by Webmaster -

Dansk Firmaidrætsforbund: Nationalt Råd for Folkesundhed, Motion og Ernæring bør prioritere sundhedsfremme på arbejdspladsen højt

Af regeringens nyligt offentliggjorte regeringsgrundlag fremgår det, at regeringen, som et led i en styrkelse af det forebyggende arbejde, ønsker at sammenlægge Det Nationale Råd for Folkesundhed og Motions– og Ernæringsrådet.

Dansk Firmaidrætsforbund er af den opfattelse, at tankerne om en styrkelse af det forebyggende arbejde, er både spændende og absolut nødvendige danskernes generelle sundhedstilstand taget i betragtning. Derfor har forbundets formand

Peder Bisgaard, der står i spidsen for 330.000 firmaidrætsudøvere landet over, en klar opfordring til sundhedsministeren:

– I Dansk Firmaidrætsforbund mener vi, at der er behov for, at Det Nationale Råd for Folkesundhed, Motion og Ernæring helt fra starten af får et stærkt fokus på sundhedsfremme på arbejdspladsen.

Dansk Firmaidrætsforbund foreslår, at Sundhedsstyrelsen, Kommunernes Landsforening, LO og Dansk Arbejdsgiverforening, i samarbejde med Dansk Firmaidrætsforbund, kan spille en vigtig rolle i arbejdet for at fremme den generelle sundhedsindsats på arbejdspladser landet over.

– Forsikringsbranchen kunne ligeledes spille en rolle i form af præmienedsættelse på policer for virksomheder, der arbejder seriøst med sundhedsfremme, men det vil i givet fald være en naturlig opgave for et Nationalt Råd for Folkesundhed, Motion og Ernæring at arbejde videre med, lyder det fra Peder Bisgaard.

– Danskerne tilbringer en stor del af deres vågne tid på arbejdspladsen, hvilket gør denne arena til et oplagt forum at fokusere på. Mange kan nikke genkendende til, hvor svært det kan være at holde sig i form med otte timers dagligt arbejde foran computeren. Fysisk inaktivitet på arbejdspladsen er et problem, der koster sygdom og for tidlig død. Faktisk forholder det sig således, at en 30 årig kvinde, der bevæger sig 30 minutter dagligt, kan regne med at leve 4 ½ år længere, end hvis hun ikke bevægede sig. Arbejdspladsen skal derfor skabe rammer, der gør det nemmere at være sund, og også her kunne det nye råd komme på banen som inspirator og igangsætter, pointerer Peder Bisgaard.

– Det er væsentligt, at virksomhederne har en holdning til motion og sundhed og har udarbejdet retningslinier for, hvordan man integrerer motion i arbejdsdagen. På den baggrund kan der, på lige fod med eksisterende rygepolitikker og alkoholpolitikker, med fordel indføres deciderede motionspolitikker, eller en samlet sundhedspolitik, på den enkelte arbejdsplads. Også her kunne et nyt Nationalt Råd for Folkesundhed, Motion og Ernæring, der fokuserer på sundhedsfremme på arbejdspladsen, spille en vigtig rolle, påpeger Peder Bisgaard.

Dansk Firmaidrætsforbund tilbyder bl.a. SundhedsCertificering®, Sundhedstjek, Sundhedscafé, Sundhedsprofil, Sundhedsindex, Mail Motion m.m.

###

Billedtekst: Dansk Firmaidrætsforbund: Nationalt råd for folkesundhed, motion og ernæring bør prioritere sundhedsfremme på arbejdspladsen højt.
 

Læs mere her

by Webmaster -

Dansk Firmaidrætsforbunds SundhedsCertificering® etablerer følgegruppe med sundhedseksperter

Dansk Firmaidrætsforbund præsenterede i februar 2007 et nyt banebrydende produkt: SundhedsCertificering® af de danske arbejdspladser.

SundhedsCertificering® målretter og strukturerer sundhedsarbejdet på den enkelte virksomhed. Den unikke arbejdsmetode skaber sunde rammer for medarbejderne på områderne Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress (KRAMS).

En SundhedsCertificering® er ikke kun et "kvalitetsstempel" af sundhedsarbejdet. Certificeringen inkluderer også et særligt rådgivningsforløb med udgangspunkt i virksomhedens behov og erfaringer. En Sundhedskonsulent guider den enkelte virksomhed sikkert igennem forløbet fra start til slut.

