God økonomi for MissionPharma med en central UPS løsning

Missionpharma startede i 1975 med at sælge billig, ikke–patenteret medicin til missionærklinikker, der var tilknyttet de skandinaviske kirker. Det gav missionerne mulighed for at købe meget mere medicin for de samme penge og redde flere menneskeliv. I dag er virksomheden en af verdens største udbydere af generisk medicin og hospitalsudstyr til udviklingslande verden over. Virksomheden sælger dels sine produkter direkte til sundhedsministerier og indkøbscentraler i de enkelte lande og dels gennem nationale og internationale nødhjælpsorganisationer så som Røde Kors, WHO og UNICEF.

I en vækstvirksomhed som Mission–pharma er det vigtigt, at IT systemerne hele tiden kan understøtte væksten både på software siden men i særdeleshed også på hardware siden. I løbet af 2007 stod det klart,
at det ville blive nødvendigt at udvide UPS kapaciteten i serverrummet i Lynge, ligesom den eksisterende køling havde svært ved at følge med. "Egentlig havde vi bare tænkt os at opgradere de eksisterende UPS, der var placeret i hvert af vores 4 rack skabe.

Men via vores hardware leverandør i2i A/S kom vi i kontakt med ATEK TEKNIK A/S, som foreslog et redesign af vores serverrum, der indebar at vi fik en central UPS med en by–pass tavle foran. Det var en løsning, vi havde overvejet, men forventede at det var en meget dyr løsning.
Men på den anden side var der mange driftsmæssige fordele.

Vi kunne placere UPS’en uden for serverrummet, og dermed spare plads og ikke mindst fjerne varmekilder fra serverrummet og dermed reducere behovet for køl.
Samtidig kunne UPS’en serviceres uden at vi skulle lukke serverne ned.
Da vi så fik tilbuddet, var der ingen
God økonomi for Missionpharma med en central UPS løsningtvivl længere, ud fra en TCO (Total Cost of Ownership) betragtning var det ikke en dyrere løsning."

Da ATEK TEKNIK A/S præsenterede løsningen, blev jeg samtidig præsenteret for en løsning med integreret rack køling til vores servere. Jeg bad om et tilbud på sådan en løsning også, og det viste sig, at den løsning sagtens kunne konkurrere med en almindelig udvidelse af kølingen i serverrummet.
I løbet af foråret 2008 er både UPS og den integrerede rack køling så blevet installeret. "Installationsforløbet har været tilfredsstillende, og uden besvær for undertegnede."
I dag har vi en UPS installation, der er redundant, nem at vedligeholde, som giver bedre oppetid (serverne skal ikke lukkes ned for at servicere UPS’en), og som kan opgraderes i takt med nye behov, samtidig med at vi har fået fjernet en del varmekilder fra serverrummet.

Til den resterende køling i serverrummet har vi fået en integreret rack–køling, der køler der hvor behovet er, og er energibesparende ved at anvende frikøling, er nem at monitorere og som er nem at udvide. Så vi er endt med en topmoderne og fremtidssikret løsning, som vor Økonomidirektør oven i købet er glad for, når han ser på de faktiske tal for TCO."

Jørgen Laursen
IT–Chef
MissionPharma A/S
 

Læs mere her

Øjenklinik flytter fra Købmagergade til Søborg

EuroEyes klinik på Strøget følger nu Aleris-Hamlet Hospitaler til den tidligere tv-by i Gyngemosen hvor privathospitalet sidste år samlede sine storkøbenhavnske afdelinger.

Sidste efterår flyttede Aleris-Hamlet Hospitaler alle medarbejdere fra Frederiksberg til afdelingen i Søborg, der blev udvidet til Nordens største privatejede hospital med over 400 ansatte og et areal på 9.000 m2. Ny flytter EuroEyes med alt sit højteknologiske apparatur fra øjenklinikkerne på Købmagergade og Frederiksberg til samme adresse i den tidligere tv-by på Gyngemose Parkvej.

