Ny bog sætter fokus på ernæring som en overset del af en god træningsplan

Spørgsmålet om ernæring i forbindelse med nye træningsrutiner kan synes uoverskueligt for de fleste. Man fortsætter med de samme mad-vaner, men kræver mere og mere af kroppen. Resultatet bliver træthed og utilfredsstillende træningsresultater, men det er slet ikke så vanskeligt at give kroppen de bedste vilkår under træningen via den rette kost. “Spis – triatlons fjerde disciplin” guider dig fra første træningsdag og helt frem til mål-stregen. Om du er begynder eller elitetriatlet, har du brug for en ernæringsguide, som er let at forstå, let at følge og som giver dig eksperternes gode råd undervejs. Hvad skal du drikke og spise Hvad er fordelene ved plantebaseret diæt eller palæo Hvordan forbereder du dig ernæringsmæssigt til en almindelig workout, et sprinttriatlon eller en Ironman Disse spørgsmål og mange flere besvares i bogen, der også indeholder opskrifter på sunde og lækre retter, der er nemme at tilpasse netop din træningsplan.

Om forfatterne:
Tom Holland er træningsfysiolog og certificeret sportsernæringsfysiolog og står samtidig bag en række bøger om træning og løb. Han har trænet og coachet tusindvis af mennesker mod hver deres individuelle mål inden for klatring, løb og vægttab.
Amy Goodson er sportsdiætist og arbejder med atleter på alle niveauer og holder oplæg og taler på forskellige ernærings-, trænings- og coachingkonferencer.

Bogen udkommer d. 22. januar 2015 på TURBINE forlaget

Spis – triatlons fjerde disciplin / Tom Holland & Amy Goodson.
På dansk ved Henning Mols. TURBINE, Aarhus 2015. ISBN: 9788771419214. 191 sider.
Vejledende pris: 249,95 kr.

Læs mere her

Først rigtig lykkelig efter fedmeoperation: Store Jørn levede på en løgn

Den 31-årige sønderjyde Jørn Kou Jørgensen var den glade, tykke dreng, som udadtil levede et lykkeligt liv, men bag det store ydre gemte sig en anden historie. Først efter Jørn fik en fedmeoperation og gik fra 162 til 92 kilo, blev han rigtig glad. – Mit liv var ikke dårligt. Jeg synes, jeg havde det godt, men levede på en løgn. Inderst inde vidste jeg godt, at folk snakkede om mig og pegede fingre. Sådan beskriver Jørn Kou Jørgensen sit liv som svært overvægtig. Selvom sønderborgenseren blev ramt af den ene skuffelse efter den anden på grund af overvægten, klarede han sig igennem livet ved at gemme sig bag en facade som den glade og tykke dreng. – Inderst inde var jeg ulykkelig, og jeg forsøgte at opretholde en facade over for omverdenen, forklarer Jørn Kou Jørgensen.

Sidste år gennemgik Jørn en fedmeoperation på Aleris-Hamlet Hospitaler i Aarhus, der hjalp ham med at tabe 70 kilo. – Jeg gik fra at veje 162 lidt før operationen til at veje 92 kilo i dag. Nu er jeg rigtig lykkelig. Og jeg kan godt se, at jeg levede mit liv på en stor løgn inden operationen, siger han.

For stor til gokart

Jørn Kou Jørgensen ville de samme ting som kammeraterne, men på grund af de mange ekstra kilo var det ikke nemt at leve et liv som alle andre. – På grund af min overvægt måtte jeg pænt stå over, når vennerne kørte gokart, og livet som svært overvægtig var heller ikke foreneligt med forlystelsesparker, forklarer kundeservicemedarbejderen og fortsætter: – Naturligvis var jeg skuffet over ikke at kunne være med, men jeg tog det altid på overfladen med et smil.

Heller ikke i nattelivet var de 162 kilo en oplagt wingman. Mens Jørns kammerater havde held hos det modsatte køn, var der aldrig nogen, der viste ham interesse. Det gjorde heller ikke selvtilliden større.