Konceptet har siden opstarten i februar 2007 mødt stor opbakning og interesse fra både private og offentlige virksomheder. Bl.a. er Assens Kommunes ældreområde med i alt 850 medarbejdere i gang med at blive SundhedsCertificeret.

– Med SundhedsCertificering® sætter vi spot på vort ældreområde, som en attraktiv og vigtig arbejdsplads. Målet med projektet er først og fremmest, at medarbejderne oplever, at vi som virksomhed anerkender den indsats, de yder i hverdagen. Vi vil vise, hvor højt vi prioriterer, at de har det godt på arbejdet – til glæde for både dem selv, kolleger og borgere, siger formand for social– og seniorudvalget i Assens Kommune, Lene Due.

Dansk Firmaidrætsforbund har på nuværende tidspunkt igangsat 34 SundhedsCertificeringer® på private og offentlige virksomheder landet over. Et arbejde, der bliver nøje overvåget af en ekstern gruppe af forskere, fagfolk mv., der via en følgegruppe, superviserer og kvalitetssikrer SundhedsCertificering®. Formålet med følgegruppen er bl.a. at sikre:

– Sundhedsfaglig kvalitet og relevans
– Kvalitet og standardisering i DFIFs arbejde med SundhedsCertificering®
– Relevante og brugbare certificeringskrav

Følgegruppens medlemmer er:

– Professor Bengt Saltin, Center for Muskelforskning på Københavns Universitet
– Professor Gisela Sjøgaard, Det Nationale Forskningscenter For Arbejdsmiljø:
– Læge Leif Skive, Motion Media APS
– Lektor Kaya Roessler, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet
– Just Justesen, akademisk medarbejder i Sundhedsstyrelsen
– Politisk konsulent Krista E. Blaabjerg, Kristelig Fagbevægelse

– I Dansk Firmaidrætsforbund er vi meget stolte og beærede over følgegruppens objektive, kritiske stillingtagen og engagement i konceptet det er med til at understrege og forstærke kvaliteten i SundhedsCertificering®, udtaler formand for Dansk Firmaidrætsforbund Peder Bisgaard.

Læs mere om SundhedsCertificering® på www.sund.dfif.dk

Billedtekst: Indenrigs– og Sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen og Kulturminister Brian Mikkelsen er ivrige fortalere for Motion på arbejdspladsen
 

Læs mere her

by Webmaster -

Ny behandlingsform i Danmark – lavfrekvente lydbølger tager smerterne

Lige nu sætter Rådet for Større Færdselssikkerhed fokus på hastighedens betydning for trafikulykker. Men selv efter ikke–dødsulykker kan følgerne være barske at leve med. Et ukendt, men højt, antal danskere er ramt af piskesmæld, som kan følge de involverede i mange år. En af de ramte er 40–årige Marianne Truelsen, der har fået hjælp af en ny behandlingsform.

Fra smerte til selvbestemmelse
I 1997 var Marianne involveret i et trafikuheld. Det førte til 10 år med sygemelding, stivhed og stærke smerter i lænd, skuldre, nakke og ryg. Indtil for nylig. Nu har Marianne nemlig fået et helt andet liv. Hun har været prøvekanin for en lydvibrationsbehandling, der er på vej til Danmark fra Norge. Efter ganske få ture på behandlingsmadrassen ser hendes liv helt anderledes ud:

"Behandlingerne har taget så meget af mine spændinger i nakke og skuldre, at jeg nu har et helt andet overskud", fortæller Marianne.
"Tidligere kunne jeg ikke koncentrere mig i mere end ½ times tid, så måtte jeg lægge mig med hovedpine sådan er det ikke mere. Nu kan jeg sidde foran computeren og først rejse mig, når jeg vælger at gøre det, ikke når nakke og skuldre tvinger mig til det".

Baseret på norsk forskning
Lydvibrationsbehandlingen er baseret på norsk forskning i helsebringende effekter af lavfrekvente lydbølger. Lydbølgerne går rigtig godt igennem væske og masserer derfor alle kroppens celler, fra huden gennem musklerne til de indre organer. Denne massage hjælper kroppen til at hjælpe sig selv.

"Lydvibrationsbehandlingen helbreder ikke lidelser men er rigtig god, når man vil afhjælpe muskelspændinger ved kroniske sygdomme", fortæller Niels K. Hansen, som arbejder for at få metoden udbredt i Danmark.

"Udover piskesmæld er der gode resultater med mennesker, der lider af blandt andet rygerlunger og rygsmerter. Behandlingen kan gøre livet lettere for de mange danskere, der lider af muskulære sygdomme, vi i dag ikke kender nogen behandling for".

Mød forskeren bag
På lørdag d. 27. oktober afholder Niels K. Hansen en åben konference, der skal udbrede kendskabet til lydvibrationsbehandlingen. Det er lykkedes at få den norske forsker, der står bag metoden, til at komme til København:

"Vi er meget glade for, at Olav Skille tager sig tid til at komme til konferencen. Jeg håber, at rigtig mange har lyst til at møde ham og høre mere om, hvordan behandlingen virker det er gratis at komme til konferencen", slutter Niels K. Hansen.

###

Konferencen
Konferencen om lydvibrationsbehandling finder sted lørdag d. 27. oktober kl. 10–16 på Nordatlantens Brygge, Strandgade 91, 1401 København K.

Lydvibrationsbehandlingen
Behandlingen foregår på en madras med vibrationshøjtalere placeret på strategiske steder. Alt efter lidelse udvælges en serie lavfrekvente lydbølger, som afspilles på cd. Behandlingen varer 23 minutter og er helt afslappende og uden bivirkninger. Lydbølgerne masserer alle kroppens celler og virker på muskulaturen, blodcirkulatione og niveauet af stresshormon i blodet. Se www.multivib.no

Hvad og hvor udbredt er piskesmæld
Piskesmæld er den populære betegnelse for den påvirkning, hoved og nakke er udsættes for, for eksempel når en pludselig opbremsning. Rent fysisk sker der en overstrækning og forstuvning af de bløde dele af halshvirvelsøjlen. Piskesmæld er en slags forstuvning af nakken, som medfører smerter og stivhed i nakke og skuldre. En del af de ramte udvikler whiplash syndrom, der bl.a. medfører kronisk hovedpine, nakkesmerter og træthed. Der findes ikke en bredt accepteret behandling for piskesmældsskader. Kilde: www.netdoktor.dk

Der findes ingen præcise tal for, hvor mange mennesker, der får piskesmæld efter færdselsulykker. Der er dog ingen tvivl om, at det er en udbredt tilstand. Sundhedsstyrelsen anslår, at cirka 16.000 danskere hvert år får så svære følger efter ulykker, at de må en tur på skadestuen. 5–6.000 af dem klager over nakkesmerter efter sammenstød mellem 2 biler. Kilde: www.sst.dk
 

Læs mere her

by Webmaster -

99 øre og 100 gode grunde

Gummi–maskeforbud må efterhånden være danskernes eneste mulige undskyldning for ikke at bruge kondom. Den lille hovedbeklædning til mandens bedste ven er nemlig blevet så billig og lettilgængelig, at det nærmest er kriminelt dumt ikke at finde fornuften frem hver gang.

Sundhedsstyrelsen skærper fokus

Sundhed, omtanke og sikker sex er hovedbudskaberne i Sundhedsstyrelsens nye "Husk kondom kampagne". I denne uge sætter foreninger og medier overalt i Danmark fokus på kampagnen og problemfeltet.

"Der må nytænkning til, hvis vi skal disse problemer til livs massive kampagner og information er allerede forsøgt", udtaler Christoffer Steenbeck, der er direktør i internetvirksomheden RipNRoll.dk, der sælger kvalitetskondomer helt ned til 99 øre stykket.

"I en årrække har Sundhedsstyrelsen gennemført kampagner mod den stigende udbredelse af kønssygdommen klamydia. Nu følger styrelsen op med en ny landsdækkende kampagne, der skal forebygge, at de unge mellem 16 og 25 år glemmer eller fravælger at bruge kondom", skriver Sundhedsstyrelsen og der er meget mere information at finde på kampagnesiden www.huskkondom.dk.

Kondomer er cool, synes rappere og dansk pladeselskab

Pladeselskabet Tabu Records med store kendte og kontroversielle navne som Suspekt, Marwan og U$O i stalden, har netop indgået samarbejde med det danske kondomfirma RipNRoll.dk. Det drejer sig om et stort antal reklamekondomer, der skal skabe opmærksomhed og sætte fokus på musik og sikker sex. Hermed lægges der op til et slagkraftigt farvel til forestillingen om, at kondomer er kedelige og utrendy de er derimod sikre vindere.

