vinterbader Festival finder sted den 22.-25. januar 2015.

Læs hele programmet og om tilmelding på
http://skagen.dk/events/vinterbaderfestival/

Læs mere her

Wellnessportalen indgår aftale med tysk luksushotel

Wellnessportalen og det 5-stjernede Hotel Alter Meierhof ved Flensborg Fjord har indgået samarbejde om markedsføring og salg af hotellets spaophold i Danmark. Aftalen omfatter både salg via Wellnessportalen og det tilknyttede gavekort-koncept, Wellness Til Dig. Hotel Alter Meierhof er i forvejen kendt af mange danskere som elsker hotellet skønne spa-faciliteter på mere end 1400 m2, og den gode mad på restaurant Meierei Dirk Luther, som allerede i 2006 fik Michelinstjerne nr. 2.

Her er der virkelig mulighed for at få oplevelser på nethinden, kroppen og smagsløgene. Hotellet ligger fantastisk smukt med haven helt ned til fjorden, wellness-behandlinger på bredden hvis vejret tillader det og fantastisk mad om aftenen.

Wellnessportalen skal med aftalen markedsføre Hotel Alter Meierhof overfor de mere end 70.000 brugere, der besøger portalen hver måned. Og primært spa-pakkerne, som typisk kombinerer 2 overnatninger med wellness-behandlinger til både kvinder og mænd, samt en god middag om aftenen.

Aftalen med Alter Meierhof omfatter også, at Wellnessportalens gavekort, “Wellness Til Dig”, kan benyttes på hotellet. Gavekortet kan allerede benyttes i ca. 180 wellness-steder i Danmark, men nu altså også på Hotel Alter Meierhof, som det første sted i udlandet.

Både hotellets marketingchef for Skandinavien, Flemming Gade Hansen, og direktør for Debello Media (ejer af Wellnessportalen) Preben Madsen, forventer et frugtbart samarbejde. Allerede få minutter efter at Hotel Alter Meierhofs spa-pakker var lagt på Wellnessportalen, blev den første pakke booket.

Læs mere her

Nordeuropas førende fagmesse for sundheds- og velfærdsindustrien: Stærkere nordisk samarbejde vil skabe øgede eksportmuligheder

Et styrket nordisk samarbejde kan skabe øgede eksportmuligheder for teknologier og service inden for social- og sundhedsområdet. Det mener Nordeuropas førende fagmesse for sundheds- og velfærdsindustrien, Health & Rehab Scandinavia, som afholdes i d. 9.-11. september i Bella Center. Health & Rehab Scandinavia, som er Nordeuropas førende fagmesse for social-, sundheds- og hjælpemiddelområdet, sætter i år fokus på, hvordan de nordiske lande kan bruge hinandens erfaringer og viden til at sikre en øget udbredelse af skandinavisk velfærdsteknologi.

Potentialet i et øget samarbejde og en større vidensdeling ligger i et fælles nordisk marked, som kan åbne op for nye eksportmuligheder.

”De nordiske lande står over for mange af de samme udfordringer i velfærdssektoren, og derfor giver det mening at samarbejde på tværs af landegrænserne. Markedet i Norden i dag er fragmenteret, og vi ønsker at styrke det fælles marked, således at virksomheder både kan se mulighederne og har lettere adgang til hele Norden. siger projektleder Dennis C. Søndergaard fra Nordens Velfærdscenter, som deltager med konferencen ”Hvordan styrker vi det fælles nordiske marked for velfærdsteknologi ”. Han fortsætter:

”Det siger sig selv, at det er mere attraktivt for nye leverandører på velfærdsteknologiområdet, hvis deres potentielle marked er 26 millioner mennesker over eksempelvis 5,5 millioner i Danmark. En styrkelse af et fælles nordisk marked vil styrke mulighederne for at eksempelvis danske virksomheder kan sælge deres produkter i resten af Norden og dermed danne dette et grundlag for større eksportmuligheder,”

Chefkonsulent Grit Munk fra Ingeniørforeningen IDA, der afholder konferencen ”Fra opfinderens skrivebord til borgerens hjem – bedst mulig udbredelse af velfærdsteknologi” sammen med den norske og svenske ingeniørforening, NITO og Sveriges Ingenjörer, ser også et stort potentiale i, at der udveksles erfaringer, ideer og forsknings- og udviklingsresultater mellem de tre lande.