Var sur på verden

For Jørn Kou Jørgensen blev erkendelsen et vendepunkt, da han langt om længe blev overbevist om, at en fedmeoperation var det rigtige. I juli 2013 fik sønderborgenseren foretaget en såkaldt gastric bypass fedmeoperation, der ændrer mavesækkens funktion, så man opnår en hurtigere mæthedsfornemmelse. – Det er fantastisk. Jeg fortryder kun, at jeg ikke blev opereret for mange år siden. Livet er sjovere, når man ikke hele tiden skal bruge tiden på at være sur på verden, fortæller en tilfreds Jørn Kou Jørgensen.

Efter Jørn har nået en normal vægt, er overskuddet til at møde nye mennesker blevet større, og i dag er han ikke bange for, hvad fremmede tænker, når han møder dem.

Måtte selv betale

Tidligere kunne mange svært overvægtige danskere få en fedmeoperation på det offentliges regning. Efter reglerne på området er blevet ændret, er mange afskåret fra den mulighed, og derfor blev Jørn Kou Jørgensen nødt til selv at betale for operationen på et privathospital. Han er yderst tilfreds med forløbet hos Aleris-Hamlet, der foretog operationen.

– Jeg var positivt overrasket over mit møde med privathospitalet, hvor jeg følte mig meget velkommen og ikke bare som et nummer i rækken. Mine faste kontaktpersoner fulgte og servicerede mig gennem hele forløbet både før, under og efter behandlingen, forklarer han.

Gastric bypass er en kikkertoperation, som kombinerer deling af mavesækken i to lommer med en delvis frakobling af tyndtarmen. Dermed opnås både øget mæthedsfornemmelse og en forringet evne til at optage føden hos den opererede, hvorved vægttab muliggøres over tid.

Læs mere her

Midaldrene ægtepar starter sundhedsklub og temarejser.

www.kosmovej.dk kan du se lidt om de forskellige tilbud fra parret. Det midaldrende ægtepar,Tonny og Joan, står bag sundhedsklubben Kosmovej. Det grundlæggende i sundhedsklubben er at få ændret nogle af de dårlige livsstilsvaner, som vi alle har svært ved at lave om på. Det har du muligheden for med støtte fra personalet i Kosmovej, som alle har sundhedsfaglig baggrund.

Det handler både om vægttab, vægtøgning, rygestop, alkoholproblemer, at leve sundere, samtaleterapi, at lære at leve med kroniske lidelser, få styr på hverdagen samt Coaching i livsændringer. En bred vifte af tilbud, som kan opnås gennem Kosmovej.

Derudover tilbyder sundhedsklubben Kosmovej også temarejser. Tag væk i 11, 22 eller 33 dage på en af de mange temarejser, som Tonny og Joan også står bag i sundhedsklubben.
Tonny og Joan fandt det ultimative sted på en af deres egne rejser. De elsker at rejse rundt i Spanien og nyde varmen og den specielle Spanske stemning.

På en af deres ferier, boede de i en lille by kaldet La Pineda, ca. 100 km fra Barcelona. Hotellet viste sig, at være, et fantastisk ressort på hele 9000 kvadratmeter, med et overflødighedshorn af wellness og fitness-muligheder, i det 4000kvm. store Aquum spa-, fitness- og wellnesscenter, som har det absolut lækreste indenfor wellnessbade, spaområde, fitnessmuligheder, kropspleje og behandlinger.

Tonny og Joan blev så begejstrede for stedets mange muligheder, at de besluttede at arrangere eksklusive kurophold, en kombination af Temarejser og ferieophold. Et kurophold med temaer, der alle falder ind under kategorien Sundt liv, Helse og Velvære. Temarejserne er et perfekt supplement til den eksisterende sundhedsklub Kosmovej.

Læs mere her

Italiensk skønhedsklinik åbner i Aalborg

Landets første diego dalla palma professional skønhedsklinik åbnede fredag den 7. november midt i Aalborg. Fokusset er på forkælelse og naturlige, dybdegående behandlinger. Det italienske skønhedskoncept diego dalla palma professional er netop til Danmark. Kosmetologen Camilla Nøhr og massøren Bitten Vendelbjerg Nielsen slog fredag den 7. november dørene op for konceptklinikken diego dalla palma professional på Vesterbro i Aalborg. Her kan kunderne forvente topmoderne italienske behandlinger og produkter.