I to år har internetvirksomheden RipNRoll.dk oplevet stor interesse for kvalitetskondomer til lave priser. Et kondom, der lever op til EU’s meget strenge krav, kan købes til kun 99 øre via internetbutikken.

"Mange unge sparer gerne pengene frem for at tænke sig om, så oplysning om sikker sex og prævention skal hænge sammen med netop tilgængeligheden af kondomer", udtaler Christoffer Steenbeck.

Der er alvor bag de sjove farver og banansmagen

"Hvert år smittes op mod 50.000 helt almindelige unge med sexsygdomme, der giver betændelse, knopper, smerter, udflåd og vorter og i værste fald sterilitet, kræft og AIDS". Ja, det er skræmmende men særdeles informativt at læse med på Sundhedsstyrelsens kampagneside Huskkondom.dk, der for længst har erfaret, at kampen om de unges opmærksomhed er tilsvarende hård.

Tilgængeligheden og det store udbud af kondomer på nettet vil i fremtiden både kunne forhindre udbredelsen af kønssygdomme og stigende aborttal, samt spare samfundet for mange penge. Således koster den medicinske behandling af HIV ca. 100.000 kr. om året for hver patient, der behandles her i Danmark.

Billedmateriale i høj kvalitet kan downloades her:

http://www.ripnroll.dk/presse/mand.jpg – link til kondommand
http://www.ripnroll.dk/presse/rover.jpg – link til kondomkriminel
http://www.ripnroll.dk/presse/pige.jpg – link til pige…

Anden information:
Direktør, Christoffer Steenbeck, www.RipNRoll.dk
Tlf.: 60 60 27 22
 

Læs mere her

by Webmaster -

Inhabile læger i Sundhedsstyrelsen

Sundhedsstyrelsen vil gøre det ulovligt for kosmetologer at benytte laser og IPL til hårfjerning. Bekendtgørelsen er blevet til uden nogen form for dokumentation, og konsekvenserne for både forbrugere og kosmetologer er katastrofale. Samtidig viser det sig, at læger i det udvalg, som har skrevet bekendtgørelsen, selv har IPL/laserklinikker.

Sundhedsstyrelsen mener, at IPL/laserbehandlinger potentielt er så farlige, at kosmetologerne skal have en hudlæge tilknyttet deres klinikker. Klinikker, der ikke har sådan en tilknyttet, må derfor ikke længere arbejde med laserbehandlinger.

"Problemet er, at der absolut ingen dokumentation er for at hårfjerning foretaget af sygeplejersker eller kosmetologer i Danmark skulle have flere bivirkninger ved deres behandlinger end læger. I stedet får man den mistanke, at lægerne i Sundhedsstyrelsen vil sikre lægefaget monopol på alt, hvad der hedder skønhedsbehandling her i landet.

Lægerne skal nu bruge tid på at fjerne hår i stedet for at diagnosticere sygdomme," udtaler Jim Groser på vegne af Foreningen af Danske IPL–leverandører. Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse bliver endnu mere graverende af at flere af udvalgets medlemmer selv tilbyder IPL/laserbehandling og dermed har en direkte personlig økonomisk interesse i at skaffe sig flere kunder.

Prisstigninger på flere hundrede procent

Sundhedsstyrelsen mener ikke, at kosmetologerne er dygtige nok til at skelne mellem, hvad der er hudkræft, og hvad der er godartede hudpletter, og lægger dette til grund for, at danske kosmetologer ikke længere må benytte laserbehandling. Men 95 pct. af al IPL & laserbehandling i Danmark benyttes til hårfjerning. Det betyder, at kosmetologer landet over må lukke, og at en lille gruppe hudlæger kan sætte prisen, som de vil.

Jim Groser forventer prisstigninger på enkle, kosmetiske behandlinger på flere hundrede procent samt lange ventetider.

"Der er ca. praktiserende 90 hudlæger i Danmark, og de skal nu varetage flere end 2.000 kosmetologers arbejde. Det virker helt besynderligt, at lægerne skal til at lave hårfjerning, mens der er lægemangel i Danmark. Det hele bliver endnu mere komisk af, at der absolut ingen dokumentation er for, at lægerne er bedre til at benytte udstyret," siger Jim Groser.

