Spis dig smuk & sund med bogen Beauty Foods

Bogen Beauty Foods fra FADL's Forlag vækker din feminine madglæde, og introducerer en kost som gør dig smuk og sund. 50 skønne opskrifter, 10 essentielle skønhedstips og 100 fødevarer til dit smukke ydre er bare en del af bogens 300 siders velsmagende skønhedsrejse.Forfatterne Laura Bonné og Sally Walker giver læseren nye værktøjer og gode råd til, hvordan du kan spise dig skøn og sund. Bogen tager fat på, hvordan du bevarer din skønhed uanset alder, og opnår masser af energi, velvære og balance i hverdagen. Beauty Foods er en anderledes skønhedsguide, som tager udgangspunkt i det indre, for at vise dig en nænsom og velsmagende vej til det skønne ydre.

Du får svar på: Hvordan du får din hud til at gløde sundt. Hvordan du fordøjer dig smuk. Hvilke næringsstoffer og fødevarer du skal vælge – og hvilke du ikke skal vælge. Hvordan vitaminer og mineraler indvirker på skønheden. Hvordan du vælger det sunde fedt, og hvilke skønhedskure, der bedst fremmer skønheden.

Vi ser resultatet af mangel på sund og varieret kost ved f.eks. trist, kedelig, problematisk eller uren hud, men også cellulitis, væske i kroppen, mørke rander omkring øjnene, spaltet og tyndt hår, flossede negle m.m. Og for mange er dette ikke uden betydning.

Bliv inspireret med denne bog fra FADL’s Forlag, indfør de 50 skønne gudinde opskrifter i hverdagen og oplev hvordan du kan spise og drikke dig til skønhed og sundhed.

Vi lover, at du bliver smukkere, skønnere og sundere.

Læs mere her

PurePharma lancerer den første hjemme-test der giver dig mulighed for at finde ud af hvilke vigtige næringsstoffer du mangler

PurePharma lancerer X3, den første hjemme-test der giver dig et indblik i din krops sundhed, ved at måle dit blodniveau af omega-3, omega-6, transfedtsyre, D-vitamin og generelt inflammationsniveau. På baggrund af dine målinger vil du modtage en grundig rapport, der inde­holder personlige anbefalinger om hvordan du kan ændre din kost eller livsstil for at forbedre eller optimere din sundhed. Mange eksperter er enige om at et stort antal mennesker får for lidt omega-3 fedtsyre og D-vitamin, to næringsstoffer der spiller en central rolle I vores generelle helbred og velvære. Ved at udvikle denne nye X3 test, tilbyder PurePharma dig ikke kun et værktøj til at kontrollere niveauet af disse nærringsstoffer, men også en bedre måde at forstå din generelle helbredstilstand, samt hvordan du kan forbedre den.

Oliver Amdrup, medstifter af PurePharma, forklarer:
“PurePharmas mission er først og fremmest at forbedre folks sundhed. Det er derfor vi ønsker at sikre at folk kun tager kosttilskud når de har brug for det. PurePharma X3-testen forenkler og forbedrer den måde test af næringsstoffer sker i øjeblikket, ved at tilbyde personlige resultater og vejledning”.

Sammenlignet med tilsvarende helbredstests på markedet, er PurePharma X3 så simpel at bruge, at du kan tage den derhjemme og derved ikke behøver besøge din læge. Alt nødvendigt materiale er inkluderet i testsættet, hvor du også finder instruktionsmanual, som nemt vil guide dig gennem processen. Efter 4-6 uger vil du modtage testresultaterne via e-mail, sammen med en grundig rapport med personlige anbefalin­ger om hvordan du kan forbedre dit helbred ved at indtage de fødevarer, der bedst kan kompensere for din mangel på specifikke næringsstoffer.

Om PurePharma
PurePharma er en dansk virksomhed stiftet I 2009 af Oliver Amdrup og Julius Heslet. Virksomheden har kontorer i København og San Francisco og udgør i dag et team på 40 personer. I de sidste par år har PurePharma oplevet en stigende vækst og opererer nu i mere end 30 lande.

Læs mere her

Sørg for, at du kan nyde det!

Brug endnu flere timer på at arbejde, sørg for at undgå motion og spis, som var der ikke en dag i morgen. Og spis hellere noget syntetisk end noget naturligt. Det er opskriften, som flere og flere følger og som giver os et kortere liv. Måske er det godt nok, for med den livskvalitet du kan få med ovennævnte opskrift, er der ikke særlig meget ved at leve alt for længe.

