Vi nyder solen, men ikke længere for at blive brune. Kampagner med fokus på hudkræft har fået os til at undgå den skadelige soldbadning, men vi vil stadig have den eftertragtede solbrune farve. Det har skabt sommertravlhed hos leverandører af alskens selvbruner-produkter.
Netop nu er der højsæson for brug af selvbrunerprodukter. Danskerne vil nemlig se solbrændte ud, som det passer til årstiden, og de køber selvbrunere som creme, mousse, spray og gel som aldrig før. Selvbrunere i alle former er på få år blevet en mainstream kosmetikvare på linje med hårvoks og deodorant og i år er salget eksploderet.
Det er lidt paradoksalt, at selvbrunere sælger så godt om i sommermånederne, siger indehaver af selvbruner-shop.dk, den 22-årige iværksætter Kristoffer Hjerrild. Han mener, det både skyldes forbrugernes opmærksomhed på risikoen ved solbadning og solariebrug samt, at selvbrunere nu er lette at benytte og – i modsætning til for blot et par år siden – giver en helt naturlig farve.
Selvbruner udkonkurrerer solarier og solen
Hvor det tidligere var et kuriosum, har selvbrunerprodukterne overtaget markedsandele fra både solarier og den ægte vare solen. Det er simpelthen blevet den foretrukne måde at blive brun på, og kvaliteten er nu blevet så god, at man ikke længere ligner en orange, afdanket reality-stjerne. Det er i praksis ikke til at se forskel på selvbrun og solbrun, siger Kristoffer Hjerrild.
Det er naturligvis sjovt at være i et marked, der vækster, men det er også glædeligt, at forbrugerne nu både kan få en naturlig glød og samtidig undgå de skadelige stråler fra sol og solarium. Faktisk er det sådan, at selvbruner i sig selv kan beskytte mod solens skadelige UV-stråler på samme måde som solcreme gør, udtaler Kristoffer Hjerrild.
Selvbrunerprodukter for 25 mio. kr.
Selvbrunere har været anvendt siden 1970 erne, og det er stoffet dihydroxyacetone (DHA), som giver brune farve. Den videnskabelige komité for forbrugerprodukter i EU har på baggrund af omfattende forskning, konkluderet, at DHA ikke udgør en risiko for forbrugerne.
Data fra de store danske kosmetikforhandlere bekræfter tendensen, når det gælder salget af selvbrunere. I løbet af blot få år er salget af selvbrunerprodukter øget med godt ti pct. I 2011 købte danskerne således selvbrunere for over 25 mio. kr. viser tal fra Nielsen ScanTrack Dagligvare Indeks, som indsamler salgstal fra virksomheder som Coop, Dansk Supermarked og Matas.