Udsolgt til Skagen Vinterbader Festival 2016

Når fanfaren lyder til Skagen Vinterbader Festival 2016 næste fredag den 29. januar er det med rekordmange deltagere fra hele Skandinavien. Allerede den 30. november kunne arrangørerne melde udsolgt, så flere vinterbadere står nu på venteliste til det store kolde gys, der fejrer 5 års jubilæum i år.Forberedelserne hos Vinterbaderklubben Isbryderne er i fuld gang til Skagen Vinterbader Festival 2016, der igen har sat alle sejl til når hele 280 vinterbadere bydes velkomne om en uge.

Skagen Vinterbader Festival startede som Danmarks første og eneste vinterbader festival i 2012 netop på initiativ af vinterbaderklubben Isbryderne i Skagen. Medlemmerne af Isbryderne er selv værter og arrangører af Skagen Vinterbader Festival sammen med Turisthus Nord, og det er et stort set-up når glade vinterbadere fra hele Skandinavien valfarter til Skagen næste weekend. For mange vinterbadere er det en fast tradition at deltage i Skagen Vinterbader Festival, så der er mange glædelige gensyn, når alle mødes til det kolde gys på Toppen af Danmark.

Store glæde over deltagerrekord
Mette Hust, Formand for Vinterbaderklubben Isbryderne og for Skagen Vinterbaderfestival udtaler: ”Vinterbadere er et socialt folkefærd, der elsker at mødes og være fælles om de fantastiske naturoplevelser vi får. For os er det derfor vigtigt, at alle deltagere i Skagen Vinterbader Festival kan lære hinanden at kende og som arrangører vil vi også gerne være gode værter for deltagerne, når de kommer til Skagen for at opleve vores unikke natur og by. Det er fantastisk, at vi netop her i jubilæumsåret kunne melde udsolgt allerede den 30. november. Nu glæder vi os til at byde alle vinterbaderne velkomne næste uge og til nogle forrygende dage her i Skagen”.

Det rekordstore antal deltagere glæder også Turistdirektør René Zeeberg fra Turisthus Nord: ”Det betyder rigtigt meget for erhvervet i Skagen, at vi har et event som vinterbader festivalen i januar måned. Vi arbejder målrettet på at udvikle helårsturismen, og her er vinterbader festivalen det gode eksempel på, at man kan skabe unikke oplevelser takket være engagerede ildsjæle”.

Skagen Vinterbader Festival 2016 finder sted fra den 29.-31. januar med velkomst den 28. januar.

Læs mere her

Rift om pladserne til Skagen Vinterbader Festival 2016!

Der bliver rift om pladserne til Skagen Vinterbader Festival 2016. Med ønsket om at bibeholde en hyggelig atmosfære, hvor alle lærer hinanden at kende, begrænses deltagerantallet til 250. Denne melding har givet fuld fart på tilmeldingerne, og der er allerede nu tilmeldt 160 friske vinterbadere.Skagen Vinterbader Festival startede som Danmarks første og eneste vinterbader festival i 2012 på initiativ af den entusiastiske vinterbaderklub Isbryderne i Skagen. Medlemmerne af denne klub er værter og arrangører af Skagen Vinterbader Festival, og det er et stort set-up når glade vinterbadere fra hele Skandinavien valfarter til Skagen i sidste weekend i januar.

For mange vinterbadere er det efterhånden blevet til en fast årlig tradition at deltage i Skagen Vinterbader Festival, så der er mange glædelige gensyn, når alle mødes til det kolde gys på Toppen af Danmark. Sidste år deltog 232 vinterbadere fra 53 forskellige vinterbaderklubber med 10% deltagere fra Norge.

Mette Hust, Formand for Vinterbaderklubben Isbryderne og for Vinterbaderfestivalen udtaler: ”Vinterbadere er et meget socialt folkefærd, der elsker at mødes og være fælles om de fantastiske naturoplevelser vi får. For os er det derfor vigtigt, at alle deltagere i Skagen Vinterbader Festival kan lære hinanden at kende og flere hilser også glade på hinanden, når vi mødes igen. Som arrangører vil vi også gerne være gode værter for deltagerne, når de kommer til Skagen for at opleve vores unikke natur og by”.

