Kursister får toptunet deres immunforsvar til at tage kampen om mod kræft

På Vejlefjord Hotel og Rehabiliterings Center deltager 10 kursister d.23. – 24. sept. i et 2 dages kursus med den nyeste viden om grøn og naturlig kost til kræftramte og deres pårørende.

Kurset omhandler vigtigheden af sunde fedtstoffer, gode proteinkilder, spirer, økologi, grønne juicer, veje til lindring af ubehag efter kræftbehandling og meget andet.

Udover 2 lækre frokoster i hotellets restaurant, får de 10 kursister også selv forklæde på og deltager i madworkshops, lærer tips og tricks og får smagt på en masse vitalmad. Gennem en række oplæg får kursisterne nyttig baggrundsviden til at kunne toptune immunforsvar, kost, energi og vitalitet.

Kurset kan fungere som et supplement til evt. medicinsk behandling, således at energi og velvære højnes i en periode, hvor man ofte er meget træt og energiforladt. Men kurset er bestemt også ment som forebyggelse efter endt behandling. Et toptunet immunforsvar er det bedste våben mod kræftceller!

Vejlefjords unikke omgivelser med park, skov og strand og luksuriøse indendørs faciliteter indgår som en naturlig del af kurset.

2 af underviserne har netop denne sommer etableret egen klinik på Vejlefjord, nemlig læge Anna Iben Hollensberg (www.klinik360.dk) og kostvejleder Hanne Heinrich (www.heinrich.dk). Den tredje underviser er sygeplejerske og kostvejleder Anne-Marie Mortensen (www.madibalance.dk) fra København. Alle 3 undervisere har arbejdet med klienter igennem mange år.

Læs mere her

Kursister får toptunet deres immunforsvar til at tage kampen om mod kræft

På Vejlefjord Hotel og Rehabiliterings Center deltager 10 kursister d.23. 24. sept. i et 2 dages kursus med den nyeste viden om grøn og naturlig kost til kræftramte og deres pårørende.

Kurset omhandler vigtigheden af sunde fedtstoffer, gode proteinkilder, spirer, økologi, grønne juicer, veje til lindring af ubehag efter kræftbehandling og meget andet.

Udover 2 lækre frokoster i hotellets restaurant, får de 10 kursister også selv forklæde på og deltager i madworkshops, lærer tips og tricks og får smagt på en masse vitalmad. Gennem en række oplæg får kursisterne nyttig baggrundsviden til at kunne toptune immunforsvar, kost, energi og vitalitet.

Kurset kan fungere som et supplement til evt. medicinsk behandling, således at energi og velvære højnes i en periode, hvor man ofte er meget træt og energiforladt. Men kurset er bestemt også ment som forebyggelse efter endt behandling. Et toptunet immunforsvar er det bedste våben mod kræftceller!

Vejlefjords unikke omgivelser med park, skov og strand og luksuriøse indendørs faciliteter indgår som en naturlig del af kurset.

2 af underviserne har netop denne sommer etableret egen klinik på Vejlefjord, nemlig læge Anna Iben Hollensberg (www.klinik360.dk) og kostvejleder Hanne Heinrich (www.heinrich.dk). Den tredje underviser er sygeplejerske og kostvejleder Anne-Marie Mortensen (www.madibalance.dk) fra København. Alle 3 undervisere har arbejdet med klienter igennem mange år.

Læs mere her

Børn skal lære at vaske hænder med nyt computerspil

Magnus & Myggen blæser i en ny kampagne til kamp mod bakterierne på børneafdelingerne i Region Hovedstaden.

Færre skal smittes på hospitalet
Der skal være færre børn og voksne, der bliver smittet med en infektion, når de er på hospitalet. Derfor lancerer Region Hovedstaden et Magnus & Myggen-spil, der går ud på at skyde bakterier ned med sæbebobler.

Kampagne målrettet 6- til 12-årige
Magnus & Myggen-spillet er en del af en kampagne målrettet børn fra seks til 12 år. Kampagnen skal lære børn og deres forældre om god håndhygiejne og være med til at mindske smitterisikoen for indlagte patienter.

230.000 børn skal vaske hænder bedre
Dårlig håndhygiejne er den største årsag til, at en ud af ti patienter får en infektion, når de er på hospitalet.

Tidligere kampagner og indsatser har rettet sig mod de ansatte personalegrupper samt voksne patienter og besøgende. Men hvert år bliver ca. 230.000 børn indlagt eller undersøgt på hospitalerne i Region Hovedstaden.

Sammen med deres forældre udgør børn en stor gruppe potentielle smittebærere, der endda er i tæt kontakt med nogle af de svageste patienter nemlig syge børn.

– I Region Hovedstaden gør vi alt, hvad vi kan for at sikre et højt hygiejneniveau på vores hospitaler og nedbringe antallet af de infektioner, som folk får, når de er indlagt, siger Kirsten Lee (R), der er formand for Region Hovedstadens kvalitetsudvalg og fortsætter:

– Vi har sat et politisk mål om at halvere antallet af infektioner inden udgangen af 2013. Og udover grundig rengøring efter internationale standarder, som vi bliver bedre og bedre til, er god håndhygiejne det vigtigste våben mod at smitte.

– De ansatte har selvfølgelig et særligt ansvar, men bakterierne skelner ikke mellem medarbejdere, patienter, børn eller voksne, siger Kirsten Lee.

Prøv selv på renehænder.dk
Det ny spil er tilgængeligt for alle på renehænder.dk , hvor man også kan se film om korrekt håndvask, lære vaske-hænder-sange og downloade tegneark med Magnus & Myggen.

Derudover kommer der plakater, tegneark og tegneserier i ventearealerne, hvor der kommer børn, på hospitalerne i Hillerød, Herlev, Hvidovre, Bornholm og Rigshospitalet samt på de psykiatriske centre, hvor der er børn i aldersgruppen.

Læs mere her

Sjælden sygdom afslører ny viden om kræftcellers vækst

En fuldstændig ukendt sygdom fik en gruppe canadiske forskere til at kontakte en ekspert i mavetarmhormoner ved Københavns Universitet. Sammen fandt de årsagen, og afdækkede et samspil mellem kropslige signalstoffer, som kan give endnu en brik i det globale puslespilsarbejde for at finde et våben mod kræft.

Polypper i tarmen er almindeligt
Professor i klinisk biokemi ved Københavns Universitet Jens Rehfeld er en af verdens førende eksperter indenfor mavens hormoner, især gastrin, som stimulerer produktion af mavesyre – og en canadisk forskergruppe valgte at kontakte ham, da de stod med en medicinsk gåde.

– Over 35 % af den voksne befolkning har polypper, små udvoksninger, i tyktarmen, forklarer Jens Rehfeld. De skyder frem, når der opstår små defekter i tarmens slimhinde. I sjældne tilfælde kan disse polypper også vokse i maven. Det kan give nogle géner, og kirurgen kan fjerne dem. Men de canadiske forskere stod med en ekstrem udgave af mavepolypper.

Patient havde ekstrem vækst af polypper
Candierne havde en patient, en 38-årig canadisk kvinde, som tre år tidligere var begyndt at udvikle polypper i mavesækken. De havde udviklet sig så ekstremt, at hun til sidst fik fjernet sin mavesæk for at overleve.

– Da vejede mavesækken 5,14 kg; en normal mavesæk vejer 140 gram, fortæller Jens Rehfeld.

– Canadierne spekulerede naturligvis på, hvad der kunne give en så ekstrem polypvækst, og da de havde målt høje niveauer af gastrin før operationen, forhørte de sig rundt i verden, om gastrin eller forstadiet, progastrin, kunne være en vækstfaktor. Vi er de eneste i verden, der kan måle progastrin, og derfor kontaktede candierne os. Canadierne havde en hypotese om, at patienten havde en kræftsvulst, som producerede progastrin og gastrin, som så stod bag fænomenet. Jeg forklarede dem, at i sig selv kunne hverken gastrin eller progastrin give den massive polypdannelse, og så satte jeg mig ned og tænkte mig om. Tilbage i 90’erne deltog jeg i nogle forsøg omkring signalstoffet EGF – Epidermal Growth Factor (slimhinde-vækst-faktor), hvor vi så, at for meget EGF stimulerer gastrin, som igen stimulerer EGF. Og så har du en ond cirkel, forklarer Jens Rehfeld.

En ond vækst-cirkel af signalstoffer
Desværre findes der endnu ikke en metode til at måle EFG i blodet. Men på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet er Sten Seier Poulsen rigtigt skrap til at lave immunhistokemiske billeder, dvs. billeder til hjælp indenfor diagnostik af abnormt voksende celler – fx kræft.

– Canadierne sendte os nogle prøver af både polypper og patientens blod. Vi målte ganske rigtigt høje mængder af gastrin, og Sten Seier Poulsens billeder viste tydeligt , at kæmpepolypperne havde kirteldannelser. De dannede altså hele tiden nye kirtler, og dér hvor polypperne voksede, i hjørnerne, fandt vi en kombination af gastrin og to receptorer, som opfanger EGF. Det betød, at det selvforstærkende EGF-gastrin-system var i fuld gang, siger Jens Rehfeld.

Kræft er uhæmmet vækst
Rehfeld forklarer, at denne form for ekstrem vækst netop er interessant i forbindelse med cancersygdomme i lunger og hele mavetarmen. Mange kræftsvulster producerer selv gastrin, men det er svært at finde ud af, hvor stor en rolle gastrin spiller for disse sygdomme.

– Og kan vi få en bedre forståelse af kræftsvulsternes uhæmmede vækst, præcis hvilke stoffer og molekyler er involveret, så har vi nogle steder, hvor vi kan forsøge at sætte ind med farmaceutiske stoffer, som fx hæmmer en vækstfaktor, siger Jens Rehfeld.

Endelig viser denne opdagelse, at de sjældne, usædvanlige og monstrøse udgaver af sygdomme kan blive øjenåbnere. De kan vise os helt nye sammenhænge for helt andre sygdomme, som er ret hyppige, og som måske ikke var blevet opdaget, hvis ikke vi tog os tid til de usædvanlige og enestående tilfælde.

Opdagelsen er publiceret i det videnskabelige onlinemagasin Nature Reviews Gastroenterology and Hepatology.

Samtidig har det videnskabelige selskab European Neuroendocrine Tumor Society besluttet at tildele Jens Rehfeld ‘The 2011 Life Achivement Award” for hans livslange bidrag til forståelsen af kroppens signalstoffer.

Læs mere her

Styrketræning hjælper overvægtige børn

Der er 200.000 overvægtige børn i Danmark, og hvert år kommer 8.000 til, viser nye tal. Fysisk aktivitet er en vej ud af overvægten, men de traditionelle idrætsformer er sjældent gearede til gruppen af overvægtige børn. Styrketræning matcher børnenes behov, både fysisk og psykisk.

I USA dør mange børn før deres forældre, fordi børnene er overvægtige og den tendens er på vej til Danmark.
Der mangler tilbud til de overvægtige børn. Forskellige former for fysisk udfoldelse er afgørende i kampen mod overvægten, men idrætstilbuddene skal være målrettede og tilpassede disse børn og det er de ikke i dag, siger René Budahl Hansen, der er KIDZ instructor og personlig træner.
Når børn dyrker idræt, bliver de ofte vurderet på, hvem der kommer hurtigst, højest eller længst. Her taber de overvægtige børn ofte, fordi de er tungere og langsommere. De bliver kede af det, og deres selvværd lider skade så frem for at hjælpe kan traditionelle idrætsformer faktisk være med til at fastholde en ond cirkel for disse børn.

