Specielt udviklet musik bruges til behandling af stress og angst

MusiCure CD nr. 6 "Waves" udgives nu på apotekerne i Danmark og Norge.

Ny CD udgivelse i serien MusiCure – musik som medicin, af komponisten Niels Eje, udkommer nu på de danske apoteker. Denne udgivelse har titlen "Waves" og det gennemgående tema på CDen er vand i bevægelse, som skildres i en række lydbilleder med dokumenteret beroligende og stressreducerende effekt.

Niels Ejes MusiCure indgår nu som en vigtig del af moderne stressbehandling
Flere og flere professionelle stressbehandlere, arbejdsmiljø konsulenter og større virksomheder benytter nu specielt udviklet beroligende musik i kampen mod en af vor tids folkesygdomme stress. MusiCure af Niels Eje har vist sig meget effektivt som terapi til stressede medarbejdere på alle niveauer i danske virksomheder. Bl.a. benytter de to professionelle konsulentfirmaer Markana og VileNorden dagligt MusiCure, ligesom også Danfoss og andre store virksomheder bruger MusiCure som en del af deres anti–stress tilbud til medarbejderne. Baggrunden er, at MusiCure gennem flere år er blevet positivt testet på mange tusinde patienter på sygehuse en gruppe som hører til blandt de mest udsatte angst– og stressbelastede mennesker i samfundet.

Verdens første specielt designede og videnskabeligt dokumenterede musik
MusiCure er resultatet af mere end 8 års arbejde hvor komponisten Niels Eje, i samarbejde med forskere fra flere nordiske lande og USA, har udviklet og dokumenteret en særlig form for musik, som nu udover sygehusene, også anvendes i mange former for behandling på institutioner, klinikker, virksomheder m.v. som et effektivt middel mod stress.
Det er forskergruppen Musica Humana under ledelse af overlæge Per Thorgaard, som med støtte fra Egmont Fonden, siden 1998 har gennemført kliniske studier med Niels Ejes musik og dokumenteret en overbevisende positiv effekt på mere end 5000 hospitalspatienter.

Nye forskningsresultater og anvendelsesområder
I USA er interessen for MusiCure stigende efter præsentation af nye forskningsresultater på Northwest Medical Centre i Seattle, Washington i juli i år, hvor undersøgelser med den specielt komponerede musik bl.a. har vist at man kan reducere angstniveauet markant hos hjertepatienter, og ydermere viste undersøgelserne, at størstedelen af samtlige patienter foretrak MusiCure frem for anden musik. Forskningsresultaterne blev præsenteret ved en af verdens førende sygeplejekonferencer i Toronto, Canada, og resultaterne forventes efterfølgende publiceret i det anerkendte lægefaglige tidsskrift "Critical Care Nursing".
Et stort antal private behandlere indenfor en lang række områder, bl.a. fysioterapeuter, tandlæger, stress management konsulenter, børneinstitutioner m.fl. anvender nu MusiCure som en aktiv del af deres behandling.

Unikke naturoptagelser lyd og billeder
En vigtig faktor og basis i tilblivelsen af MusiCure, er unikke optagelser af naturlyde i miljøer som er helt fri for baggrundsstøj. Komponisten Niels Eje rejser selv rundt i verden og optager naturens lyde, på steder som har enestående betingelser for helt "rene" naturmiljøer, uden den støj som omgiver os i dagligdagen. Optagelse af naturens lyde kræver stor tålmodighed og et indgående kendskab til de "akustiske" forhold i naturen. Avanceret optageudstyr, bl.a. fra danske "DPA Microphones" sikrer, at lydkvaliteten i naturoptagelserne er optimale.
Udvalgte locations hvor naturlydene optages bliver nu også optaget på film med henblik på en række audiovisuelle produktioner, som overordnet får betegnelsen "MuViCure" (Music & Visual Cure). MuViCure repræsenterer et helt nyt behandlingskoncept hvor MusiCure musikken smelter sammen med unikke billeder af fotografen Bjørn Wennerwald, og konceptet bliver netop nu klinisk testet på Århus sygehus.

MusiCure 6. "Waves" har vand i bevægelse som overordnet tema
Den nye udgivelse "MusiCure 6. Waves" handler om vandet som omgiver os, og traditionelt har lyden af vand i bevægelse en meget beroligende virkning på de fleste mennesker.
Med dette som udgangspunkt tager de enkelte kompositioner på "Waves" lytteren med på en rejse i forskellige vandverdener, som hver især repræsenterer essensen af den ro, hvile og afstressende effekt som lyden af vand formidler.
Produktionen af "Waves" har taget mere end et halvt år og indeholder mange dimensioner af musik og lyd, som tilsammen danner lydbilleder med dybe perspektiver, og naturoptagelser fra bl.a. La Gomera, Seychellerne og skandinaviske skove, kyster og vandløb.

Kort information om komponisten Niels Eje
Niels Eje er uddannet oboist og komponist fra Carl Nielsen konservatoriet i Danmark og var bl.a. gennem 1980erne ansat som solooboist i Danmarkes Radios Symfoniorkester.
Fra 1990 valgte Niels Eje at gå sine egne veje og arbejde full time som komponist, arrangør, solist og kammermusiker i Danmark og udlandet.
Niels Eje har modtaget en række priser og legater og i 1998 fik han speciel støtte fra Egmont Fonden til igangsættelse af projektet "Musica Humana" sammen med overlægerne Lars Heslet og Per Thorgaard det projekt som danner grundlaget for skabelsen af MusiCure
Niels Eje har skrevet musik til bl.a. James Galway, Safri Duo, Trio Rococo, samt til film– og teaterprojekter og som oboist har han medvirket på mere end 40 CD indspilninger, spændende fra klassisk symfonisk musik, til udgivelser med bl.a. Miles Davis, Palle Mikkelborg, Niels–Henning Ørsted Pedersen og Trio Rococo.

MusiCure forhandles eksklusivt af apotekerne i Danmark og Norge yderligere information på:
www.MusiCure.dk (om musikken) og www.MusicaHumana.dk (om forskningen).
 

Læs mere her

Hvordan afhænger udbyttet af motionstræning af form og alder

Med stigende alder oplever man, at man ikke kan overkomme det samme omfang af motion, som da man var yngre. Desuden skal der mere motion til, før man får bedret sin fysiske form.

Men ved at dyrke regelmæssig motion kan man til dels vende denne udvikling og opnå et langt bedre udbytte af den dyrkede motion.

Og denne effektivitetsbedring er forbeholdt ældre, som får en relativ effektivitetsstigning på 30 %, mens effektiviteten af de yngres træning er den samme før som efter gennemførelsen af undersøgelsens træningsprogram.

På University of Washington i Seattle har en gruppe forskere lavet en undersøgelse hvor de blandt andet har sammenlignet effekten af regelmæssig træning mellem unge (20–33 år) og ældre (65–79 år).

Læs hele artiklen på www.go–motion.dk
 

Læs mere her

Afstressende musik på det lokale apotek

Den forskningsdokumenterede musik "MusiCure" har fået stor international omtale da det danske forsvar sendte både musikken og specielt designede puder med indbyggede højtalere til soldaterne i Kosovo og Irak, og nu er der udkommet en ny CD i MusiCure serien på de danske apoteker.

MusiCure er verdens eneste forskningsdokumenterede musik

"MusiCure" af komponisten Niels Eje er verdens første lægedokumenterede og forskningsbaserede musik, som gennem de sidste 7 år er blevet klinisk testet på mere end 4000 hospitalspatienter i Skandinavien og USA. Musica Humana er en gruppe af danske og udenlandske læger, sygeplejersker, psykologer og musikterapeuter, som i samarbejde Niels Eje, siden 1998 har skabt det forskningsmæssige grundlag for MusiCure og dokumenteret den positive virkning af denne specialkomponerede musik.

Hvad adskiller MusiCure fra anden musik

MusiCure er skabt specielt til afstresning og formidling af positive musik– og naturoplevelser for lytteren, i nært samarbejde med internationale forskere, og igennem hele forskningsforløbet er musikken løbende er blevet redigeret og tilpasset i forhold til de forskningsresultater og den feedback som kommer fra patienterne og øvrige brugere af musikken. Der findes ikke anden musik i verden som er blevet til på denne måde, eller som besidder en så høj grad af videnskabelig dokumentation og derfor betegnes MusiCure helt berettiget som ´Musik som medicin´.

MusiCure udgives eksklusivt på apotekerne

På grund af den kliniske dokumentation som ligger bag MusiCure musikken kan den kun købes på apoteket, og nu er der udkommet i alt 5 Cd’er i serien. Apotekerne har MusiCure som en fast del af deres godkendte varesortiment og Cd’erne er tilgængelige i alle landets apoteksudsalg.
Den femte CD i serien med titlen "SEASONS" er netop udkommet, og denne CD fokuserer på behandling af stress, med inspiration i naturens skiftende årstider.

International forskning på sygehuspatienter, og hjælp til soldater

Den samlede verdenspresse har de seneste uger skrevet og vist nyheden om det danske militærs anvendelse af MusiCure til soldaterne i Kosovo og Irak. Ideen er at give soldaterne et redskab til afstresning og hvile og interessen for behandling med specielkomponeret musik har bredt sig til bl.a. USA hvor forskere tilknyttet Musica Humana netop nu afprøver MusiCure på hjertepatienter i Seattle, med overvældende succes.

