Amish-folk bevæger sig dobbelt så meget som voksne danskere

Voksne danskere bevæger sig generelt mere end amerikanerne men mindre end australierne – og væsentligt mindre end amish-folk i Canada. Det viser en sammenligning af forskellige befolkningers aktivitetsniveau fra DTU Fødevareinstituttet.Hver tredje dansker tager mindre end de anbefalede 7.500 skridt om dagen og kan dermed betegnes som fysisk inaktive. Det viser tal fra Den nationale undersøgelse af danskernes kost og fysiske aktivitet fra DTU Fødevareinstituttet, som ved hjælp af skridttællere har kortlagt, hvor meget danskerne bevæger sig.

En sammenligning med andre landes befolkninger – hvor skridttælling har været anvendt – viser, at danskere er mere aktive end finner, japanere og amerikanere, ligeså aktive som belgiere, men mindre aktive end australiere. Amerikanere og japanere kan betegnes som let aktive, mens danskere, finner og belgiere er moderat aktive, og australiere er moderat aktive til aktive.

Voksne danskeres aktivitetsniveau er halveret på 150 år
Det højeste antal skridt i nyere tid er dog målt blandt amish-folki Canada, som i udstrakt grad lever uden brug af moderne teknologi. I gennemsnit tager en voksen amish 16.000 skridt dagligt – næsten dobbelt så meget som en voksen dansker.

”Hvis man ser amish-folkets aktivitetsniveau som et udtryk for aktivitetsniveauet i gamle dage og voksne danskeres aktivitetsniveau som et udtryk for aktivitetsniveauet i det 21. århundrede, tyder det på, at aktivitetsniveauet næsten er halveret i løbet af de sidste 150 år ,” siger seniorrådgiver Jeppe Matthiessen fra DTU Fødevareinstituttet.

Meget store omkostninger ved fysisk inaktivitet
Ifølge Verdenssundhedsorganisationen WHO beløber omkostningerne forbundet med fysisk inaktivitet sig til 1.000-2.000 kr. om året for hver borger i Europa i form af øgede udgifter til sundhedsvæsenet samt produktionstab som følge af sygefravær og tidlig død.

Hvis disse tal overføres til Danmark, er de samfundsøkonomiske omkostninger af fysisk inaktivitet på mellem 5,7 og 11,4 milliarder kr. årligt.

Læs mere her

Nordjysk velfærdsteknologi-initiativ skaber jobs og mulighed for eksport

Intelligent Systems sikrer bedre diagnosticering og optimeret håndtering af blodprøver gennem Den intelligente forsendelseskasse

Intelligent Systems A/S og Idéklinikken på Aalborg Universitetshospital er initiativtagere på et nyt innovationsprojekt. Projektet skaber en intelligent forsendelseskasse, som forbedrer kvaliteten af prøveresultater og diagnoser, når blodprøver og andre prøver sendes til analyse på sygehusene fra de praktiserende læger. Projektet modtog i november en bevilling på 4 millioner fra Fornyelsesfonden og er et af flere projekter, der fokuserer på at skabe en mere intelligent logistik til fremtidens sygehuse. Projektarbejdet er netop skudt i gang med projekt-kick-off på Odense Universitetshospital, som også er projektpartner. Projektet forventes at skabe 25-30 arbejdspladser i Danmark over de næste år samt mulighed for yderligere arbejdspladser de følgende år.

Den 9. januar 2013 mødtes projektpartnerne for at kick-starte projektet, der forventes afsluttet i midten af 2014. De første opgaver har bl.a. fokus på definering af brugernes krav til forsendelseskassen og den automatiserede proces på hospitalernes biokemiske afdelinger samt definering af rekvireringsprocesserne hos de praktiserende læger.

Hos Intelligent Systems, der er projektejer, har arbejdet med at planlægge projektets aktiviteter og milestones både hvad angår egne aktiviteter samt hele projektet – været igang siden december 2012. De første konkrete aktiviteter drejer sig om at specificere og blive enige om kravene til de enkelte delløsninger, der skal udvikles i projektet. Herunder kravene til det overordnede IT-system, robotstyring, registrering af prøver samt sporbarhed og overvågning af temperaturer omkring prøverne – fra de er taget, og til de ankommer hos det biokemiske laboratorium på sygehuset. Dernæst fastlægger vi grænseflader med delløsninger samt grænseflader til eksterne systemer. Sideløbende går vi i gang med udviklingen af det overordnede sporbarheds- og styringssystem, som samler alle informationer i skyen og indeholder systemets overordnede intelligens , fortæller Niki Nicolas Grigoriou, der har store forventninger til projektet og det marked, som det færdige systems skal være en del af.

