Tværfaglighed betaler sig

Studerende i et tværfagligt studieafsnit lærer med og af hinanden. Og det er fordelagtigt for patienterne at blive behandlet i sådan et afsnit.

Det viser et nyt ph.d. projekt fra det sundhedsvidenskabelige fakultet på Aarhus Univerversitet og det ortopædkirurgiske forskningsafsnit på Regionshospitalet Holstebro.

Tværfagligt samarbejde efterspørges i stigende grad. Ikke mindst på grund af stadig flere komplicerede patientforløb og større specialviden i de enkelte sundhedsprofessioner.

Ph.d. projekt viser, at studerende i et tværfagligt studieafsnit både lærer mere om deres eget fag og om andres fag. Den studerende lærer at få overblik og at træffe beslutninger og skærper derved sin egen professionelle identitet.

Overraskende fund
Et særligt overraskende fund var, at sammenlignelige patienter havde kortere indlæggelsestider i studieafsnittet end i det sædvanlige sengeafsnit.

Ph.d. studiet, som er det første af sin art i Danmark, har foregået i det tværfaglige studieafsnit ved Regionshospitalet Holstebro, hvor studerende fra professionerne medicin, sygepleje, ergoterapi og fysioterapi i 14-dages perioder, under supervision af uddannet personale, varetager al pleje og behandling af indlagte patienter.

Fakta
Forsvaret af ph.d. projektet er offentligt og finder sted 9. september 2011 klokken 13.00 i foredragssal 1, Regionshospitalet i Holstebro.

Titlen på projektet er: Learning with, from and about each other: Outcomes from an interprofessional training unit .

Flere oplysninger
Ph.d. studerende Flemming Jakobsen: 2063 1797 / flemming.Jakobsen@vest.rm.dk

Læs mere her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *