Krokodille tårer over Jacob Axel Nielsen´s exit som Sundheds Minister

Krokodille tårer over Jacob Axel Nielsen´s exit som Sundheds Minister

E-Cigaret rygere jubler her til morgen efter nyheden om minister rokade på posten for Sundhed og Forebyggelse, dette skyldes at Jakob Axels Nielsen har været den helt store stopklods for lovliggørelsen af dampcigaretten / e-cigaretten med nikotin på det danske marked. Den nu forhenværende minister for sundhed og forebyggelse har nemlig fra starten, ifølge Mikael Rosanes fra NyCigaret.dk været meget arrogant , afvisende, forudindtaget, og negativ omkring spørgsmålet om lovliggørelsen af e-cigaretten med nikotin i Danmark.

Da Jacob Axel Nielsen havde udtalt:
“E-cigaretter er ikke min kop the” samt “Vi har ikke brug for flere afhængigheds skabende
produkter på markedet” citat slut

var vi jo godt klar over at der ikke var meget at “komme efter” med hensyn til lovliggørelsen af e-cigaretter med nikotin. Det var jo tydeligt at Ministeren ikke havde sat sig ind i problematikken om at e-cigaretten, der faktisk har en stor sundhedsmæssig gevinst til de rygere som skifter tobaks cigaretten ud med dampcigaretten. Når en sundhedsminister udtaler at han ikke har brug for flere afhængigheds skabende produkter på markedet, siger han jo mellem linjerne at han er “godt tilfreds” med dem vi allerede har, og afviser at der kan “pilles ved” eller ændres på dette, udtaler Mikael Rosanes og siger videre : Som om det er umuligt at lave en cigaret der er mindre usund end den gængse

Det ville nok være svært at lave en cigaret der er mere usund end den vi har, men at lave et alternativ der både er langt mindre usund og giver rygeren både nikotinen og ryge fornemmelsen, er nemt nok, det er jo det vi har på vores lager hylder; men ikke må sælge for X ministeren, grundet at han mente at når der var nikotin i noget så var det et lægemiddel.

Det giver jo ingen mening at forbyde damp med nikotin, når man kan købe tobaks cigaretter med nikotin alle steder, så vi håber meget på at Bertel Harder kan se fornuften i at tillade rygerne i Danmark at dampe på deres e-cigaretter med nikotin uden ulogiske formynderiske forbud slutter Mikael Rosanes fra NyCigaret.dk

Læs mere om DampCigaretter

Læs om USA der nu tillader e-cigaretter med nikotin

Læs om vores nikotin sag med myndighederne

Læs mere her

Arbejdsrelateret KOL rammer skævt

Indånder man gasser, røg eller støv på jobbet, er man særligt udsat for at udvikle lungesygdomme. Ryger man også, viser forskning, at påvirkningen i lungerne er en farlig cocktail. Nyt projekt tager fat om roden af problemet især hos mænd.

Undersøgelse af danskernes holdninger til tobaksforurenet luft i 2012 viser, at det stadig særligt er de faglærte og ufaglærte, der udsættes for støv og dampe i deres arbejdsmiljø. Blandt ufaglærte og faglærte, der ryger fast eller lejlighedsvist, svarer hele 69 %, at de ofte eller engang imellem er udsat for støv og dampe, mens de er på arbejde. Undersøgelsen om danskernes tobaksvaner laves hvert år i et partnerskab mellem Sundhedsstyrelsen, Kræftens Bekæmpelse, Hjerteforeningen og Danmarks Lungeforening.

Lungerne tager skade
Vi trækker vejret ca. 23.000 gange om dagen, og 1/4 af gangene er vi på arbejde.
– Lungerne er meget følsomme organer, og vi tænker helt generelt ikke nok over, at vi kan skade dem ved blot at trække vejret. Vi ser desværre en klar forskel i forhold til, om man arbejder som funktionær eller som faglært/ufaglært. Det er derfor afgørende, at skadelige stoffer i arbejdsmiljøet begrænses, og at de ansatte i øvrigt får hjælp til at holde op med at ryge, fortæller overlæge, dr. med. Martin Døssing, Frederikssund Hospital.

På baggrund af skævvridningen hos de faglærte og ufaglærte har Danmarks Lungeforening og Dansk Metal i Projekt Friske Forsyninger sat lunger, sundhed og arbejdsmiljø på dagsordenen i hele 2012. Konkret samarbejdes med Roskilde Forsyning A/S og Ringkøbing Skjern Forsyning A/S. Målet er at opspore evt. lungeproblemer som følge af fx gasser og dampe og samtidig motivere til rygestop.
– Samspillet mellem arbejdsmiljø og rygning har særligt betydning for vores medarbejdere i driften, og derfor har vi gennem Friske Forsyninger sat ekstra fokus på arbejdsmiljøet her. Samtidig har vi tilbudt alle rygere et intensivt rygestopforløb, og nu har vi markant færre rygere, end før vi gik i gang med projektet, fortæller Bjarne Westergaard, sikkerhedsleder på Roskilde Forsyning A/S.

Tidlig opsporing er fejlet
Allerede tilbage i april 2011 påviste et studie fra Arbejdsmedicinsk Klinik ved Aalborg Sygehus, at 65.000 danskere har udviklet KOL, hvor et forurenet arbejdsmiljø har været en stærkt medvirkende faktor. I Danmark lever ca. 400.000 mennesker med lungesygdommen KOL, og ca. halvdelen ved ikke engang, at de er syge.

– Til trods for, at de negative påvirkninger fra arbejdsmiljøet er blevet kraftigt reduceret sammenlignet med tidligere, er der fortsat problematiske områder. Metalindustrien med fx svejsning er stadig problematisk i forhold til udvikling af lungesygdomme, selvom vi også her er blevet bedre til at passe på de ansatte. Samtidig er der også en mere generel udfordring i forhold til lunger og arbejdsmiljø, da de yngre generationer er sartere end de ældre, fordi mange børn og unge rammes af astma og allergi, hvilket gør deres luftveje ekstra skrøbelige. Derfor er det vigtigt, at vi ikke hviler på laurbærrene, udtaler Torben Sigsgaard, professor i arbejdsmedicin.

Mænd særligt udsatte
I Projekt Friske Forsyninger er der særligt fokus på de mandlige medarbejdere i driften på de to virksomheder, fordi der er en tendens til, at mænd ikke går til lægen ret ofte, og derfor er de endnu mere udsat for at leve med en lungesygdom uden at vide det.
– Ved at tilbyde medarbejderne på især arbejdspladser med meget støv, gasser og dampe et tjek af deres lunger, kan vi sikre, at flere bliver bevidste om deres lunger, og hvordan de passer på dem. Samtidig er målet i Danmarks Lungeforening at finde dem, der lever med nedsat lungefunktion langt tidligere, så de kan få den nødvendige behandling og dermed bremse deres sygdom siger Anne Brandt, direktør i Danmarks Lungeforening.

Et klart mål for projektet er at kunne tilbyde andre virksomheder hjælp til at gøre noget ved arbejdsmiljøet og samtidig sætte fokus på den tidlige opsporing af lungesygdomme i det nye år.

Læs mere her

Vi bedrager folk

Professor fordømmer brug af “bad science” om passiv rygning

Hvor langt skal vi køre den Hvornår skal vi fortælle folk, at vi helt bevidst bedrager dem for at få dem til at ændre adfærd Hvornår begynder det at blive uacceptabelt

Sådan spørger ledende professor, John B. Davies fra Strathclyde University i et opsigtsvækkende video-interview, hvor han offentligt tager afstand fra anti-tobaks kampagnerne i England & Skotland, som han selv er rådgiver for i Health Scotland’s Qualitative Bar Study on Smokefree Legislation.

I en usædvanlig hård kritik af kampagnerne mod rygning trækker John B. Davies linier til Tyskland under krigen: Jeg begynder at kunne se gaskamre forude. Det virker måske latterligt – men hvis en regering bevidst producerer kampagner, der er bedrag, og som har til hensigt at bedrage for at producere en ønsket forandring, så står vi med et meget vanskeligt problem, siger han.

Prof. Davies rejser specielt et advarselssflag imod myndighedernes brug af bad science om passiv rygning – dvs. brugen af en falsk risiko ved passiv rygning som argument i de sociale markedsføringskampagner for at få folk til at ryge mindre.

Dårlig videnskab i en god sags tjeneste er altid dårlig videnskab, siger han.