Oplagte synergimuligheder

Samarbejdet giver en lang række oplagte synergimuligheder. Aleris-Hamlet og EuroEyes er stærke brands, som passer godt sammen, og eksponeringen over for hinandens patienter samt mulighederne for fælles markedsføring er oplagte. Vi passer ideelt ind på et stort privathospital med topmoderne faciliteter, siger øjenlæge Jannik Boberg-Ans, direktør og partner i EuroEyes, der bl.a. afhjælper nær- og langsynethed, bygningsfejl samt brug af læsebriller.

Gyngemose Parkvej er nemt tilgængelig, og med en afstand på blot ni kilometer til den gamle adresse er vi fortsat lige i nærheden af patienterne i København. Alle, der kommer i bil, kan glæde sig over gode parkeringsmuligheder samt beliggenheden tæt ved motorvej, fortsætter øjenlægen, der også lægger vægt på naboernes mulighed for at henvise patienter til hinanden.

Nogle af vores patienter efterspørger kosmetiske ydelser som fx øjenlågskorrektioner, og her vil det være oplagt at henvise til vores naboer i Aleris-Hamlets kosmetiske center. På samme måde vil hospitalet til os kunne henvise patienter, der forespørger omkring synskirurgi, siger Jannik Boberg-Ans.

Han afslører desuden, at EuroEyes nu vil stile mod akkreditering efter Den Danske Kvalitetsmodel. Dermed får vi papir på vores høje kvalitet. Det ventes også at øge tilgangen af patienter, der får udført øjenoperationer gennem deres sundhedsforsikring. Aleris-Hamlet Hospitaler følger allerede Den Danske Kvalitetsmodel, og vi vil kunne sparre med deres kvalitetsafdeling i akkrediteringsprocessen, fortæller han.

Fælles initiativer

Også Aleris-Hamlet ser de to virksomheder som et godt match. Samarbejdet afspejler den aktuelle tendens med at samle flere specialer på de enkelte behandlingssteder. Vi er Danmarks største privathospital, mens EuroEyes har en førende position inden for synskirurgi og en bred palet af behandlinger. Det gør det oplagt at lave fælles initiativer og arrangementer. Eksempelvis kunne man forestille sig informationsaftener for ældre, hvor øjenlæger fra EuroEyes fortæller om grå stær og alderssyn, mens specialister fra vores høreklinik fortæller om de nye tilskudsregler for høreapparater, og vores tandlæger oplyser om proteser, siger Trine Mottlau, der for nylig overtog posten som chef for det udvidede hospital i Søborg.

Trine Mottlau oplever desuden Aleris-Hamlets og EuroEyes værdier som sammenfaldende. Ud over at prioritere høj patienttilfredshed og kvalitet bidrager begge virksomheder til alment sundhedsfremme på non-profit-plan. Eksempelvis samarbejder Aleris-Hamlet med Røde Kors om udbredelse af førstehjælp, mens EuroEyes bruger store ressourcer på at afhjælpe synshandicaps i den tredje verden, slutter hospitalschefen.

Fakta

EuroEyes driver 24 klinikker i Danmark, Kina og Tyskland, som korrigerer synsfejl med linseudskiftning samt nyeste laserteknologi. Klinikkerne behandler hvert år et femcifret antal patienter for alle grader af nærsynethed, langsynethed, bygningsfejl og grå stær. Desuden opereres stadig flere for alderssyn for at undgå brug af læsebriller. EuroEyes har eksisteret siden 1993 og ejes af syv øjenlæger med grundlægger Jørn S. Jørgensen som hovedaktionær. www.euroeyes.dk

Aleris-Hamlet Hospitaler med afdelinger i Esbjerg, Herning, København, Aalborg og Aarhus er Danmarks største og bredest dækkende privathospital. Virksomheden tilbyder undersøgelse og behandling inden for mere end 40 specialeområder. www.aleris-hamlet.dk