Styrketræning ligestiller overvægtige børn
Der er behov for idrætsformer, som ligestiller overvægtige børn med normalvægtige, så de kan føle sig på lige fod med de andre. Det kan eksempelvis være styrketræning, som opbygger musklerne. Når muskelmassen øges, sættes fedtforbrændingen samtidig i vejret, og derfor er styrketræning et effektivt våben i kampen mod de overflødige kilo også hos børn.
Der findes en masse myter om, hvorvidt børn må styrketræne eller ej, og mange tror fejlagtigt, at styrketræning hæmmer børns vækst, og at de tager skade af at løfte vægte. Ny forskning viser imidlertid, at det ikke er mere skadeligt for børn at dyrke styrketræning end at spille fodbold, fortæller René Budahl Hansen.
Han tilføjer, at også folk, der arbejder professionelt med styrketræning til daglig, er usikre på, om børn må styrketræne og nogle træningscentre lukker slet ikke børn ind. Der er således behov for, at branchen som helhed bliver opdateret i forhold til, hvad børn kan og ikke kan.

Behov for uddannede instruktører
Børn kan fint starte med at styrketræne, når de er fyldt otte år. Det kræver dog, at der er personale i træningscenteret, som er uddannet til at hjælpe børnene og de fleste fitness-instruktører er ikke skolet til at træne børn.
Det er på tide, at branchen vågner op og tager et medansvar for børnene. Der mangler kompetente instruktører og maskiner, som er bygget til børn. Det er kun meget få centre, som har det. Nogle af de maskiner, de voksne anvender, kan børn også benytte, men det kræver, at der er en instruktør til stede, som har den nødvendige, faglige viden om, hvilke maskiner der kan anvendes, og hvordan de skal bruges af et barn, pointerer René Budahl Hansen.
Han ser et akut behov for fitness-instruktører, som har specialiseret sig i at træne børn korrekt. Instruktørerne skal have specifikt kendskab til barnekroppens funktion og udvikling og samtidig være børnepsykologisk rustede til at hjælpe børnene med at vinde kampen mod de overflødige kilo fedt.

Læs mere her

Malariaparasit i camouflagedragt snyder gravides immunforsvar

Det er lykkedes forskere fra Københavns Universitet og Rigshospitalet at afsløre, hvorfor malariaparasitter kan skjule sig for immunforsvaret hos gravide kvinder, hvor snylteren angriber moderkagen. Opdagelsen er en vigtig del af forskernes arbejde med at forstå den ofte dødbringende sygdom, og arbejdet for at udvikle en vaccine.

– Vi har fundet en sandsynlig forklaring på, hvorfor det tager gravides immunsystem så lang tid at opdage infektionen i moderkagen, fortæller Cand. scient. Lea Barfod, der arbejder sammen med professor Lars Hviid fra Center for Medicinsk Parasitologi ved Københavns Universitet.

– Parasitterne er nemlig i stand til så at sige at iklæde sig en camouflage-dragt, der forhindrer dem i at blive genkendt af immunsystemets antistoffer, som ellers burde bekæmpe dem. Så selvom immunforsvaret har alle de våben, der skal til for at bekæmpe infektionen i moderkagen, virker de altså dårligt, simpelthen fordi fjenden er så svær at få øje på. Det ironiske er, at camouflage-dragten også består af antistoffer, men af en type, der ikke deltager i bekæmpelsen af infektionen.

Malariaparasitten i krig med immunsystemet
Hvert 12. menneske på Jorden er smittet med malaria. Det svarer til 500 millioner, der bærer den lille snylter, som hvert år tager livet af en million mennesker.