De foreløbige resultater viser at patienterne får nedbragt deres angst og stress til en tredjedel, og på spørgsmålet om de hellere vil høre andre typer musik er svaret, at 8 ud af 10 patienter foretrækker MusiCure frem for anden musik..
Disse resultater bekræfter lignende undersøgelser i de Nordiske lande, hvor MusiCure også benyttes af mange private behandlere, klinikker og almindelige forbrugere, som bruger musikken til afstresning i dagligdagen.

Fakta om MusiCure:

– Eneste forskningsdokumenterede musik til afstresning på markedet
– Forhandles eksklusivt af alle apoteker og apoteksudsalg i hele Danmark
– Er som det eneste musikprodukt godkendt og permanent i sortiment hos apotekerne
– Distribueres i hele Danmark af de 3 apoteksgrossister Nomeco A/S, K.V.Tjellesen A/S og A/S Max Jenne
– Klinisk testet på over 4000 hospitalspatienter igennem mere end 7 år af Musica Humana

Vedhæftede billeder:

Eje_og_Heslet_potræt.jpeg
Til venstre: Niels Eje, komponist og musiker
Til højre: Lars Heslet Professor, Dr. Med. Rigshospitalet

MC_Seasons_cover.jpeg
Billede af forsiden til den nye CD
 

Læs mere her

MUSIK SOM MEDICIN – International anerkendelse af dansk forskning indenfor området musik som medicin.

Forskningsgruppen Musica Humana styrkes nu med deltagelse af førende nordiske forskere og suppleres med omfattende undersøgelser i det øvrige Skandinavien, samt USA og Canada.
Ny CD/bog udgivelse i serien MusiCure offentliggør aktuel dokumentation fra forskningsgruppen
Musica Humana og ny musik af komponisten Niels Eje.

Musica Humana projektet

Den tværfaglige forskningsorganisation Musica Humana (lægevidenskab og musik), har siden 1998 forsket i skabelse og dokumentation af special–komponeret musik til patienter på sygehuse. En ekspertgruppe bestående af læger, sygeplejersker, musikterapeuter, psykologer, i nært samarbejde med komponisten Niels Eje, har med støtte fra Egmont Fonden arbejdet i 5 år med opgaven: at beskrive og videnskabeligt dokumentere et mere helbredende og livsbekræftende lydmiljø på fire af de største danske sygehuse, og herigennem definere og skabe den rigtige type musik til afstresning og positiv mental stimulation.

International anerkendelse af dansk forskning

Med offentliggørelsen af forskningsdokumentation og Niels Ejes specialproducerede musik, har den banebrydende danske forskning på dette område betydet en stigende international fokus på Musica Humanas positive resultater.

Nordens førende forskere indenfor anvendelse af musik i behandling, overlæge Audun Myskja (Norge) og dr.med. Ulrica Nilsson (Sverige) har nu meldt sig som aktive deltagere i Musica Humanas arbejde og vil i Oslo og Örebro forestå en række nye undersøgelser baseret på Musica Humanas forskningsprotokoller.

Sygehuse i Seattle, USA og Toronto, Canada har ligeledes indledt omfattende projekter efter den danske model.

Musik som medicin

Forskning indenfor området musik som medicin har det sidste årti været genstand for meget stor interesse fra mange sider, men Musica Humana har i modsætning til andre projekter formået, at knytte udviklingen af et specialdesignet lydmiljø sammen med en lang række praktiske undersøgelser af lydmiljøets påvirkning af patienter på sygehuse. Musica Humana adskiller sig også fra al anden forskning i anvendelse af musik i behandling ved, at introducere et meget stort antal patienter i undersøgelserne, samt påvise at det ikke er tilstrækkeligt blot, at spille musik for patienterne. Det er den strukturerede brug af musikken og valget af den helt rigtige dokumenterede musik som giver de gode resultater forskningsgruppen har kunnet påvise. Der er således lagt stor vægt på en lang række parametre i de danske undersøgelser, bl.a. hvor og hvornår der benyttes musik, i hvilken styrkegrad musikken skal afspilles og fra hvilke lydkilder. Hertil kommer anvendelsen af blindtests og kontrolgrupper og mange andre parametre, som tilsammen har gjort de danske undersøgelser enestående og værdifulde på verdensplan.

Dansk forskning i internationale fagtidsskrifter og medier

Musica Humanas forskning i lydmiljøet bliver nu også publiceret i anerkendte internationale fagtidsskrifter, hvor bl.a. "European Journal of Cardiovascular Nursing" og "Intensive and Critical Care Nursing" bringer omfattende artikler om Musica Humanas resultater. I løbet af 2001–2004 har den danske forskning desuden været præsenteret ved konferencer, symposier og kongresser i Sydney, Paris, Salzburg, Barcelona, Stockholm, Oslo, Amsterdam, Boston, samt en række sygehuse og institutioner i Danmark.
BBC World har i år bragt flere indslag om Musica Humana og MusiCure, og den internationale engelsksprogede Radio Netherlands’ specielle helsekanal har ligeledes præsenteret omfattende dækning af forskningen.