Den lettere provokerende udtalelse kommer fra kiropraktor Helle Kærskov, der nu lancerer resultatet af mange års forskning og arbejde med kostens og den generelle livsstils indflydelse på både sygdomme, overvægt og generel livskvalitet: Total Health.

Om konceptet Total Health, der nærmest er et kursus– og coachingforløb, fortæller Helle Kærskov: "Jeg har i årevis mødt mennesker af begge køn, i alle aldre og fra alle sociale lag, som er kommet til min klinik med skavanker og sygdomme, som alt, alt for ofte udspringer fra dårlig kost og forkert levevis. Og jeg har hørt alle undskyldningerne om genetisk betinget overvægt, for meget arbejde og alle de andre forklaringer, vi jo alle sammen kender og måske bruger selv Fakta er, at alle kan lære at vende udviklingen og få det bedre. Og det er præcist det, vi vil lære mennesker med Total Health og det er for både raske og syge, tykke og tynde og dem midt imellem".

360 graders syn på livskvalitet
Helle Kærskov er uddannet kiropraktor, og hun har drevet en anerkendt klinik i Gilleleje fra 1990 og frem til efteråret 2007, hvorefter hun har helliget sig udviklingen af det nye koncept, der altså har fået navnet Total Health. Helle Kærskov fortæller: "Navnet er opstået som en logisk følge af, at det er en 360 graders anskuelse, vi lægger på helbredet hos os. Hvad hjælper det at motionere, hvis du ødelægger andre dele af din krop med dårlig mad eller forkert arbejdsstilling Og hvorfor overhovedet bekymre sig om overvægt, hvis den er kombineret med 30 cigaretter om dagen Begge dele ødelægger dit liv, så skal du leve bedre og længere, skal vi have alt med".

Total Health et år der gør en forskel
Som deltager i et forløb med Total Health får du faktisk et års positiv "opdragelse", der giver et enestående indblik i, hvordan kosten, livsstilen og det mentale til sammen danner vores liv. Endnu vigtigere end indblikket er, at du får en komplet vejledning og en "værktøjskasse" til at spise og leve på en måde, der giver dig bedre modstandsdygtighed mod sygdomme, større livsglæde og en mere passende vægt. Det hele uden nogen form for mirakelpiller, hokus–pokus eller andet uhåndgribeligt.

Et forløb starter med fem dages ophold på Rømø Golf og Wellness Center, hvor det handler om kostvejledning, yoga, tarmskylning, lækker og sund mad og meget mere. Derefter er der yderligere ni dage i forløbet, der strækker sig over ét år i alt.

En time til at tage det næste skridt
Helle Kærskov turnerer i den kommende tid rundt i landet med et gratis foredrag, der kontant og direkte sætter tingene på spidsen og giver et indblik i, hvad der kan nås på et Total Health forløb. Det første foredrag finder sted i København den 11. december kl. 19.30 i Kulturhuset på Islands Brygge. De følgende foredrag er spredt ud over resten af landet datoer og steder kan ses på www.totalhealth.dk

"Slut med slankekure, der ofte skader kroppen mere, end de gavner. Og slut med træthed, tristhed og stress. Jeg påstår, at du kan leve bedre, sundere og længere ved at gøre det med lidt omtanke. Og helt ærligt: Hvad er der ved at have nået både villa, samtalekøkken, sommerhus og stor bil, hvis du ikke er i stand til at leve længe og godt, så du kan nyde det ", slutter Helle Kærskov.

[Billede: Helle Kærskov] 

Læs mere her

Ny hjemmeside om Osteoporose

En ny hjemmeside, Osteoporosedoktor.dk, vil fremover give professionelle behandlere adgang til opdateret viden om diagnosticering, udredning og behandling af osteoporose.

Undersøgelser viser, at 40 % af alle kvinder og 15 % af alle mænd får et osteoporotisk brud i løbet af deres levetid. Mange patienter får desværre først konstateret osteoporose på et sent tidspunkt, og antallet af brud som følge af knogleskørhed er derfor unødigt højt.

Med Osteoporosedoktor.dk får professionelle behandlere nu et digitalt værktøj og en vidensbank, som guider brugeren gennem de forskellige trin i diagnoseprocessen, hjælper med at tolke undersøgelsesresultater og vejleder i valg af behandling, opfølgning og kontrol.