Jeg har fundet ud af, at behovet for en løsning, som den vi udvikler, er meget større end forventet og jeg har været i dialog med flere hospitaler, som gerne vil anvende den. Det lader til de vil ordre løsningen eller dele af den i dag… eller hvis det var muligt i går, tilføjer Niki Nicolas Grigoriou.

Prisvindende ide

Ideen til projektet stammer fra idékonkurrencen RoboCall , der blev afholdt på Aalborg Universitetshospital i 2010. Biokemiker Bioanalytiker Øjvind Thomasen, tidligere ansat ved Klinisk Biokemisk Afdeling på Aalborg Universitetshospital, indsendte sin ide omkring, hvordan man kunne skabe et mere effektivt laboratorium ved hjælp af intelligent sporbarheds- og robot-teknologi. Øjvind Thomasen og ideen vandt konkurrencen i kamp med ca. 43 andre forslag.

Sidste år blev en række virksomheder præsenteret for problemstillingen. Det har resulteret i sammensætningen af projektpartnere, hvor projektets tovholder er softwarevirksomheden Intelligent Systems A/S i Hadsund. Niki Nicolas Grigoriou spår en lys fremtid for Den Intelligente Forsendelseskasse: Det er et unikt projekt og allerede nu efterspørges løsningen, og projektet vil skabe stor værdi for både patienter og sundhedspersonale.

Internationalt potentiale

Offentlig-privat innovationssamarbejde styrker private virksomheders markedsposition i forhold til både aktuelle danske og udenlandske sygehusbyggerier, og mulighederne åbnes inden for den store globale sundhedssektor. Niki Nicolas Grigoriou understreger: Projektet har potentiale til at nå langt ud over landets grænser, da der ikke findes et system magen til. Det vil give adgang til et globalt milliardmarked for sundhedsteknologi. Det vil derfor også skabe vækst i Danmark, og forbedre konkurrenceevnen, da der er potentiale for eksport og både fastholde og skabe nye arbejdspladser. Han tilføjer: Hos Intelligent Systems arbejder vi med sporbarhedsteknologi inden for bl.a. industrielle områder og ser et stort potentiale i at anvende teknologien i sundhedsløsninger. Ved at udvikle løsninger til en så kritisk branche som sundhedssektoren, vil vi kunne opbygge og styrke vores kompetencer inden for sporbarhedsteknologi.

Intelligent Systems A/S har siden 2006 udviklet og vedligeholdt højkvalitets-software og 90% af virksomhedens aktiviteter er projekter og opgaver uden for Danmarks grænser. Intelligent Systems udvikler den intelligens, der binder større systemer sammen, så de fungerer som et sammenhængende system. Disse systemer er hovedsageligt mission critical eller forretningskritiske.

Baggrund for projektet

Årligt udtages der ca. 21 mio. blodprøver på landsplan, som sendes til hospitalernes biokemiske laboratorier til analyse. Tiden, fra prøven tages til den analyseres, samt de temperaturer, som prøven udsættes og opbevares under, er essentielle for at resultatet af analysen bliver retvisende.

Temperaturen er afgørende

Skal analysen give et retvisende kvalitativt resultat, bør prøven inden analysen udsættes mindst mulig for miljøpåvirkning og specielt temperaturudsving har indflydelse på analysens resultat. Analysen skal gennemføres inden for kortest mulig tid og maksimalt 5-6 timer, hvilket kan være en stor udfordring. I dag varierer forsendelsen til laboratoriet, og langt fra alle laboratorier har mulighed for at overholde de kvalitetsmæssige krav for optimale prøveresultater. Det kan resultere i en forringet analyse med risiko for, at man ikke får stillet den rigtige diagnose. Det betyder, at patientens svartid ofte forlænges, og der skal tages nye prøver; alt i alt en uhensigtsmæssig udnyttelse af fagpersonalets ressourcer.