Hudkræft opdages ikke

Der findes ganske enkelt ikke en undersøgelse, der viser, at lægerne er bedre til at udføre laserbehandlinger end kosmetologer. Faktisk er det i mange andre lande sådan, at lægerne arbejder sammen med kosmetologerne om at finde kræfttilfælde så hurtigt som muligt.

"Jo flere professionelle øjne, der er på huden, jo større er chancen for at opdage hudkræft. Hvis man helt udelukker kosmetologerne, så vil mange tilfælde af kræft ikke blive opdaget i tide. Sådan er erfaringerne fra Australien, hvor hudkræft er et større problem end her i Danmark," fortæller Jim Groser.

Foreningen af Danske IPL & laser leverandører vil nu kontakte Folketingets Sundhedsudvalg for at få en politisk kulegravning af, hvad der er foregået i Sundhedsstyrelsen, og hvis interesserer styrelsen varetager med den nye bekendtgørelse. Blandt andet ønsker foreningen svar på hvorfor internationale eksperter ikke har været konsulteret, og hvorfor åbenlys inhabilitet accepteres i Sundhedsstyrelsen.

For yderligere information kan Foreningen af IPL & laser leverandører kontaktes, ved en af de nedenstående medlemmer:

Direktør, CKE Beauty System,
Charlotte Kaae Westerled
Ullerslev–Centret 26
DK–5540 Ullerslev
Tlf: 20 32 70 10

Direktør, Klaus Brock
Healux nordica ApS
Torvegade 20
7100 Vejle
70 27 29 27

Direktør, Christian Gammeljord
Kallistos Equipment
Bryggervangen 22–24
2100 København Ø
39 27 23 19

Direktør Jim Groser
NytSmil, aps
Holmesøvej 3
2660 Brøndby Strand
tel: +45– 33 13 05 05
 

by Webmaster -

Sundhedsstyrelsen lukker en hel branche

Hårfjerning, peeling, lysbehandling samt formentlig en lang række andre enkle, kosmetiske behandlinger som tatovering og piercing må ikke længere foretages på landets over 1000 private, kosmetiske klinikker. Lægerne i Sundhedsstyrelsen vil nemlig gøre det ulovligt for andre, end netop læger, at udføre arbejdet.

Birgit Balling må lukke sin skønhedsklinik. Hun har ellers lige investeret 3–400.000 kr. i en IPL, et lysapparat, som hun bruger til at fjerne hår og akne med hos kunder. Samme apparat og fremgangsmåde benyttes af læger, men fra 1. september er det kun lægerne, der må bruge apparatet, siger Sundhedsstyrelsen. Birgit Ballings uddannelse, hendes investeringer og butik bliver med et slag gjort værdiløse. Hvis hun vil fortsætte, er hendes eneste mulighed at lukke butikken og søge job og godkendelse som "medarbejder" hos en læge.
Og det er ikke kun Birgit Balling, der må lukke. Et uigennemtænkt lovforslag fra Sundhedsstyrelsen lægger nemlig op til at fratage en hel branche sit levebrød.

Ikke gennemarbejdet
Eksempelvis må al penetrering af hud kun foretages af læger, fremgår det af en bekendtgørelse, som Sundhedsstyrelsen har skrevet. Det betyder formentlig, at alle former for blodprøver, tatoveringer, akupunktur, piercinger mv. fremover kun må foretages af læger. Dertil kommer hårfjerninger, peeling, tandblegning og hudslibning, som i dag bliver udført mange steder over hele landet og med forsvindende få bivirkninger.
"For et par år siden vedtog folketinget en lov, der gav Sundhedsstyrelsen ret til at udstikke retningslinjer. Den første bekendtgørelse, der så kommer, er ugennemarbejdet og mangler både faglig indsigt og dokumentation for at mange af de behandlinger som nævnes, har flere bivirkninger når de er foretaget af en sygeplejerske eller en hudterapeut end når en læge udfører samme behandling og dét kan blive ødelæggende for op mod tusind sunde, mindre danske virksomheder. Bekendtgørelsen lægger nemlig op til, at lægerne skal overtage det meget store og lukrative marked der findes for kosmetiske behandlinger, hvilket slet ikke hænger sammen i en tid med lægemangel," siger Jim Groser, der er direktør i NytSmil.

Ingen dokumentation
Han hilser det velkommen, at patientsikkerheden strammes op, men det forslag, der ligger på bordet, er skrevet helt uden dokumentation for at der er flere bivirkninger når en hårfjerning foretages af en læge, i modsætning til en hudterapeut; det ligner ren chikane mod en seriøs branche. "Der foreligger simpelthen ikke sagligt dokumenteret materiale om, at patientsikkerheden lider under kosmetologernes aktiviteter. Tværtimod mener leverandøren af vores IPL hårfjerningsmaskiner, at lægerne er "modigere" når de bruger udstyret end kosmetologerne."

Samarbejde er vejen frem
I mange andre lande, f.eks. i Australien og England har sundhedsmyndighederne valgt at samarbejde med skønhedssalonerne. Når tusinder erfarne, private klinikker dagligt har kontakt med folks hud, er det oplagt, at de private bliver systemets forlængede arm, så der kan findes flere tilfælde af hudkræft i de tidlige stadier.
" Og det er vi jo allerede. Hvis der er den mindste mistanke om, at et modermærke er kræft, så henviser kosmetologerne patienten til lægen, og vi har mange års erfaring, som det vil være tosset ikke at bruge konstruktivt i bekæmpelse af folkesygdomme," fortæller Jim Groser.

Link til Bekendtgørelse om kosmetisk behandling: http://www.sst.dk/upload/nyheder/bek_kosmkir_hoering.pdf

For yderligere information kontakt venligst:
På vegne af foreningen af danske IPL–leverandører

Direktør NytSmil, Jim Groser
Holmesøvej 3
2660 Brøndby Strand
tel: +45– 60 63 05 05

Kosmetolog Birgit Balling
Hovedvejen 104
2600 Glostrup
43961131

Direktør, CKE Beauty System,
Charlotte Kaae Westerled
Ullerslev–Centret 26
5540 Ullerslev
Tlf: 20 32 70 10

Direktør, Klaus Brock
Healux nordica Aps
Torvegade 20
7100 Vejle
70 27 29 27

Direktør, Christian Gammeljord
Kallistos Equipment
Bryggervangen 22–24
2100 København Ø
39 27 23 19
 

Læs mere her

by Webmaster -

Vejen til sikker sundhed

SundhedsKompasset

Ifølge Sundhedsstyrelsen efterspørger 56 % af samtlige virksomheder materialer, der kan inspirere og vejlede i forhold til sundhedsfremme på arbejdspladsen.

Lego, Coloplast og KMD har alle erfaring med sundhedsfremme blandt deres medarbejdere. I starten af 2006 gik sundhedskonsulentvirksomheden Healthy Company sammen med de 3 virksomheder og et tværfagligt ekspertpanel med blandt andre Professor i HRM Henrik Holt Larsen, Professor i Sundhedsøkonomi Kjeld Møller Pedersen og konsulent ved Arbejdsmarkeds–Etisk Råd Krista E. Blaabjerg.

Formålet var at udvikle og teste et værktøj, på baggrund af en systematisk erfaringsudveksling, som kunne støtte og vejlede andre danske virksomheder i arbejdet med sundhedsfremme.

SundhedsKompasset, som værktøjet hedder, er blevet testet i Herlev Kommune blandt 375 medarbejdere og har allerede skabt en række positive resultater.

Healthy Company og Helse ArbejdsLiv indbyder til gå–hjem–møde om SundhedsKompasset onsdag den 9. maj kl. 14.30–16.00 på Rosenvængets Allé 25 København Ø.

Arrangementet er gratis, men kræver tilmelding på info@healthy–company.dk
 

Læs mere her

by Webmaster -

Ny hjemmeside styrker samarbejdet mellem speciallæger og praktiserende læger

Ny nordisk hjemmeside, huddoktor.dk, formidler viden om hudsygdomme til praktiserende læger.

Huddoktor.dk har til formål at gøre det nemt for lægen at stille diagnosen. Med få tryk på tasterne får den praktiserende læge adgang til kliniske fotos, vejledning, udredning og behandlingsprincipper indenfor de hyppigst forekommende hudsygdomme. Alle informationer på hjemmesiden er uvildige og baseret på nationale – og internationale retningslinier.