Praktiserende læge Anders Winther, Birkerød, har testet hjemmesiden, og siger om dens brugervenlige design:

"Osteoporosedoktor er et brugbart og let tilgængeligt værktøj, der er nemt at integrere direkte i konsultationsprocessen. Sitet kan anbefales som et værktøj i en hverdag i almen praksis, hvor der er behov for hurtig formidling af viden, der kan anvendes direkte i konsultationen, mens man sidder over for patienten."

Indholdet på hjemmesiden er udviklet af specialister i osteoporose og Prescriba, der er en sundhedsvidenskabelig formidlingsvirksomhed, som står bag en række såvel kliniske som patientorienterede hjemmesider om sundhed, forebyggelse og behandling.

Lars Hyldstrup, der er endokrinolog og overlæge ved Osteoporoseenheden på Medicinsk Endokrinologisk afdeling på Hvidovre Hospital, er en af de faglige redaktører på Osteoporosedoktor.dk, der sikrer et opdateret videnskabeligt og kommercielt uafhængigt indhold på hjemmesiden. Han mener, at en af styrkerne ved hjemmesiden er, at den giver professionelle behandlere mulighed for nemt og hurtigt at gøre brug af specialisternes ekspertise.

"Hjemmesiden kan både bruges som opslagsværk og under selve konsultationen. Indholdet er udarbejdet af speciallæger i samarbejde med praktiserende læger, netop for at sikre, at informationen er rettet mod den travle klinikers dagligdag. Relevant information er højst 2 klik væk, så svar på spørgsmål om osteoporose kan findes på få sekunder", udtaler Lars Hyldstrup.

Prescriba, som har udviklet og ejer Osteoporosedoktor.dk, har indgået en 3–årig distributions– og sponsoraftale med Roche Danmark a/s og GlaxoSmithKline Pharma A/S.

Hjemmesiden følger de til enhver tid gældende retningslinjer for diagnostik, forebyggelse og behandling af osteoporose, nationale såvel som internationale.

Yderligere information:
Adm. Direktør Anna Lise Frier Ruge, Prescriba:
Telefon: +45 20 11 06 33

Hovedredaktør, Overlæge Lars Hyldstrup, Osteoporosedoktor:
Telefon: +45 24 25 58 02
 

Læs mere her

Vejen til sikker sundhed

SundhedsKompasset

Ifølge Sundhedsstyrelsen efterspørger 56 % af samtlige virksomheder materialer, der kan inspirere og vejlede i forhold til sundhedsfremme på arbejdspladsen.

Lego, Coloplast og KMD har alle erfaring med sundhedsfremme blandt deres medarbejdere. I starten af 2006 gik sundhedskonsulentvirksomheden Healthy Company sammen med de 3 virksomheder og et tværfagligt ekspertpanel med blandt andre Professor i HRM Henrik Holt Larsen, Professor i Sundhedsøkonomi Kjeld Møller Pedersen og konsulent ved Arbejdsmarkeds–Etisk Råd Krista E. Blaabjerg.

Formålet var at udvikle og teste et værktøj, på baggrund af en systematisk erfaringsudveksling, som kunne støtte og vejlede andre danske virksomheder i arbejdet med sundhedsfremme.

SundhedsKompasset, som værktøjet hedder, er blevet testet i Herlev Kommune blandt 375 medarbejdere og har allerede skabt en række positive resultater.

Healthy Company og Helse ArbejdsLiv indbyder til gå–hjem–møde om SundhedsKompasset onsdag den 9. maj kl. 14.30–16.00 på Rosenvængets Allé 25 København Ø.

Arrangementet er gratis, men kræver tilmelding på info@healthy–company.dk
 

Læs mere her

Ny hjemmeside styrker samarbejdet mellem speciallæger og praktiserende læger

Ny nordisk hjemmeside, huddoktor.dk, formidler viden om hudsygdomme til praktiserende læger.

Huddoktor.dk har til formål at gøre det nemt for lægen at stille diagnosen. Med få tryk på tasterne får den praktiserende læge adgang til kliniske fotos, vejledning, udredning og behandlingsprincipper indenfor de hyppigst forekommende hudsygdomme. Alle informationer på hjemmesiden er uvildige og baseret på nationale – og internationale retningslinier.

Sundhedsstyrelsen anslår, at omkring 20% af befolkningen på et tidspunkt har lidt af en hudsygdom. Ca. hver 10. patient henvender sig til den praktiserende læge med et hudproblem. Der er derfor et særligt behov for optimering af undersøgelser og behandling indenfor hudsygdomme.