Direktør for Intelligent Systems, Niki Nicolas Grigoriou forklarer: Sporbarhed af prøven fra udtagning til analyse på laboratoriet, overvågning af temperatur under transporten og automatiseret behandling sikrer bedre resultater af analyserne, mindsker risikoen for fejldiagnosticering af patienten og sikrer en hurtig behandlingstid. Sammen sparer det på sygehusenes ressourcer og sikrer, at der fokuseres på patienterne.

Tids- og ressourcebesparelser og øget sikkerhed

Projektet vil optimere processen fra patientens blodprøve tages til resultatet af analysen er klar. Niki Nicolas Grigoriou fortæller: Den Intelligente Forsendelseskasse overvåger temperaturen under transporten og samtidig vil robot-automatisering på det biokemiske laboratorium gøre modtagelse, udpakning og sortering af prøver fuldautomatisk. Han tilføjer: På det biokemiske laboratorium afleveres prøven på et transportbånd. Herfra kører forsendelseskassen igennem en robotopstilling, der først åbner kassen, tager prøveglassene ud og sorterer dem. Herefter rengøres kassen eventuelt, lukkes og stables til genanvendelse.

Projektet har høj værdi for den offentlige velfærd, da et automatiseret system vil give en positiv samfundsøkonomisk effekt i form af bl.a. kortere indlæggelsestider, hurtigere diagnosticering og tidligere behandling samt færre sygedage. Samtidig øges effektiviteten, da de manuelle arbejdsgange automatiseres og laboratoriets personale kan fokusere på analyse og prøveresultater frem for på håndtering af logistik og udpakning af forsendelseskasser.

Korte fakta om projektet:

Projektperiode: 01.01.2013 31.12.2014
Støtte fra Fornyelsesfonden: 4.065.909 DKK
Samlet budget: 7.157.113 DKK

Projektpartnere:

Intelligent Systems A/S
LT Automation A/S
Aalborg Universitetshospital
Odense Universitets Hospital
Innovationsnetværket RoboCluster
Farusa Emballage A/S
Syddansk Universitet

Billede:

intelligent-systems-lt-automation-principskitse-dif.jpg
Billedtekst: Principskitse af robotløsningen til fuldautomatisk udpakning af blodprøver. Ophavsret: LT Automation A/S

Downloads:

Download bl.a. pressemeddelelse som PDF og fotomateriale her:
http://www.intelligentsystems.dk/da/press

Kontakt

For yderligere oplysninger kontakt:

Niki Nicolas Grigoriou
CEO / Software Architect
Tlf. +45 2045 6039

Pia Bach Danielsen
Sales- & Marketing Assistant
Tlf. +45 2464 4157

Læs mere her

Voksende socialt pres på overvægtige

Danskerne skal være blandt de 10 længst levende folkefærd i verden. Sådan lyder et af målene i den nye regerings arbejdsgrundlag, som understreger det samfundsomspændende mantra om, at smarte mennesker skal have en sund livsstil.

Presset på overvægtige for at tabe sig vokser. De samfundsøkonomiske konsekvenser ved fedmeepidemien er enorme sygdoms- og arbejdsmarkedsomkostninger m.m. koster samfundet op mod 14 mia. om året. Samtidig er sundhed, sammen med økologi og bæredygtighed, blevet en naturlig del af det moderne forbrugsmønster. Det lægger et stigende pres på de overvægtige, som endnu ikke er fulgt med tiden og har fået de sunde kostvaner.

44 % føler pres til vægttab
Det viser en ny spørgeskemaundersøgelse foretaget af De Danske Vægtkonsulenter, hvor mere end 1.100 medlemmer har medvirket. Undersøgelsen giver et klart billede af det pres, som samfundets normer lægger på overvægtige. Hvor 29,4 % i en lignende undersøgelse fra 2007 svarede ja til, at de følte sig presset til at tabe sig, er tallet i 2010 steget til 44,9 %. Det er især samfundsnormer, der ligger til grund for det pres, som de overvægtige føler. Men også familie og partner skubber på for tab af de overflødige kilo, og de overvægtige selv ved også godt, at det er bedre for helbredet og livslængden at leve på idealvægten. Til spørgsmålet om, hvorfor de vil tabe sig, svarer 31,8 % således, at de ønsker et sundere liv.

