Mælkebøtter gør rent i din krop

De færreste er klar over, at mælkebøtten ikke bare er sejlivet ukrudt, men rent faktisk evner at rydde op i kroppens affaldsstoffer

Følelsen af at være godt og grundigt renset ud i krop og sind efter en veloverstået løbetur eller en omgang fitness er velkendt.

Men det er formentlig de færreste, som ved, at de mælkebøtter, der passeres i vejkanten under løbeturen, er perfekt egnede som supplement til den ugentlige træning vel at mærke, hvis planten serveres som saft. Mælkebøtten har i mere end 2.000 år været anvendt som helse- og urteplante, fordi den hjælper mennesket af med affaldsstoffer og styrker ens naturlige tarmflora.

På Fyn har man kendt til mælkebøttens forunderlige egenskaber i mere end 50 år. Klods opad Lillebælt produceres Fynsk Mælkebøttesaft, en økologisk saft, bestående af pressesaften fra mælkebøttens blomster, blade og rødder. Masser af aktivstoffer, der gavner moderne mennesker optaget af sundhed samt indre og ydre skønhed.

Ikke nok med at mælkebøtten hjælper med at transportere affaldsstoffer ud af kroppen og dermed kan bidrage til en renere hud. Den økologiske mælkebøttesaft, der er et flydende kosttilskud, har samtidig et naturligt indhold af inulin og oligofructose, som stimulerer bifidobakterier i tarmen og indvirker positivt på fordøjelsen.

Alt sammen egenskaber, som er med til at gøre den daglige udskillelse af affaldsstoffer endnu nemmere.

Fakta om Fynsk Mælkebøttesaft

Økologisk mælkebøtteproduktion dyrkning, høst og presning af mælkebøttesaft – foregår så tæt på naturens egen cyklus som muligt. Om foråret sås nye mælkebøttefrø, der året efter er klar til høst. Blomster og blade høstes i foråret. På det tidspunkt findes den højeste koncentration af aktivstoffer i bladene. Tilsvarende høstes rødderne i efteråret, hvor aktivstofferne er trukket ned i plantens rødder. Under saftens tilblivelse sker en mælkesyregæring, der på én gang konserverer og danner vigtige vitaminholdige stoffer.

Fynsk Mælkebøttesaft er en blanding af saft fra blomster, blade og rødder. Der er tale om et flydende kosttilskud. Den økologiske mælkebøttesaft leveres i 2 liters bag-in-box. Fynsk Mælkebøttesaft har et naturligt indhold af inulin og oligofructose (3,7 g/100 ml.), som stimulerer bifidobakterier i tarmen. Ved et dagligt indtag af minimum 4 g oligifructose øges mængden af bifidobakterier i tarmen.

Læs mere her

Infotavler til alle landets akutmodtagelser

Regionernes Sundheds-it har med årsskiftet gennemført målet om elektroniske infotavler på alle landets store akutmodtagelser. Tavlerne er med til at forhindre de fejl, som stress og et hektisk arbejdsmiljø ofte kan medføre. Og så forbedrer tavlerne arbejdsgangen og giver personalet overblik over alle aktiviteter på afdelingen, og patientsikkerheden forbedres.

Tidligere var det ikke ualmindeligt, at papirlapper og sedler med personlige kommentarer var opsat på et stort centralt whiteboard på landets akutmodtagelser. Nu er alle informationer samlet på elektroniske touch-tavler, hvor læger og sygeplejersker let kan se, hvilke patienter der kræver behandling først. Og samtidig kan informationen fra tavlerne tilgås fra afdelingens computere og eventuelle andre tavler i tilstødende lokaler. Projektet er endnu et vigtigt pejlemærke, som Regionernes Sundheds-it har gennemført på tværs af Danmark.

Akutmodtagelser håndterer stadigt flere patienter, og samtidig skal personalet sørge for høj ensartet kvalitet døgnet rundt. Akuttavlerne hjælper læger og sygeplejersker med at have et konstant overblik over, hvor mange patienter, der venter, hvad de venter på, og hvor kritisk deres tilstand er. Det er et resultat af regionernes samarbejde og er med til at forbedre patientsikkerheden på alle større akutmodtagelser i hele landet, siger Jens Andersen, formand for Regionernes Sundheds-it.

Tavlerne giver et elektronisk overblik, som er ens alle steder. Ændrer vi på patient-informationen i den ene ende af afdelingen, er det også øjeblikkeligt ændret i den anden ende, så vi slipper for at løbe frem og tilbage og opdatere. Alle har samme overblik, uanset hvor de befinder sig. Det er også helt afgørende, at det er så nemt at bruge. Touch-systemet gør det meget nemt for personalet at klikke sig på og af, og alle har overblik over, hvor i processen de selv og deres kollegaer er i forhold til behandlingen af en patient, siger Ove Gaardboe, ledende overlæge på akutafdelingen på Hospitalsenheden Horsens.

Mere tid til patienterne, mindre registrering
Landets læger og sygeplejersker oplever, at infotavlerne har skabt mere overskud og større arbejdsglæde, og systemet har været en stor hjælp i situationer med spidsbelastninger. Desuden viser en helt ny undersøgelse af brugen af tavlerne på akutafdelingen i Holbæk, at sygeplejerskerne bruger 11 procent mere af deres tid hos patienterne, efter de nye tavler er blevet sat op. “Det er en betragtelig forøgelse og i den ønskede retning”, udtaler Morten Hertzum, lektor i datalogi på Roskilde Universitet, som har forestået undersøgelsen.

De positive erfaringer fra Holbæk kan flere af landets akutafdelinger nikke genkendende til. Det handler ikke kun om at sætte strøm til et almindeligt gammeldags whiteboard. De nye tavler giver helt nye muligheder, fordi vi kan tilgå oplysningerne både på tavlerne og på computere på patientstuerne. Hvor vi tidligere havde tidskrævende arbejdsgange med papirer, som skiftede hænder mange gange, så har vi nu fået mulighed for at ændre og effektivisere arbejdsgangene på grund af tavlerne. Vi kan gribe lynhurtigt ind, fordi vi ikke skal slå patienterne op i forskellige systemer, siger Poul Mossin, ledende oversygeplejerske i akutafdelingen på Køge Sygehus.

Personalets arbejde kan basalt set deles i to, nemlig pleje-/behandlingsarbejde og registreringsarbejde. Problemet er, at registreringsarbejdet ofte tager tid, som vi kunne have brugt på patienterne. Tavlerne løfter en del af registreringsarbejdet af vores skuldre, så vi får tid til at gøre det, vi er sat i verden for, nemlig at tage os af patienterne, siger Jørn Munkhof Møller, ledende overlæge i Akut- og Traumecenteret på Aalborg Sygehus.

Fakta om infotavlerne
Store touch-skærme er placeret centrale steder på akutmodtagelserne med overblik over alle patienters data.
På nogle hospitaler er skærmene integreret med computere på patientstuerne, og personalet kan foretage filtersøgninger på bl.a. tilskadekomne, indlagte og meldte patienter.
Alle akutte informationer kan ajourføres med det samme via skærmene, og personalet er derfor hele tiden opdateret med de seneste patientinformationer.
Systemet alarmerer personalet i tilfælde af unormale blodprøver og sørger for, at særligt akutte patienter prioriteres højest.
Alle disse funktioner blev tidligere håndteret manuelt i forskellige registreringssystemer.

Tavlerne er indført på akutmodtagelserne på følgende hospitaler:
Region Nordjylland: Sygehus Thy-Mors, Sygehus Vendsyssel og Aalborg Sygehus.
Region Midtjylland: Hospitalsenheden Horsens, Regionshospitalet Herning, Regionshospitalet Holstebro, Regionshospitalet Randers, Regionshospitalet Viborg og Skive samt Århus Universitetshospital Skejby.
Region Syddanmark: OUH Svendborg, OUH Odense, Sydvestjysk Sygehus Esbjerg, Sygehus Lillebælt, Sygehus Sønderjylland Haderslev og Aabenraa.
Region Sjælland: Holbæk Sygehus, Køge Sygehus, Nykøbing Falster Sygehus og Slagelse Sygehus.
Region Hovedstaden: Bispebjerg Hospital, Herlev Hospital, Hillerød Hospital og Hvidovre Hospital.

Yderligere information
Formand for RSI Jens Andersen, RSI telefon 57 87 50 02
Ledende overlæge Ove Gaardboe, akutafdelingen, Hospitalsenheden Horsens telefon 78 42 52 52
Ledende oversygeplejerske Poul Mossin, akutafdelingen, Køge Sygehus telefon 30 45 95 62
Ledende overlæge Jørn Munkhof Møller, Akut- og Traumecenteret, Aalborg Sygehus telefon 99 32 67 50
Lektor Morten Hertzum, Datalogi, Roskilde Universitet telefon 46 74 30 77

Om RSI
Regionernes Sundheds-it (RSI) blev dannet i februar 2010 og er regionernes fælles organisation for samarbejde om sundheds-it. RSI arbejder efter 24 pejlemærker, som skal gennemføres inden udgangen af 2013.

Læs mere her