I Turisthus Nord glæder Turistdirektør René Zeeberg sig også over den store interesse for Skagen Vinterbader Festival: ”Det betyder rigtigt meget for erhvervet i Skagen, at vi har et event som vinterbader festivalen i januar måned. Vi arbejder målrettet på at udvikle helårsturismen, og her er vinterbader festivalen det gode eksempel på, at man kan skabe unikke oplevelser takket være engagerede ildsjæle”.

Tilmeldingen til Skagen Vinterbader Festival 2016, som åbnede den 4. november, går strygende og der er allerede 160 vinterbadere tilmeldt. Der lukkes senest for tilmeldingen den 15. januar eller når deltagerantallet når 250.

Læs mere her

Continental først over stregen i Paris

Med sine fjerde etapesejr sørgede André Greipel for, at Tour de France sluttede perfekt for dækproducenten Continental.Fem af holdene i Tour de France har i år kørt på dæk fra Continental. André Greipel fra Team Lotto-Soudal satte det perfekte punktum, da han søndag aften vandt den afsluttende etape på Champs Elysees i Paris. Det var den fjerde etapesejr i år til den tyske sprinter.

Også andre hold og ryttere, der kører på dæk fra Continental, har gjort sig godt bemærket i den 102. udgave af det franske cykelløb. Nairo Quintana fra Movistar Team sluttede på andenpladsen. Movistar Team endte som vinder af holdkonkurrencen, mens BMC Racing Team vandt den indlagte hold-etape. Også holdene Lampre-Merida og Orica Greenedge kører på Continental-dæk.

– Ligesom til biler udvikler vi også cykeldæk, der matcher brugernes krav og behov, siger Georg Nielsen, adm. direktør for Continental Dæk Danmark A/S. Dækket Continental Competition er et allround dæk, der passer til næsten en hver overflade, mens holdene foretrækker Continental Podium II til tidskørslerne.

Georg Nielsen tilføjer, at dækkene er håndlavet på Continentals fabrik i Korbach i Tyskland.

Mere fokus på cyklerne
Continentals dæk har været brugt i mange år af hold i Tour de France, men koncernen udvikler også højteknologisk cykeludstyr. På messen Eurobike 26.-29. august i Friedrichshafen, Tyskland, viser Continental således flere nyheder til de tohjulede.

– Cykler vil få en stadig større rolle inden for mobilitet, og derfor satser vi ikke kun på at levere komponenter, men også at udvikle systemer til cykler. På messen vil Continental blandt andet præsentere den nye version af Conti eBike System, der kan integreres i el-cykler, både bycykler og mountainbikes, oplyser Georg Nielsen.

Continental har også udviklet et display til at sætte på cykelstyret, og som med Bluetooth kan forbindes med en app på din smartphone. Displayet kan vise den nøjagtige hastighed, den tilbagelagte afstand og en række andre informationer.

Cykelkæden er på vej ud
Continental står også bag Conti Drive System, der er fremtidens cykelkæde – eller rettere cykelbælte. I stedet for den traditionelle kæde er cyklen udstyret med et bælte med tænder.

Hidtil har Continental fremstillet disse bælter i aluminium og stål, men på Eurobike lanceres en Eco-udgave i plast og metal, hvilket er en billigere løsning, så også cykler i den lavere ende af prisskalaen kan udstyres med de nye bælter.

Læs mere her

Skagen Vinterbaderfestival 2015 bød på ukuelige vikinger og iskolde løjer

Lufttemperaturen var 1 grad og vandtemperaturen var 3 grader, da Skagen Vinterbaderfestival blev skudt i gang for 4. gang. 232 morgenfriske badenymfer og frygtløse vikinger fra hele Skandinavien kastede sig med stort humør og begejstring i det iskolde vand. Skagen Vinterbaderfestival bød officielt deltagerne velkommen torsdag aften, hvor borgmesteren fra Frederikshavn Kommune Birgit Hansen i forbindelse med velkomsttalen havde trukket i et flot badekostume. Stemningen var god fra starten, da vinterbaderne fra de 50 forskellige vinterbaderklubber hilste på hinanden.