Sygdommen har så høje omkostninger, fordi parasitten konstant prøver at udmanøvrere menneskets immunforsvar. Først gemmer den sig i de røde blodlegemer, som immunsystemet ikke tager sig af, fordi milten normalt filtrerer defekte blodceller fra. For at undgå dét møde, skyder parasitten en proteinkrog ud og hager sig fast i indersiden af blodkarvæggen – og selv hvis immunsystemets antistoffer ødelægger én proteinkrog, så har snylteren over 60 forskellige i sit arsenal. Én af dem er netop specielt udviklet til at hage sig fast i moderkagen hos gravide. Og alt imens kampen står på, formerer parasitten sig og inficerer stadigt flere røde blodlegemer, som normalt skal transportere næring og ilt rundt i personens krop.

“Der kæmpes fra hus til hus”
– Det er en slags avanceret gemmeleg, hvor det for parasitterne hele tiden gælder om at finde nye måder, så antistofferne ikke kan genkende dem siger Lars Hviid. En slags by-guerillakrig, hvor der kæmpes fra hus til hus.

– Et eksempel er netop parasitternes evne til at gemme sig i moderkagen hos gravide: Første gang en afrikansk kvinde bliver gravid, er hendes moderkage en ny mulighed for parasitten for at gennem sig – et nyt hus så at sige, og det på en måde, så immunsystemet ikke kan opspore den. Det tager noget tid, før immunsystemet kan nå at reagere på den nye trussel, og i mellemtiden gør den camouflerede parasit skade på både den gravide kvinde og især hendes ufødte barn.

Forskerne vil nu undersøge, om malariaparasitten også bruger sin camouflagedragt på andre tidspunkter under en infektion.

– Måske er det ikke kun parasitterne i moderkagen, der kan gemme sig på denne måde, siger Lars Hviid. Det tager nemlig kroppen overraskende lang tid at udvikle beskyttelse mod malaria, og er det nye trick vi har opdaget en del af forklaringen Det er vigtigt at afklare om det forholder sig sådan, både for vores forståelse af malariasygdommen generelt, men i høj grad også for vores bestræbelser på at udvikle vacciner mod sygdommen.
Vi får travlt i den kommende tid.

Lea Barfod og Lars Hviids opdagelse er netop udgivet af det højt ansete amerikanske tidsskrift Proceedings of the National Academy of Sciences of the United States of America.

Læs mere her

STOP fedt hysteriet NU!

Fedsyrerne i MK Olie tilfører en masse vigtige næringsstoffer til vores krop og gør os på den måde smukke og sunde indefra og ud. Det er dét, vi kalder for KostMetik.
Skønhed indefra.

Stop aldringsprocessen
Vi påvirkes naturligvis af vore gener, men de færreste er klar over, hvor vigtig en rolle de essentielle fedtsyrer spiller for vort udseende. Nogle af de faktorer, der kan sætte skub i aldringsprocessen allerede i puberteten – er forkert kost og for lidt motion, hvilket gør underhudsfedtet tykkere og får det til at bule ud de forkerte steder.

For at komme appelsinhuden til livs, er det vigtigt at give cellerne al den næring og væske de behøver. Der skal tilføres ilt, vand, essentielle fedtsyrer, vitaminer og mineraler indefra, for at alle celler i kroppen skal fungere optimalt. Antioxidanter er også vigtige, fordi de opfanger og uskadeliggør de skadelige stoffer, der gør vævet uelastisk. Uden antioxidanter ville vores krop blive gammel på meget kort tid.

Ingen bryder sig om at konstatere, at kroppen pludselig begynder at ældes alt for hurtigt og at den spændstighed og energi, som man havde, da man var yngre, er ved at forsvinde. Huden på balder, lår, mave eller overarme har fået struktur som skallen på en kæmpeappelsin og det er surt at opdage, at man efter en periode med stress, for dårlig søvn, forkert mad eller for lidt motion pludselig ser flere år ældre ud. Men løsningen kan være langt nærmere, end de fleste tror.

Et vigtigt våben mod appelsinhud og slapt væv
I underhuden ligger der et lag fedt, der fungerer som kroppens isolation og polstring. Fedtet ligger indkapslet i små rum mellem overhuden og musklerne, hvis vægge består af bindevævshinder. Som årene går, bliver bindevævet stivere og trækker sig lidt sammen, så der opstår de små karakteristiske fordybninger i huden også kendt som appelsinhud.