Billedmateriale

– Foto 1: Efter tre år på Købmagergade (billedet) følger EuroEyes nu Aleris-Hamlet til Gyngemosen, hvor hospitalet samlede sine storkøbenhavnske aktiviteter i efteråret. Foto: EuroEyes. http://www.epicent.dk/Pressemateriale/ERY/ERY-AHK1.JPG

– Foto 2: Vores klinik passer ideelt ind på et stort privathospital med topmoderne faciliteter, siger Jannik Boberg-Ans, direktør og partner i EuroEyes (tv.). Her ses han med øjenkirurg Johan Lønsmann Poulsen. Foto: Kaj Bonne. http://www.epicent.dk/Pressemateriale/ERY/ERY-AHF2.JPG

– Foto 3: Allerede nu kan man møde EuroEyes hos Aleris-Hamlet på Gyngemose Parkvej, der med over 400 ansatte og et areal på 9.000 m2 er Nordens største privatejede hospital. Foto: Aleris-Hamlet. http://www.epicent.dk/Pressemateriale/ERY/ERY-AHF3.JPG

– Foto 4: EuroEyes behandler hvert år et femcifret antal patienter for alle grader af nærsynethed, langsynethed, bygningsfejl, alderssyn og grå stær. Foto: EuroEyes. http://www.epicent.dk/Pressemateriale/ERY/ERY-AHF4.JPG

Billederne kan hentes i højtopløselige udgaver fra ovenstående placeringer.

Læs mere her

Run for Fun vil samle danske motionister fra Valby til Vestkysten

Den 26-årige løbeentusiast, Peter Rydahl Mols, har sat sig for at løbe fra Valby til Esbjerg på 10 dage, og han inviterer samtidig danskerne til at følge med ham undervejs. Uanset om det er i løbesko, på en cykel eller på et par rulleskøjter; og uanset om det er 1 km; 5 km eller 40 km er alle velkomne til at følge med Peter rundt i det smukke danske sommerland. Peter håber på at samle 10.000 kr. ind til at støtte Røde Kors Run for Water-initiativ, og Scandic har tilbudt Peter gratis overnatning på deres hoteller i de byer, som han krydser på Run for Fun-turen

Run for Fun er et initiativ, som Peter Rydahl Mols har fået som følge af sin egen passion for løb og motion, der blandt andet inkluderer et ultramarathon over de islandske bjerge. Med udviklingen af Run for Fun-løbet håber han at kunne skabe nogle smukke og festlige rammer for at få danske motionister med ud i sommerlandet og følge med på den rute, han har lagt. Ruten er på mindre veje og stier, således at ruten også er børnevenlig. Turen starter d. 26. juni og går over Sjælland på 3 dage, videre over Fyn på 3 dage, og gennem Jylland på 3 dage. Alle er velkomne til at deltage.

Motion for folket

Run for Fun-ruten starter ved Toftegaards Plads i Valby på lørdag d. 26/6 kl. 10.00, og skydes i gang af Scandics Salgs- og Marketingdirektør, Casper Puggaard.

– Et initiativ som Run for Fun stemmer godt overens med Scandics værdier, hvorfor vi ønsker at bakke op om initiativet. Peter Rydahl Mols er en ildsjæl, der egentlig bare ønsker at dele sin passion for løb og motion med danskerne uden nogen kommercielle interesser. Det er et sympatisk initiativ, og derfor vil vi gerne bidrage med at stille hotelovernatning til rådighed for Peter Rydahl Mols på vores hoteller på ruten, så han er sikret en god seng at sove i efter de mange kilometer på vejene, og ikke mindst en god og nærende morgenbuffet næste dag, siger Casper Puggaard.

Løbet afsluttes d. 5/7 på en 19 km lang rute fra Bramming med mål ved Scandic Olympic i Esbjerg kl. ca. 12.00.

– Det gode ved løb er, at det er simpelt og alle kan følge med. Løbet er sat op sådan, at alle motionister og andre kan komme med på turen eller dele af den. Ruten har jeg lagt gennem nogle af de smukkeste områder i Danmark og jeg håber, at jeg kan være med til at starte en bevægelse, hvor endnu flere kommer til at betragte motion som noget sjovt, rekreativt, og samtidig støtte et godt formål, udtaler Peter Rydahl Mols.