Fredag morgen den 23. januar kl. 8.00 mødtes vinterbaderne til en lille morgensamling ved Grenen Camping med opvarmning inden den samlede kortege på 232 vinterbadere gik i samlet trop til stranden.

Flot anerkendelse fra Spar Nord

Skagen Vinterbaderfestival har stor opbakning fra indbyggere og erhverv i Skagen og for at vise sin anerkendelse, havde Spar Nord besluttet at støtte vinterbaderfestivalen økonomisk igen i år.
I den anledning holdt Morten Kock, Direktør for Skagen afdelingen af Spar Nord en lille tale i morges for at vise sin anerkendelse af vinterbaderklubben Isbryderne, der står bag vinterbaderfestivalen:
”Vinterbaderfestivalen er blevet en tradition og det er fantastisk, at vi har sådan noget i Skagen. Det kan kun lade sig gøre, fordi vi har nogle ildsjæle, som hvert år lægger en masse energi i at skabe festivalen.” Og med de ord overrakte Morten Kock en check på 15.000 kr. til Mette Hust fra vinterbaderfestivalen, der takkede for den flotte opbakning og anerkendelse.

Herefter var vinterbaderne klar til det kolde gys og bankdirektøren Morten Kock besluttede sig for hoppe med i de kolde bølger. Det var et festligt syn med de mange glade vinterbadere i morgenkåber, huer med faner og højt humør. At vandtemperaturen kun var på 3 grader afskrækkede tydeligvis ingen – tværtimod.

Traditionen tro stod den på dampende varm suppe bagefter i et opvarmet telt, som Jakobs Café stod for. Skagen Vinterbaderfestival fortsætter i weekenden med fælles vinterbad lørdag og søndag morgen.
Læs mere om vinterbaderfestivalen på http://skagen.dk/events/vinterbaderfestival/

Læs mere her

Wellnessportalen indgår aftale med tysk luksushotel

Wellnessportalen og det 5-stjernede Hotel Alter Meierhof ved Flensborg Fjord har indgået samarbejde om markedsføring og salg af hotellets spaophold i Danmark. Aftalen omfatter både salg via Wellnessportalen og det tilknyttede gavekort-koncept, Wellness Til Dig. Hotel Alter Meierhof er i forvejen kendt af mange danskere som elsker hotellet skønne spa-faciliteter på mere end 1400 m2, og den gode mad på restaurant Meierei Dirk Luther, som allerede i 2006 fik Michelinstjerne nr. 2.

Her er der virkelig mulighed for at få oplevelser på nethinden, kroppen og smagsløgene. Hotellet ligger fantastisk smukt med haven helt ned til fjorden, wellness-behandlinger på bredden hvis vejret tillader det og fantastisk mad om aftenen.

Wellnessportalen skal med aftalen markedsføre Hotel Alter Meierhof overfor de mere end 70.000 brugere, der besøger portalen hver måned. Og primært spa-pakkerne, som typisk kombinerer 2 overnatninger med wellness-behandlinger til både kvinder og mænd, samt en god middag om aftenen.

Aftalen med Alter Meierhof omfatter også, at Wellnessportalens gavekort, “Wellness Til Dig”, kan benyttes på hotellet. Gavekortet kan allerede benyttes i ca. 180 wellness-steder i Danmark, men nu altså også på Hotel Alter Meierhof, som det første sted i udlandet.

Både hotellets marketingchef for Skandinavien, Flemming Gade Hansen, og direktør for Debello Media (ejer af Wellnessportalen) Preben Madsen, forventer et frugtbart samarbejde. Allerede få minutter efter at Hotel Alter Meierhofs spa-pakker var lagt på Wellnessportalen, blev den første pakke booket.

Læs mere her

Københavnerne skal løbe orienteringsløb i landets tættest befolkede bydel

Naturen rykker helt ind i bykernen, når Nørrebros grønne ByOase lægger plæne til stationær orienteringsbane med indlagte forhindringer. Ingen steder i landet har beboerne så begrænset adgang til grøn rekreation, som på Nørrebro i København. Hver beboer har i gennemsnit seks kvadratmeter grønt areal til sin rådighed, har kommunen regnet ud, og det placerer den brogede bydel på en plads som nummer sjok, ikke alene i København, men formentlig i landet som helhed.

