Prisvinder for et særligt sundhedstiltag

Sygehus Vendsyssel vinder den nordjyske arbejdsmiljøpris 2010 fra Fonden Nordjysk BST. Prisen er på 75.000 kroner og går til sygehuset for et særligt sundhedsprojekt, SundhedsBoostet.

Sundhed for flest mulige
SundhedsBoostet kørte over en tre måneders periode fra marts 2010 med det formål at få flest mulige medarbejdere til at leve et sundere liv. Der blev sat mange tiltag i værk blandt andet Zumba Dans, løbehold, Mave- Balle Ryghold, diætistforedrag, rygestopkurser. Alt foregik i fritiden og var styret af frivillige, ansat på sygehuset.

Prisen blev i formiddags overrakt på Sygehus Vendsyssel og direktøren for Fonden Nordjysk BST siger om prisvinderen:

– Sygehus Vendsyssel har skilt sig markant ud fra de andre indstillede. Med projekt SundhedBoostet har sygehuset ramt plet med sit mål om at fremme sundheden blandt de ansatte. Det er yderst prisværdigt, at et sygehus på den måde viser vejen med sit projekt til fremme af de ansattes sundhed, siger Erik Møller Nielsen, direktør for Fonden Nordjysk BST.

Sygehusdirektør Ingeborg Thusgaard er stolt over at modtage prisen:

– Vi er meget glade for at modtage prisen, og de 75.000 kroner, der følger med den fornemme titel, skal bruges til at støtte op om fortsatte gode sundhedstiltag, siger Ingeborg Thusgaard.

Yderligere informationer
Fonden Nordjysk BST

Fonden Nordjysk BST er opstået i forbindelse med lukningen af Bedriftssundhedstjenesten i Brønderslev, Hjørring, Skagen og Frederikshavn.

Fondens formål er overordnet at virke til fremme af sundhed, blandt andet ved at give støtte til og virke til fremme af forståelsen for betydningen af et sikkert og sundt arbejdsmiljø.

Fonden Nordjysk BST uddeler i 2010 for første gang en arbejdsmiljøpris.

Læs mere her

Dans og spis dig glad

Det er mottoet for 28-årige Iva Nikova, der har tabt sig med DDV og danset sig glad til latino-rytmer med Zumba. Hun er sikker på, at hun ville have udviklet en spiseforstyrrelse, hvis hun var blevet boende i Bulgarien for selv når hun bare er på ferie i hjemlandet, føler hun sig igen tyk.

Iva læser på Aalborg universitet, underviser nordjyderne i Zumba og er konsulent hos De Danske Vægtkonsulenter. Hun har boet i Danmark siden 2003, og der er fuld fart frem på den bulgarske nordjyde, som for nylig tog et semester i USA, hvor hun blev forelsket i fitness-dansen Zumba.

Men en hård kamp mod overvægt i et meget slanke-fikseret samfund ligger bag Iva, hvilket har påvirket såvel hendes indre som ydre.

Iva var overvægtig som barn og blev mobbet i skolen. En tilbagevendende oplevelse var især ubehagelig for hende.

Vejet i offentlighed
Det værste jeg vidste, var det årlige “sundhedstjek” på skolen. Vi blev delt op i piger og drenge, og alle piger var samlet på lægens kontor, mens vi blev vejet og målt en efter en. Det var meget traumatisk for mig, jeg følte, at der blev muse stille i rummet, når jeg stod på vægten. Men det værste var faktisk sygeplejersken, som bare rystede på hovedet, mens hun udfyldte min journal, fortæller Iva.

Hun forklarer, at der i Bulgarien ligger et enormt pres fra omgivelserne for at følge den gængse opfattelse af, hvordan en køn pige ser ud. En køn pige skal nemlig være tynd meget tynd.

Det kan være svært at forstå, hvis man ikke er opvokset der, men selvom jeg i dag har det godt med mig selv og mit udseende, så føler jeg mig stadig tyk, når jeg tager til Bulgarien. Det er også stadig svært at finde smart tøj i min størrelse, selvom jeg har tabt mig!