”Norden har mange ligheder både befolkningsmæssigt og i vores indretning af samfundet, f.eks. omkring den offentlige sektor, som spiller en stor rolle i netop udbredelse af nye teknologier på sundheds- og velfærdsområdet. Samtidig er det hver for sig relativt små hjemmemarkeder. Ved at styrke det samarbejde, som allerede så småt er i gang, kan vi skabe en mere solid platform for forskning, virksomheder og ikke mindst forbedrede forhold for borgere og sundhedspersonalet. Vi har valgt at sætte fokus på, hvordan vi skaber bånd mellem udvikling og implementering bl.a. med eksempler fra telemedicin og psykiatri som jo har meget politisk fokus i øjeblikket.”

Hos Healthcare DENMARK er også udlandets interesse for skandinaviske produkter og viden tydelig.

“I Skandinavien er vi langt fremme med løsninger og teknologi inden for rehabilitering. Og i Danmark især er der et stort fokus på velfærdsteknologi til ældre- og handicapområdet. Det fokus og vores ekspertise giver genlyd i udlandet, hvilket vi tydeligt mærker i Healthcare DENMARK. Der er stor interesse fra andre lande i at besøge Health & Rehab-messen. I forbindelse med messen er Healthcare DENMARK eksempelvis vært for delegationer fra Frankrig, Polen, Rusland og Ægypten. De skal både besøge messen, men vi tager dem også med ud i danske kommuner og på udvalgte plejehjem,” fortæller Healthcare DENMARKs direktør, Hans Erik Henriksen.

www.health-rehab.com

Læs mere her

Sygeplejerske smed sin mavesæk i skraldespanden

Inden sin fedmeoperation vejede Lotte 107 kg – fordelt på blot 162 cm. Siden hun fysisk smed et stort stykke af sin mavesæk i skraldespanden, er hun gået fra størrelse 48 til 38 og har gennemført flere halvmaratonløb. Næste mål er en halv ironman. 41-årige Lotte Thomsen Rydahl fra Højbjerg var ikke overvægtig som barn, men da hun i gymnasiet fik job i en pølsevogn, gik det galt. Mors madpakker blev skiftet ud med burgere, pølser og sodavand, og grunden blev lagt til 25 års svær overvægt. – Det er jo ikke raketvidenskab. Hvis du tager på, er du enten forud med at spise eller bagud med at gå på toilettet. Og jeg spiste så meget, at en havnearbejder ville få svært ved at følge med, griner århusianeren, der med egne ord altid har været ’den glade pige’. I årene som overvægtig var hun dog langtfra i så godt humør indvendigt som på facaden. Ikke mindst derfor har Lotte prøvet de fleste slankekure. – Kålkuren, sult-dig-selv-kuren, suppekuren og mange andre. På et tidspunkt tabte jeg faktisk 25 kg, men tog bagefter 50 på, så det turde jeg ikke prøve igen, sukker hun.

– Jeg har altid haft svært ved at styre kalorieindtaget. Og jo større maven blev, jo mere sulten blev jeg. Så selvom jeg var aktiv, sneg kiloene sig bare på. Især under graviditeten. Jeg havde en forkærlighed for chokolade og blev 30 kg tungere. Selvom jeg altid har været en humørbombe udadtil, var jeg ofte ked af det indvendigt på grund af de mange kilo, siger den 41-årige intensivsygeplejerske på Aarhus Universitetshospital, der i dag betegner sig som ’helt igennem glad’.

Skræmt, da vægten passerede 100

Vendepunktet blev den sommer, hvor vægten rundede 100 kg. – Her blev jeg for alvor bekymret for mit helbred. Jeg er kun 1,62 høj, så jeg var efterhånden rigtig langt over min idealvægt. At jeg stort set ikke kunne skrue mig ned i forlystelserne i Djurs Sommerland, gjorde det bestemt ikke bedre. Samtidig begyndte familien at stikke til mig, så nu skulle det være slut, fortæller Lotte, som med et Body Mass Index (BMI) på 40,6 var svært overvægtig. Alligevel kunne hun ikke få en fedmeoperation på det offentliges regning. Her er kravet et BMI på mindst 50, eller at man lider af følgesygdomme. Derfor valgte Lotte selv at betale for en gastric sleeve fedmeoperation på privathospitalet Aleris-Hamlet i Aarhus. Pengene lånte hun af sine forældre.