Smart tøj og mere selvtillid
De ydre forhold spiller for de overvægtige dog også en væsentlig rolle i motivationen for at tabe sig. Sammenlagt 45,5 % svarer i undersøgelsen, at de håber på at blive mere attraktive, få mere selvtillid og kunne passe smart tøj efter et vægttab. Det viser, at presset på overvægtige ikke bare går på, at de skal være politisk korrekte og føre en sund husholdning, men at det også er dikteret af mode, reklamer og medier. Jeg tror, at en smule pres er sundt i tilfælde, hvor overvægten skyldes usund levevis. Men man skal passe på, at presset ikke bliver for stort og tager modet fra de overvægtige, inden de er begyndt på deres vægttab, siger Thomas Møberg, direktør for De Danske Vægtkonsulenter.

Fedmeforsikring
Thomas Møberg nævner forsikringsselskabernes sundhedsforsikring som indebærer hjælp til vægttab som et eksempel på, hvordan fedmeproblemet søges afhjulpet i samfundet. Han understreger dog, at der bør satses mere på forebyggelse. Vi skal have familierne til at leve sundere, så børn og unge får de gode kostvaner med sig og på den måde undgår fedme og følgesygdomme, når de bliver voksne

Læs mere her

Sundhedsministeren fik målt sin lungefunktion

På trods af Astrid Krags travle program som kampagneførende formandskandidat for SF, fandt hun mandag også tid til at besøge Danmarks Lungeforening som sundheds- og forebyggelsesminister. Her fik hun bl.a. en lungefunktionsmåling og en introduktion til lungesagens vigtigste punkter. Nemlig behovet for en national lungeplan, for tidlig opsporing af lungesyge, dvs. flere lungefunktionsmålinger, samt fokus på social ulighed i sundhed i forbindelse med rygning og rygestop.

Årsagen til ministerens besøg var bl.a. de 400.000 patienter med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom (KOL) i Danmark. Samtlige kommuner og regioner har lavet planer for tidlig opsporing, men de retningslinjer, som findes i dag, er for det første kun vejledende, og ikke forpligtende, og så er de forældede. Derfor aner 200.000 mennesker stadig ikke, at de er syge. De skal findes, så de ved, hvad de fejler og kan ændre livsstil. Og samfundet skal forebygge, at de ryger ind og ud af sygehusene og trækker store veksler på samfundsøkonomien senere med store menneskelige omkostninger til følge.

Danmarks Lungeforening havde indbudt sundhedsministeren til at møde en lang række mennesker, som hver dag har lungerne helt inde på livet som patienter eller som professionelle. De ved om nogen, at patienterne har brug for en national lungeplan, som dækker hele Danmark. En lungeplan, der er forpligtende, da lungepatienter ellers behandles forskelligt alt efter hvilken region, de bor i. Ministeren fik også indblik i, at der er det samme behov på fx astmaområdet og for de sjældnere lungesygdomme, og at der mangler fokus på lungerne i det hele taget.

– Helt grundlæggende mener jeg, at der skal en større indsats til over for KOL over hele landet, så alle får det samme, forpligtende tilbud om behandling. Samtidig skal man tage udgangspunkt i den enkelte patient. At alle skal have ret til samme behandling, betyder ikke nødvendigvis, at alle skal have ens behandling. Den skal selvfølgelig differentieres, sagde sundhedsministeren efter besøget i Danmarks Lungeforening.

En meget væsentlig del er tidlig opsporing. Det handler ikke bare om at finde dem, som er blevet syge, men også om at sætte tidligt ind for at undgå, at patienter bliver syge. Fra det nyfødte barns ret til at trække ren luft i lungerne til forebyggelse af de unges rygestart. Det vigtige er, at det bliver gjort systematisk.

– Min drøm er, at børn og unge selvfølgelig ikke skal begynde at ryge. Den dag man bliver gravid bør alle i familien få tilbudt hjælp til at lægge smøgerne på hylden, så vi kan bakke op om børns ret til at vokse op i et sundt og røgfrit miljø. Det gør mig glad at tænke på, at rygeloven tager børnenes parti, og at vi aldrig må glemme at påvirke dem til en sund levestil, som ikke inkluderer rygning, sagde Astrid Krag i et kort interview efter besøget.

I Danmarks Lungeforening ved man, at lungesygdommen KOL for omkring 90 procents vedkommende opstår pga. rygning.