Se hele artiklen her: http://dengulenegl.dk/blog/ p=3129

Læs mere her

Danskerne foretrækker et hjem uden tobaksrøg

Ren luft er blevet normen i de danske hjem. I størstedelen af hjemmene ryges der aldrig indendørs, og selv blandt dem, der ryger, foretrækker hver tredje et hjem uden tobaksforurening. De fleste forældre gør meget for at sikre, at deres børn ikke bliver udsat for tobaksrøg, viser en ny stor undersøgelse.

I 61 procent af de danske hjem ryges der aldrig indendørs. Andelen af helt røgfri hjem er større jo yngre folk er, sådan at der aldrig ryges indendørs i 74 procent af de 20-29-åriges hjem, i 72 procent af de 30-39-åriges hjem, 61 procent af de 40-49-åriges hjem og i 50 procent af hjemmene hos dem over 60 år. Selv mange, der ryger, foretrækker et hjem uden tobaksforurening 32 procent af dem, der ryger har således et røgfrit hjem, hvor hverken de selv eller andre ryger indendørs.

Det viser en ny stor undersøgelse af danskernes kendskab og holdninger til tobaksforurenet luft gennemført af TNS Gallup for Danmarks Lungeforening, Hjerteforeningen, Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen.

“Det er glædeligt, at så mange vælger at trække vejret i ren luft. Vi ved, at røgen og de skadelige partikler bliver indendørs, og derfor er det enormt vigtigt aldrig at ryge indendørs, hvor vi sover og bruger størstedelen af vores tid. Når der ryges indendørs, får man en dosis af tobakkens giftstoffer, hver gang man trækker vejret. Og røgen er så afgjort den risikofaktor, der har størst betydning for om man får en hjertekarsygdom. Derfor glæder vi os meget over, at flere og flere danskerne gerne vil bo og leve røgfrit,” siger Charlotte Kira Kimby Sundhedschef i Hjerteforeningen.

Hvor foretrækker du at bo
Hvis man skal bo i lejlighed, vil 48 procent foretrække at bo i en ejendom med totalt rygeforbud overalt indendørs – også i lejlighederne, mens 32 procent foretrækker en bolig uden rygeforbud i lejlighederne; 20 procent har ikke taget stilling.

En undersøgelse foretaget af Søndagsavisen viste for nylig, at rygeloven var det af den borgerlige regerings projekter i 10 år, danskerne mente, har haft den mest positive effekt for landet.

“Det er jo et udtryk for, at holdningen til tobaksrøg har ændret sig markant de senere år. Vi vil ikke indånde skadelige stoffer fra andres røg, hverken på arbejde eller derhjemme. Det handler om friheden til at vælge en bolig, hvor man er sikker på, at der ikke er tobaksforurening. Vi accepterer ikke længere, at man ikke er sikret ret til ren luft i sit eget hjem, siger overlæge i Kræftens Bekæmpelse,” Inge Haunstrup Clemmensen.

De fleste forældre vil beskytte børnene mod røg
At beskytte børnene mod tobaksforurenet luft også uden for hjemmet er ifølge undersøgelsen helt centralt for danske forældre. 83 procent af børneforældrene gør noget for at sikre deres børn mod rygning:

69 procent svarer, at der aldrig ryges indendørs i hjemmet,
20 procent har talt med bedsteforældrene om emnet,
16 procent svarer, at de har gjort andet for at sikre deres børn, og
6 procent har talt med pædagoger eller legekammeraters forældre.
Blandt forældre, der selv ryger, svarer 52 procent, at der aldrig ryges indendørs i deres eget hjem.

“Det er glædeligt, at langt de fleste forældre beskytter deres børn mod røgen, da passiv rygning er årsag til en række sygdomme hos børn. Der er tilsyneladende en stigende forståelse for, at kun et helt røgfrit indendørsmiljø giver børn den nødvendige beskyttelse, og at det ikke tilstrækkeligt blot at lade være med at ryge, mens barnet er til stede,” siger Sundhedsstyrelsens direktør Else Smith.

Rygning hører ikke til, når voksne arbejder med børn
72 procent af danskerne mener, at mennesker, der arbejder med børn, for eksempel lærere og pædagoger, ikke bør ryge i arbejdstiden eller lugte af røg. Blandt de, der ryger, har 46 procent samme holdning.