– Det er min erfaring, at en sleeveoperation ofte er det bedste valg, når overvægten udelukkende skyldes overspisning. I lang tid gik jeg rundt med materiale om de forskellige operationer, som jeg ofte drøftede med kollegerne, siger sygeplejersken, der også har taget initiativ til en Facebookgruppe for sleeveopererede. – Kun et par medlemmer har oplevet alvorlige komplikationer. Den ene er opereret i udlandet, og så er hjælpen desværre langt væk, advarer Lotte, som selv smed den bortopererede del af mavesækken i skraldespanden. – Det var vigtigt, for den har aldrig gjort mig noget godt, forklarer hun.

Væk med konstant sult

Operationen blev startskuddet til et varigt vægttab på 40 kg samt et sundt og slankt liv, hvor Lotte ikke længere behøver købe sit tøj i specialbutikker. Selv skostørrelsen er krympet. – Det mest mærkelige var nok, at den lille stemme bag øret forsvandt. Førhen bildte den mig ind, at jeg var sulten hele tiden. Nu er den væk, og jeg savner den ikke, konstaterer hun. – Det er dog stadig ikke altid lige nemt, for en gang imellem spøger de gamle vaner stadig, og så skal man kæmpe imod. Jeg plejer altid at sige, at man kun bliver opereret i maven og ikke i hovedet. Operationen giver ikke mulighed for at spise, hvad man vil, men er en hjælpende hånd til at lægge livsstilen om og undertrykke den evindelige sult, forklarer Lotte.

Og livsstilen er i høj grad omlagt. Nu dyrker Lotte zumba en håndfuld gange om ugen og har gennemført to halvmaratonløb. Næste mål er en halv ironman. – Jeg giver mig stadig lov til at spise usundt en gang imellem. Men med sund mad til daglig holder jeg gejsten oppe og den gamle livsstil nede, og motionen gør mig glad i låget og giver mentalt overskud til at gøre det rigtige. Det vigtigste er, at jeg nu kan leve et aktivt liv med min datter. Jeg er meget opsat på, at hun skal få nogle gode vaner, så hun ikke ender i samme situation som mig.

Fakta: Gastric sleeve er en kikkertoperation, der muliggør vægttab ved at begrænse fødeindtagelsen og mindske sultfølelsen. Ved operationen fjernes størstedelen af mavesækken, som dermed får form som et langt ærme, der kan rumme mellem 50 og 200 ml. Da mavesækken samtidig beholder sin funktion, kan man indtage mindre føde end tidligere og opnår en hurtig og langvarig mæthedsfornemmelse. Der gribes ikke ind i tarmsystemet, hvilket nedsætter risikoen for bl.a. tarmforsnævring, fejlernæring, afkalkning af knoglerne samt blod-, vitamin- og proteinmangel. De få, der ikke taber sig tilstrækkeligt, kan få operationen omgjort til en gastric bypass. Yderligere information findes på www.aleris-hamlet.dk.

Læs mere her

Specielt udviklet musik bruges til behandling af stress og angst

MusiCure CD nr. 6 "Waves" udgives nu på apotekerne i Danmark og Norge.

Ny CD udgivelse i serien MusiCure – musik som medicin, af komponisten Niels Eje, udkommer nu på de danske apoteker. Denne udgivelse har titlen "Waves" og det gennemgående tema på CDen er vand i bevægelse, som skildres i en række lydbilleder med dokumenteret beroligende og stressreducerende effekt.

Niels Ejes MusiCure indgår nu som en vigtig del af moderne stressbehandling
Flere og flere professionelle stressbehandlere, arbejdsmiljø konsulenter og større virksomheder benytter nu specielt udviklet beroligende musik i kampen mod en af vor tids folkesygdomme stress. MusiCure af Niels Eje har vist sig meget effektivt som terapi til stressede medarbejdere på alle niveauer i danske virksomheder. Bl.a. benytter de to professionelle konsulentfirmaer Markana og VileNorden dagligt MusiCure, ligesom også Danfoss og andre store virksomheder bruger MusiCure som en del af deres anti–stress tilbud til medarbejderne. Baggrunden er, at MusiCure gennem flere år er blevet positivt testet på mange tusinde patienter på sygehuse en gruppe som hører til blandt de mest udsatte angst– og stressbelastede mennesker i samfundet.

