Verdens første professor i fedtvævets stofskifte

Jens Bülow, Bispebjerg Hospital, er som den første i verden udnævnt til professor i fedtvævets stofskifte.

Overset fedtvæv
Fedtvævet er kroppens største energidepot. Når vi faster eller er fysisk aktive, henter kroppen energi her. I betragtning af fedtvævets betydning for overvægt, sukkersyge, kroppens hormonbalance og at aflaste andre organer for fedt, har fedtvævet hidtil været alt for overset. Men nu har det fået sin egen professor:

Tiltrædelsesforelæsning 6. januar
Overlæge Jens Bülow fra Bispebjerg Hospitals Klinisk Fysiologisk Nuklearmedicinsk Afdeling er som den første i verden udnævnt til professor i fedtvævets metabolisme (stofskifte) og holder tiltrædelsesforelæsning den 6. januar 2012.

Mere tid til forskning
“Som professor får jeg endnu bedre tid til forskning. De umiddelbare planer er, at vi blandt andet vil prøve finde ud af, hvorfor man som overvægtig udvikler sukkersyge, og hvordan man kan påvirke fedtvævet, så man kan tabe sig uden at tage på igen,” fortæller den nye professor.

På tide med en fedt-professor
Professor Jens Bülow er ingen novice i fedtvævets stofskifte. 36 år har emnet holdt ham engageret. Fedtvævet er det senest udviklede væv i kroppen, og det er ifølge Jens Bülow på tide, at det også som det sidste får sin egen professor.

Man bør holde af sit fedtvæv
“Fedtvævet er ungt sammenlignet med fx hjerte, lever og nyre. Vi kan følge evolutionen tilbage til fedtvævets opståen. Det er ikke alle organismer, som har fedtvæv. Fugle gemmer fortrinsvis fedt i deres lever, men de har også andre fedtdepoter, og krybdyr har slet ingen samlede fedtdepoter uden for leveren. Meningen med fedtvævet er, at vi skal deponere energi i det, og dermed aflaster det leveren og andre organer, som ikke har godt af at blive fyldt med fedt,” forklarer Jens Bülow og tilføjer, at fedtvævet i det hele taget har mange positive funktioner, så særligt som kvinde bør man holde af sit fedtvæv:

Beskytter mere end det skader
“Fedtvævet frigiver hormonlignende stoffer og frigiver østrogen. Så hvis man som post-menopausal kvinde ikke har ret meget fedt, mangler man østrogen, og så får mange knogleskørhed. Ligeledes dør mange kræftpatienter, når fedtvævet er tæret op. Så trods fedtforskrækkelse beskytter fedtvævet altså mere, end det skader,” fastslår fedtvævsprofessoren.

Derfor tager man på igen
Blandt sine vigtigste videnskabelige opdagelser fremhæver Jens Bülow, at han som den første har vist, at fedtvævets blodgennemstrømning spiller en væsentlig rolle for stofskiftet i fedtvævet. Det er nemlig nødvendigt for at mobilisere fedtet og hente energien, som er deponeret.

For meget fedt går ud over blodgennemstrømning
“Så længe man er sund og rask, kan man øge blodgennemstrømningen fire-fem gange, men den evne mindskes ved overvægt og sukkersyge. Vi er ved at undersøge, om evnen kan genskabes, når man taber sig, men vores første forsøg med en gruppe overvægtige mænd, der tabte sig ser ud til, at man ikke umiddelbart får evnen til at øge blodgennemstrømning igen. Og derfor deponeres det fedt, man spiser, i andre væv og er svært at mobilisere under fysisk aktivitet,” pointerer Jens Bülow.

Mere insulinfølsomhed når man taber sig
Han tilføjer, at selvom man ikke får evnen til øget blodgennemstrømning igen, kan det altid betale sig at tabe sig. Det øger blandt andet insulinfølsomheden i musklerne.

Overvægt og søvnapnø
Han er desuden sammen med sine studerende ved at etablere viden om søvnapnø, dvs. iltmangel mens man sover. Det ser ud til, at denne iltmangel, som over en tredjedel af overvægtige mennesker lider af, forstyrrer fedtvævets funktion og nedsætter insulinfølsomheden.

Ond cirkel af overvægt
“Det betyder, at man som overvægtig måske spiser en masse, lægger sig på sofaen, falder i søvn og får søvnapnø, forstyrrer fedtvævet og derved øger sin overvægt. Det er en ond cirkel, som vi håber på at kunne hjælpe mange ud af, når vi får sammenhængen på plads,” siger han.

Blå Bog: Jens Bülow
Født 14. maj 1950.
Lægevidenskabelig embedseksamen, Københavns Universitet 1976.
Speciallæge i klinisk fysiologisk nuklearmedicin 1988
Overlæge ved Klinisk Fysiologisk Nuklearmedicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital siden1990, fra 2005 til 2010 desuden klinisk forskningslektor ved Københavns Universitet
Forfatter og medforfatter til 170 videnskabelige publikationer.

Læs mere her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *