by Webmaster -

Ny behandlingsform i Danmark – lavfrekvente lydbølger tager smerterne

Lige nu sætter Rådet for Større Færdselssikkerhed fokus på hastighedens betydning for trafikulykker. Men selv efter ikke–dødsulykker kan følgerne være barske at leve med. Et ukendt, men højt, antal danskere er ramt af piskesmæld, som kan følge de involverede i mange år. En af de ramte er 40–årige Marianne Truelsen, der har fået hjælp af en ny behandlingsform.

Fra smerte til selvbestemmelse
I 1997 var Marianne involveret i et trafikuheld. Det førte til 10 år med sygemelding, stivhed og stærke smerter i lænd, skuldre, nakke og ryg. Indtil for nylig. Nu har Marianne nemlig fået et helt andet liv. Hun har været prøvekanin for en lydvibrationsbehandling, der er på vej til Danmark fra Norge. Efter ganske få ture på behandlingsmadrassen ser hendes liv helt anderledes ud:

"Behandlingerne har taget så meget af mine spændinger i nakke og skuldre, at jeg nu har et helt andet overskud", fortæller Marianne.
"Tidligere kunne jeg ikke koncentrere mig i mere end ½ times tid, så måtte jeg lægge mig med hovedpine sådan er det ikke mere. Nu kan jeg sidde foran computeren og først rejse mig, når jeg vælger at gøre det, ikke når nakke og skuldre tvinger mig til det".

Baseret på norsk forskning
Lydvibrationsbehandlingen er baseret på norsk forskning i helsebringende effekter af lavfrekvente lydbølger. Lydbølgerne går rigtig godt igennem væske og masserer derfor alle kroppens celler, fra huden gennem musklerne til de indre organer. Denne massage hjælper kroppen til at hjælpe sig selv.

"Lydvibrationsbehandlingen helbreder ikke lidelser men er rigtig god, når man vil afhjælpe muskelspændinger ved kroniske sygdomme", fortæller Niels K. Hansen, som arbejder for at få metoden udbredt i Danmark.

"Udover piskesmæld er der gode resultater med mennesker, der lider af blandt andet rygerlunger og rygsmerter. Behandlingen kan gøre livet lettere for de mange danskere, der lider af muskulære sygdomme, vi i dag ikke kender nogen behandling for".

Mød forskeren bag
På lørdag d. 27. oktober afholder Niels K. Hansen en åben konference, der skal udbrede kendskabet til lydvibrationsbehandlingen. Det er lykkedes at få den norske forsker, der står bag metoden, til at komme til København:

"Vi er meget glade for, at Olav Skille tager sig tid til at komme til konferencen. Jeg håber, at rigtig mange har lyst til at møde ham og høre mere om, hvordan behandlingen virker det er gratis at komme til konferencen", slutter Niels K. Hansen.

###

Konferencen
Konferencen om lydvibrationsbehandling finder sted lørdag d. 27. oktober kl. 10–16 på Nordatlantens Brygge, Strandgade 91, 1401 København K.

Lydvibrationsbehandlingen
Behandlingen foregår på en madras med vibrationshøjtalere placeret på strategiske steder. Alt efter lidelse udvælges en serie lavfrekvente lydbølger, som afspilles på cd. Behandlingen varer 23 minutter og er helt afslappende og uden bivirkninger. Lydbølgerne masserer alle kroppens celler og virker på muskulaturen, blodcirkulatione og niveauet af stresshormon i blodet. Se www.multivib.no

Hvad og hvor udbredt er piskesmæld
Piskesmæld er den populære betegnelse for den påvirkning, hoved og nakke er udsættes for, for eksempel når en pludselig opbremsning. Rent fysisk sker der en overstrækning og forstuvning af de bløde dele af halshvirvelsøjlen. Piskesmæld er en slags forstuvning af nakken, som medfører smerter og stivhed i nakke og skuldre. En del af de ramte udvikler whiplash syndrom, der bl.a. medfører kronisk hovedpine, nakkesmerter og træthed. Der findes ikke en bredt accepteret behandling for piskesmældsskader. Kilde: www.netdoktor.dk

Der findes ingen præcise tal for, hvor mange mennesker, der får piskesmæld efter færdselsulykker. Der er dog ingen tvivl om, at det er en udbredt tilstand. Sundhedsstyrelsen anslår, at cirka 16.000 danskere hvert år får så svære følger efter ulykker, at de må en tur på skadestuen. 5–6.000 af dem klager over nakkesmerter efter sammenstød mellem 2 biler. Kilde: www.sst.dk
 

Læs mere her

by Webmaster -

Organmassage – en effektiv alternativ behandling til dårlig mave, sure opstød og fordøjelses-problemer

"Lykken kommer fra to ting – ens mave og hvad man propper i den…" Don Quioxte

Don Quioxte vidste det. Alverdens kulturer har altid vidst det, og vi i det 21. århundrede gør klogt i aldrig at glemme det vi er på godt og ondt underlagt vores organers forgodtbefindende!

Har de det godt, spreder de ro, glæde og sundhed de opbygger og understøtter os. Fungerer vores organer derimod ikke godt, påvirkes ligeledes hele kroppen. Den belastes og lukkes gradvist ned ofte med sygdom til følge.

Stanley Rosenberg (Aut. Rolfer©) har arbejdet med og undervist i Organmassage i over 15 år. Han fortæller:" Organmassage arbejder egentlig med sundheden i hver eneste celle i kroppen, idet cirkulationen af blod, lymfe og andre væsker ligger til grund for alle kroppens funktioner. Optagelse af oxygen og ernæring sker via organerne udskillelse af affaldsstoffer sker via organerne, det er helt basalt."

Stanley Rosenberg har også på egen krop oplevet, hvor afgørende organernes ve og vel er. Og hvor radikalt hele livskvaliteten forbedres, når problemer i organsystemet afhjælpes. " Jeg blev i foråret 2005 opereret for navlebrok. Selve operationen var egentlig vellykket, men jeg oplevede i tiden efter et markant fald i energi, mit humør blev påvirket og jeg havde vedvarende smerter. Organmassagen hjalp mig tilbage på fode bl.a. ved blidt at løsne det arvæv, som efter operationen påvirkede dels hele mit organsystem, dels min kropsholdning."

Organmassage er udviklet af læger i USA og videreudviklet af osteopater i Frankrig (en osteopat er groft sagt en kombination af en fysioterapeut og en kiropraktor). Organmassage er massage af organerne via meget blide, præcise greb er det muligt at forbedre de enkelte organers funktion og bevægelighed (f. eks bevæger hver nyre sig if. vores vejrtrækning ca. 600 m hver dag, og denne "motion" er en integreret del af nyrens sundhed). Operationer, fald, dårlig kropsholdning, piskesmæld, for lidt motion, dårlig kost, ulykker, stress mm kan og vil alt sammen påvirke vores organers funktion.

Organmassage kan være særdeles effektivt ved: forstoppelse, diarre, piskesmæld, halsbrand/sure opstød, mavebrok (hernia), anorexia, vejrtrækningsbesvær, stress, astma, nakkesmerter, træthed, oppustethed, svært ved at komme ud af sengen om morgen, nogle former for rygsmerter, nedsat appetit mm.

Stanley Rosenberg Institut afholder løbende kurser i Organmassage, og tilbyder endvidere behandling på Instituttets klinikker i København og Silkeborg.

###

Hvis I føler Jer inspirerede til at skrive en artikel om Organmassage eller benytte denne skrivelse, er I meget velkomne. Det er også muligt at lave et uddybende interview (pr tlf, mail eller Live) med Stanley Rosenberg. Kontakt venligst vores kontor på tlf 86 82 04 00
 

Læs mere her

by Webmaster -

Find din blodtype på to minutter

De fleste kender ikke deres blodtype, men i flere og flere sammenhænge er det en fordel at kende sin blodtype. Ved graviditet, i forbindelse med kostplanlægning og i tilfælde af sygdomme eller ulykker kan det ligefrem være kritisk ikke at vide, hvilken blodtype man har. Nu lanceres en sikker og billig løsning i kredit–kort størrelse.

De danske apoteker kan nu tilbyde en effektiv og præcis metode til at afgøre blodtype. Et lille sæt til 75 kr. kan på to minutter fortælle dig din eksakte blodtype. Det kræver blot en dråbe blod fra fingeren, som smertefrit tages med et lille prik fra den medfølgende lancet. Herefter placeres blodet i fire felter på et plastic kort. Efter kort tid vil der danne sig et mønster på kortet, som i overensstemmelse med en tabel tydeligt forklarer, hvilken blodtype, der er tale om.
Når kortet er brugt, kan det forsegles med et tilhørende plasticlag. Således kan man bære dokumentation for sin blodtype i sin tegnebog eller sammen med andre personlige dokumenter.

Det lille blodtypekit produceres af den danske virksomhed Eldon Biologicals A/S, som har specialiseret sig i blodtypetestere. Den sælges nu verden over og er godkendt af myndighederne i flere lande heriblandt USA og Tyskland.
"I flere lande er det et krav, at en blodtransfusion kun må foregå, hvis man er 100 pct. sikker på både modtageren og donorens blodtype. Denne test skal foregå på stedet, og her er Eldoncard oplagt," siger adm. direktør i Eldon Biologicals A/S, Hans–Ole Hedegaard.

Præsentationen af blodtypetesteren på det danske marked falder sammen med udgivelsen af to nye bøger, om hvordan man tilpasser sin kost til ens blodtype. Redaktionschef Hanne Rask fra Forlaget Lindhardt og Ringhof, som også har Bogklubben 12 Bøger siger: "Bøgerne har haft stor succes i Danmark. Vi har faktisk allerede har trykt i næsten 120.000 eksemplarer af bøger om emnet på dansk. Til september kommer to mere: Ibi Støvings Brød til alle blodtyper og Peter D’Adamos Spis efter din blodtype – Blodtypediæten. Den er en paperback–udgave af den bog, der udkom i 2000, og som har solgt over 60.000 eksemplarer i ordinær– og bogklubudgave. I forvejen har vi otte forskellige bøger på dansk om blodtypediæt."
Bøgerne vil kunne købes hos boghandleren og med blodtypetesteren til hjemmebrug bliver det endnu nemmere, at få noget ud af indholdet.
 

Læs mere her

by Webmaster -

Medicin og forebyggelse er i fokus i den psykiatriske forskning i Region Nordjylland

Hvordan opnår mennesker med en alvorlig psykisk sygdom en god livskvalitet Hvordan mindskes risikoen for, at de pådrager sig alvorlige bivirkninger af den medicin, de får Og hvordan påvirker forskellige lægemidler hinanden Disse og flere andre emner er i fokus i de forskningsprojekter som Enheden for Psykiatrisk Forskning på Aalborg Psykiatriske Sygehus står bag.

Også forebyggelse er et højt prioriteret tema i mange af de projekter, som Enheden for Psykiatrisk Forskning er involveret i. Det fremgår af den årsberetning, som Enheden netop har udsendt.

Heraf fremgår også, at forskningsaktiviteterne foregår i et vidtforgrenet netværk med både regionale, nationale og internationale samarbejdspartnere.

Fire indsatsområder i den psykiatriske forskning

Årsberetningen omhandler bl.a. fire indsatser, der synes godt på vej til at bære frugt i form af veldokumenterede, gode resultater:

– Tidlig forebyggelse af depression begynder på arbejdspladsen
Det anslås, at 15 % af befolkningen rammes af depression, så der er god grund til at være på vagt overfor sygdommens symptomer.

I et samarbejde med store danske virksomheder gennemfører Forskningsenheden derfor et projekt, hvor alle medarbejdere systematisk screenes for depression. Findes der tegn på depression, tilbydes medarbejderne yderligere undersøgelse og evt. målrettet behandling.

Kort sagt handler projektet om at kortlægge symptomerne i tide. En sådan forebyggende indsats skal således medvirke til at styrke det enkelte menneskes trivsel – og at reducere evt. sygefravær.

– Personalet viser vej til en sundere livsstil for mennesker med langvarig psykisk sygdom
I en række af Region Nordjyllands socialpsykiatriske boformer deltager personalet i det samme sundhedsfremme program som beboerne. Alle får testes deres fysiske tilstand og motiveres på forskellig vis til en sundere livsstil.

De foreløbige resultater tyder på, at det netop har stor betydning, at personalet er med i projektet på lige fod med beboere.

Når personalet går forrest med det gode eksempel og motiverer til sundhed gennem deres handlinger, bliver det lettere og mere selvfølgeligt for beboerne at indarbejde sundere vaner.

– Hvad dør stofmisbrugere egentlig af

Det er velkendt, at stofmisbrug medfører store helbredsmæssige belastninger bl.a. med høj dødelighed til følge. Ikke kun misbrug af heroin vejer tungt i statistikken, andre stoffer som kokain, amfetamin, ecstasy og cannabis kræver også deres ofre. Men hvorfor dør stofmisbrugerne En undersøgelse skal kortlægges dødsårsagerne nærmere. De foreløbige resultater viser bl.a., at det ofte er ulykker, der fører til dødsfald blandt brugere af cannabis.

Med en øget viden om dødsårsagerne er målet på sigt at kunne sætte ind med mere målrettet forebyggelse.

– På vej mod en mere individuel medicinsk behandling

Noget af den medicin, der gives til patienter med skizofreni kan påvirke hjerterytmen og dermed belastet hjertet og i værste fald medføre dødsfald.

For at undgå det, undersøges patienterne tidligt i behandlingen for, om de er i risiko for at udvikle disse forstyrrelser. Det sker bl.a. ved hjælp af computeranalyse af EKG-diagrammer.

Generelt vil øget viden om medicinens indvirkning på hjertet medføre, at den medicinske behandling i højere grad kan skræddersyes til den enkelte patient med færrest mulig bivirkninger til følge.
I årsberetningen fra Forskningsenheden beskrives yderligere en række projekter, der med forskellig tilgang skal medvirke til bedre forebyggelse, diagnosticering, pleje og behandling af mennesker, der har en psykisk sygdom.

Supplerende fakta

– Som Aalborg Sygehus har Aalborg Psykiatriske Sygehus siden 2003 haft status som universitetshospital. Denne status forpligter sygehusene til at udbyde uddannelses- og forskningsaktiviteter på højt fagligt niveau.

– Enheden for Psykiatrisk Forskning har eksisteret siden 2001 og er gennem årene vokset støt. I dag omfatter enheden ca. 25 forskere, der supporteres af en stab af administrative medarbejdere.

Yderligere oplysninger :
For yderligere oplysninger om den psykiatriske forskning i Region Nordjylland henvises til Forskningsenhedens hjemmeside.

Læs mere her

by Webmaster -

Mange elektrikere får varige mén af stød

Nye tal blev præsenteret på en ny slags konference for en meget bred kreds af interesserede. Konferencen var arrangeret af Dansk El-Forbund

Otte procent af de elektrikere, der får stød på jobbet, får varige mén af ulykken. Det viser en endnu ikke offentliggjort spørgeskema-undersøgelse, som Center for Alternativ Samfundsanalyse (CASA) har lavet for Dansk El-Forbund (DEF). Undersøgelsen er fra i år, og tallet stemmer præcist overens med en telefonundersøgelse, som forbundet selv gennemførte blandt medlemmerne sidste år. Også her oplyste otte procent af de adspurgte, at de havde fået varige mén af stød-ulykken.

Tallene kom frem, da DEF i går havde indbudt til en heldagskonference på Panum Instituttet i København. Konferencen handlede om senfølger af el-ulykker, der er et stort og meget overset problem: Mange både de ramte selv og sagsbehandlerne oplever senfølgerne, men videnskabeligt og statistisk foreligger der kun yderst sparsom dokumentation: Heller ikke hos myndighederne eller i sundhedssektoren er der særlig stor opmærksomhed på problemet.

– Vi ønsker først og fremmest at skabe fokus på, at mange først oplever konsekvenserne af stød lang tid efter hændelsen. På skadestuer fokuserer man meget på de umiddelbare følger som hjerteproblemer, men ikke på senfølgerne, der typisk viser sig i form af muskel- og skeletbesvær. Det kan være alt fra problemer med at holde på værktøj til problemer med at fungere fysisk overhovedet. Fordi, der er gået så lang tid fra hændelsen, til symptomerne viser sig, bliver sammenhængen overset, fortæller socialrådgiver i DEF Lotte Fischer.

Det var derfor en helt ny målgruppe for forbundets oplysningsvirksomhed, der var inviteret til konferencen: Blandt de 120 deltagere var arbejdsgivere, myndigheds-repræsentanter, læger, sygeplejersker, undervisere, arbejdsmiljø-professionelle og repræsentanter fra forsikringsbranchen.

De to omtalte undersøgelser viser også, at andelen af stød-ramte, der opsøger læge eller skadestue, er steget fra 2009 til 2010: I 2009 var tallet 16 procent, og i 2010 var det steget til 26 procent.

– Procenterne bygger på et begrænset talmateriale og er derfor behæftet med en vis usikkerhed. Men jeg mener alligevel, at de viser en positiv udvikling: Forbundet har haft fokus på området og har opfordret alle medlemmer, der får stød, til at tage på skadestuen. Det er måske det fokus, der er begyndt at virke, siger forbundssekretær Lene Christiansen, der var en af drivkræfterne bag konferencen.

Alt i alt betegnes konferencen, der altså var den første af sin art med den lidt uvante målgruppe, som en succes. Indlæggene kom fra blandt andre en dansk og en norsk arbejdsmediciner, en ungdomsforsker, arbejdsgiverorganisationen Tekniq, Sikkerhedsstyrelsen og en læge og en sygeplejerske fra Glostrup Hospital.

– Vores primære formål var at øge fokus og at sprede den viden, der trods alt findes på området, så vi kan få indsamlet endnu mere viden. Samtidig er en bredere kreds nu blevet opmærksom på budskabet om at registrere alle stød-ulykker i virksomhederne og at alle, der har fået stød, skal tage på skadestuen, siger Lene Christiansen.

For yderligere oplysninger kontakt:
Lotte Fischer, socialrådgiver, tlf.: 33 29 70 14 – mobil 20 24 16 79
Lene Christiansen, forbundssekretær, tlf.: 33 29 70 23 mobil 20 24 16 86
Allan Steenberg Andersen, forbundssekretær, tlf.: 33 29 70 28 mobil 20 24 16 75.

Læs mere her

by Webmaster -

Færre sygedage når medarbejderne kan førstehjælp

Der sker ulykker på danske arbejdspladser hver dag. Forebyggelse er vigtig, men det er også afgørende at kunne håndtere de ulykker, som alligevel indtræffer. Hvis medarbejderne kan førstehjælp, bliver efterfølgende sygdomsforløb generelt kortere, og risikoen for varige men minimeres.