“Rygning er altså blevet en privat sag. Vi forventer at de, der ryger, gør det udenfor deres arbejdstid især når de arbejder med børn. Mennesker, der arbejder med børn og unge, er rollemodeller og det påvirker børnene i en forkert retning, når de voksne i vuggestuer, børnehaver og på skolerne ryger. Derudover har vi konkret viden om, at de skadelige stoffer fra røgen bliver båret ind udefra på tøjet, på huden og i håret,” siger Anne Brandt, administrerende direktør i Danmarks Lungeforening.

Om undersøgelsen
Undersøgelsen af holdninger og udsættelse for tobaksforurenet luft blandt danskerne blev gennemført i efteråret 2011 som en webundersøgelse blandt 5.383 danskere over 15 år. Undersøgelsen er repræsentativ på køn, alder, region og uddannelse. Undersøgelsen blev foretaget af TNS Gallup for Kræftens Bekæmpelse, Sundhedsstyrelsen, Hjerteforeningen og Danmarks Lungeforening.

Læs mere her

Danskerne foretrækker et hjem uden tobaksrøg

Ren luft er blevet normen i de danske hjem. I størstedelen af hjemmene ryges der aldrig indendørs, og selv blandt dem, der ryger, foretrækker hver tredje et hjem uden tobaksforurening. De fleste forældre gør meget for at sikre, at deres børn ikke bliver udsat for tobaksrøg, viser en ny stor undersøgelse.

I 61 procent af de danske hjem ryges der aldrig indendørs. Andelen af helt røgfri hjem er større jo yngre folk er, sådan at der aldrig ryges indendørs i 74 procent af de 20-29-åriges hjem, i 72 procent af de 30-39-åriges hjem, 61 procent af de 40-49-åriges hjem og i 50 procent af hjemmene hos dem over 60 år. Selv mange, der ryger, foretrækker et hjem uden tobaksforurening 32 procent af dem, der ryger har således et røgfrit hjem, hvor hverken de selv eller andre ryger indendørs.

Det viser en ny stor undersøgelse af danskernes kendskab og holdninger til tobaksforurenet luft gennemført af TNS Gallup for Danmarks Lungeforening, Hjerteforeningen, Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen.

– Det er glædeligt, at så mange vælger at trække vejret i ren luft. Vi ved, at røgen og de skadelige partikler bliver indendørs, og derfor er det enormt vigtigt aldrig at ryge indendørs, hvor vi sover og bruger størstedelen af vores tid. Når der ryges indendørs, får man en dosis af tobakkens giftstoffer, hver gang man trækker vejret. Og røgen er så afgjort den risikofaktor, der har størst betydning for om man får en hjertekarsygdom. Derfor glæder vi os meget over, at flere og flere danskerne gerne vil bo og leve røgfrit, siger Charlotte Kira Kimby Sundhedschef i Hjerteforeningen.

Hvor foretrækker du at bo
Hvis man skal bo i lejlighed, vil 48 procent foretrække at bo i en ejendom med totalt rygeforbud overalt indendørs – også i lejlighederne, mens 32 procent foretrækker en bolig uden rygeforbud i lejlighederne; 20 procent har ikke taget stilling.

En undersøgelse foretaget af Søndagsavisen viste for nylig, at rygeloven var det af den borgerlige regerings projekter i 10 år, danskerne mente, har haft den mest positive effekt for landet.

– Det er jo et udtryk for, at holdningen til tobaksrøg har ændret sig markant de senere år. Vi vil ikke indånde skadelige stoffer fra andres røg, hverken på arbejde eller derhjemme. Det handler om friheden til at vælge en bolig, hvor man er sikker på, at der ikke er tobaksforurening. Vi accepterer ikke længere, at man ikke er sikret ret til ren luft i sit eget hjem, siger overlæge i Kræftens Bekæmpelse, Inge Haunstrup Clemmensen.

