by Webmaster -

2

$(document).ready(function() { $(“a.oembed”).oembed(null,{ maxWidth: 428, maxHeight: 528 }); }); Symptomerne kan komme fra det ene sekund til det andet, og de kan være tegn på en blødning eller en blodprop i hjernen. Reager med det samme, også hvis symptomerne går over igen. Hjernesagen gennemfører en stor kampagne om at kende tre vigtige symptomer på blodprop og blødning i hjernen og ringe 1-1-2 med det samme. Hovedbudskabet i Hjernesagens kampagne er, at alle bør kende de tre væsentligste, akutte symptomer på en blødning eller en blodprop i hjernen og reagere straks ved at ringe 1-1-2. Symptomerne er:

• Akut lammelse i arm eller ben

• Akut talebesvær

• Akut hængende mundvig

Symptomerne kan gå over igen efter få minutter eller timer, men ring 1-1-2 med det samme uanset hvad.

Reager på symptomerne
De, der overlever en blodprop eller en blødning i hjernen, må ofte leve videre med handicap i større eller mindre grad. Handicap som tale- og sprogproblemer, synsforstyrrelser, halvsidig lammelse, mangel på overblik og hukommelses-vanskeligheder.
”Kommer man hurtigt i behandling, er risikoen for dødsfald og alvorlige følgevirkninger mindre. Derfor er det så vigtigt, at så mange som muligt kender symptomerne og reagerer på dem med det samme”, siger Hjernesagens direktør Lise Beha Erichsen.

Lad være med at tiden an
”Hvis folk kender symptomerne, kan de genkende sygdommen, og så ved de, at der skal ringes 1-1-2 med det samme”, siger neurolog og overlæge på Bispebjerg Hospital Hanne Christensen, der også er formand for Dansk Selskab for Apopleksi.
”Alt for mange ser tiden an, og derfor kommer de for sent til den akutte behandling”, siger hun.
Så lad være at se tiden an. Jo længere tid, der går, jo mere alvorlig kan hjerneskaden blive.
Hjernesagens kampagne består af en OBS-film, en folder og annoncer. Hele materialet finder du vedlagt her.

Flere oplysninger, interviews og materiale:
Hjernesagen har kontakt til flere mennesker med hjerneskade efter en blodprop eller blødning i hjernen, der gerne vil fortælle deres historie. Vi formidler meget gerne kontakt.

Kontakt:
Sarah Cecilie Boss, journalist i Hjernesagen. Telefon 21 71 71 63
Lise Beha Erichsen, direktør i Hjernesagen. Telefon 22 99 11 11

Fakta om blodprop og blødning i hjernen

35 om dagen
Hvert år rammer en blodprop eller en blødning i hjernen 12.500 mennesker i Danmark. Det er 35 hver dag. De, der overlever, må ofte leve videre med handicap som halvsidig lammelse, synshandicap, talebesvær eller kognitive vanskeligheder. Kend de akutte symptomer og ring 1-1-2. Det kan redde liv og førlighed at komme hurtigt i behandling. Blodprop eller blødning i hjernen kalder man også apopleksi eller slagtilfælde.

Læs mere her

by Webmaster -

Bandagist Helle Harbo går til Ortos AS

Den erfarne bandagist Helle Harbo, Hindevad, har fra 1. august 2007 fået nyt job som bandagist hos Ortos AS, der udelukkende ansætter fagfolk med mange års erfaring.

– Selv om jeg fortsætter med at lave det, som jeg altid har gjort, er det et utroligt spændende jobskifte, fordi min nye arbejdsplads – som jo også er nystartet – gør meget ud af uddannelse af medarbejderne, service, udvikling af produkterne og høj kvalitet i løsningerne, siger bandagist Helle Harbo, Ortos AS.

Kort om Helle
Den 39–årige Helle Harbo er uddannet på Hälsohögskolan i Jönköping i Sverige. Helle var i kandidatturnus ved BandagistCentret i Århus/Randers, inden hun blev ansat som bandagist hos Sahva A/S i Århus i 1994. Her har hun blandt andet arbejdet tæt sammen med den neurokirurgiske afdeling på Århus Kommune Hospital om udvikling og tilpasning af korsetter og hjelme til nyopererede samt voksne med sygdomme i muskler og nerver. I 2000 rykkede Helle sydpå til Vejle, hvor hun fortsatte arbejdet med alle former for ortoser som korsetter til nyopererede eller hjælpemidler til knæ, ankel og fod til patienter med polio og sclerose samt til patienter med medfødt hjerneskade.

– I de senere år har jeg i øvrigt haft mulighed for at arbejde en del med børn i skoler og på institutioner, lige som jeg har oparbejdet en god portion erfaring med blandt andet brystproteser og kompressionsstrømper efter mål, siger bandagist Helle Harbo, Ortos AS, der også tilpasser bløde korsetter til stomipatienter og patienter med knogleskørhed.

Om Ortos AS
Ortos AS i Odense er en nyetableret dansk bandagistvirksomhed, der er i færd med at flytte branchen fra et håndværksfag til et højteknologisk servicefag.

– Som medarbejder er jeg samtidig medejer af virksomheden. Det ser jeg som en garanti for, at vi trækker på vores personlige engagement og erfaring, så den individuelle betjening af kunden går hånd i hånd med udvikling og ny teknologi, siger Helle Harbo.

Ortos’ primære tilbud til kunderne er service, livskvalitet og velvære, og virksomheden yder individuel hjælp til fortsat rehabilitering i form af genoptræning, terapi og undervisning. Ortos fremstiller og tilpasser enhver form for kropsbårne hjælpemidler til fysisk handicappede som proteser, korsetter, specialsyet fodtøj og kosmetiske proteser. Løsningerne leveres, når kunden er klar, og Ortos følger op med hjælp og vejledning også uden for almindelig åbningstid.

Kunderne er den enkelte borger, læger og behandlingspersonale, kommuner og regioner, samt selvstændige bandagister og håndskomagere i Danmark.

Alle produkter er baseret på komponenter fra branchens største og bedste underleverandører og tilpasset på eget værksted i Odense.

Ortos AS Kvalitet i bevægelser
 

Læs mere her

by Webmaster -

God søvn giver højere livskvalitet

Du kender det med garanti. Forskellen på en god og dårlig dag finder du om natten. Sover du dårligt, er du næste dag uoplagt, har måske hovedpine og er naturligvis træt. Har du sovet godt, er du det modsatte; oplagt, frisk og veludhvilet.

Firmaet Lydpuder har sat fokus på at hjælpe folk med at få en bedre livskvalitet gennem en bedre nattesøvn. Lydpuder er med på den kommende uges Rehab Scandinavia, Cure & Care Messe i Bella Centeret i København, hvor to nyheder blandt meget andet vil blive præsenteret.

Firmaet Lydpuder fra Kalundborg har siden 2003 hjulpet mange til en bedre nattesøvn, og som navnet siger, er kernen i den opgave en kombination mellem lyde og den rigtige pude. Indehaver Steve Ritzau fortæller:

– En lydpude er en pude, der er ergonomisk korrekt udformet med henblik på at belaste nakkehvirvlen og nerverne i og omkring hovedet mindst muligt, hvilket altid anbefales af læger og blandt andet også kiropraktorer. Samtidig er der – som navnet siger – indbyggede stereohøjtalere i puden.

– På den måde kan der nemt og enkelt tilkobles en cd–afspiller, MP3 afspiller, lydgenerator eller anden lydkilde, således brugeren kan nyde dejlig afslappende musik, naturlyde eller andre blide lyde, der virker beroligende og afslappende.

Anbefales og bevilges

– Det giver mennesker med søvnproblemer meget nemmere ved at falde i søvn og samtidig få en længere og mere sammenhængende søvn, fastslår Steve Ritzau og
fortsætter:

– Lydpuder anbefales i dag af høreinstitutter, sundhedsvæsenet og patientforeninger og bevilges af mange kommuner til mennesker med søvnproblemer, der blandt andet er opstået som følge af tinnitus, stress, angst, psykiske lidelser, traumer eller hjerneskade, ligesom puderne også egner sig til børn, der har svært ved at falde til ro samt til ældre mennesker, der ikke kan finde ro. Derfor benyttes lydpuder ofte også i institutioner og på plejehjem, fortæller Steve.

To nyheder med og uden musik

På den kommende messe i Bella Centeret præsenterer Lydpuder sit brede udvalg af puder, herunder to nyheder, nemlig den lille og handy Pillotone–pude. Den kan medbringes overalt – i bilen, på ferien, på kontoret o.s.v. Puden har en ideel og stabil form, der sikrer at puden ikke tager form efter skadelige positioner.

Denne pude fås også uden de indbyggede højttalere, hvor den under navnet BestKissen – udover at være i mange private hjem på grund af den ergonomiske udformning – også er blevet en meget anvendt pude på en lang række europæiske hospitaler. Steve Ritzau fortæller:

– Den er ideel på hospitaler. Pudens specielle ergonomiske form betyder, at tungen ikke falder tilbage i svælget under operationer eller på intensivafdelinger.

Vi skylder os selv optimale betingelser for søvnen

Pillotone og BestKissen er dog kun et meget lille udvalg af det, der præsenteres på messen. Lydpuder byder på mange forskellige typer af såvel lydpuder, specialpuder, lydgenatorer og afslappende musik.

– For at bevare et godt helbred skal vi sove en stor del af vores liv. Derfor er det mindste vi kan gøre for os selv at give søvnen de optimale rammer. Her er den rette pude meget afgørende for alle mennesker, og har man søvnproblemer af de tidligere nævnte årsager, kan lyd i puden være løsningen, kommer det afsluttende fra Steve Ritzau.

Lydpuder kan findes på Stand C 1 – 011 på Rehab Scandinavia, Cure & Care den 25. –
27. april i Bella Centeret, København. Lydpuder kan også besøges på www.lydpuder.dk
 

Læs mere her

by Webmaster -

Spis mindre salt og undgå blodpropper

Vi elsker salt, men det er ikke godt for os: Mindre salt – mere krydderi. Hjernesagens nye kampagne skal få os til at spise mindre salt. Hjernesagen har blandt andet fået udviklet seks opskrifter på velsmagende mad uden tilsat salt. At spise mindre salt sænker risikoen for blødning eller blodprop i hjernen. Mange spiser for meget salt, og salt giver forhøjet blodtryk. Forhøjet blodtryk er den vigtigste og alvorligste årsag til blødning og blodprop i hjernen, apopleksi. 35 danskere rammes af en blodprop eller en blødning i hjernen hver dag. Det skal vi gøre noget ved, og derfor lancerer Hjernesagen nu kampagnen ”Mindre salt – mere krydderi”. Foreningen måler blodtryk over hele landet i maj og på Folkemødet på Bornholm, og så deler foreningen madopskrifter ud. Hjernesagen har udviklet seks opskrifter på velsmagende mad uden tilsat salt i samarbejde med kok Blaise Badré.

I dag spiser vi gennemsnitligt ti gram salt hver dag. Syv af dem får vi fra forarbejdede fødevarer. Og der er meget salt i almindelige fødevarer som bacon, skinke, spegepølse, røget kød, røget fisk og oliven. Der er også fødevarer, som KAN indeholde meget salt, og hvor man bør sammenligne produkter, inden man vælger: brød, pastasovs, pizza, færdigretter, morgenmadsprodukter, ketchup, mayonnaise og ost.

Højst en skefuld om dagen
Erstat salt med krydderier og lav mad uden ret meget salt. Det kan tage lidt tid at vænne sig til smagen, men hvis man kommer ned på at spise en teskefuld salt om dagen – alt inklusive – er man ifølge forskerne på den rigtige side.

Hver dag får 35 en blodprop i hjernen
En million danskere skønnes at have forhøjet blodtryk. Et normalt blodtryk ligger under 140/90 mmHg. Hver dag får 35 mennesker i Danmark en blødning eller en blodprop i hjernen, og sammen med kræft og hjertesygdomme topper blodprop og blødning i hjernen listen over det, der slår os ihjel i den vestlige verden. Overlever man, er det ofte til en tilværelse med alvorlige handicap.

I den kommende tid kan du møde Hjernesagens kampagne flere steder i landet, bl.a. på Folkemødet på Bornholm.

Hjernesagen er landsforening for mennesker ramt af blodprop eller blødning i hjernen, andre hjerneskadede og deres pårørende. Læs mere om www.hjernesagen.dk.

Læs mere her

by Webmaster -

Erstatningssager op i Danske Regioner

 Hospitaler skal beskytte og helbrede patienterne ikke belaste dem med retssager. Men det er netop af hensyn til patienternes sikkerhed og behandlingens kvalitet, at vi prøver de sager, hvor meget står på spil , siger formand for Region Midtjylland Bent Hansen (S). Han vil nu drøfte problemet i Danske Regioner.

Medier har de seneste dage fortalt om en pige, som i 2006 blev født med en hjerneskade og siden døde kun to år gammel. Det juridiske efterspil er ikke slut endnu.

– Det er en forfærdelig tragedie, familien til den lille pige står i. Og jeg forstår godt, at advokater, retssag og ventetid er en drøj omgang midt i det menneskelige tab. Derfor er tiden inde til en lovændring, så juristeriet fremover belaster professionelle skuldre og ikke hårdt ramte mennesker, mener Bent Hansen (S).

En afgørelse for og en i mod
Efter pigens død klagede forældrene til Patientforsikringen, som mente, at personalet på fødestuen burde have handlet anderledes.
Men Patientforsikringen gav ikke forældrene ret. Patientforsikringen mente der imod, at personalet på fødestuen havde gjort præcis, hvad de skulle. Med afgørelsen blev det slået fast, at lignende fødsler bør foregå på samme måde.

Efterfølgende ankede forældrene afgørelsen til Patientskadeankenævnet, som gav forældrene ret.

Patienternes sikkerhed
Én kendelse for og én imod giver imidlertid ikke andre patienter svar på, hvad der sundhedsmæssigt set er bedst. Derfor har Region Midtjylland anket sagen til næste instans, byretten, og bedt eksperterne i Retslægerådet vurdere, om den fremgangsmåde, regionens fødeafdelinger bruger, er den rette for ellers skal den laves om.

Umiddelbart ligner det sund fornuft, men for sagens hovedpersoner, de pårørende til den lille pige, kan det være en stor belastning at være i centrum for den slags sundhedsfaglige tvister. Det er den belastning, Bent Hansen håber på at minimere med forslaget om at gøre ankesagerne til et professionelt anliggende.

Anker kun tre ud af 3300 sager
På tre år har Region Midtjylland anket tre ud af 3300 sager. Tallet viser tydeligt hvor sjældent, regionen anker sager om patientskader. Af samme årsag udbetaler Region Midtjylland normalt eventuelle erstatninger straks efter, Patientforsikringen har truffet sin afgørelse, selvom lovgivningen giver mulighed for at vente, til en endelig afgørelse er truffet.

Flere oplysninger

– Regionsrådsformand Bent Hansen (S), 8728 5010 / 4031 3707
– Direktør Leif Vestergaard Pedersen, tlf. 2124 2316
– Kontaktoplysninger på alle regionsrådets medlemmer

Genveje

– Patientforsikringen : www.patientforsikringen.dk
– Patientskadeankenævnet : www.patientskadeankenaevnet.dk

Læs mere her

by Webmaster -

Bofællesskabet Godthåbsvej er på vej mod nye tider

Den private virksomhed Cura Handicap A/S driver nu bofællesskabet Godthåbsvej i Hillerød, hvor tre hjerneskadede beboere får pleje døgnet rundt, året rundt.

Bofællesskabet Godthåbsvej i Hillerød drives efter Servicelovens §108 og retter sig mod voksne med medfødte hjerneskader eller senhjerneskadede med nedsat funktionsniveau og kognitive vanskeligheder. Botilbuddet er baseret på 24 timer dækning af pleje og praktisk hjælp ud fra den enkeltes ressourcer og formåen.

Indtil den 31. december 2012 var det Hillerød Kommune, der drev bofællesskabet, der har plads til seks beboere, men hvor der i øjeblikket kun bor tre borgere. Hillerød Kommune ønskede ikke at videreføre stedet, hvilket både beboerne og de pårørende var kede af, idet beboerne ved lukning skulle flytte fra hinanden.

De tre borgere har boet mellem otte og 20 år på stedet. Både de nuværende beboere og deres pårørende er glade for, at de nu kan blive boende i deres trygge og vante rammer. Marianne har boet på Godthåbsvej siden 1992 og hendes mor, Lizzie Nielsen, er meget glad for, at datteren kan blive boende på Godthåbsvej.