Michael Heidenheim, Dermatolog og overlæge på Roskilde Sygehus, er hovedredaktør på huddoktor.dk. Han henviser til, at huddoktor.dk giver den praktiserende læge mulighed for at gøre brug af specialisternes ekspertise

>>Der kommer hele tiden ny viden på hudområdet, og der bliver hyppigt udarbejdet nye retningslinier for behandling. Huddoktor.dk har specialister indenfor de enkelte hudsygdomme og kan videregive de nyeste oplysninger i en koncentreret form,<< udtaler Michael Heidenheim. Huddoktor.dk er en helt ny måde at dele viden på. Hjemmesiden er den første af sin art i Europa, hvor hudspecialister videregiver viden og retningslinier om relevante hudsygdomme til praktiserende læger. Hjemmesiden kan både bruges som opslagsværk og under selve konsultationen. "Jeg forestiller mig, at sitet nemt kan anvendes under den enkelte konsultation. Erfaringsmæssigt kan det være meget godt, at patienten selv kigger med på skærmen og kan "genkende" sin hudsygdom. Herudover er sitet også egnet til, i andre situationer, selv at
gennemlæse/gennemse", udtaler praktiserende læge Henrik Pals, Kbh. N.

Til august 2007 udvides huddoktor.dk med et patientafsnit. Her kan patienterne læse nyheder, hente vejledninger til behandling af hudsygdomme eller læse om symptomer og forebyggelse. Patientafsnittet har således til formål at danne grundlag for øget compliance.

Huddoktor.dk er på nuværende tidspunkt tilgængelig i Danmark, Sverige, Norge og Finland. Til April vil yderligere 4 lande få adgang til hjemmesiden.

Prescriba som står bag Huddoktor.dk er et uafhængigt webforlag, sponsoreret af offentlige og private fondsmidler og har indgået en 3–årig sponsoraftale med Astellas A/S.
Prescriba ønsker at understrege, at alle informationer på huddoktor.dk er uvildig viden.

###

Fakta
Prescriba er specialiseret i at formidle information om diagnosticering og behandling af sygdom på Internettet til professionelle behandlere og patienter. Prescriba udvikler således diagnoseværktøjer af høj faglig standard til klinisk brug, som indeholder fyldestgørende information om bl.a. diagnoser, behandling og patientinformationer. Prescriba står bl.a. bag hjertedoktor.dk
 

Læs mere her

Succesen fra Norge er kommet til Danmark

Er du en af de mange, der kan mærke det risle koldt ned af ryggen, når du ser Åndernes Magt eller Fornemmelse for mord på TV Hvad der for mange er overnaturlige eller mystiske hændelser, er for Deborah Borchgrevink positiv energi, der kan bruges til at træffe optimale beslutninger i ens liv.

TRÆN DIT KLARSYN
Kendt fra norsk og engelsk tv kommer Deborah Borchgrevink nu til Danmark for at lære os danskere at slippe frygten og bruge energierne til at få klarsyn. Hun har gennem årene trænet tusindvis af helt almindelige mennesker i at forvandle og forenkle det såkaldt mystiske til to enkle værktøjer. Værktøjer, du kan bruges til at træffe de rette beslutninger i dit liv og tiltrække det, du drømmer om.

Alle er født med et klarsyn, der dog skal stimuleres og trænes, for at man kan bruge det aktivt.
Der er ikke noget hokus–pokus over programmet, som Deborah arbejder efter. Silva UltraMind ESP System bygger på 55 års forskning og erfaringer fra USA.

GRATIS FOREDRAG SOM INTRODUKTION
Vil du vide mere om hvad klarsyn er og have inspiration til, hvorledes du kan udvikle og anvende det aktivt – så er chancen der nu for at møde Deborah Borchgrevink til et gratis foredrag tirsdag den 27. februar kl. 19–21 på Erhvervsakademiet, Århus Købmandsskole, Auditorium A, Sønderhøj 30, 8260 Viby J.

Der er ingen tilmelding først til mølle princippet er gældende.
 

Læs mere her

Nyt træningskoncept specielt udviklet til mødre tæmmer mavemusklerne efter fødslen

$(document).ready(function() { $(“a.oembed”).oembed(null,{ maxWidth: 428, maxHeight: 528 }); }); Nu kan mødre komme af med topmaven, mens baby sover. Danmarks første online træningscenter for nybagte mødre, Superfit Mor, står bag det unikke træningskoncept, der flader maven ud, gør taljemålet mindre og mavemusklerne mere kompakte. Det er ofte de slappe mavemuskler, som tager prisen for “Mest udskældte kropsdel”, når nybagte mødre gør status over kroppen efter fødslen. Efter fødslen står mor nemlig ofte tilbage med en mave, der stadig er blød og stor, selvom baby er ude i lyset.