Sundhedsstyrelsen anslår, at omkring 20% af befolkningen på et tidspunkt har lidt af en hudsygdom. Ca. hver 10. patient henvender sig til den praktiserende læge med et hudproblem. Der er derfor et særligt behov for optimering af undersøgelser og behandling indenfor hudsygdomme.

Michael Heidenheim, Dermatolog og overlæge på Roskilde Sygehus, er hovedredaktør på huddoktor.dk. Han henviser til, at huddoktor.dk giver den praktiserende læge mulighed for at gøre brug af specialisternes ekspertise

>>Der kommer hele tiden ny viden på hudområdet, og der bliver hyppigt udarbejdet nye retningslinier for behandling. Huddoktor.dk har specialister indenfor de enkelte hudsygdomme og kan videregive de nyeste oplysninger i en koncentreret form,<< udtaler Michael Heidenheim. Huddoktor.dk er en helt ny måde at dele viden på. Hjemmesiden er den første af sin art i Europa, hvor hudspecialister videregiver viden og retningslinier om relevante hudsygdomme til praktiserende læger. Hjemmesiden kan både bruges som opslagsværk og under selve konsultationen. "Jeg forestiller mig, at sitet nemt kan anvendes under den enkelte konsultation. Erfaringsmæssigt kan det være meget godt, at patienten selv kigger med på skærmen og kan "genkende" sin hudsygdom. Herudover er sitet også egnet til, i andre situationer, selv at
gennemlæse/gennemse", udtaler praktiserende læge Henrik Pals, Kbh. N.

Til august 2007 udvides huddoktor.dk med et patientafsnit. Her kan patienterne læse nyheder, hente vejledninger til behandling af hudsygdomme eller læse om symptomer og forebyggelse. Patientafsnittet har således til formål at danne grundlag for øget compliance.

Huddoktor.dk er på nuværende tidspunkt tilgængelig i Danmark, Sverige, Norge og Finland. Til April vil yderligere 4 lande få adgang til hjemmesiden.

Prescriba som står bag Huddoktor.dk er et uafhængigt webforlag, sponsoreret af offentlige og private fondsmidler og har indgået en 3–årig sponsoraftale med Astellas A/S.
Prescriba ønsker at understrege, at alle informationer på huddoktor.dk er uvildig viden.

###

Fakta
Prescriba er specialiseret i at formidle information om diagnosticering og behandling af sygdom på Internettet til professionelle behandlere og patienter. Prescriba udvikler således diagnoseværktøjer af høj faglig standard til klinisk brug, som indeholder fyldestgørende information om bl.a. diagnoser, behandling og patientinformationer. Prescriba står bl.a. bag hjertedoktor.dk
 

Læs mere her

by Webmaster -

Arbejdspladserne skal tage ansvar

Alt for mange arbejdspladser slipper for let, når det gælder medarbejdernes sundhed. Det mener to ernæringseksperter, der nu kalder på virksomhedsledernes opmærksomhed.

Overvægt på arbejdspladsen er et stigende problem

Overvægt er et stigende problem i Danmark, og det gælder også i arbejdsstyrken. Det er et problem, virksomhederne skal blive bedre til at tage hånd om i fremtiden, mener to eksperter. "Vi synes det er vigtigt, at arbejdsmarkedets ledere tager bedre hånd om problematikken, dels for at sikre den enkelte medarbejders trivsel, sundhed og fastholdelse på arbejdsmarkedet, dels for at sikre produktiviteten" udtaler ernærings– og sundhedskonsulent Claus Brandstrup fra sundhedsformidlerne.dk, der også er formand for Landsforeningen for overvægtige, Adipositasforeningen.

Alarmerende tal

Overvægt medfører næsten 1,9 millioner ekstra fraværsdage fra arbejdet hvert år og produktionstabet for samfundet opgøres til hele 6,3 milliarder kroner. Det viser en undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed, der for Sundhedsstyrelsen har lavet den første brede analyse af, hvordan forskellige risikofaktorer har indflydelse på danskernes sundhed. Overvægt betragtes som et alvorligt samfundsproblem, blandt andet idet det udgør en risikofaktor for en lang række livsstilssygdomme, som diabetes type 2, hjerte–kar sygdomme og sygdomme i bevægeapparatet.