Følg optakten til løbet og se en detaljeret rutebeskrivelse på:

http://www.facebook.com/#!/group.php gid=119349434762579&v eller http://sjovmotion.blogspot.com/

Om Peter Rydahl Mols:

Peter Rydahl Mols er 26 år og er netop blevet færdig med sine studier i International Business ved CBS og Reykjavik University i Island. Sidste år gennemførte han sit første ultramarathon 55km over de islandske bjerge, og det var en tur, som inspirerede ham til at bruge sin fysiske form til at være et forbillede for andre. I år er målet Swiss Alpine Marathon, et 78km langt bjergløb i de schweiziske alper. Det var netop under træningen til dette løb, at han fik ideen til at hans træning kunne komme andre til gode også, og sådan blev Run for Fun en realitet.

Om Run for Water: http://aidbuilder.com/start-min-egen-indsamling/vand/indsamling.aspx CollectionId=681

Presseinfo: Mød Peter Rydahl Mols til en snak om Run for Fun på Scandics hoteller ca. fra kl. 14.00 på følgende datoer:

Den 26. juni, Scandic Roskilde, Søndre Ringvej 33, 4000 Roskilde
Den 29. juni, Scandic Odense, Hvidkærvej 25, 5250 Odense SV
Den 2. juli, Scandic Jacob Gade, Flegborg 8-10, 7100 Vejle
Den 5. juli, Scandic Olympic, Srandbygade 3, 6700 Esbjerg

Læs mere her

Hjertestarter på F24 i Fredensborg

Succesrigt sponsorsamarbejde med Røde Kors får Q8 til at installere hjertestartere på udvalgte tankstationer og andre anlæg. F24 i Fredensborg er det første ubemandede anlæg, der nu får en hjertestarter.

4.000 danskere får hvert år hjertestop. Det kan ske alle vegne, og det er meget vigtigt, at den pågældende person så hurtigt som muligt får førstehjælp, genoplivning via kunstigt åndedræt og assistance fra en moderne hjertestarter. Q8 har allerede installeret hjertestartere på en række bemandede servicestationer landet over og tester nu også muligheden for at have hjertestartere på selskabets ubemandede anlæg i F24-kæden.

Tilmeldt hjertestarter-registret
“Vi sigter i første omgang på de anlæg, hvor der ikke er placeret andre offentligt tilgængelige hjertestartere i nærheden , forklarer Klaus Peiner Thomsen fra Q8s driftsafdeling, der også har ansvar for driften af F24. “Det kan også være på benzinstationer, hvor der enten er langt til behandlingsmuligheder for hjertepatienter, eller hvor der bor så mange mennesker i nærheden, at der statistisk set må ske en del hjertestop .

F24-hjertestarterne er tilmeldt hjertestarter.dk , der er et register over alle hjertestartere i Danmark, som er tilmeldt netværket. Registeret er tilkoblet alarmcentralen, som ved præcis hvor i landet hjertestarterne befinder sig. Det er også ved at ringe 112, at man får koden til hjertestarteren på F24 i Fredensborg, så man kan tage den i brug samtidig med at man tilkalder en ambulance. Hjertestarteren er akuthjælp til de første afgørende minutter, indtil den professionelle hjælp kan nå frem, og den kan betyde forskellen mellem liv og død.

Adgang døgnet rundt
Mange hjertestartere er placeret på institutioner og arbejdspladser, hvor der ikke er adgang uden for normal arbejdstid , afslutter Klaus Peiner Thomsen. Vi ønsker at placere hjertestarterne på F24, for at der kan være adgang til dem døgnet rundt. Nu tester vi konceptet i Fredensborg, og herefter vil vi vurdere, hvilke af vores F24 der ligger på placeringer, hvor det af hensyn til befolkningsgrundlag og beliggenhed kan være relevant at installere en hjertestarter .

Læs mere her