Bange for at tage på
Den ene slankekur efter den anden prægede Ivas teenageår og ungdom, men det blev en kostomlægning hos De Danske Vægtkonsulenter, som gav det varige resultat. Nu er Iva selv vægtkonsulent og underviser samtidig i Zumba ved siden af studierne.

Jeg prøvede Zumba, da jeg læste i USA, og jeg var solgt på stedet. Det føles mere som fest end som træning, selvom man jo sveder og forbrænder en masse kalorier. Musikken er helt essentiel, og man kan kun blive i godt humør, når man hører de glade latino rytmer, siger Iva.

Hun fortæller, at angsten for at tage på næsten overskyggede hendes glæde og spænding ved at rejse til USA.

Men jeg tog selvfølgelig af sted alligevel, og det er jeg meget glad for. Min vægt skal aldrig få lov at styre mig .

Læs mere her

Zumba til børn!

Som de første på Sjælland tilbyder Helsekompagniet, Frederiksberg, Finsensvej 14, nu Zumba til børn!

Zumba er den fantastisk populære fitnessdans til latino rytmer som har taget verden med storm!

Zumba er en af de største fitness-succeser i verden med 5 millioner deltagere i 75 lande og er den mest efterspurgte fitnessform i Danmark lige nu med alen lange ventelister i centre Danmark over!

Og nu kommer festen til vores unger og det bliver sjovt!

Mere om Zumbatomic:

Zumbatomic er sund og sjov dans til børnevenlige latinske rytmer. Holdene er delt op i to aldersgrupper Små Stjerner (4-6 år) og Store Stjerner (7-12 år)

Helsekompagniet på Frederiksberg, Finsensvej 14, starter børnehold op lørdag d. 15. maj kl. 10.00 for de små stjerner (4-6 år) og torsdag den 20. maj kl. 16.00 for de store stjerner (7-12 år)

Vi tilbyder alle børn en gratis og uforpligtende prøvetime!

Mor og far kan hygge sig med en kop kaffe, eller få handlet mens børnene danser.

Zumbatomic er specielt designet Zumba træning for børn fra 4-12 år.

At kunne tilbyde Zumbatomic kræver at instruktøren er autoriseret Zumbatomic instruktør.

Den overordnede idé med Zumbatomic er at tilbyde et sjovt og sundt Zumba program for børn.

Musikken der bruges, er 100 % børnevenlig. Helsekompagniets Zumbatomic byder på action, sange og danse, der promoverer den sunde livsstil!

Lige som voksne får børnene forbedret deres koordinationsevne, tonet deres muskler og udholdenhed og forbrænder masser af kalorier til en Zumba time! Hvis dit barn bare ikke får nok motion, så glem danseskoler og sportsgrene de synes er svære, så gør dem en tjeneste og få dem involveret i en Zumba time hos Helsekompagniet!

Zumba indeholder rytmer fra bl.a. salsa, cumbia-, samba og merengue – og er effektiv og sjov træning med super energi og glad musik. Med Zumba kan alle lære at danse, få pulsen op og opleve Zumbas optimistiske og smittende ånd!

Vi glæder os til at byde dig velkommen i vores dejlige center på Frederiksberg.

Læs mere her

Firmaidrætten arrangerer ny stafet for cyklister og løbere

Få samlet dine kolleger eller venner, og kombinér de traditionelle 5 km stafetløb med to cyklister på holdet. Så kan I deltage i det splinternye stafetkoncept Bike & Run Stafetten, der nu også kommer til Ringkøbing. Deltagerne skal samle et hold på fem personer, hvor tre fra holdet skal løbe de traditionelle 5 km, og to andre på holdet skal cykle 13,6 km. Holdet tilbagelægger således i alt 42 km eller samlet set en maraton. Starten går søndag den 3. oktober kl. 11 fra ROFI-centret.