Men Nørrebro har sine grønne oaser, og den største af dem får nu sin egen orienteringsbane. Det er Nordea-fonden, der har været ude med en uddeling, så De Gamles By nu får bro, svævebane, sansegynge og træstammer at boltre sig på til forhindringsbanen, som er udviklet i samarbejde med Dansk Orienterings-forbund.
”Vi er ved at udvikle et oplevelsesløb med tre sværhedsgrader, og vi har planer om at man skal kunne bruge gps og smartphone til at gennemføre løbet,” fortæller Charlotte Lund, der er projektleder for NGO’en ByOasen.

Planerne tæller også et fotoorienteringsløb, og i det hele taget opererer initiativtagerne med en meget bred målgruppe, som tæller både de ressourcestærke beboere omkring Sankt Hans Torv og de mere social udsatte, som Indre Nørrebro også rummer. Men banen, som man i ByOasen kalder en naturoplevelsessti, bliver åben for alle både i og uden for Nørrebro.

”Vi ved, at der generelt er et ønske blandt danskerne om, at man gerne vil bo i byen, men man vil helst have naturen med. Og projektet med naturoplevelsesstien er et sjældent eksempel på, hvordan man kan få de to elementer til at gå op i en højere enhed,” siger direktør Henrik Lehman Andersen fra Nordea-fonden, der støtter gode liv og gerne i byen.

De Gamles By tæller seks plejehjem, seks daginstitutioner og en række kontorer, der er klemt inde mellem Møllegade, Guldbergsgade, Nørre Alle og Sjællandsgade og slår med margen Assistens Kirkegård som Nørrebros største grønne åndehul. Faktisk kan man i dag møde både geder, høns og kaniner, på sin tur gennem området.

Projektet ventes at stå klar til december.

Foruden Nordea-fonden har Friluftsrådet støttet projektet. ByOasen overgik fra 1. Januar 2014 som bemandet legeplads under Københavns Kommune.

Kontakt: Charlotte Lund Projektleder Miljøpunkt Tlf: 30 23 92 05 charlottelund@hotmail.com

Læs mere her

2

$(document).ready(function() { $(“a.oembed”).oembed(null,{ maxWidth: 428, maxHeight: 528 }); }); Symptomerne kan komme fra det ene sekund til det andet, og de kan være tegn på en blødning eller en blodprop i hjernen. Reager med det samme, også hvis symptomerne går over igen. Hjernesagen gennemfører en stor kampagne om at kende tre vigtige symptomer på blodprop og blødning i hjernen og ringe 1-1-2 med det samme. Hovedbudskabet i Hjernesagens kampagne er, at alle bør kende de tre væsentligste, akutte symptomer på en blødning eller en blodprop i hjernen og reagere straks ved at ringe 1-1-2. Symptomerne er:

• Akut lammelse i arm eller ben

• Akut talebesvær

• Akut hængende mundvig

Symptomerne kan gå over igen efter få minutter eller timer, men ring 1-1-2 med det samme uanset hvad.

Reager på symptomerne
De, der overlever en blodprop eller en blødning i hjernen, må ofte leve videre med handicap i større eller mindre grad. Handicap som tale- og sprogproblemer, synsforstyrrelser, halvsidig lammelse, mangel på overblik og hukommelses-vanskeligheder.
”Kommer man hurtigt i behandling, er risikoen for dødsfald og alvorlige følgevirkninger mindre. Derfor er det så vigtigt, at så mange som muligt kender symptomerne og reagerer på dem med det samme”, siger Hjernesagens direktør Lise Beha Erichsen.

Lad være med at tiden an
”Hvis folk kender symptomerne, kan de genkende sygdommen, og så ved de, at der skal ringes 1-1-2 med det samme”, siger neurolog og overlæge på Bispebjerg Hospital Hanne Christensen, der også er formand for Dansk Selskab for Apopleksi.
”Alt for mange ser tiden an, og derfor kommer de for sent til den akutte behandling”, siger hun.
Så lad være at se tiden an. Jo længere tid, der går, jo mere alvorlig kan hjerneskaden blive.
Hjernesagens kampagne består af en OBS-film, en folder og annoncer. Hele materialet finder du vedlagt her.