Omkring 45.000 arbejdsulykker bliver årligt registreret i Danmark og hertil kommer alle dem, der ikke bliver anmeldt. Man kan begrænse ulykkernes omfang betragteligt ved at lære alle på arbejdspladsen, hvordan forskellige ulykker takles korrekt.

Når medarbejderne på en arbejdsplads kan førstehjælp, kommer hjælpen til den tilskadekomne hurtigt, og der bliver ikke gjort noget forkert, som forværrer situationen. Korrekt førstehjælp betyder også, at det efterfølgende er nemmere for ambulancefolk og skadestue at fortsætte med den egentlige behandling. Det øger den tilskadekomnes chancer for ikke at få nedsat sin førlighed og forkorter den periode, personen skal være væk fra arbejdspladsen, forklarer Linda Sachmann fra Helpan & HelpanSafety.

Branchebestemte ulykker
Hun tilføjer, at det er vigtigt, at den førstehjælp, medarbejderne lærer, er målrettet den branche, de opererer i. I travle kontormiljøer fx IT-virksomheder med mange unge ansatte, der knokler igennem og glemmer at holde fri og ferie, er der en øget risiko for hjertestop og behov for at kunne håndtere det. På et laboratorium kan det handle om at have klare procedurer for, hvad man gør, hvis et glas med et ætsende produkt springer. Inden for rengøringsbranchen arbejder mange alene, så her er det godt at have sin førstehjælp helt præsent og kunne hjælpe sig selv. Hvis man fx glider på et glat gulv eller vrider om og får en forstuvning, er det vigtigt at få noget koldt på, hæve benet og lægge forbindingen rigtigt ellers får man et unødigt langt sygeforløb.

Kend din pulverslukker!
Vi målretter vores førstehjælpskurser de forskellige brancher, for der er selvfølgelig forskel på, hvilke ulykker der typisk sker på hhv. en fyrværkerifabrik og en byggeplads, og de skal forebygges og håndteres forskelligt, pointerer Linda Sachmann.
Hun understreger, at de helt grundlæggende førstehjælpsteknikker går igen på alle kurser, og at et kursus i elementær brandslukning også er relevant, selv om man ikke arbejder på særlig udsatte virksomheder.
Hvis en virksomhed brænder ned, mister man ikke blot bygningerne og indholdet af dem man mister også kunder, som søger andre steder hen, mens man kommer på fode igen. Derfor er der rigtig god økonomi i at have slukningsudstyr, der fungerer, og medarbejdere, som ved, hvordan det skal anvendes. Hvor mange på arbejdspladsen ved fx, at man skal vende bunden i vejret på pulverslukkeren og ryste den et par gange, før man bruger den spørger Linda Sachmann.

Få ulykken registreret
Ud over de ca. 45.000 arbejdsulykker, der årligt registreres, er der mange mindre ulykker, der ikke anmeldes men det bør de, ifølge Linda Sachmann:
Hvis ulykken ikke registreres og senere viser sig at give men, får man ingen erstatning. Selv om det ikke umiddelbart ser voldsomt ud, kan det efterfølgende vise sig, at netop denne skade er årsagen til gener som kan virke hæmmende både for arbejdslivet og privatlivet – derfor er det vigtigt at få papir på selv den mindste ulykke.

Læs mere her

by Webmaster -

Ny hjemmeside giver hjælp og viden om børn med hjerneskade

Hvert år bliver 1000 børn indlagt på hospital som følge af en ulykke eller sygdom, der kan medføre hjerneskade. En ny unik hjemmeside, boernehjernekassen.dk, hjælper nu børn, forældre og fagfolk med nyttig viden og tips om hjerneskader

Simon Rathsach er et af de 1000 børn, der hvert år bliver indlagt på et hospital som følge af en ulykke eller sygdom, der kan medføre hjerneskade.
Han fik en blodprop som 4-årig. Trods den medfølgende hjerneskade er han blevet en dygtig skater, men her i teenageårene dukker en stribe nye problemer op. Værst er det, at han er hægtet af de jævnaldrendes hurtige sms-beskeder.
Det med at aflæse de små signaler og afkode de spilleregler, der gælder i en gruppe, har han stadig svært ved , fortæller Simons far, Morten Rathsach, på en video på den nye hjemmeside, hvor man blandt andet kan se, hvilke følger hjerneskade kan give for børn og unge i forskellige aldre.

Børnehjernekassen er den første danske hjemmeside, der formidler viden og tips til fagfolk, der møder børn og unge med erhvervet hjerneskade, dvs. skader opstået af ulykker eller sygdomme, der kan give hjerneskade.
Børn og unge med erhvervet hjerneskade udgør en lille gruppe. Derfor er der ikke meget viden om deres vanskeligheder blandt fagfolk som lærere, pædagoger og sagsbehandlere. Børnehjernekassen kan klæde dem bedre på til at forstå de børns vanskeligheder og deres udviklingsmuligheder , siger faglig koordinator Ane Katrine Beck, Videnscenter for Handicap og Socialpsykiatri under Servicestyrelsen.

