Internationalt gennembrud for brystkræftbehandling

Brystkræftpatienter kan se frem til en mere effektiv behandling med langt færre bivirkninger takket være nye forskningsresultater

Forskere fra Danmarks Tekniske Universitet, DTU, har opdaget en metode til at forudsige, om nogle af de mest anvendte typer kemoterapi vil virke på den enkelte brystkræftpatient eller ej. Inden for et år eller to vil disse resultater kunne bruges af lægerne i praksis, så brystkræftpatienter hurtigere får den mest effektive behandling og dermed også færre bivirkninger. Resultaterne som er skabt i samarbejde med amerikanske forskere fra bl.a. Harvard Medical School blev offentliggjort i tidskriftet Nature Medicine for nylig.

Vigtigt gennembrud

Ved behandling af brystkræft kombineres fjernelse af kræftsvulsten oftest med kemoterapi for at forhindre spredning af kræften. Men for alle de mest almindelige typer kemoterapi gælder det, at medicinen kun virker effektivt på ca. 20-30 % af patienterne. De resterende 70 % vil ikke få andet ud af behandlingen end alvorlige bivirkninger såsom hjerteproblemer og hårtab.

Derfor står de behandlende læger over for nogle svære valg, når de skal beslutte, hvilken type kemoterapi de skal give patienten. Ofte er de tvunget til at prøve forskellige behandlinger for at finde frem til den, der virker. Det skyldes, at der mangler metoder til at forudsige, hvordan den enkelte kræftpatient vil reagere på en bestemt type medicin.

Derfor mener professor Zoltan Szallasi, der leder forskerholdet fra DTU Systembiologi, at de nye resultater er et vigtigt gennembrud:

Vi kan nu begynde at forudsige, hvilken type kemoterapi der skal gives eller ikke gives til en bestemt patient. Vi er også begyndt at forstå, hvorfor nogle typer medicin virker eller ikke virker på forskellige typer kræftceller.

Færre bivirkninger for 500 kræftpatienter

Helt konkret har forskerne ved hjælp af bioinformatik og genekspressionsanalyse opdaget, at nogle af de mest anvendte typer af kemoterapi, anthracycliner, ikke har nogen effekt på en bestemt gruppe af brystkræftpatienter. Fælles for disse patienter er, at de alle har en høj aktivitet (overekspression) af et bestemt gen på det 8. kromosom. Det får den effekt, at medicinen aldrig når ind i kræftcellens kerne.

Zoltan Szallasi anslår, at ca. 500 brystkræftpatienter om året i Danmark vil falde i denne gruppe. Med den nye viden har man fået en robust metode til at forudsige, om en brystkræftpatient vil respondere på anthracyclin eller ej. Det betyder altså, at en stor gruppe patienter vil kunne sparres for unødige bivirkninger og hurtigt sættes i behandling med en anden type kemoterapi.

Samtidig er dette et vigtigt skridt ind i en personaliseret tilgang til kræftbehandlingen, og det kan få store konsekvenser, fortæller Zoltan Szallasi:

Når vi bliver i stand til at forudsige, hvilken medicin der virker på den enkelte patient, så kan vigtige stoffer, som ellers var kasseret på grund af for lav succesrate, komme i spil igen.

Læs mere her

4.3 mio kr skal gavne tidlig behandling af blærekræft

Et nyt forskningsprojekt skal udvikle biomarkører, der kan afsløre blærekræft på et tidligt tidspunkt. Projektet er et samarbejde mellem Professor Torben Falck Ørntoft fra Aarhus Universitets Hospital, Skejby Sygehus og Kræftens Bekæmpelse. Kræftens Bekæmpelse støtter forskningen med med 4.3 mio. kr.

Ved blærekræft opstår der typisk nye svulster over mange år. Nogle af disse vil blive invasive, og true patientens liv. Lægerne kan tage prøver fra sygdommen under forløbet for at forske i, hvad der sker når sygdommen udvikler sig fra overfladisk, godartet sygdom, til invasiv og livstruende kræftsvulst.

Det nye forskningsprojektet, ledet af Professor Torben Ørntoft, har som mål at studere de molekylære forandringer, der sker i cellerne, dels på arvemassen, dels i de signalmolekyler, der kommer fra arvemassen. Det kan vise forskerne hvilke netværk, der tænder og slukker i cellerne, når de bliver til aggressive kræftceller.

Til projektet bruger forskerne en biobank med flere tusinde prøver fra blærekræftpatienter samt en række meget avancerede molekylærbiologiske metoder, der bl.a. analyserer alle byggestenene i cellerne.

Resultaterne skal bruges til at udpege nye biomarkører for sygdommen, så patienter kan behandles i tide.

Et andet mål med projektet er at udvikle nye biomarkører, på baggrund af tidligere undersøgelser. Her arbejdes bl.a. hen imod at finde biomarkører, der ud fra en urinprøve kan fortælle, om der er en kræftknude i blæren, uden at man behøver lave en kikkertundersøgelse.