Mavemusklerne, der består af hele fire lag, er alle blevet udvidet gennem graviditetens 9 måneder. Mavemusklernes funktionalitet har sandsynligvis røget sig en tur, og der er sikkert også sneget sig et lidt tykkere fedtlag på.

Over 60 % af alle nybagte mødre oplever også, at deres lige mavemuskler har delt sig i en såkaldt rectus diastase. Denne opsplitning af mavemusklerne kan blive hængende i måneder eller år efter fødslen, og kan bl.a. være skyld i ryg- og lændesmerter og ikke mindst den berygtede mor-topmave.

Der skal grundig, effektiv og specialiseret genoptræning til for at få styr på mavemusklerne igen efter fødslen. Det kan nybagte mødre nu klare hjemme på stuegulvet med Superfit Mor's online mavetræningsprogram, der i 4 trin giver mødrene den flade mave tilbage.

Superfit Mor's online mavetræningsprogram koster kun 399,- og indeholder 4 træningsvideoer, en udførlig manual omkring kost og træning og adgang til den lukkede support-gruppe for Superfit Mor's mavekæmpere.

Sagt om programmet:

“Jeg er vildt imponeret over programmet! Jeg kan tydeligt se fremskridt på maven, og mærke at mine kernemuskler er blevet stærkere. Som travl mor er videotræningerne nemme at gå til, øvelserne er lette og samtidig sjove. Alt i alt et supergodt program, der er lige til at gå til. Man giver ikke op overfor det; Tværtimod, så giver de hurtige resultater ny energi til at fortsætte.”

– Sanne Enevoldsen, mor til dreng på 10 måneder

“Mine mavemuskler er blevet markant stærkere – også stærkere end de var, før jeg blev gravid. Videoerne i Superfit Mor’s mavetræningsprogram er geniale som træningsværktøj og viser, at med præcis og målrettet træning, kan der opnås gode resultater uden timelang træning. I en travl hverdag med baby, er det dejligt, at træningen kan passes ind i små intervaller i løbet af dagen, eller som ét samlet interval – alt afhængig af, hvor meget tid man har den enkelte dag.”

– Jette Mathiassen, mor til to piger på hhv. 3 år og 3 måneder

“Jeg har tabt 7 kg over 8 uger, jeg har fulgt Superfit Mor’s mavetræningsprogram! Efter blot to uger kunne jeg se, at babymaven var sunket ind, og jeg kunne pludselig passe mine bukser! Jeg kan mærke, at jeg har flere kræfter i ryggen, min fordøjelse er blevet bedre og jeg føler mig ikke træt længere. Programmet virker! Selv for travl, træt, nybagt mor! :-)”

– Sonja Malev, mor til pige på 5 måneder

“Træningen tager så kort tid, at det næsten er umuligt ikke at kunne nå det. Den lukkede online gruppe er også en fantastisk støtte. Det holder mig til ilden og man finder ud af, at man ikke er den eneste med udfordringer (såsom sløje børn eller lignende)”

– Trine Rasmussen, mor til tvillinger på 9 måneder

Læs mere her

Nyt IT-system – der følger med tiden

Misbrugscentret i Frederiksborg Amt indfører nu Bosted Systemet i hele organisationen. Det sker ud fra et ønske om at gøre sagsbehandlingen mere smidig.

– Hidtil har vi benyttet os af andre dokumentationssystemer uden indbyrdes sammenhæng. Nu får vores 120 medarbejdere i organisationen adgang til alle relevante oplysninger om de enkelte brugere, siger centerleder Søren Niendam.

Indførelsen af Bosted Systemet forestås af IT–konsulent Anni Maan og psykolog og konsulent for behandlingsudvikling Ulrik Thomsen. De har arbejdet med at udvikle standardudgaven af Bosted Systemet, så det nu bedre matcher behandlingen af de godt 2000 stof– og alkoholmisbrugere samt hjemløse, der kommer i Misbrugscentret hvert år.

– Det er et vilkår for medarbejderne, at misbrugernes livssituation hele tiden ændrer sig. Selv om der foreligger en behandlingsplan, kan der fra time til time opstå tilbagefald og kriser, som forhindrer misbrugeren i at overholde aftaler. Derfor har vi sikret os, at Bosted Systemets medicin–modul understøtter vores daglige arbejde ved at tage højde for misbrugerens udsving gennem en række indbyggede alarmsystemer, siger Ulrik Thomsen.