Det mellemste lag i huden – dermis – indeholder bl.a. kollagen og elastin, der giver form og elasticitet til huden samt talgkirtler, der tilfører huden fugt. Når vi bliver ældre, bliver kollagen- og elastinniveauerne mindre, og huden har derfor en tendens til at blive slap og appelsinhud ses tydeligere. Talgkirtlerne bliver også mindre aktive med alderen, og huden bliver mere tør og tynd, hvilket får appelsinhuden til at se værre ud.

Nogle af de vigtigste ingredienser i vores kost i den forbindelse, er de essentielle fedtsyrer.
De essentielle fedtsyrer er næringsstoffer, som vi skal have i vores kost hver dag hele livet igennem for bl.a. at bevare en sund hormonbalance, god fedtforbrænding, fin og sund hud, elastisk bindevæv, stærke muskler og hurtig regeneration af kroppens celler.

Sørg for at få dit daglige shot
Et dagligt indtag af de rigtige olier kan hjælpe dig til at få nok af de essentielle fedtsyrer, som øger din forbrænding samtidig med, at du tilfører kroppen en vigtig ingrediens til et velfungerende hormonsystem. Hormoner påvirker alting i din krop, og det er netop hormonerne, som er årsag til at uheldigt appelsinhudsfedt lagres der, hvor det lagres, og at kroppens forbrænding går ned. Hvis du kombinerer din daglige træning med et shot essentielle fedtsyrer, vil du være i stand til at påvirke dit hormonsystem i gunstig retning, og på den måde få et sundt værktøj til at komme af med overflødigt underhudsfedt og samtidigt øge forbrændingen naturligt.

I det øverste hudlag – epidermis – foregår den vigtigste cellefornyelse. Indtil ca. 25 års-alderen fornys hudcellerne ca. hver 15. 30. dag, men efterhånden som vi bliver ældre tager det dobbelt så lang tid. Alligevel nydannes huden hele tiden, og huden er derfor en af de vigtigste faktorer at påvirke, hvis du virkelig vil se en forandring i dit udseende. Også her spiller de essentielle fedtsyrer en vigtig rolle. De essentielle fedtsyrer øger kroppens fedtforbrænding og fremskynder regenerationsprocessen, således at hud og muskelcellerne fornyer sig hurtigere. Desuden sørger de for at din krop tilføres vitale næringsstoffer, der giver dig overskud til at udskifte gamle, uhensigtsmæssige vaner med en ny og sundere livsstil.

De essentielle fedtsyrer gør det også lettere for dig at rense affaldsstoffer ud af kroppen, når du træner, mindske væskeophobninger og opbygge nye hudceller alt sammen noget som bidrager til et yngre udseende og bedre form.

KostMetik – skønhed kommer indefra
Hvis vi skal se skønne ud på ydersiden, med en smuk, elastisk og fin hud, glansfuldt hår
og negle der ikke flækker så nemt, så er vi nødt til at give vores krop nogle ordentlige næringsstoffer, som holder cellerne i kroppen sunde og friske.
De umættede olier i MK Olie virker naturligt balancerende på hormonsystemet, skaber balance i blodsukkeret og gør at vi ikke går og føler os lækkersultne og får lyst til at spise slik og chips døgnet rundt. Fedsyrerne i MK Olie tilfører en masse vigtige næringsstoffer til vores krop og gør os på den måde smukke og sunde indefra og ud. Det er dét, vi kalder for KostMetik. Skønhed indefra.

MK Olie findes i 3 varianter; en til kvinder, en til mænd og en original/basis olie. De enkelte varianter er tilpasset særlige behov. Olien kan f.eks. blandes i smoothies, tilsættes i friskpresset frugt og grøntsagsjuice eller tages som en shot sammen med MK Aronia Organic.

Læs mere her