Arbejdsmarkedet skal selv tage ansvar

"Det er op til arbejdsmarkedets parter at sikre trivsel og sundhed hos alle, så vi ikke udstøder bestemte grupper, herunder overvægtige" siger Søren Kristensen, wellness–coach og specialist i human ernæring hos sundhedsformidlerne.dk. Der er i dag ca. 1,7 mio. overvægtige danskere og det forudses, at overvægten vil være et stigende problem på arbejdsmarkedet. Erhvervslivet må derfor forsøge at indrette sig herefter, og ifølge sundhedsformidlerne at tage et større ansvar for medarbejdernes trivsel.

Konference for ledere

Sundhedsformidlerne.dk arrangerer i slutningen af oktober en konference for virksomhedsledere, med fokus på overvægt på arbejdspladsen. Konferencen har som mål at give konkrete eksempler på, hvordan arbejdspladsen bedst muligt håndterer overvægt hos medarbejdere, og fokuserer herunder på en række sundhedsfremmende initiativer. Der vil blive præsenteret flere interessante oplægsholdere, bl.a. tv–lægen Peter Qvortrup Geisling og fremtidsforsker Johan Peter Paludan. Oplægsholderne vil fra forskellige vinkler belyse, de udfordringer arbejdspladsen står overfor. Konferencens konferencier er journalist og nyhedsvært på TV Avisen Vibeke Hartkorn.
 

Læs mere her

by Webmaster -

Konference sætter fokus på de svageste patienter

De lider af sygdomme som sukkersyge, dårligt hjerte, rygerlunger og infektioner. Mange af dem er kronisk syge ældre, og de fylder godt på de danske sygehus¬afdelinger. De medicinske patienter står således i dag for mere end 4 ud af 10 indlæggelser. Og både befolkningens aldring og væksten i de såkaldte livsstilssygdomme tyder på, at den andel vil vokse i de kommende år.

Det er baggrunden for en konference onsdag den 18. januar på Christians¬borg. Her mødes sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen med topfigurer fra resten af sundhedsvæsenet. På dagsordenen er en af sundheds¬væsenets største, men sjældent diskuterede udfordringer: Hvordan kan vi tilrette¬lægge indsatsen for de medicinske patienter på en mere hensigtsmæssig måde end i dag.

Undersøgelser, der præsenteres på konferencen, viser, at hver femte medicinske patient, der indlægges akut, slet ikke har behov for sygehusbehandling. Og cirka en tredjedel af sengedagene ligger patienterne blot og venter på en under¬søgelse eller på, at der bliver skaffet fx hjemmehjælp, så de kan udskrives. Det er ikke blot spild af patienternes tid, men også af de knappe sundhedskroner.

"Såvel spildtid som uhensigtsmæssige indlæggelser svækker den faglige kvalitet i sundhedsvæsenet. Men det er også symptomer på, at vi i sundhedsvæsenet mangler en overordnet diskussion af, hvordan vi i fremtiden skal tilrettelægge behandlingen af de medicinske patienter. Det er den diskussion, vi med konferencen gerne vil sætte på dagsordenen," siger Thomas Gjørup, formand for Dansk Selskab for Intern Medicin.

Selskabet har arrangeret konferencen i samarbejde med Indenrigs– og Sundheds¬ministeriet, Sundhedsstyrelsen, Amtsrådsforeningen og H:S. På konferencen samles omkring 150 inviterede nøglepersoner fra alle dele af sundhedsvæsenet for at høre om udfordringerne og om gode erfaringer med at håndtere dem. Dagen giver også flere bud på den nødvendige koordinering af de medicinske patientforløb i de nye regioner og kommuner.

Foruden sundhedsministeren taler blandt andet: Medicinaldirektør Jens Kr. Gøtrik, direktør for Statens Institut for Folkesundhed, Finn Kamper–Jørgensen, Viborgs amtsborgmester Bent Hansen og borgmester Vagn Ry, Horsens. Hertil kommer en række ledende læger og sygeplejersker fra det medicinske område. Det fulde program kan ses på www.dsim.dk.

Konferencen er lukket for tilmelding, men journalister kan få adgangskort ved at kontakte Charlotte Stryhn, Dansk Selskab for Intern Medicin, telefon 3544 8407 eller e–mail cs@dadl.dk senest den 17. januar.
 

Læs mere her