– Rygning er den vigtigste skadelige faktor for lungerne, og kombineret med fx bilos og et forurenet arbejdsmiljø kan det give en yderligere, forstærkende cocktaileffekt i lungerne. Derfor handler det i det hele taget om at skabe et sundt miljø for lungerne igennem hele livet, sagde direktør for Danmarks Lungeforening, Anne Brandt efter ministerens besøg.

Den gode nyhed er, at det nytter noget at fange KOL-patienterne tidligt i sygdomsforløbet.

– Det vigtigste er at diagnosticere patienterne og få dem hurtigst muligt i behandling og rehabilitering. Det er præcis hvad en forpligtende lungeplan kan gøre. For det nytter at gøre noget. Rygestop og rehabilitering virker, øger livskvaliteten og nedbringer indlæggelser og forværringer, kunne professor i KOL og lungekræft, Peter Lange, fortælle sundhedsministeren under hendes besøg.

MERE INFORMATION
Pressechef i Danmarks Lungeforening, Birgitte Skøtt Lenstrup, bsl@lunge.dk, mobil 22 56 65 15

FAKTA OM LUNGESYGDOMME

430.000 lever med KOL og godt 350.000 med astma
50 % af rygerne vil gerne holde op med at ryge (Danskernes rygevaner 2011, udarbejdet for Sundhedsstyrelsen, Kræftens Bekæmpelse, Hjerteforeningen og Danmarks Lungeforening, december 2011).
Knap 100.000 børn og unge under 17 år har problemer med at trække vejret hver dag på grund af luftvejssygdomme
Luftvejssygdomme er den hyppigste årsag til indlæggelser på børneafdelinger
Kilde: Danmarks Lungeforening – www.lunge.dk

OM DANMARKS LUNGEFORENING
Danmarks Lungeforening er en over 110 år gammel patientforening, hvis oprindelige formål var at bekæmpe tuberkulosen. Nu har tiderne ændret sig, og i dag er det den brede lungesag lige fra barn til voksen, som Danmarks Lungeforening arbejder for. Danmarks Lungeforenings vision er at skabe et samfund, hvor flere mennesker har sundere lunger – livet igennem.

Læs mere her

Nye metoder forhindrer vægttab og undervægt hos ældre

Ældres ernæringstilstand og dermed livskvalitet og sygdomsrisiko kan forbedres, hvis kommunerne indfører nye metoder til at vurdere ældres ernæring og sikrer opfølgende behandling. Det kan på sigt gavne den enkelte ældre. Det viser en ny undersøgelse fra DTU Fødevareinstituttet, som er en del af Servicestyrelsens projekt “God mad godt liv”.

Mange ældre på plejecentre og i hjemmeplejen har problemer med at holde vægten. For eksempel er 16% af alle ældre på plejehjem undervægtige, og mere end halvdelen taber sig utilsigtet i vægt. Det betyder, at de trives dårligt, har ringe livskvalitet og større risiko for at blive syge. Det kan også have samfundsøkonomiske konsekvenser, fordi ældres nedsatte trivsel og øgede sygelighed øger behovet for pleje.

Metode til identifikation og behandling af ældre i farezonen
Forskerne fra DTU Fødevareinstituttet har udviklet en metode til at vurdere ældres ernæringstilstand og derved identificere ældre i farezonen. Metoden giver også mulighed for at iværksætte en individuel behandlingsplan. Den nye metode er afprøvet i hjemmeplejen og på plejecentre i fire kommuner, der er en del af Servicestyrelsens projekt “God mad godt liv”.

“Vores undersøgelse viser, at der er et stort behov for en metode til systematisk at vurdere og dokumentere, om ældre er i risiko for dårlig ernæringstilstand og for efterfølgende at lægge en individuel behandlingsplan. Det gælder særligt de steder, hvor der ikke er ansat en ernæringsfaglig person”, fortæller seniorforsker Anne Marie Beck fra DTU Fødevareinstituttet.
Forskere har analyseret allerede tilgængelige metoder til at screene ældres risiko for at blive undervægtige. Tidligere undersøgelser fra DTU Fødevareinstituttet viser desuden, at det ikke kun er kosten, som har indflydelse på ældres ernæringstilstand. Mange skrøbelige ældre har problemer med at synke og tygge. De har dårlige tænder eller behov for hjælp til at spise. Derfor indgår de parametre også i den nye metode.