Flere oplysninger, interviews og materiale:
Hjernesagen har kontakt til flere mennesker med hjerneskade efter en blodprop eller blødning i hjernen, der gerne vil fortælle deres historie. Vi formidler meget gerne kontakt.

Kontakt:
Sarah Cecilie Boss, journalist i Hjernesagen. Telefon 21 71 71 63
Lise Beha Erichsen, direktør i Hjernesagen. Telefon 22 99 11 11

Fakta om blodprop og blødning i hjernen

35 om dagen
Hvert år rammer en blodprop eller en blødning i hjernen 12.500 mennesker i Danmark. Det er 35 hver dag. De, der overlever, må ofte leve videre med handicap som halvsidig lammelse, synshandicap, talebesvær eller kognitive vanskeligheder. Kend de akutte symptomer og ring 1-1-2. Det kan redde liv og førlighed at komme hurtigt i behandling. Blodprop eller blødning i hjernen kalder man også apopleksi eller slagtilfælde.

Læs mere her

Nordeuropas førende fagmesse for sundheds- og velfærdsindustrien: Stærkere nordisk samarbejde vil skabe øgede eksportmuligheder

Et styrket nordisk samarbejde kan skabe øgede eksportmuligheder for teknologier og service inden for social- og sundhedsområdet. Det mener Nordeuropas førende fagmesse for sundheds- og velfærdsindustrien, Health & Rehab Scandinavia, som afholdes i d. 9.-11. september i Bella Center. Health & Rehab Scandinavia, som er Nordeuropas førende fagmesse for social-, sundheds- og hjælpemiddelområdet, sætter i år fokus på, hvordan de nordiske lande kan bruge hinandens erfaringer og viden til at sikre en øget udbredelse af skandinavisk velfærdsteknologi.

Potentialet i et øget samarbejde og en større vidensdeling ligger i et fælles nordisk marked, som kan åbne op for nye eksportmuligheder.

”De nordiske lande står over for mange af de samme udfordringer i velfærdssektoren, og derfor giver det mening at samarbejde på tværs af landegrænserne. Markedet i Norden i dag er fragmenteret, og vi ønsker at styrke det fælles marked, således at virksomheder både kan se mulighederne og har lettere adgang til hele Norden. siger projektleder Dennis C. Søndergaard fra Nordens Velfærdscenter, som deltager med konferencen ”Hvordan styrker vi det fælles nordiske marked for velfærdsteknologi ”. Han fortsætter:

”Det siger sig selv, at det er mere attraktivt for nye leverandører på velfærdsteknologiområdet, hvis deres potentielle marked er 26 millioner mennesker over eksempelvis 5,5 millioner i Danmark. En styrkelse af et fælles nordisk marked vil styrke mulighederne for at eksempelvis danske virksomheder kan sælge deres produkter i resten af Norden og dermed danne dette et grundlag for større eksportmuligheder,”

Chefkonsulent Grit Munk fra Ingeniørforeningen IDA, der afholder konferencen ”Fra opfinderens skrivebord til borgerens hjem – bedst mulig udbredelse af velfærdsteknologi” sammen med den norske og svenske ingeniørforening, NITO og Sveriges Ingenjörer, ser også et stort potentiale i, at der udveksles erfaringer, ideer og forsknings- og udviklingsresultater mellem de tre lande.

”Norden har mange ligheder både befolkningsmæssigt og i vores indretning af samfundet, f.eks. omkring den offentlige sektor, som spiller en stor rolle i netop udbredelse af nye teknologier på sundheds- og velfærdsområdet. Samtidig er det hver for sig relativt små hjemmemarkeder. Ved at styrke det samarbejde, som allerede så småt er i gang, kan vi skabe en mere solid platform for forskning, virksomheder og ikke mindst forbedrede forhold for borgere og sundhedspersonalet. Vi har valgt at sætte fokus på, hvordan vi skaber bånd mellem udvikling og implementering bl.a. med eksempler fra telemedicin og psykiatri som jo har meget politisk fokus i øjeblikket.”

Hos Healthcare DENMARK er også udlandets interesse for skandinaviske produkter og viden tydelig.