I den kombinerede klinik og butik udfører Camilla Nøhr kosmetologiske ansigts- og kropsbehandlinger, og massøren Bitten Vendelbjerg Nielsen tilbyder massage kombineret med akupunktur og zoneterapi. Det er også muligt at købe de italienske hudplejeprodukter med hjem. Lokalerne vil desuden blive benyttet til at undervise andre kosmetologer i konceptet diego dalla palma professional. Skønhedsklinikken holder åbent alle hverdage 10-17.30 og lørdage 9-13.

Naturlig skønhedspleje

28-årige Camilla Nøhr, der kommer fra Vodskov, har igennem seks år drevet virksomheden CS Beauty. Nu har hun også fået agenturet på diego dalla palma profesional i Danmark, og med åbningen af klinikken håber hun at gøre andre kosmetologer og potentielle forhandlere opmærksomme på mærkets store potentiale.

– Jeg tror, konceptet har en lys fremtid i Danmark. Der er allerede mere end 1100 klinikker i Italien, og succesen bunder i metoder, der er udviklet igennem mere end 50 års arbejde og forskning. Grundlæggende handler det om at arbejde med kroppen på dens egne præmisser og uden brug af hormoner, forklarer hun og giver et eksempel på en af diego dalla palma professionals behandlingsmetoder:

– På bare 30 dage kan vi hjælpe kvinder med at opnå en markant brystopstramning. Mange kvinder oplever at miste fylde i barmen efter en graviditet eller et vægttab, og her kan vi med vores særlige program genskabe mange af de forsvundne fedtceller i brystet ved hjælp af aktive ingredienser og opstrammende brystmasker.

I klinikkens første uger vil der være en række åbningstilbud. I uge 46 og 47 kan kunderne spare 25 procent på alle behandlinger. Desuden kan man for 199 kroner prøve en detox ansigtsbehandling, og for 399 kroner kan man forkæle sig selv med en helkropsmassage inklusiv ansigts- og hovedbundsmassage. Behandlingerne koster normalt henholdsvis 499 kroner og 699 kroner.

diego dalla palma professional på Vesterbro 46 i Aalborg indrettes i sort og hvidt med italienske designermøbler og er Danmarks første klinik fra det anerkendte mærke. Alle behandlinger og produkter er unikke i Danmark.

Nu kan du selv måle dit kolesteroltal!

Alarmklokkerne bør ringe for alvor hos hver tiende dansker, hvis man skal tro på tallene fra en stor undersøgelse gennemført blandt 20.000 københavnere.

Undersøgelsen viste nemlig, at hver tiende dansker går rundt med et kolesteroltal på 7 eller derover! Ligeledes viste undersøgelsen, at 70 % af den danske befolkning over 35 år har et kolesteroltal på 5 eller derover.

Desuden er forbruget af kolesterolsænkende medicin steget med 30 % på et år, og mere end 300.000 danskere var sidste år i behandling med kolesterolsænkende medicin (kilde: Danmarks Apotekerforening).

Et for højt kolesterol tal er derfor blevet en fast og alvorlig hverdagsfaktor for rigtig mange mennesker.

Med en helt ny og handy kolesterol monitor, ’multiCare’, er det nu muligt selv at måle sit totale kolesteroltal hjemme, når det passer ind i programmet.

Kolesterol fra flere sider

Man kan sige, at kolesterol både er godt og skidt. På den ene side er kolesterol nemlig udgangspunkt for dannelsen af hormoner, galdesyrer og D–vitamin og er dermed uundværligt. Derudover indgår kolesterol som en vigtig faktor i den omgivende membran i hver eneste celle i kroppen. På den anden side er et højt totalkolesterol målt i blodet en risikomarkør for hjerte– og kreds–løbssygdomme.

Hvor højt må kolesteroltallet være

Kolesteroltallet skal være under 5 hos raske mennesker
Hjerteforeningen anbefaler, at kolesteroltallet skal være under 5 hos raske mennesker. Dog skal tallet sammenholdes med en persons risikofaktorer.

Jo flere risikofaktorer en person har for hjerte–karsygdomme, des vigtigere er det at have et lavt kolesteroltal. Der er størst risiko for at få en blodprop eller en anden hjerte– eller kredsløbssygdom, hvis man i forvejen har en hjertekar–sygdom, eller hvis man har sukkersyge. Her anbefales et endnu lavere kolesteroltal på højst 4,5.