De fleste forældre vil beskytte børnene mod røg
At beskytte børnene mod tobaksforurenet luft også uden for hjemmet er ifølge undersøgelsen helt centralt for danske forældre. 83 procent af børneforældrene gør noget for at sikre deres børn mod rygning:
69 procent svarer, at der aldrig ryges indendørs i hjemmet,
20 procent har talt med bedsteforældrene om emnet,
16 procent svarer, at de har gjort andet for at sikre deres børn, og
6 procent har talt med pædagoger eller legekammeraters forældre.
Blandt forældre, der selv ryger, svarer 52 procent, at der aldrig ryges indendørs i deres eget hjem.
– Det er glædeligt, at langt de fleste forældre beskytter deres børn mod røgen, da passiv rygning er årsag til en række sygdomme hos børn. Der er tilsyneladende en stigende forståelse for, at kun et helt røgfrit indendørsmiljø giver børn den nødvendige beskyttelse, og at det ikke tilstrækkeligt blot at lade være med at ryge, mens barnet er til stede, siger Sundhedsstyrelsens adm. direktør Else Smith.

Rygning hører ikke til, når voksne arbejder med børn
72 procent af danskerne mener, at mennesker, der arbejder med børn, fx lærere og pædagoger, ikke bør ryge i arbejdstiden eller lugte af røg. Blandt de, der ryger, har 46 procent samme holdning.

– Rygning er altså blevet en privat sag. Vi forventer at de, der ryger, gør det udenfor deres arbejdstid især når de arbejder med børn. Mennesker, der arbejder med børn og unge, er rollemodeller og det påvirker børnene i en forkert retning, når de voksne i vuggestuer, børnehaver og på skolerne ryger. Derudover har vi konkret viden om, at de skadelige stoffer fra røgen bliver båret ind udefra på tøjet, på huden og i håret, siger Anne Brandt, adm. direktør i Danmarks Lungeforening.

Om undersøgelsen
Undersøgelsen af holdninger og udsættelse for tobaksforurenet luft blandt danskerne blev gennemført i efteråret 2011 som en web-undersøgelse blandt 5.383 danskere over 15 år. Undersøgelsen er repræsentativ på køn, alder, region og uddannelse. Undersøgelsen blev foretaget af TNS Gallup for Kræftens Bekæmpelse, Sundhedsstyrelsen, Hjerteforeningen og Danmarks Lungeforening.

Kontaktinformation:
Danmarks Lungeforening, Anne Brandt, mobil 2256 3092
Sundhedsstyrelsen, Jørgen Falk, mobil 2013 6931
Hjerteforeningen, Charlotte Kira Kimby, mobil 2962 0070
Kræftens Bekæmpelse, Inge Haunstrup Clemmensen, direkte 3525 7682, mobil 2681 3394

Læs mere her

Mange udsat for naborøg

Blandt danskere, der bor i lejlighed, rækkehus, kollegium eller andet flerfamilieshus, oplyser 23 procent, at der siver tobaksrøg ind i deres bolig fra andre boliger, trappeopgange, ventilationskanaler m.m. Hos 10 procent siver der tobaksrøg ind i boligen dagligt eller ugentligt, 13 procent sjældnere, 64 procent aldrig og 13 procent svarer ved ikke. Det viser en ny, stor undersøgelse som for første gang, sætter tal på, hvor mange der bliver udsat for naborøg i Danmark. Det er Sundhedsstyrelsen, Hjerteforeningen, Danmarks Lungeforening og Kræftens Bekæmpelse, der står bag undersøgelsen, som er gennemført af Userneeds.

Det er noget rigtig skidt, at små børn bliver udsat for røg, så det er stærkt bekymrende, at mange børnefamilier ikke har mulighed for at vælge røgen fra i eget hjem , siger administrerende direktør Anne Brandt fra Danmarks Lungeforening og fortsætter:
Men også for mennesker, der har en lungesygdom, er det dybt problematisk at blive udsat for tobaksrøg. Det er nemlig desværre en realitet, at mange mennesker med lungesygdomme mere eller mindre er bundet til deres hjem, fordi de er for syge til at bevæge sig udenfor .

Det er bekymrende, at så mange mennesker er udsat for naborøg, for vi ved, at tobaksrøg øger risikoen betydeligt for at få blodpropper i hjerte og kar , fortæller Regionsleder Anne Skjødt fra Hjerteforeningen.
Hjemmet er det sted, vi opholder os i flest timer og at blive udsat for skadelige stoffer, selv når man f.eks. spiser og sover, er uholdbart. Det bør være en ret, at bo uden naborøg og derfor opfordrer Hjerteforeningen bl.a. boligforeninger til at arbejde for mulighed for at bo i røgfri etageejendomme, fortsætter hun.