Usynlige følger er de værste
Selv om Simon også har fysiske følger af hjerneskaden, så er de usynlige – mentale – følger stadig de værste. Og her i teenageårene er det blevet endnu sværere, fordi Simon nu også selv kan se, at han er anderledes end sine jævnaldrende. Som fx forleden, hvor han ringer til en kammerat og spørger, om de kan være sammen. Kammeraten svarer:

Ikke lige nu, men måske senere .
Vi opdager, at Simon efter telefonsamtalen går rundt og venter, fordi han har svært ved at forstå nogle begreber som fx senere . Det er for ukonkret og abstrakt. Det er bedre at sige, jeg kan kl. 16. På den måde er vi som forældre på hele tiden for at hjælpe ham til bedre at forstå sin omverden , fortæller hans mor Lone Rathsach.

Netop teenageårene kan være svære, fordi kammeraterne begynder at tænke mere abstrakt og måske hurtigere end den unge med hjerneskade. Samtidig betyder det meget i den alder, hvordan andre opfatter én. Og det kan få store konsekvenser for den unges selvværd, at man oplever, at man er anderledes , påpeger Ane Katrine Beck.

www.boernehjernekassen.dk er etableret af Videnscenter for Hjerneskade nu Videnscenter for Handicap og Socialpsykiatri under Servicestyrelsen. Hjemmesiden er finansieret af satspuljemidler.

Yderligere oplysninger: Faglig koordinator på hjerneskadeområdet, Ane Katrine Beck, tlf. 5081 0953, mail: akb(at)servicestyrelsen.dk eller faglig konsulent, Chalotte Glintborg, tlf. 4193 2588, cgl(at)servicestyrelsen.dk, Videnscenter for Handicap og Socialpsykiatri (ViHS).

Læs mere her

by Webmaster -

Vi cykler stadig til arbejde

Vi cykler til arbejde (VCTA) blev i foråret en kæmpe succes i Middelfart Kommune. Nu gælder det om at holde hjulene i gang, derfor opfordrer Kommunen virksomhedsledere og ansatte til tilmelde sig kampagnen Vi cykler stadig til arbejde .

Man skulle tro de har fået cykelfeber i Middelfart Kommune ovenpå enkeltstarten i Post Danmark Rundt og det netop afsluttede lokale Tour de Vestfyn, som nok står klart i alles bevidsthed. Men det er faktisk slet ikke så tosset, for vi bliver meget sundere og lever længere og mest interessant for virksomheder medarbejder, der cykler, har færre sygedage.

Facts på bordet i ny lokal kampagne
Beskeden er klar i en ny kampagne målrettet virksomhedsledere i Middelfart Kommune. Kære virksomhedsleder. Din virksomhed kan spare penge og have friske, glade arbejdstagere , indleder kommunen i et brev til virksomhedslederne. Formålet er at få flere til at tage cyklen til arbejde. Påstanden underbygges af en række undersøgelser, der gør det muligt at omsætte beregninger, af bl.a. produktionstab på grund af sygefravær, til effekten af cyklede kilometer hos medarbejderne. Konklusionen er at én ekstra cyklet kilometer vil i gennemsnit spare din virksomhed 3,78 kr. . Og det kan hurtigt blive til mange penge afhængigt af virksomhedens engagement. Deltagelse i konkurrencen er naturligvis gratis

Nu med sundhedstjek og ugentlige gevinster
Cykelkampagnen varer fra 20. september til 17. oktober og der er igen to cykler, som hovedpræmier, på højkant til de deltagende hold. Som noget nyt tilbydes også gratis sundhedstjek af Middelfart Kommune nye Task Force, som åbner dørene for de deltagende virksomheder, som ønsker det. Og så er der ugentlige gevinster i form fede cykelhjelme og cykellygter.

Holdnavn, arbejdsplads, holdkaptajn og navne på deltagerne
Det er alt, hvad man skal bruge for at tilmelde sig og sine kolleger og det kan ske på mail til: vicyklerstadigtilarbejde@middelfart.dk senest den 10. september.

Særligt Middelfart Kommune projekt
Kampagnen, som er en udløber af den nationale Vi cykler til arbejde , er et unikt tiltag og et udtryk for, at lige præcis fokus på cyklisme giver rigtig god mening hos den grønne vækstkommune i midten af Danmark. Borgmester Steen Dahlstrøm forklarer Vi har i 2010 valgt at sætte særligt fokus på cyklisme i Middelfart Kommune, fordi det giver sundere borgere, mindre CO2udledning og færre biler på vejene, som vi ved giver færre trafikulykker, – så dét vil også kunne mærkes på økonomien . Borgmesteren tilføjer: Vores natur og de mange cykelruter i kommunen gør det også oplagt at nyde naturen på vej til jobbet på den to-hjulede eller bare til og fra stationen.