Andre risikofaktorer for hjertekar–sygdomme er rygning, overvægt, forhøjet blodtryk, øget fedtfordeling omkring maven, familiær disposition til hjertekar–sygdomme og lav motionsaktivitet.
Jo flere risikofaktorer en person har, des større sandsynlighed er der for at få en blodprop, oftest i hjernen eller hjertet.

Kolesterol dannes i kroppen og findes i den mad, vi spiser. For at sænke sit totale kolesteroltal kan man heldigvis selv gøre meget. Først og fremmest kan man spise sundere kost med et mindre indhold af den mættede fedt, som findes i smør og andre fede mejeri– og kødprodukter. Derimod viser det sig, at de umættede fedtsyrer som findes f.eks. i fisk, avokado, nødder og de fleste vegetabilske olier, har en god virkning på kolesteroltallet og skal derfor for størstedelen erstatte de mættede fedtsyrer.

I øvrigt er det vigtigt med bevægelse mindst ½ time dagligt, og derudover ½ times aktivitet hvor pulsen kommer op, mindst 3 gange om ugen. Indtagelse af fiberrig mad som f.eks. rugbrød og frugt og grønt (6 stk. dagligt) er også vigtig for at få sit kole–steroltal ned eller holde det lavt. Ligeledes vil et vægttab påvirke kolesteroltallet gunstigt.

Sundhedsfremmende og forebyggende tiltag er virkelig kommet på dagsordenen mange steder
Flere og flere får desuden tilbudt sundhedsordninger og helbreds–tjek igennem deres arbejdspladser. Herved får den enkelte typisk god indsigt i områder som f.eks. blodtryk, blodsukkerniveau og det totale kolesteroltal. Derudover kan personen være så privilegeret, at tjekket ligeledes indeholder en rådgivende samtale, der tager udgangs–punkt i de konkrete resultater.

Hvis sundheds– eller helbreds–tjekket har vist, at det totale kolesteroltal er for højt, er det nu blevet muligt selv at måle sit kolesteroltal. Det kan være rigtig praktisk selv at kunne følge op på, om lægens råd om kost, motion og evt. medicin nu har virket om det totale kolesteroltal er faldet.
Det sparer tid og giver konkret viden om virkningen af evt. sundhedsrettede tiltag. Dog er det vigtigt, at både en evt. opstart og/eller regulering med kolesterolsænkende medicin, kun sker i samarbejde med lægen.

multiCare er en helt ny kolesterolmåler, der via en enkelt bloddråbe kan vise det totale kolesteroltal på ca. 1 minut. multiCare leveres med 5 kolesterolstix og 5 nåle og sælges for 895 kr. på www.webdrugstore.dk

Af: Charlotte Søeberg, speciallæge i almen medicin i samarbejde med MediGroup
 

Læs mere her

Sygeplejerske smed sin mavesæk i skraldespanden

Inden sin fedmeoperation vejede Lotte 107 kg – fordelt på blot 162 cm. Siden hun fysisk smed et stort stykke af sin mavesæk i skraldespanden, er hun gået fra størrelse 48 til 38 og har gennemført flere halvmaratonløb. Næste mål er en halv ironman. 41-årige Lotte Thomsen Rydahl fra Højbjerg var ikke overvægtig som barn, men da hun i gymnasiet fik job i en pølsevogn, gik det galt. Mors madpakker blev skiftet ud med burgere, pølser og sodavand, og grunden blev lagt til 25 års svær overvægt. – Det er jo ikke raketvidenskab. Hvis du tager på, er du enten forud med at spise eller bagud med at gå på toilettet. Og jeg spiste så meget, at en havnearbejder ville få svært ved at følge med, griner århusianeren, der med egne ord altid har været ’den glade pige’. I årene som overvægtig var hun dog langtfra i så godt humør indvendigt som på facaden. Ikke mindst derfor har Lotte prøvet de fleste slankekure. – Kålkuren, sult-dig-selv-kuren, suppekuren og mange andre. På et tidspunkt tabte jeg faktisk 25 kg, men tog bagefter 50 på, så det turde jeg ikke prøve igen, sukker hun.