Bedre styr på udleveringen

– Vi har af hensyn til brugernes helbred en regel om, at man ikke må udlevere metadon til en bruger, som tre gange i træk er udeblevet fra udleveringen. Systemet sikrer en bedre koordination mellem de forskellige udleveringssteder, sådan at vi nu ved præcist hvor og hvornår, brugeren får udleveret sin medicin, og dermed også om han er udeblevet. Medarbejderen får automatisk af systemet en meddelelse, når brugeren er udeblevet tre gange. Det nye i forhold til vores hidtidige dokumentationssystem er faktisk, at Bosted Systemet alarmerer medarbejderen om udeblivelser og fejlregistreringer og dermed sikrer en bedre sagsgang, fortæller Anni Maan.

Frederiksborg Amts Misbrugscenters centerledelse og administration ligger i Hillerød, og Misbrugscentret består i øvrigt af fem misbrugsambulatorier fordelt lokalt rundt i amtet samt en hjemløseafdeling og to pensionater. Institutionen er fra 1. januar 2007 en regional institution i Region Hovedstaden.

Læs mere om centret på www.misbrugscentret.fa.dk.

Bosted Systemet
Bosted Systemet er et socialpædagogisk IT–værktøj udviklet til arbejdet på de socialpædagogiske specialinstitutioner. Tilpasningen af systemet til misbrugsområdet er sket i tæt samarbejde mellem Århus og Frederiksborg amter og Team Online A/S.
Læs mere om Bosted Systemet på www.bosted.net.

Yderligere oplysninger
Centerleder Søren Niemann, Misbrugscenteret, Frederiksborg Amt, telefon 48 20 02 69.
Direktør Michael Sandal, Team Online A/S telefon 66 17 73 13.
 

Læs mere her

Lær at håndtere og reducere stress.

Som journalist kan du få gæstebillet til denne workshop om stress. NB: begrænset antal pladser!

Stress er et meget aktuelt emne, der fylder mere og mere i medierne. Det er der en god grund til, for stress er blevet lidt af en folkesygdom og er skyld i både dårligt helbred, overvægt, mangel på søvn og generelt dårlig livskvalitet. www.Alun.dk arrangerer fredag d. 12. maj 2006 workshoppen "Reducer dit stressniveau og øg din livskvalitet" med den verdenskendte instruktør Paul Chek.

Paul Chek er en af verdens førende eksperter inden for ernæring og livsstil. I mere end 18 år har han modtaget talrige anerkendelser fra topidrætsfolk, universiteter, militæret, læger, fysioterapeuter og mange flere.

"Reducer dit stressniveau og øg din livskvalitet" er en enestående og spændende workshop. Paul vil forklare dig, hvordan du kan bruge de gamle græske lægers viden, kombineret med Yin–Yang principperne i Towism. Ved hjælp af Pauls spørgeskemaer om biosystemer vil du blive i stand til at identificere hvilke af dine kropssystemer, der er under stress.

Du vil derefter lære alt om de mest almindelige stressfaktorer og hvordan de påvirker dig og dine klienter/patienter. I denne informationsspækkede, og alligevel meget praktisk orienterede workshop vil du:

– Lære at identificere hvilke stressfaktorer, der påvirker dine klienter negativt, og forhindrer dem i at få et sundt helbred og nå deres mål.

– Lære hvordan du tilpasser et træningsprogram så der er balance mellem katabolske (vævsdestruktivt / Yang) og anabolske (vævsopbyggende / Yin) kræfter.

– Få første hånds praktisk erfaring med at omdanne traditionel vestlig
(katabolsk) træning med den livsgivende østlige træningsform og filosofi (vævsopbyggende Yin kræfter).

– Sidst men ikke mindst få praktisk anvendelige værktøjer til at håndtere og reducere din eller dine klienters stress.

"Reducer dit stressniveau og øg din livskvalitet" er en stor succes blandt trænere, fysioterapeuter og sundhedsfagligt personale. Dette er en sjælden chance for at udforske yderst effektive træningsmetoder, der normalt kun bliver introduceret til erfarne CHEK level IV practitioners.

Workshoppen finder sted fredag d. 12. maj kl. 8 16 i Idrættens Hus i Brøndby.

Journalister kan få en gæstebillet ved at kontakte Alun Biggart
 

Læs mere her