“I Skandinavien er vi langt fremme med løsninger og teknologi inden for rehabilitering. Og i Danmark især er der et stort fokus på velfærdsteknologi til ældre- og handicapområdet. Det fokus og vores ekspertise giver genlyd i udlandet, hvilket vi tydeligt mærker i Healthcare DENMARK. Der er stor interesse fra andre lande i at besøge Health & Rehab-messen. I forbindelse med messen er Healthcare DENMARK eksempelvis vært for delegationer fra Frankrig, Polen, Rusland og Ægypten. De skal både besøge messen, men vi tager dem også med ud i danske kommuner og på udvalgte plejehjem,” fortæller Healthcare DENMARKs direktør, Hans Erik Henriksen.

www.health-rehab.com

Læs mere her

Finansloven tilgodeser telemedicin

Regeringen, Dansk Folkeparti og Ny Alliance er enige om at afsætte tre mia. kr. i perioden 2009–2012 til medfinansiering af investeringer i ny arbejdskraftbesparende teknologi. Det kan blive et gennembrud for den sydfynske patientkuffert, der gør det muligt at udskrive patienter med rygerlunger efter mindre end 48 timers indlæggelse.

Igennem knap to år har Medicinsk Afdeling på OUH Svendborg Sygehus satset målrettet på at udvikle en patientkuffert, som gør, at patienter med KOL (rygerlunger) kan sendes hjem efter mindre end 48 timers indlæggelse for i eget hjem at blive tilset og behandlet af læge eller specialuddannet sygeplejerske fra hospitalet. Patientkufferten indeholder forskelligt medicinsk udstyr, og lægen kan sammen med patienten foretage helbredsmålinger. Patient og læge kan samtidig se og tale med hinanden via et videokonferencesystem.

Ny i international sammenhæng
Jeg glæder mig over den opmærksomhed, vores projekt får som eksempel på et arbejdsbesparende initiativ i finansloven, siger ledende overlæge Michael Hansen–Nord, Medicinsk Afdeling M, OUH Svendborg Sygehus. Vi har udviklet en behandlingsmetode, som er helt ny i international sammenhæng, og hvor den kliniske dokumentation nu så småt er på plads. Ingen andre i verden har leveret den dokumentation for virkningen af telemedicinske modeller, som vi er tæt på at have.

Det er godt for brugerne, som med dette projekt opnår langt større fleksibilitet, siger administrerende direktør på OUH Jens–Otto S. Jeppesen. I løsningen er den patientoplevede kvalitet sat i hovedsædet. Det er det ene. Det andet er, at projektet frigør personale, og det vigtigt i en tid, hvor det er vanskeligt at rekruttere arbejdskraft til den offentlige sektor. Derfor er vi meget interesserede i at indgå i denne type af projekter, som også kræver tæt samarbejde mellem det offentlige og det private.

Flere end 50 patienter har benyttet kufferten, og de foreløbige resultater er så overbevisende, at modellen er et godt eksempel på udviklingsmuligheder inden for rammen af de tre mia. kr., der er afsat på finansloven til udvikling af velfærdsteknologi.

Dette arbejde understøtter OUH’s rolle i Region Syddanmark som udviklingscenter i overensstemmelse med den plan, der politisk er vedtaget af vores regionsråd, siger Jens–Otto S. Jeppesen. Vi er i front på dette område på verdensplan, og jeg håber, at projektet nu får politisk opmærksomhed under indsatsen for udvikling af velfærdsteknologier, som omtales direkte i Finansloven.

Løsningen er udarbejdet i samarbejde med MedCom, de sydfynske kommuner og det private IT–firma (GiTS – Medisat®, Odense).

De forskellige projektforslag vil blive bedømt af et udvalg af regionale og kommunale chefer samt private eksperter, der har erfaring med arbejdskraftbesparende teknologier. Regeringen vil med afsæt i udvalgets forslag udarbejde et udspil med konkrete forslag til investeringer. Der udmøntes første gang midler på finansloven for 2009.