Undersøgelsen viser også, at blandt dem, der bor i lejlighed eller på kollegium, ville 39 procent foretrække at bo i en etagebolig, hvor der er indendørs rygeforbud overalt også i lejlighederne, mens 14 procent er i tvivl og 47procent foretrækker boliger uden indendørs rygeforbud i lejlighederne. I undersøgelsen foretrak 14 procent af dem, der røg, at bo i en bygning med rygeforbud i lejlighederne, mens 12 procent af dem, der røg, var i tvivl om, hvilken bygning de foretrak. Næsten en tredjedel (31 procent) af dem, der selv ryger, oplyser at der aldrig ryges indendørs i deres eget hjem. Blandt dem, der ryger hver dag, bliver der aldrig røget indendørs hos 24 procent.

Det kræver en stor kulturændring at flytte rygningen udendørs, men heldigvis viser undersøgelsen, at denne kulturændring er godt i gang allerede nu undgår mange tobaksforurenet luft i eget hjem. Også hos dem der selv ryger, er der mange hjem, hvor der aldrig bliver røget indendørs. Rygning indendørs forurener luften både for en selv og andre længe efter cigaretten er slukket, siger overlæge Inge Haunstrup Clemmensen fra Kræftens Bekæmpelse.

Undersøgelsens resultater indebærer, at ca. 200.000 danskere dagligt eller ugentligt er udsat for deres naboers tobaksrøg i deres eget hjem. Selv om det på det foreliggende vidensgrundlag ikke er muligt at vurdere de sundhedsmæssige konsekvenser for disse mennesker, så er naborøg et problem, man må forholde sig til siger chefkonsulent Jørgen Falk fra Sundhedsstyrelsen.

Statens Byggeforskningsinstitut er i gang med et forskningsprojekt hvor de undersøger om man kan mindske naborøg ved hjælp af ventilation eller andre tekniske løsninger.

Undersøgelsen er gennemført som en web-undersøgelse af analyseinstituttet Userneeds blandt 5.049 danskere over 15 år efterår 2010 for Sundhedsstyrelsen, Hjerteforeningen, Danmarks Lungeforening og Kræftens Bekæmpelse. Undersøgelsen er repræsentativ på køn, alder, region og uddannelsesniveau. 43 procent af undersøgelsens deltagere bor i lejlighed, flerfamiliehus, rækkehus eller kollegium. 22 procent bor alene, 64procent bor sammen med ægtefælle/partner og 24 procent bor sammen med børn.

Kontaktinformation:

Sundhedsstyrelsen
Jørgen Falk
Mobil 20 13 69 31

Danmarks Lungeforening
Anne Brandt
Mobil 22 56 30 92

Hjerteforeningen
Anne Skjødt
Direkte 33 66 99 03

Kræftens Bekæmpelse
Inge Haunstrup Clemmensen
Direkte 35 25 76 82
Mobil 26 81 33 94

Læs mere her

Fald i rygning fortsætter

Danskerne er godt i gang med at afvikle rygning. En tredjedel er nu eks-rygere og blot 24 procent ryger stadig. På 10 år er der blevet næsten en halv million færre, der ryger.

I løbet af 10 år er der sket en markant reduktion i danskernes rygning. I år 2000 var det 33 procent af de voksne danskere, der røg. I dag er det tal faldet til 24 procent, hvoraf de 20 procent ryger hver dag. Samtidig udgør den andel, der er holdt op med at ryge, nu 33 procent af voksenbefolkningen, hvilket er rekord. Det viser en ny stor undersøgelse om rygning, som Sundhedsstyrelsen, Hjerteforeningen, Kræftens Bekæmpelse og Danmarks Lungeforening står bag.

Halvanden million danskere er i dag eks-rygere, og der er en million, der ryger. Det viser, at de initiativer, som staten, kommunerne, sundhedsvæsenet og de sygdomsbekæmpende foreninger har iværksat, har båret frugt. siger chefkonsulent Jørgen Falk, Sundhedsstyrelsen.