Verdens første specielt designede og videnskabeligt dokumenterede musik
MusiCure er resultatet af mere end 8 års arbejde hvor komponisten Niels Eje, i samarbejde med forskere fra flere nordiske lande og USA, har udviklet og dokumenteret en særlig form for musik, som nu udover sygehusene, også anvendes i mange former for behandling på institutioner, klinikker, virksomheder m.v. som et effektivt middel mod stress.
Det er forskergruppen Musica Humana under ledelse af overlæge Per Thorgaard, som med støtte fra Egmont Fonden, siden 1998 har gennemført kliniske studier med Niels Ejes musik og dokumenteret en overbevisende positiv effekt på mere end 5000 hospitalspatienter.

Nye forskningsresultater og anvendelsesområder
I USA er interessen for MusiCure stigende efter præsentation af nye forskningsresultater på Northwest Medical Centre i Seattle, Washington i juli i år, hvor undersøgelser med den specielt komponerede musik bl.a. har vist at man kan reducere angstniveauet markant hos hjertepatienter, og ydermere viste undersøgelserne, at størstedelen af samtlige patienter foretrak MusiCure frem for anden musik. Forskningsresultaterne blev præsenteret ved en af verdens førende sygeplejekonferencer i Toronto, Canada, og resultaterne forventes efterfølgende publiceret i det anerkendte lægefaglige tidsskrift "Critical Care Nursing".
Et stort antal private behandlere indenfor en lang række områder, bl.a. fysioterapeuter, tandlæger, stress management konsulenter, børneinstitutioner m.fl. anvender nu MusiCure som en aktiv del af deres behandling.

Unikke naturoptagelser lyd og billeder
En vigtig faktor og basis i tilblivelsen af MusiCure, er unikke optagelser af naturlyde i miljøer som er helt fri for baggrundsstøj. Komponisten Niels Eje rejser selv rundt i verden og optager naturens lyde, på steder som har enestående betingelser for helt "rene" naturmiljøer, uden den støj som omgiver os i dagligdagen. Optagelse af naturens lyde kræver stor tålmodighed og et indgående kendskab til de "akustiske" forhold i naturen. Avanceret optageudstyr, bl.a. fra danske "DPA Microphones" sikrer, at lydkvaliteten i naturoptagelserne er optimale.
Udvalgte locations hvor naturlydene optages bliver nu også optaget på film med henblik på en række audiovisuelle produktioner, som overordnet får betegnelsen "MuViCure" (Music & Visual Cure). MuViCure repræsenterer et helt nyt behandlingskoncept hvor MusiCure musikken smelter sammen med unikke billeder af fotografen Bjørn Wennerwald, og konceptet bliver netop nu klinisk testet på Århus sygehus.

MusiCure 6. "Waves" har vand i bevægelse som overordnet tema
Den nye udgivelse "MusiCure 6. Waves" handler om vandet som omgiver os, og traditionelt har lyden af vand i bevægelse en meget beroligende virkning på de fleste mennesker.
Med dette som udgangspunkt tager de enkelte kompositioner på "Waves" lytteren med på en rejse i forskellige vandverdener, som hver især repræsenterer essensen af den ro, hvile og afstressende effekt som lyden af vand formidler.
Produktionen af "Waves" har taget mere end et halvt år og indeholder mange dimensioner af musik og lyd, som tilsammen danner lydbilleder med dybe perspektiver, og naturoptagelser fra bl.a. La Gomera, Seychellerne og skandinaviske skove, kyster og vandløb.

Kort information om komponisten Niels Eje
Niels Eje er uddannet oboist og komponist fra Carl Nielsen konservatoriet i Danmark og var bl.a. gennem 1980erne ansat som solooboist i Danmarkes Radios Symfoniorkester.
Fra 1990 valgte Niels Eje at gå sine egne veje og arbejde full time som komponist, arrangør, solist og kammermusiker i Danmark og udlandet.
Niels Eje har modtaget en række priser og legater og i 1998 fik han speciel støtte fra Egmont Fonden til igangsættelse af projektet "Musica Humana" sammen med overlægerne Lars Heslet og Per Thorgaard det projekt som danner grundlaget for skabelsen af MusiCure
Niels Eje har skrevet musik til bl.a. James Galway, Safri Duo, Trio Rococo, samt til film– og teaterprojekter og som oboist har han medvirket på mere end 40 CD indspilninger, spændende fra klassisk symfonisk musik, til udgivelser med bl.a. Miles Davis, Palle Mikkelborg, Niels–Henning Ørsted Pedersen og Trio Rococo.

MusiCure forhandles eksklusivt af apotekerne i Danmark og Norge yderligere information på:
www.MusiCure.dk (om musikken) og www.MusicaHumana.dk (om forskningen).
 

Læs mere her