– Jeg har altid haft svært ved at styre kalorieindtaget. Og jo større maven blev, jo mere sulten blev jeg. Så selvom jeg var aktiv, sneg kiloene sig bare på. Især under graviditeten. Jeg havde en forkærlighed for chokolade og blev 30 kg tungere. Selvom jeg altid har været en humørbombe udadtil, var jeg ofte ked af det indvendigt på grund af de mange kilo, siger den 41-årige intensivsygeplejerske på Aarhus Universitetshospital, der i dag betegner sig som ’helt igennem glad’.

Skræmt, da vægten passerede 100

Vendepunktet blev den sommer, hvor vægten rundede 100 kg. – Her blev jeg for alvor bekymret for mit helbred. Jeg er kun 1,62 høj, så jeg var efterhånden rigtig langt over min idealvægt. At jeg stort set ikke kunne skrue mig ned i forlystelserne i Djurs Sommerland, gjorde det bestemt ikke bedre. Samtidig begyndte familien at stikke til mig, så nu skulle det være slut, fortæller Lotte, som med et Body Mass Index (BMI) på 40,6 var svært overvægtig. Alligevel kunne hun ikke få en fedmeoperation på det offentliges regning. Her er kravet et BMI på mindst 50, eller at man lider af følgesygdomme. Derfor valgte Lotte selv at betale for en gastric sleeve fedmeoperation på privathospitalet Aleris-Hamlet i Aarhus. Pengene lånte hun af sine forældre.

– Det er min erfaring, at en sleeveoperation ofte er det bedste valg, når overvægten udelukkende skyldes overspisning. I lang tid gik jeg rundt med materiale om de forskellige operationer, som jeg ofte drøftede med kollegerne, siger sygeplejersken, der også har taget initiativ til en Facebookgruppe for sleeveopererede. – Kun et par medlemmer har oplevet alvorlige komplikationer. Den ene er opereret i udlandet, og så er hjælpen desværre langt væk, advarer Lotte, som selv smed den bortopererede del af mavesækken i skraldespanden. – Det var vigtigt, for den har aldrig gjort mig noget godt, forklarer hun.

Væk med konstant sult

Operationen blev startskuddet til et varigt vægttab på 40 kg samt et sundt og slankt liv, hvor Lotte ikke længere behøver købe sit tøj i specialbutikker. Selv skostørrelsen er krympet. – Det mest mærkelige var nok, at den lille stemme bag øret forsvandt. Førhen bildte den mig ind, at jeg var sulten hele tiden. Nu er den væk, og jeg savner den ikke, konstaterer hun. – Det er dog stadig ikke altid lige nemt, for en gang imellem spøger de gamle vaner stadig, og så skal man kæmpe imod. Jeg plejer altid at sige, at man kun bliver opereret i maven og ikke i hovedet. Operationen giver ikke mulighed for at spise, hvad man vil, men er en hjælpende hånd til at lægge livsstilen om og undertrykke den evindelige sult, forklarer Lotte.

Og livsstilen er i høj grad omlagt. Nu dyrker Lotte zumba en håndfuld gange om ugen og har gennemført to halvmaratonløb. Næste mål er en halv ironman. – Jeg giver mig stadig lov til at spise usundt en gang imellem. Men med sund mad til daglig holder jeg gejsten oppe og den gamle livsstil nede, og motionen gør mig glad i låget og giver mentalt overskud til at gøre det rigtige. Det vigtigste er, at jeg nu kan leve et aktivt liv med min datter. Jeg er meget opsat på, at hun skal få nogle gode vaner, så hun ikke ender i samme situation som mig.

Fakta: Gastric sleeve er en kikkertoperation, der muliggør vægttab ved at begrænse fødeindtagelsen og mindske sultfølelsen. Ved operationen fjernes størstedelen af mavesækken, som dermed får form som et langt ærme, der kan rumme mellem 50 og 200 ml. Da mavesækken samtidig beholder sin funktion, kan man indtage mindre føde end tidligere og opnår en hurtig og langvarig mæthedsfornemmelse. Der gribes ikke ind i tarmsystemet, hvilket nedsætter risikoen for bl.a. tarmforsnævring, fejlernæring, afkalkning af knoglerne samt blod-, vitamin- og proteinmangel. De få, der ikke taber sig tilstrækkeligt, kan få operationen omgjort til en gastric bypass. Yderligere information findes på www.aleris-hamlet.dk.