Det koster 375 kr. pr. hold at deltage, og tilmeldingen foregår på www.bikeandrun.nu med sidste frist den 28. september. Man kan dog også møde op og melde sig til på løbsdagen den 3. oktober mod et tillægsgebyr på 50 kr.

Bike & Run Stafetten henvender sig til motionister i alle aldre, og muligheden for at være med på stafetholdet som cyklist er unik for firmaidrættens stafet , siger Ellen Tang Damgaard, der er medlem af ROFI s bestyrelse.

Deltagerne i Bike & Run Stafetten i Ringkøbing den 3. oktober får start, mål og skift mellem cyklister og løbere ved ROFI-Centret, på Kirkevej 26 i Rindum. De tre løbere skal ud på en 5 km rute i området omkring Rindum og ROFI-centret, mens holdets to cyklister kører hver 13,6 km på en tur, der går via Heager, No og Rindum retur til ROFI-Centret.

Som opvarmning før stafetstarten kl. 11 bliver der sat sving i ben og hofter med det populære Zumba, så alle er klar til dagens strabadser.

– Vi glæder os til at præsentere et fuldstændigt nyt arrangement, som ikke har været i Ringkøbing før. Nu starter vi op her i år, og så er målet at bygge Bike & Run Stafetten op, så vi får en fast, stor deltagerskare, siger Ellen Tang Damgaard.

At kombinere både løb og cykling i én og samme stafet er nyt herhjemme, og Bike & Run Stafetten i Ringkøbing er del af en landsdækkende satsning fra firmaidrætten. Bike & Run Stafetten har allerede været i Nyborg og Sæby i juni, og foruden Ringkøbing får Århus, Aalborg, Odense, Kolding, Slagelse og København besøg af firmastafetten i den kommende tid. De fleste steder sker det en lørdag eller søndag i uge 38-40, hvor firmaidrætten samtidigt gennemfører den landsdækkende motionskampagne Arbejdspladsen motionerer .

Pressekontakt
Ellen Tang Damgaard
Tlf. 40 86 40 62

Mere information på www.rofi.dk og www.bikeandrun.nu

Bike & Run stafetten er for hold med fem personer, hvor tre fra holdet skal løbe 5 km, og to skal cykle 13,6 km. Samlet set gennemfører holdet dermed en maraton-distance, hvor man skiftes til at give stafetten videre til hinanden og gennemfører sin tur én efter én, til alle fem fra holdet er kommet i mål. Mere information på www.bikeandrun.nu.

Læs mere her

Kom i form med Zumba

I samarbejde med Den Gamle Avlsgård i Ribe tilbyder Jeimmy R. Riuz og Blanco alle interesserede at de kan deltage i en Zumbadance Maraton lørdag d. 9. april fra 12 15.
Arrangementet giver deltagerne en mulighed for at springe på Zumba-bølgen uden nogen form for danseerfaring. Lær ægte latindans af de to instruktører fra Columbia, der begge har deres helt unikke stil, karisma, humør og brede danseerfaring.

Zumba er den lette, sjove og effektive måde at komme i form på.
Få et godt skud af livsglæde til krop og sjæl.

Zumbadance maratonen finder sted på Den Gamle Avlsgård, Farupvej 10G, Ribe. Den Gamle Avlsgård er et moderne refugium i historiske bygninger.
Den Gamle Avlsgård danner rammerne om kursusvirksomhed, foredrag, koncerter og workshops. Med over 15 behandlere, kostvejledere, kunstformidlere og kosmetologer tilknyttet stedet, kan Den Gamle Avlsgård bl.a. hjælpe med at sammensætte behandlingsforløb, ledelses- og personaleudvikling eller teambuildingkurser.

Pris: 3 timers Zumba 150,- pr. person

For mere info kontakt Den Gamle Avlsgård på info@dengamleavlsgaard.dk eller
Blanco tlf. 42 75 31 42 / danseglad@live.dk

Læs mere her