Tværfaglig indsats for at sikre forankring
I undersøgelsen kommer forskerne med forslag til, hvordan plejecentrene og hjemmeplejen kan forankre behandlingen i praksis, og deres forslag er også blevet prøvet i fire kommuner, der er en del af Servicestyrelsens projekt.

Ved afprøvningen blev der udpeget nøglepersoner i plejen og i køkkenet. Nøglepersonerne fik en efteruddannelse i ernæring og i brugen af metoden til vurdering af de ældres ernæringstilstand. Efterfølgende underviste de resten af plejepersonalet, så de ældres nærmeste kontaktperson selv efterfølgende kunne foretage vurderingen. Undervejs havde ernæringsgruppen adgang ernæringsfaglige eksperter udefra.

Afprøvningen og analyser af allerede gennemførte projekter viser, at det er vigtigt at udpege nøglepersoner i plejen og i køkkenet og at nedsætte tværfaglige ernæringsgrupper med nøglepersoner og ernæringsfagligt personale for at sikre en forankring af projekterne. Samtidig viser afprøvningerne, at ernæringsgruppen kan have stor glæde af at have adgang til udefra kommende ernæringsfaglige eksperter i form af for eksempel en klinisk diætist – en slags rejsehold , som kan give inspiration, hjælp og vejledning.

Lavthængende frugter gør stor forskel
“Vores undersøgelse viser, at vi ved at gribe nogle lavthængende frugter, kan gøre en stor forskel for at identificere og behandle ældre i farezonen”, siger Anne Marie Beck.

“En ældre kvinde lå i sengen, fordi hun var deprimeret og ikke havde kræfter til at til at bevæge sig rundt. Hun fik ordineret “samtalekost”. Det betyder, at plejepersonalet nu sidder sammen med den ældre, mens hun spiser. Det har resulteret i, at hun spiser mere og er kommet til kræfter. Hun har fået livslysten igen og er ude at gå to gange om ugen”, fortæller Anne Marie Beck.

Undersøgelsen viser, at metoderne er et godt udgangspunkt for at forbedre ældres ernæringstilstand og sikre opfølgende behandling.

Inden kommunerne kan implementere metoderne, er der behov for at justere og efterfølgende afprøve dem i større skala. Flere undersøgelser af især hjemmeplejen er også nødvendige, fordi der er ret begrænset viden om situationen her.

Læs mere her

Sårbehandling i eget hjem

Patienter med tryksår, der behandles af en sårsygeplejerske fra sygehusets sårcenter, heler lige så godt i eget hjem som på sygehuset. Det viser en ny medicinsk teknologivurdering (MTV) fra Sundhedsstyrelsen, Når sygehus og kommune samarbejder om sårbehandling af patienter i eget hjem .

Tryksår hos patienter behandles typisk i et samspil mellem sygehus og hjemmeplejen og til dels med den praktiserende læge. Behandling i patientens eget hjem sker for at skåne patienterne for smertefuld og langvarig transport og for at øge kvaliteten i sårbehandlingen gennem et bedre samarbejde med det personale, der behandler såret i hverdagen.

MTV-rapporten er baseret på flere undersøgelser blandt andet en undersøgelse af 76 patienter med tryksår, som enten blev behandlet i eget hjem af en sårsygeplejerske eller fik behandling på Odense Universitetshospitals Universitetscenter for sårheling.

Rapporten undersøger de kliniske, patientrelaterede, organisatoriske og økonomiske konsekvenser af et tilbud om sårbehandling til skrøbelige patienter i patientens eget hjem. Resultaterne tyder på, at hjemmebehandling kan være samfundsøkonomisk fordelagtig. Desuden kan udgående specialiserede sårsygeplejersker forbedre samarbejdet mellem sygehusets og kommunens personale.

Antallet af borgere med sår forventes at vokse i årene fremover på grund af den demografiske udvikling og udviklingen i antal borgere med bl.a. diabetes. Derfor er det vigtigt, at organiseringen af sårbehandlingen tages op til overvejelse, ikke mindst pga. muligheden for patientmæssige og samfundsøkonomiske gevinster ved en optimering af sårbehandlingen.

Læs mere her