– Bostedets beboere bestod i efteråret 2012 af seks multihandicappede og hjerneskadede personer, der for de flestes vedkommende havde boet i 20 år på Godthåbsvej. Da kommunen ønskede at lukke stedet lød meldingen, at vi ikke kunne forvente, at beboerne kunne flytte samlet til et andet kommunalt botilbud. Det væltede vores verden, fortæller Lizzie Nielsen fra pårørendegruppen.

Men det ændrede sig, da der med pårørendegruppens mellemkomst blev etableret dialog mellem Hillerød Kommune og Cura Pleje A/S, der i forvejen løser hjemmehjælpsopgaver under Frit Valgs-ordningen i en række kommuner, herunder Hillerød. Cura Plejes søsterselskab, Cura Handicap A/S, har fokus på handicappede med særlige behov, og de bød ind på opgaven.

– Cura Handicap overtog plejen og hjælpen i huset ved årsskiftet, da kommunen ophørte med at drive Godthåbsvej som kommunalt bosted, fortæller driftsdirektør Jakob Damsgård.

– Siden da har vi gennem første halvår været i en proces, hvor vi kort før sommerferien endelig blev enige med Hillerød Kommune om, at vi kunne opstarte bostedet i vores regi fra 1. september.

Driftsaftalen mellem Cura Handicap A/S og Hillerød Kommune tager afsæt i de tre eksisterende beboere, men pr. 1. oktober flytter en ny beboer ind. Så kommer der nyt liv til stedet, hvor der lægges stor vægt på, at beboerne inddrages mest muligt under hensyntagen til deres funktionsevne.

– Vi skal som medarbejdere sikre, at beboerne lever i et miljø, der tilgodeser deres individuelle behov for udvikling og vedligeholdelse af psykiske og fysiske færdigheder, således at der i videst muligt omfang ikke sker en forringelse af beboernes aktuelle funktionsniveau, fortæller Cura Handicaps daglige leder Mette Prip, der er sygeplejerske og som ligesom de øvrige medarbejdere har lang erfaring inden for socialpædagogisk arbejde

– Beboerne og vi pårørende kunne ånde lettet op, da vi fik at vide, at der igen ville blive døgndækning på Godthåbsvej. Overgangen fra kommunalt til privat bosted er gået over al forventning, og nu ser vi frem til, at vi i fællesskab kan skabe rammerne for den ro og tryghed i beboernes hverdag, som de alle har så stærkt behov for, fastslår en lettet Lizzie Nielsen.

Det nye samarbejde markeres torsdag den 3. oktober med en reception fra kl. 15.00, hvor familie, pårørende, samarbejdspartnere og venner af bofællesskabet er meget velkomne.

Læs mere her

by Webmaster -

Genmab offentliggør foreløbige resultater fra en fase II undersøgelse med ofatumumab til behandling af multipel sklerose

Genmab A/S (OMX: GEN) offentliggjorde i dag positive foreløbige resultater fra en fase II sikkerheds- og farmakokinetisk undersøgelse med ofatumumab til behandling af patienter med recidiverende-remitterende multipel sklerose (RRMS).

Der blev behandlet i alt 38 patienter i undersøgelsen, hvoraf 12 patienter fik placebo og 26 patienter fik ofatumumab intravenøst. Patienterne blev behandlet med 100 mg, 300 mg eller 700 mg ofatumumab og fulgt i 24 uger. Der forekom ingen dosisbegrænsende toksicitet, ingen uventede bivirkninger og infektionsraterne var sammenlignelige mellem grupperne. Virkning blev vurderet som sekundært endpoint. Selvom undersøgelsen kun omfattede et lille antal patienter, blev der observeret statistiske signifikante reduktioner i antallet af hjerneskader (gadolinium-forstærkede T1 læsioner og nye/forstørrelse af etablerede T2 læsioner), som målt på en serie MR-skanninger fra uge 8 til uge 24, hos patienter behandlet med ofatumumab, sammenlignet med patienter, der fik placebo, og reduktionerne blev observeret i alle dosisgrupperne.

Det er opmuntrende at se de første resultater fra denne første fase II undersøgelse af ofatumumab til behandling af RRMS, og vi ser frem til at se de komplette resultater fra studiet senere i år, siger Prof. Jan G.J. van de Winkel, ph.d., Chief Executive Officer hos Genmab.

Om undersøgelsen
Denne dobbelt-blindede, randomiserede, dosis-eskalerende undersøgelse omfatter patienter med RRMS med påvist sygdomsaktivitet, som har manifesteret sig ved nylige forekomster af tilbagefald og/eller sygdomsaktivitet målt med MRI. Patienterne randomiseres til at modtage to infusioner af 100 mg, 300 mg eller 700 mg ofatumumab eller placebo. Efter 24 uger vil de patienter, der er randomiseret til at modtage placebo, blive behandlet med ofatumumab og patienter, som modtager ofatumumab, vil modtage placebo. Derfor vil hver patient modtage to doser ofatumumab med en opfølgning efter 24 uger, som resulterer i en samlet behandlingsperiode på 48 uger.

Formålet med undersøgelsen er at evaluere bivirkningsprofilen for tre doser ofatumumab hos patienter med RRMS. De primære endpoints i studiet var bivirkningsprofil og farmakokinetik.

Om RRMS
Multipel sklerose (MS) er en betændelsessygdom i centralnervesystemet. MS rammer kvinder dobbelt så hyppigt som mænd, og sygdommens forekomst topper ved 35-års alderen. Forekomsten svinger kraftigt blandt forskellige befolkningsgrupper og etniske grupper. Sygdommens ætiologi er stadigvæk ukendt, men de geografiske forskelle peger på mulige miljømæssige og genetiske faktorer. Den mest almindelige form for MS er recidiverende-remitterende MS, som er karakteriseret ved uforudsigelige tilbagevendende angreb, hvor symptomerne normalt udvikler sig over nogle dage og følges af enten komplet, delvis eller ingen neurologisk bedring. Der opleves ingen progression af neurologisk svækkelse mellem angrebene.

Om ofatumumab
Ofatumumab er et nyt humant monoklonalt antistof. Stoffet retter sig mod en del af CD20-molekylet på B-celler, som omfatter en epitop på den lille løkke.

Ofatumumab udvikles i henhold til en aftale om fælles udvikling og kommercialisering mellem Genmab og GlaxoSmithKline. Ofatumumab er endnu ikke godkendt i noget land for indikationen RRMS.

Læs mere her

by Webmaster -

To regionale specialtilbud bliver til ét

Tale & Høre Instituttet med hovedafdeling i Risskov og Børn og Unge Centret Rehabilitering med hovedafdeling i Århus midtby fusionerer.

Institut for Kommunikation og Handicap Tale, Høre og Specialrådgivning. Det er navnet på et nyt specialiseret tilbud under Region Midtjylland som bliver en realitet ved årsskiftet.

Det nye specialtilbud er resultatet af en fusion mellem Tale & Høre Instituttet med hovedafdeling i Risskov og Børn og Unge Centret Rehabilitering med hovedafdeling i Århus midtby.

Formålet med fusionen er at samle ekspertisen fra de to institutioner. Dermed får borgerne et mere målrettet tilbud, hvor ekspertviden fra begge enheder kan indgå i tilbuddet til borgeren.

Tæt samarbejde
De to institutioner tilbyder i dag ambulant udredning, rådgivning og undervisning til borgere med forskellige typer handicap. I forvejen har de to institutioner et tæt samarbejde, for eksempel om borgere med senhjerneskader eller autisme.

Forstander for det nye Institut for Kommunikation og Handicap Tale, Høre og Specialrådgivning bliver John Jørgensen, der i dag er forstander på Tale & Høre Instituttet.

Undervisningen og rådgivningen fortsætter fra de hidtidige adresser.

Flere oplysninger:
Forstander John Jørgensen kan kontaktes på telefon 8728 9401
Centerchef Søren Johnsen (Region Midtjylland): telefon 8728 4041

Fakta:
Tale & Høre Instituttet tilbyder ydelser inden for kommunikationshandicap (tale, høre og sprog)

Børn og Unge Centret tilbyder ambulant behandling og rådgivning til familier til børn og unge med handicap.

Tilsammen beskæftiger de to tilbud 176 medarbejdere.

Læs mere her

by Webmaster -

Høringssvar om hjerneskadecenterfår positiv modtagelse

Region Nordjyllands center for hjerneskadede i Sindal er lukningstruet efter en længere periode, hvor de nordjyske kommuner i stadig mindre grad har benyttet sig af centrets behandlingstilbud. Derfor modtages det meget positivt i regionen, at Aalborg Kommune i et høringssvar udtrykker støtte til fortsat drift af regionens tilbud til hjerneskadede.

Region Nordjyllands forretningsudvalg godkendte mandag den 4. april, at regionen går videre i processen med at lukke Nordjysk Center for Erhvervet Hjerneskade (NCEH) i Sindal, der er ét af regionens 3 døgntilbud til hjerneskadede.

– Det er ikke en beslutning, vi er glade for, men omvendt er vi nødt til at handle hurtigt for at udvise økonomisk ansvarlighed over for kommunerne, som jo betaler for driften af NCEH. Vi har forsøgt at udvise størst mulig økonomisk ansvarlig og handle hurtigt for at minimere underskuddet. Vi reagerer hurtigt, fordi vi driver tilbuddet på kommunernes vegne, siger regionsrådsformand Ulla Astman (S).

Samtidig med drøftelsen i forretningsudvalget har alle kommuner fået et brev, hvor de bliver bedt om at svare på, om de bakker op om at lukke centret. Her har den største kommune i regionen, Aalborg Kommune, netop svaret, at de ikke ønsker en lukning af centret på det foreliggende grundlag.

– Aalborg Kommune ønsker, at vi fortsat skal drive tilbuddet. Kommunen ønsker, at vi – på trods af underbelægning og der af følgende underskud på driften – ikke skal lukke centret her og nu. Kommunen ønsker en nærmere analyse af behovet for pladser, hvilket jeg tager som et udtryk for stor opbakning til det højt specialiserede tilbud, som vi driver i regionen, siger Ulla Astman.

Regionsrådsformanden er glad for opbakningen fra kommunen, men kan endnu ikke vurdere, hvad det vil betyde for centrets fremtid.

– Vi håber selvfølgelig, at der vil være opbakning til at drive centret. Men det skal jo samtidig ske på en måde, så økonomien hænger sammen. Og hvis centret må lukke, kan regionen stadig leve op til sin forsyningsforpligtelse, idet vi driver tilsvarende tilbud på Mors og i Hobro, siger Ulla Astman.

Kommunerne har en frist indtil på onsdag til at sende høringssvar. Sagen skal drøftes i Regionsrådet den 12. april.

– Regionsrådet skal vurdere høringssvarene fra kommunerne, så vi på den måde sikrer en god proces, hvor kommunerne får lejlighed til at præge beslutningen, sådan som det er bestemt i vores rammeaftale med kommunerne, siger Ulla Astman.

Yderligere informationer

Fakta

NCEH er et døgnbaseret rehabiliteringstilbud (fase 3 tilbud) til mennesker med erhvervet hjerneskade. Der er 8 døgnpladser i Sindal.

Specialsektoren driver herudover to andre døgnbaserede rehabiliteringstilbud til samme målgruppe:

Behandlingscentret Østerskoven i Hobro

Rehabiliteringscenter Strandgården på Mors.
NCEH er normeret til 8 pladser.

Ultimo 2010 var 5 af pladserne belagt. Pr. marts 2011 er der fortsat indskrevet 5 borgere. Tre af de indskrevne borgere udskrives i løbet af sommeren. De sidste to borgere forventes at blive udskrevet i indeværende år.
På baggrund af den generelle udvikling på området og de kommunale tilbagemeldinger er der ikke tilstrækkeligt grundlag for at antage, at der indenfor den nærmeste tid vil blive henvist flere borgere til tilbuddet. Der generes derfor et underskud.

Som det fremgår af rammeaftalen på det sociale område, er driftsherren forpligtet til at handle, når et tilbud genererer underskud, idet et underskud alene vil skulle dækkes af kommunerne. Derfor har administrationen valgt at handle hurtigt og indstille, at tilbuddet lukkes.

Der har tidligere været foretaget tilpasninger af omkostningerne på tilbuddet på grund af et fald i efterspørgslen på pladser.