Middelfart Kommune deltager selv med en række hold og tester samtidigt elcykler i ældreplejen både i Ejby, Nørre Aaby og i Middelfart. Her er forventningen, at der kan spares tid mellem hjemmebesøgende og udgifter til biler og benzin, samtidig med, at medarbejdere får mere motion.

Projektet er en del af det europæiske initiativ Cykler uden grænser , hvor Middelfart Kommune er lead partner.

Læs mere om projektet på www.middelfart.dk/vicyklerstadig

Yderligere oplysninger omkring kampagnen kan fås hos:
Morten Westergaard (Klimachef), tlf. 8888 4795 eller
Christa Boisen (Teknik- og miljøforvaltningen), tlf. 8888 47

Læs mere her

by Webmaster -

Tønder Kommunes neurokoordinationsteam en helhedsorienteret succes

En koordineret, tværfaglig og målrettet rehabiliteringsindsats resulterer i, at flere borgere oplever et succesfuldt comeback til en jobfunktion efter en hjerneskade.

Efter kommunalreformen i 2007 blev ansvaret for den komplekse rehabiliteringsindsats på hjerneskadeområdet overdraget til kommunerne. Tønder Kommune greb udfordringen an med at sammensætte et tværfagligt neurokoordinationsteam. Intentionen var at skabe nye helhedsorienterede tilbud og derved sikre en koordineret, tværfaglig og målrettet indsats i borgerens nærmiljø. Der er ingen tvivl om, at udfordringen er løst til alles fordel.

De konkrete resultater af den tværfaglige rehabiliteringsindsats er ikke til at tage fejl af: Bedre effekt på funktionsevne, hurtigere afklaring af erhvervsevne, hurtigere tilbagevenden på arbejdsmarkedet og mindre sygefravær efter en hjerneskade. For borgere, der ikke er i erhverv betyder det bedre livskvalitet og mindre behov for støtte.

Koordinering fra start til slut
Følgerne af en hjerneskade er ofte skjulte. Det gør hjerneskadesager komplekse og stiller samtidig strenge krav til involvering af flere forskellige forvaltninger i rehabiliteringsindsatsen. Tidligere blev rehabiliteringsindsatser på hjerneskadeområdet spredt ud på flere forskellige forvaltninger og sektorer, som arbejdede uafhængigt af hinanden. Det resulterede desværre ofte i, at sagerne endte hos enkeltpersoner, som hverken tids- eller kompetencemæssigt formåede at løfte så kompliceret en opgave alene.

Neurokoordinationsteamet, som er sammensat af repræsentanter fra et bredt udsnit af kommunes forvaltninger samt eksterne eksperter, varetager i dag alle hjerneskadesager i Tønder Kommune og koordinerer hver rehabiliteringsindsats fra start til slut med udgangspunkt i systemets eksisterende tilbud. Især den økonomiske del af rehabiliteringen efter en hjerneskade endte ofte som kastebold imellem de forskellige involverede forvaltninger og standsede processen. I dag er finansieringen af f.eks. de nødvendige neuropsykologiske undersøgelser sendt fra den afdeling eller myndighed, som har brug for den i den videre sagsbehandling. Med andre ord er finansieringen indarbejdet i driften.

-Et af de bærende succeskriterier for en rehabiliteringsindsats beror på forvaltningernes evne til at være i spil samtidig uden at spænde ben for hinanden, fortæller Karen Lund, forløbskoordinator i Tønder Kommunes neurokoordinationsteam, og understreger vigtigheden af, at alle i teamet formår at tale og forstå det samme sprog.

Tønder Kommune som foregangseksempel
Tønder Kommune har sat nye standarder for rehabiliteringsindsatsen på hjerneskadeområdet. De gode resultater giver efterklang og opnåede for nylig rosende omtale i KL s nyhedsbrev, Momentum. Netop Momentum står bag en undersøgelse blandt landets 98 kommunale socialdirektører, som viste, at tværfagligt koordinationsarbejde er opskriften til succes med rehabilitering på hjerneskadeområdet. Tønder Kommunes neurokoordinationsteam bliver her fremhævet som et foregangseksempel for de 40 % af landets øvrige kommuner, som endnu ikke har mobiliseret et lignende tiltag på området.

Eksperterne roser det tværfaglige koordinationsarbejde. Landsformand i Hjerneskadeforeningen, Niels-Anton Svendsen er især glad for, at udfaldet af en rehabiliteringsindsats ikke længere beror på en enkeltperson i kommunen eller de pårørendes kræfter til at kæmpe med systemet for ikke at falde igennem undervejs. Også ledende forsker på området fra Syddansk Universitet, Hans Lund bekræfter den positive betydning af arbejdsmetoderne i Tønder kommunes neurokoordinationsteam.