Endelig ønsker forskerne at udvikle en matematisk formel, der ved bl.a. at bruge resultater fra analyser af såkaldt microRNA, kan fortælle om kemoterapi virker på blærekræftpatienter. Den viden kan bidrage til at finde den rette medicin til den rette patient.

Torben Falck Ørntoft er Professor og ledende overlæge ved Molekylær Medicinsk Afdeling (MOMA), Aarhus Universitets Hospital Skejby. Projektet udføres ved MOMA og dets titel er: Molekylære forandringer i klinisk blærekræft .

De 4.3 mio. kr er givet fra Kræftens Bekæmpelses Videnskabelige udvalg, der netop har uddelt 74 mio. kr. til kræftforskning.

Læs mere her

Forskere vil afsløre snigende kræftsygdom tidligt

Nyt forskningsprojekt skal afsløre lymfekræft i huden på et tidligt tidspunkt. Forskerne håber, at eksisterende medicin kan bruges til at behandle sygdommen mens den endnu er godartet. Forskningen støttes af Kræftens Bekæmpelse med 2.1 mio. kr.

Lymfekræft i huden er en tilsyneladende godartet sygdom, der i de tidlige stadier ligner en uskyldig svampeinfektion, eksem eller betændelse. Pludselig kan sygdommen imidlertid ændre sig til en særdeles ondartet kræftform, der både kan give udbredte kræftsvulster i huden og sprede sig via lymfe og blod til indre organer. Behandlingen er vanskelig og forbundet med svære bivirkninger. Der findes i dag ikke nogen måde at skelne mellem en ufarlig betændelse og en tidlig kræft.

En gruppe forskerne fra Rigshospitalet, Københavns Universitet og Bispebjerg Hospital, har imidlertid opdaget, at bestemte signalstoffer udtrykkes i kræftceller men ikke i raske lymfocytter. Nogle udtrykkes tidligt i sygdommen, mens andre først udtrykkes på senere stadier.

De tidlige signalstoffer ser ud til at kunne bruges til at skelne mellem kræft og godartede tilstande. Alle fremmer dog kræftens vækst og forskerne vil derfor se, om de kan bruges som mål i en behandling. Der findes allerede lægemidler og stoffer, der hæmmer signalstofferne, så forskerne håber at deres resultater relativt hurtigt kan komme patienter til gavn.

Det nye forskningsprojekt har tre mål: 1. at forstå ændringen fra godartet til ondartet kræft. 2. at kunne skelne mellem tidlig kræft og ufarlig betændelse og 3. at finde nye, effektive behandlinger.

De 2,1 mio kr er givet fra Kræftens Bekæmpelses Videnskabelige Udvalg, der i maj har uddelt 74 mio. kr til 56 kræftforskningssamarbejder.

Projektet udføres ved Biologisk Institut, Københavns Universitet, og dets fulde titel er: Nye angrebspunkter til behandling og diagnose af T celle lymphom i huden.

Læs mere her

Sjælden sygdom afslører ny viden om kræftcellers vækst

En fuldstændig ukendt sygdom fik en gruppe canadiske forskere til at kontakte en ekspert i mavetarmhormoner ved Københavns Universitet. Sammen fandt de årsagen, og afdækkede et samspil mellem kropslige signalstoffer, som kan give endnu en brik i det globale puslespilsarbejde for at finde et våben mod kræft.

Polypper i tarmen er almindeligt
Professor i klinisk biokemi ved Københavns Universitet Jens Rehfeld er en af verdens førende eksperter indenfor mavens hormoner, især gastrin, som stimulerer produktion af mavesyre – og en canadisk forskergruppe valgte at kontakte ham, da de stod med en medicinsk gåde.

– Over 35 % af den voksne befolkning har polypper, små udvoksninger, i tyktarmen, forklarer Jens Rehfeld. De skyder frem, når der opstår små defekter i tarmens slimhinde. I sjældne tilfælde kan disse polypper også vokse i maven. Det kan give nogle géner, og kirurgen kan fjerne dem. Men de canadiske forskere stod med en ekstrem udgave af mavepolypper.

Patient havde ekstrem vækst af polypper
Candierne havde en patient, en 38-årig canadisk kvinde, som tre år tidligere var begyndt at udvikle polypper i mavesækken. De havde udviklet sig så ekstremt, at hun til sidst fik fjernet sin mavesæk for at overleve.

– Da vejede mavesækken 5,14 kg; en normal mavesæk vejer 140 gram, fortæller Jens Rehfeld.

– Canadierne spekulerede naturligvis på, hvad der kunne give en så ekstrem polypvækst, og da de havde målt høje niveauer af gastrin før operationen, forhørte de sig rundt i verden, om gastrin eller forstadiet, progastrin, kunne være en vækstfaktor. Vi er de eneste i verden, der kan måle progastrin, og derfor kontaktede candierne os. Canadierne havde en hypotese om, at patienten havde en kræftsvulst, som producerede progastrin og gastrin, som så stod bag fænomenet. Jeg forklarede dem, at i sig selv kunne hverken gastrin eller progastrin give den massive polypdannelse, og så satte jeg mig ned og tænkte mig om. Tilbage i 90’erne deltog jeg i nogle forsøg omkring signalstoffet EGF – Epidermal Growth Factor (slimhinde-vækst-faktor), hvor vi så, at for meget EGF stimulerer gastrin, som igen stimulerer EGF. Og så har du en ond cirkel, forklarer Jens Rehfeld.

En ond vækst-cirkel af signalstoffer
Desværre findes der endnu ikke en metode til at måle EFG i blodet. Men på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet er Sten Seier Poulsen rigtigt skrap til at lave immunhistokemiske billeder, dvs. billeder til hjælp indenfor diagnostik af abnormt voksende celler – fx kræft.

– Canadierne sendte os nogle prøver af både polypper og patientens blod. Vi målte ganske rigtigt høje mængder af gastrin, og Sten Seier Poulsens billeder viste tydeligt , at kæmpepolypperne havde kirteldannelser. De dannede altså hele tiden nye kirtler, og dér hvor polypperne voksede, i hjørnerne, fandt vi en kombination af gastrin og to receptorer, som opfanger EGF. Det betød, at det selvforstærkende EGF-gastrin-system var i fuld gang, siger Jens Rehfeld.

Kræft er uhæmmet vækst
Rehfeld forklarer, at denne form for ekstrem vækst netop er interessant i forbindelse med cancersygdomme i lunger og hele mavetarmen. Mange kræftsvulster producerer selv gastrin, men det er svært at finde ud af, hvor stor en rolle gastrin spiller for disse sygdomme.

– Og kan vi få en bedre forståelse af kræftsvulsternes uhæmmede vækst, præcis hvilke stoffer og molekyler er involveret, så har vi nogle steder, hvor vi kan forsøge at sætte ind med farmaceutiske stoffer, som fx hæmmer en vækstfaktor, siger Jens Rehfeld.

Endelig viser denne opdagelse, at de sjældne, usædvanlige og monstrøse udgaver af sygdomme kan blive øjenåbnere. De kan vise os helt nye sammenhænge for helt andre sygdomme, som er ret hyppige, og som måske ikke var blevet opdaget, hvis ikke vi tog os tid til de usædvanlige og enestående tilfælde.

Opdagelsen er publiceret i det videnskabelige onlinemagasin Nature Reviews Gastroenterology and Hepatology.

Samtidig har det videnskabelige selskab European Neuroendocrine Tumor Society besluttet at tildele Jens Rehfeld ‘The 2011 Life Achivement Award” for hans livslange bidrag til forståelsen af kroppens signalstoffer.

Læs mere her

Ekspertpanel understøtter dansk screening for brystkræft

Et uafhængigt britisk ekspertpanel har netop offentliggjort en rapport om screening for brystkræft. Rapporten understøtter Sundhedsstyrelsens anbefalinger for screening med mammografi for brystkræft. Panelet konkluderer, at screeningen redder liv og skønner overordnet, at screening giver en 20 procent reduktion i dødelighed af brystkræft.

Rapporten peger samtidig på risikoen for overbehandling, og denne information vil indgå, når Sundhedsstyrelsen reviderer sit informationsmateriale om mammografiscreening.

Panelet skønner, at man ved at invitere 10.000 kvinder i alderen 50-70 år vil finde 681 kræftsvulster. Heraf vil 129 være overdiagnostik, hvilket betyder, at kvinderne ikke vil udvikle egentlig sygdom af deres kræftsvulst. Udfordringen er, at man ikke i øjeblikket har metoder til at finde ud af, om en kræftsvulst vil medføre sygdom eller ej.

Rapporten konkluderer samtidigt, at der gennemsnitligt forebygges ét dødsfald af brystkræft, hver gang man screener 180 kvinder.

Rapporten skønner, at kun godt 1 procent af de screenede kvinder vil opleve overdiagnostik, og panelet konkluderer efter en afvejning af mulige gavnlige og skadelige virkninger, at det britiske mammografiscreeningsprogram gør mere gavn end skade, og at programmet bør fortsætte.

Panelet understreger dog samtidig, at den enkelte kvinde bør informeres klart og tydeligt om fordele og ulemper ved deltagelse i mammografiscreening, så hun får det bedst mulige grundlag for sit valg om deltagelse i screeningsprogrammet.

Det danske screeningsprogram svarer til det britiske, og Sundhedsstyrelsen vil nu bruge panelets rapport i den løbende opfølgning af det danske mammografiprogram. Styrelsen har planlagt en revision af sin mammografipjece fra 2008. I pjecen angives overbehandling som en mulig ulempe, og dette vil blive uddybet i den kommende reviderede pjece.

Læs mere her