Læs mere her

Mænd taber sig mere end kvinder

Forskningsnyhed på Go–motion.dk:

Go–motion.dk udgiver bl.a. forskningsnyheder indenfor motion og sundhed. Denne forskningsnyhed fortæller om hvorfor der er stor forskel på vægttab for mænd og kvinder.

Stor forskel på vægttab
På trods af samme øgning i energiforbrug efter fysisk aktivitet oplever mænd og kvinder store forskelle i det resulterende vægttab.

På Kansas Universitet i USA har forskere undersøgt kønsforskelle i de to køns evne til at opnå vægttab i forbindelse med øget fysisk aktivitet.

Kosten blev ikke reguleret i undersøgelsen.
 

Læs mere her

Slank inden sommer

Om en lille måneds tid begynder shorts og korte kjoler at indtage gadebilledet. Men hvordan slipper du af med vinterens ophobede fedtdepoter uden at gå helt i gråt Det kan du få inspiration til på et informationsmøde onsdag den 30. april kl. 19 i Voxeværket i Roskilde Påsken har overvejende vist sig fra sin solrige side, og udendørsaktiviteterne har trukket mange uden for i haver og i naturen. Solens varme varsler sommerens komme, men ikke alle ser frem til badeferier og offentlig fremvisning.

Du er ikke alene
Hvis du er en af de mange danskere, der gruer for at åbne garderobeskabet med sidste års sommertøj, så er der trøst at hente, for du ikke alene.

Hvert forår går et utal af danskere på den ene slankekur efter den anden for at blive klar til sommersæsonen. Ugebladene og diverse TV-shops lokker med alle mulige tips og produkter, men hvad skal man vælge

Ikke to mennesker er ens
– Vi er alle forskellige, og den samme slankekur passer ikke til alle. Det handler derfor om at finde ud af, hvad der passer til den enkelte. Har man for eksempel en stresset hverdag og svært ved at finde tid til planlægning af sund mad Eller har man fået en dårlig vane med trøstespisning
– Den slags spørgsmål er vigtige at få afdækket, så man kan få opstillet en plan for overkommelig ændring af vanerne, fortæller Annett Jeppsson, der er sygeplejerske og ernæringskonsulent.

Hun har gennem rådgivning samt regelmæssige samtaler med vejning og måling det sidste år rådgivet flere end 50 kvinder og mænd til vægttab og livsstilsændringer. Størstedelen har tabt mellem 10 og 20 kilo.

Vægttabsvejledning efter temperament
– Nogle vil helst have personlig og individuel vejledning. Andre har det godt med at komme i en gruppe, hvor man kan udveksle idéer og give hinanden dét lille skub, der indimellem skal til for at komme i gang med noget nyt, fortæller Annett Jeppsson, der tilbyder både individuelle forløb samt vejledning i grupper.

Informationsmøde om vægttab
Hvis man gerne vil i gang med at tabe sig, inden solen står for højt på himlen, kan man komme til gratis informationsmøde onsdag den 30. april kl. 19.00 i Voxeværket på Københavnsvej 81 i Roskilde.

Her sætter Annett Jeppsson fokus på overvægt og kostvejledning, ligesom hun giver eksempler på nogle af de vægttabsprogrammer og gode råd, der med fordel kan anvendes af forskellige mennesker alt efter behov og arbejdssituation.

Kursus for hold
På mødet kan man også få mere at vide om et kursusforløb, der starter i maj.
– Kurset er udviklet til et mindre hold, hvor vi gennemgår kost- og motionsproblematikker. Vi kommer
også ind på nogle af de faktorer, der gør det svært for mange at holde et vægttab. Deltagerne bliver
vejet og målt, og de får råd og redskaber til at holde vægttabet bagefter.
– Og lige som ved de individuelle forløb tager rådgivningen udgangspunkt i det enkelte menneskes
vaner og hverdag. Dermed får vi de bedste resultater, understreger Annett Jeppsson.

Faktaboks: Annetts slanketips
1. Når du skal kickstarte dit vægttab, så vælg en kur og motionsform, der passer til dit temperament
og din livsstil.
2. Selvom dit vægttab er gået i stå, så hold fast i dine nye vaner. Din vægt kan svinge engang imellem,
og derfor er det vigtigt at holde motivationen oppe.
3. Fokuser på at ændre din levemåde og ikke kun på selve vægttabet. Et varigt vægttab kan godt
kombineres med et hurtigt vægttab under kontrollerede forhold.
4. Få en træningspartner og udnyt fællesskabet og konkurrence-genet til at få motivationen frem.