Mere information
Administrerende direktør, Jens–Otto S. Jeppesen, OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus, 23 46 65 19
Ledende overlæge Michael Hansen–Nord, Medicinsk Afdeling M, OUH Svendborg Sygehus, 23 28 34 60
 

Læs mere her

Huden har brug for hjælp om vinteren

Vinteren er højsæson for kløe og udslæt blandt danske børn. Den lave luftfugtighed og kunstige varme fra radiatorer på skoler og i børneværelset udtørrer huden. Det kan resultere i eller forværre børneeksem, som rammer ca. hvert 5. danske barn. Hvad kan man gøre for at undgå det scenarium

Svar på dette og meget andet kan man finde på den ny hjemmeside, Huddoktor.dk, der netop er blevet lanceret af en gruppe hudspecialister. Med blot et klik på musen kan danskerne få specialiseret råd og vejledning i, hvordan man undgår håndeksem, om et farveskift på et modermærke er grund til bekymring, eller om et slemt udslæt er et symptom på psoriasis.

»Hver 8. patient besøger den praktiserende læge på grund af et hudproblem, såsom atopisk eksem, psoriasis, allergisk eller irritativt eksem eller svamp. Der er relativt få dermatologiske speciallæger og en lang ventetid på op til flere måneder, så behovet for alternativ rådgivning vokser,« fortæller Michael Heidenheim, overlæge, Dermatologisk ambulatorium på Roskilde Sygehus.

Derfor har Michael Heidenheim sammen med andre speciallæger medvirket til at samle dokumenteret og relevant viden om hudpleje og behandling af hudsygdomme på Huddoktor.dk. Han påpeger, at denne rådgivning ikke kan erstatte en egentlig lægekonsultation, men kan tjene som et supplement og en kilde til midlertidige svar på akutte spørgsmål.

Meget tyder på, at behovet for hjemmesidens information og rådgivning vil vokse fremover. For mens antallet af dermatologiske speciallæger er faldende, oplever stadig flere danskere problemer med deres hud. Således steg antallet af danskere, der får udslæt, eksem eller kløe indenfor en 14–dages periode fra 5,8 procent i år 2000 til 10 procent i 2005. Hudsygdomme, som f.eks. eksem er en folkesygdom, som omkring 20 procent af landets børn lider af.

Hjemmesiden kan også bidrage til at give bedre livskvalitet til mennesker med hudsygdomme. Helle Correll, der været sygeplejerske på Gentofte Hospitals dermatologiske afdeling i 20 år, forklarer:

"At have en synlig hudsygdom er for mange patienter en svær psykisk belastning, som begrænser ens adfærd og omgang med andre. Samtidig kan behandlingen være tidskrævende og svær for patienten at acceptere på grund af æstetiske gener som lugt og fedtpletter på tøjet. I en travl hverdag kan kommunikationen mellem patienten og lægen eller sygeplejersken være utilstrækkelig i forhold til det behov patienten har for viden om sygdom og behandling".

Helle Correll har hørt patienterne efterspørge en overskuelig hjemmeside, som oplyser, inspirerer og motiverer patienterne til at gøre livet med en hudsygdom lettere.

Hjemmesiden er en guide i de ni overordnede hudlidelser; akne, atopisk eksem, hudkræft, håndeksem, hårbundssygdomme, insektbid, modermærkekræft, psoriasis og svampeinfektioner. Den giver svar om på sygdommenes symptomer, behandling og den korrekt anvendelse af eventuel medicin.

Prescriba, som ejer og har udviklet Huddoktor.dk, har indgået en sponsoraftale med Astellas Pharma a/s.

Specialister for udtalelser og kommentarer:

Dermatolog og speciallæge, Roskilde Sygehus, Michael Heidenheim: 51 89 94 31

Sygeplejerske, Gentofte Sygehus, Helle Correll: 29 37 17 31

Iværksætter bag hjemmesiden og direktør Prescriba A/S: Anna Lise Frier 20 11 06 33

Patienter til interview:

Kontakt pressekoordinator Jeppe Matzen: +45 50 98 07 63 for kontakt til danske patienter med Psoriasis, atopisk eksem, hudkræft eller modermærkekræft, fx:

Charlotte, mor til to børn på henholdsvis 3 og 7 år med atopisk dermatitis (børneeksem).
Michael, 42–årig mand med hudkræft (fra solariebrug).
Marianne, 47–årig med modermærkekræft.
Hede, 73 år, livlig/aktiv kvinde med forstadier til hudkræft.
Anja, 32–årig kvinde med psoriasis.

 

Læs mere her