Musica Humana og MusiCure introduceres i USA

I forbindelse med præsentationen af Musica Humana og MusiCure ved konferencen "IN:FUSION" i Salzburg dette forår, blev forskningsgruppen inviteret til USA af Nordamerikas største organisation for integrering af kunst og musik i sundhedssektoren "The Society for the Arts in Healthcare" i Washington D.C.

Ved organisationens næste årsmøde i foråret 2005 skal den danske forskning præsenteres for mere end 200 sygehusrepræsentanter i USA og Canada.

MusiCure offentliggørelse af musik og dokumentation
"MusiCure" er betegnelsen for det samlede CD/bog produkt, som i lyd, tekst og billeder beskriver de resultater forskningsgruppen og komponist Niels Eje har opnået i forbindelse med skabelse og dokumentation af musik til beroligelse, og inspiration til bedre livskvalitet.
Den 26. maj udkommer den tredje CD/bog publikation i serien: "MusiCure 3. Fairy Tales", som foruden selve musikken der indgår i undersøgelserne, også bringer de seneste forskningsresultater, samt artikler og feedback fra såvel professionelle som private brugere af den specialdesignede musik.

De seneste resultater beskriver en unik ny undersøgelse, hvor den enkelte patient oplevede perioder med, og uden musik, i en række fastsatte tidsintervaller og hermed samtidigt fungerede som kontrolperson for sig selv.

Dele af resultaterne fra denne undersøgelse beskrives af overlæge Per Thorgaard i artiklen "Patienters velbefindende hænger sammen med anvendelse af musik" og kan læses i den medfølgende bog til MusiCure 3.

MusiCure kan kun fås på apoteket
På grund af de mange års videnskabelige forskning som ligger bag offentliggørelsen af MusiCure og den tilhørende dokumentation, som svarer til dokumentationen for ethvert andet lægemiddel, kan MusiCure kun købes på de danske apoteker.

Apotekerne har den rette ekspertise og erfaring til at formidle dette musikprodukt, som netop på grund af den videnskabelige dokumentation som ligger bag, er helt unik i forhold til megen anden musik der ikke har gennemgået en tilsvarende klinisk testning.

Mange anvendelsesområder for MusiCure

MusiCure musikken har vist sig, at indeholde mange helt fundamentale og basale elementer, som giver den et langt bredere spektrum af anvendelsesområder, i en lang række andre sammenhænge end supplerende patientbehandling. Mange behandlere indenfor såvel det etablerede, som det mere alternative behandlermiljø anvender MusiCure i en lang række situationer, ligesom et meget stort antal private, herunder både børn og voksne, bruger MusiCure aktivt i deres hverdag, som terapi til afstresning og oplevelse.

Musik og lyd–atmosfærer inspireret af naturen
Komponist og musiker Niels Eje har igennem fem år arbejdet med udformningen af det konceptet "MusiCure". Musikken er blevet til på baggrund af en lang række analyser og forskningsdata fra undersøgelser af musikkens virkning på kritisk syge patienter, og analyser af musik og lyds generelle virkning på mennesker. Produktionen af MusiCure er sket i flere faser, hvor studier og lydoptagelser i naturen har spillet en afgørende rolle i udformningen af musikken. Produktionen er meget langvarig og omhyggelig og musikken består af mange lag af nøje udvalgte klange og naturoptagelser, som komplementerer hinanden og tilsammen danner et 3–dimentionelt lydunivers.

MusiCure 3 Fairy Tales
På den nye CD "Fairy Tales" er musikken inspireret af de klassiske eventyr temaer og nordiske folkeeventyr, og appellerer i høj grad til lytterens fantasi og evne til at skabe indre billeder og historier. Titlen på CDen refererer ikke til nogen konkrete eventyr, men er snarere en række "rammer", som lytteren selv udfylder med fantasiens hjælp. Naturen og naturens lyde spiller igen en vigtig rolle i produktionen af musikken. Ydermere præsenteres en række enestående billeder af den skandinaviske natur i den medfølgende bog til MusiCure 3 Fairy Tales, billeder taget af fotografen Bjørn Wennerwald, som netop har modtaget den prestigefyldte "PDN Photo Annual Award 2004" i New York, for sine billeder af nordisk natur.

FOR YDERLIGERE INFORMATION, KONTAKT:

Projektkoordinator Inge Mulvad
Tlf: 45 85 49 48
Email: info@musicahumana.dk

DOWNLOAD BILLEDER (MUSICA HUMANA & MUSICURE) DIREKTE:
www.musicahumana.dk/da/MusiCure_fotos.htm
 

Læs mere her