Læs mere her

Claus droppede dårlige vaner og tabte 85 kilo

I 2008 nåede Claus Blynert en vægt på hele 185 kilo, men efter en effektiv slankekur og en fedmeoperation tabte han sig 85 kilo. En skæv livsstil fra barnsben har ifølge ham selv skylden for overvægten. I en stor del af sit nu 43-årige liv levede Claus Blynert som svært overvægtig. Men siden 2008 er det stille og roligt gået den rigtige vej med badevægtens nål, og i dag vejer han omkring 100 kilo – hele 85 kilo mindre end for blot fem år siden. Kampen har dog ikke været uden udfordringer: – For mig var det bestemt ikke den nemme løsning, men den absolut sidste løsning, for ellers havde jeg nok ikke været i live i dag, siger Claus Blynert, der giver en misforstået omsorg og dårlige vaner skylden for overvægten. – Mine forældre blev skilt, da jeg var meget lille, og de ville begge gøre det bedst muligt for mig. Og det betød, at jeg fik kager og slik, når jeg ville. Det havde jeg ikke styrke til at modstå så ung, som jeg var. Desuden flyttede jeg tidligt hjemmefra, og det var jeg ikke moden nok til. Det, der var weekendmad for andre, var hverdagsmad for mig, forklarer Claus Blynert.

Utallige slankekure

Claus Blynert har gennemgået den ene slankekur efter den anden, men efter hvert vægttab endte det alligevel med, at han tog det samme på plus lidt mere. I 2008 fik sygdom i den nærmeste familie dog Blynert til at åbne øjnene. – Jeg havde kørt mig selv hårdt på arbejdet halvandet års tid inden. Og da min mor blev alvorligt syg, fik det mig til at tage en beslutning om, at jeg måtte passe bedre på mig selv, hvis ikke min familie skulle miste mig, siger han.

Umiddelbart havde Claus Blynert stor succes med sin livsstilsændring i 2008, og han tabte sig mere end 20 kilo på et par år. Men først da han gennemgik en gastric bypass fedmeoperation på Aleris-Hamlets hospital i København, skete der for alvor noget i kampen mod kiloene. – Operationen mindskede mavesækken, så jeg hurtigere fik en mæthedsfornemmelse. Det viste sig, at det var det støtteværktøj, som jeg havde savnet i mine tidligere forsøg på at tabe mig, forklarer Claus Blynert, der også peger på rådgivningen fra Aleris-Hamlet, som afgørende for succesen. Aleris-Hamlet Hospital i København har gennem hele processen støttet Claus Blynert med råd og vejledning i forhold til primært kost og motion.

Kræver stor mental indsats

Når Claus Blynert tidligere havde tabt sig over en periode, havde han stadig et behov for at spise for tre, men det har indsnævringen af mavesækken ændret på. – Det krævede en stor mental indsats at forberede sig på den store livsstilsændring – en forberedelse, som er nødvendig for, at vægttabet kan blive en succes. Hvis man ikke er hundrede procent opsat på, at det skal lykkes, kommer man ingen vegne. Operationen er kun et hjælpemiddel, ikke et mirakelmiddel, fastslår han. Claus Blynert var nødt til at tabe sig, så han vejede 145 kilo inden operationen. Hvis man ikke taber sig, er de indre organer placeret på en uhensigtsmæssig måde, og det kan give komplikationer i operationen.

En af de største omvæltninger, som Claus Blynert har mærket, er, at han nu nemt kan gå på trapper igen. Inden vægttabet var det en kamp, men nu springer han nærmest op. Claus Blynert arbejder i dag blandt andet med at vejlede privatpersoner og ansatte i virksomheder i at få en sund livsstil. Han har haft eget firma siden 2011.

Læs mere her

Image Coach og Cambridge Vægtplan Konsulent fra Tilst går nye veje for at hjælpe overvægtige med at blive flotte, slanke og selvsikre.