-Det er en positiv kendsgerning, at rehabiliteringsindsatsen er blevet mere sammenhængende for den hjerneskaderamte borger, de pårørende og de individuelle forvaltninger i kommunen. Samtidig oplever vi, at hjerneskadesager bliver højere prioriteret på grund af den faglige sparring på de ofte meget komplicerede sager, fordi man ikke længere står alene med en kompliceret opgave, siger Karen Lund, som er stolt af den positive respons på sit teams arbejde.

FAKTA
Hvert år rammes ca. 48 af Tønder Kommunes ca. 40.000 borgere af en hjerneskade. De hyppigste årsager til hjerneskader er ulykker, blodpropper eller hjerneblødninger. Ca. 23 af de 48 uheldige borgere er i den erhvervsaktive alder, når hjerneskaden indtræffer, og de ønsker så vidt muligt at genoptage en jobfunktion efter endt rehabilitering.

FAKTA
Neurokoordinationsteamet i Tønder Kommune består af: – Fysioterapeut, Træningsafdelingen- To socialrådgivere, Psykiatri & Handicap- Forløbskoordinator, Sundhedsafdelingen- Ergoterapeut, Træningsafdelingen- Pædagog fra Distriktshjemmevejledningen- PPR, Børn & Skoleforvaltningen- Sagsbehandler, Børn & Skoleforvaltningen- Socialrådgiver, teamleder jobcenter- Ad hoc fagligt personale og samarbejdspartnere.

Læs mere her

by Webmaster -

Sig goddag til en glad ryg

Mange mennesker oplever rygproblemer på et eller andet tidspunkt i livet. Årsagerne er ofte uklare, og derfor findes der ingen enkelt behandling. Men hvad er rygproblemer, og hvordan kan man afhjælpe dem
Vigtigst er at få lavet en grundig undersøgelse for at udelukke anden alvorlig sygdom og for at få stillet en diagnose.

Rygproblemer dækker over et stort antal problemer og kan inddeles i mange undergrupper, måske er det også derfor, der er så mange forskellige måder at behandle det på.
Til dig, der skal ud og navigere rundt i junglen af behandlingstilbud, kommer her en lille guide/forklaring til de forskellige behandlingsmuligheder der findes – fortæller Karen-Louise Edelgaard Pedersen, indehaver af Axeltorv Fysioterapi i Helsingør.

Nogle gange mangler rygsøjlen bevægelighed. Det kan være på grund af slid, statiske arbejdsstillinger gennem lang tid eller grundet en kronisk diagnose, som resulterer i manglende motion, nedsat ledbevægelighed, smerter og måske udstrålende smerter.

Formålet med McKenzies behandlingskoncept er at sikre normal bevægelighed. Det vil sige, at man introduceres til øvelser, der strækker på de forskellige strukturer i kroppen, som er blevet for stramme. Heri vil indgå bevægeøvelser som smidiggør det stramme væv, og som også kan bruges som forebyggende øvelser.

Andre gange oplever vi, at rygsøjlen (eller kroppen generelt) har så stor bevægelighed, at personen har svært ved at styre bevægeligheden. Det ses ofte efter trafikulykker, langvarige rygsmerter eller ved hypermobilitet. Det kan resultere i instabile led og smerter. Personen har godt af at få styrket den muskulatur, der hjælper kroppen til at holde styr på alle led i rygsøjlen, både de store og de små led.
Øvelser fra Fysiopilates er den træningsform, som sikrer, at du som udøver får fat i de små muskler, der har ansvaret for at holde dig stabil. Stilles der for høje krav til øvelserne, vil det være overflademusklerne, der tager over, og de små muskler, der giver op igen. Derfor foregår træningen på rolige hold med meget koncentrerede øvelser.

Mange typer rygproblemer kan afhjælpes med instruktion og vejledning, i et samarbejde mellem dig og fysioterapeuten. Aktiv daglig bevægelse kræver koordination, balance og samarbejde mellem mange led og muskler. Hvis enkelte led er årsag til, at aktive bevægelser ikke kan udføres, kan fysioterapeuten med manuelle teknikker (Manuel terapi) mobilisere (og evt. manipulere) specifikke led og derved hjælpe til med at sikre den normale bevægelighed efterfølgende.

Når man har fri funktionel bevægelighed og stabilitet i kroppen, kan man udfordre sin krop med mere udfordrende træning, som tilbydes mange forskellige steder. Her gælder det om at vælge det, man synes er sjovt, siger Karen-Louise Edelgaard med et smil.
Sjov træning, der får smilet frem, er meget mere motiverende end træning, man bør og skal for ellers .!

Læs mere her