Regionens svar til Aalborg Kommune
Se vedhæftede :
http://www.rn.dk/NR/rdonlyres/B173C5CD-C355-4AA6-971D-1A65EC2D66E7/0/BrevtilAalborgKommune.doc

Læs mere her

by Webmaster -

Borgerne kom med deres mening om ny hospitals- og psykiatriplan

En række borgere valgte at bruge en tirsdag aften på Hvidovre Hospital for at kommentere og høre om Region Hovedstadens nye Hospitals- og Psykiatriplan 2020
Både spørgsmål og svar på borgermøde
Hvorfor skal alle hospitaler fornyes Hvordan sikrer I bedst mulig kvalitet for borgerne i akutmodtagelsen Hvorfor reklamerer I ikke for jeres fantastiske ambulancer

Der var både spørgsmål og svar ved et borgermøde på Hvidovre Hospital tirsdag den 12. april om Region Hovedstadens nye Hospitals- og Psykiatriplan 2020, som fremtidssikrer landets største hospitalsvæsen.

Det første af fire borgermøder
Borgermødet var det første af fire borgermøder, og mødet på Hvidovre Hospital handlede primært om den sydlige del af regionen kaldet planlægningsområde Syd og dermed konsekvensen for borgerne på den københavnske Vestegn og på Amager.

Endnu bedre hjælp
Essensen af Hospitals- og Psykiatriplan 2020 er endnu bedre hjælp i telefonen, når skaden er sket, eller vi bliver syge. Hurtigere og nemmere adgang til eksperterne på hospitalet døgnet rundt. Mere ambulant behandling og flere enestuer for de psykiatriske patienter.

Plan i høring
Planen er nu i høring, og her spiller borgermøderne en vigtig rolle.

– Jeg håber, at borgerne her på Hvidovre Hospital fik en fornemmelse af linjerne i den nye hospitals- og psykiatriplan, og at de efterfølgende har en tryghed for, at vi politikere har tænkt os om i planen, siger regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen (S) efter mødet.

Nybyggeri på Hvidovre Hospital
På borgermødet fortalte hospitalsdirektør Torben Ø. Pedersen om det kommende byggeprojekt på Hvidovre Hospital.

– Vi skal bygge den 3. etape, som var planlagt, men aldrig bygget færdig, og vi skal have mere lys og luft ind i hospitalet, siger Torben Ø. Pedersen.

Nye rammer på Glostrup Hospital
Ligeledes fortalte hospitalsdirektør Klaus Lunding om byggeplanerne på Glostrup Hospital.

– Der skal bygges nye rammer for patienter med rygmarvsskade og hjerneskade, og genoptræningsfaciliteterne skal forbedres. Fremover skal vi være specialhospital for hjerne, ryg og øjne, siger Klaus Lunding.

Mere ambulant behandling
Også i psykiatrien skal der bygges nyt, bl.a. på Psykiatrisk Center Hvidovre.

– Der skal være en ny stor akutmodtagelse, og på sigt skal vi have moderne enestuer til alle. Behandlingen i psykiatrien skal være mere individuel, intensiv og ambulant, siger Martin Lund, der er direktør i Region Hovedstadens Psykiatri.

Høringsfrist 13. maj
Region Hovedstaden har inviteret til i alt fire borgermøder, inden høringsfristen for Hospitals- og Psykiatriplan 2020 udløber den 13. maj.

Møderne varer to timer fra kl. 19.00 – 21.00 og de næste tre finder sted:

27. april: I planlægningsområde Byen på Bispebjerg Hospital
2. maj: I planlægningsområde Midt på Herlev Hospital
4. maj: I planlægningsområde Nord på Hillerød Hospital

Mail kommentarer
Det er også muligt at komme med kommentarer på mailadressen hospitalsplan@regionh.dk.

Hospitals- og Psykiatriplan 2020 skal endeligt vedtages på Regionsrådsmødet den 21. juni 2011.

For yderligere information kontakt:

Vibeke Storm Rasmussen (S) – telefon 43 64 25 21
Hospitalsdirektør Torben Ø. Pedersen telefon 38 62 21 50
Hospitalsdirektør Klaus Lunding telefon 21 46 60 30
Direktør for Region Hovedstadens Psykiatri Martin Lund telefon 29 45 46 66
Pressevagten i Region Hovedstaden mobil 70 20 95 88

Læs mere her