Image Coach Else Gammelgaard Madsen har siden 1993 med stor succes afholdt kurser i hele landet indenfor personlig velvære, farveanalyse, stil, image, garderobeopbygning, make-up og hudpleje, samt ikke mindst kostomlægning og positiv tænkning. Nu ønsker Else Gammelgaard Madsen at kunne hjælpe og støtte endnu flere mennesker som kæmper med at tabe sig eller holde vægten stabil.

Fra sit firma Nyt Image, tilbyder Else Gammelgaard Madsen foruden coaching og personlige Cambridge Vægtplan konsultationer, nu også en bred vifte af online kurser og vægtplan programmer som lover vægttab og større selvtillid. Teorien bag Nyt Image konceptet er, at det handler om at starte der hvor problemet er, nemlig i hovedet og tankerne. På den måde kan man opnå et godt forhold til både krop og mad og få helt ny selvtillid og glæde. De fleste overvægtige mennesker, som har prøvet alle mulige slankekure, ved at overvægt er mere end et spørgsmål om mad og vægt. Er det selvtilliden der lider under overvægten, eller er overvægten et resultat af lav selvtillid

Helhedskoncept

Nyt Image er et helhedskoncept der lærer den enkelte at tage vare på sig selv fra inderst til yderst. Det tilbyder deltagerne at få et naturligt forhold til mad, lære om farver og stil, samt positiv tænkning. En meget vigtig side af en vægtplan er at blive ven med sig selv, visualisere positive fremtidige situationer og have en positiv indre dialog. Flertallet af overvægtige mennesker tænker negativt om sig selv og har ingen positive forventninger til fremtiden, fordi de har oplevet så mange nederlag, både fra andre og i forhold til sig selv.

Ved at lære at vende negative tankemønstre til positive, tænke positivt om sig selv og visualisere positive, livsbekræftende oplevelser lærer deltagerne at tackle de vanskelige situationer der før har været ensbetydende med nederlag. Det er en positiv selvforstærkende virkning der bliver sat i gang og kurset lægger stor vægt på den mentale side, idet filosofien er, at det er med hovedet man slanker sig – ikke med maven.

Alle kan deltage

Der er nogle mennesker, som af forskellige grunde ikke ønsker at tilmelde sig traditionelle kurser indenfor slankning eller personligt velvære. Det kan være tidspunktet, som ikke passer ind i deres kalender, men det kan også være fordi, at man måske er genert over at vise andre mennesker, at man har behov for at blive slankere eller ønsker at få gode råd om farver og stil. Derfor har Else Gammelgaard Madsen nu valgt at satse på online kurser som alle er kombineret med tæt opfølgning og coaching via et lukket og brugervenligt online undervisningsprogram kombineret med personlig coaching.

Samarbejde

For at kunne tilbyde et effektivt og videnskabeligt dokumenteret vægttab har Else Gammelgaard Madsen siden 2012 samarbejdet med Cambridge Danmark A/S. Cambridge Vægtplan er et 5 trins program, som med stor fordel kan kombineres med online Tab i Vægt og Hold Vægten programmer fra Nyt Image. Kurserne kan følges som supplement til personlige konsultationer og vejning hos en uddannet akkrediteret vægtplan konsulent uanset hvor i landet man bor. Med en dygtig image coach med mange års erfaring inden for farver, stil og kostvaner, giver det tilsammen et stærkt koncept som kan gøre os alle smukkere og ikke mindst slankere blot ved at tænde for computerne og følge kurset. Her tænker Else Gammelgaard Madsen ikke kun på alle os danskere, idet hun allerede har kursister i både Sverige, Norge, Grønland og Brasilien som følger et eller flere af hendes online kurser og uddannelser.

Opfølgningskursus

Når vægttabet er i hus er der mulighed for et opfølgningskursus med månedlige temaer for at bevare vægttabet og fortsætte det positive spor, deltagerne er begyndt på. Opfølgningskurset tilbyder en serie af spændende teknikker med selvudvikling, farvernes indre og ydre påvirkning, tørklædebinding, make-up tips, kvindeidealet gennem tiderne og meget, meget mere. Målet er at give så mange mennesker som muligt mulighed for at opleve sig selv som flotte, slanke og selvsikre. Se mere om Cambridge Vægtplan programmet og Nyt Image flot og slank konceptet på www.nytimage.dk

Læs mere her