Organisationerne bag undersøgelsen finder det opmuntrende, at så mange er stoppet, at 73 procent af de tilbageværende rygere har prøvet at holde op, og at 54 procent af rygerne har planer om at stoppe.

Der er hurtig gevinst for hjertesundheden ved et rygestop. Allerede 24 timer efter, at den sidste cigaret er slukket, er risikoen for blodpropper faldet markant. Som en hjælp til de tilbageværende rygere opfordrer Hjerteforeningen derfor til, at kommunerne i højere grad synliggør deres rygestoptilbud i forhold til de borgere, der ønsker at kvitte tobakken, siger Charlotte Kira Kimby, sundhedschef i Hjerteforeningen.

79 procent af eks-rygerne har angiveligt ikke benyttet særlige hjælpemidler som nikotinprodukter eller rygestopkurser, da de kvittede tobakken. Den hjælp, der var mest brugt, var støtte fra ægtefæller, venner og kolleger (15 procent). Blot 3 procent har angivet, at de har fået hjælp til rygestop af deres læge. Det er også kun hver fjerde af alle dem, der har været hos lægen inden for det seneste år, der af lægen er blevet spurgt til deres rygevaner.

Danmarks Lungeforenings direktør, Anne Brandt, siger: Det er bemærkelsesværdigt, at langt de fleste ikke bliver spurgt om rygevaner hos egen læge. Hvad ville det mon betyde for antallet af succesfulde rygestop, hvis lægen sikrede en proaktiv dialog med patienten om rygevaner Vi har alle en opgave i at være mindre berøringsangste og tale mere åbent om rygning – også med familie, venner og kolleger .

Undersøgelsen giver en interessant information om rygestart. En fjerdedel af dem, der ryger, var over 18 år, da de begyndte at ryge regelmæssigt.

Det er altså en myte at tro, at det at begynde at ryge kun er et børne- og ungefænomen. Derfor skal vi også tænke på forebyggelse på uddannelsesinstitutioner og arbejdspladser. En nem løsning kunne være helt at forbyde rygning i arbejdstiden , siger forebyggelseschef i Kræftens Bekæmpelse, overlæge Hans Storm.

Ifølge undersøgelsen støttes dette forslag af et flertal af befolkningen. 52 procent synes godt om forslaget, og 26 procent synes, at det er dårligt.

Undersøgelsen er gennemført af TNS Gallup A/S for Sundhedsstyrelsen, Kræftens Bekæmpelse, Danmarks Lungeforening og Hjerteforeningen. 5016 har medvirket i undersøgelsen, der er repræsentativ på køn, alder, uddannelsesniveau og region i aldersgruppen +15 år. Data er indsamlet via internet i perioden 2. december til 15. december 2010.

Læs mere her

Lungebombe under rygeres arbejdsmiljø

Årets undersøgelse om danskernes kendskab og holdninger til tobaksforurenet luft viser, at mange danskere inhalerer en farlig lungebombe, når de både arbejder i et støvet arbejdsmiljø og samtidig ryger. Der er behov for en helt særlig indsats fra myndighedernes side, mener Danmarks Lungeforening og en ekspert i miljø- og arbejdsmedicin.

En ny undersøgelse om danskernes kendskab og holdninger til tobaksforurenet luft giver nu for første gang viden om hvor mange, der trækker en livsfarlig cocktail af forurenet luft ned i deres lunger. I undersøgelsen er 5.389 danskere bl.a. blevet bedt om at svare på, om de ryger, og om de er udsat for støv i deres arbejdsmiljø. Mennesker, der ryger, og er udsat for støv i arbejdsmiljøet, har nemlig en meget forhøjet risiko for at udvikle alvorlig lungesygdom.

Undersøgelsen viser foruroligende resultater: Hver fjerde, der ofte er udsat for støv i arbejdsmiljøet, ryger hver dag. Når man både ryger dagligt og i hverdagen er udsat for støv i arbejdsmiljøet, så udsætter man sine lunger for den værst tænkelige cocktail.

Undersøgelsen viser desuden, at blandt mennesker, der ryger, som ofte eller engang imellem er udsat for støv i arbejdsmiljøet, er det lærlinge, elever og arbejdere, der i særlig grad er udsat. 24 procent af lærlinge og elever ryger samtidig med, at de ofte eller engang imellem er udsat for støv i arbejdsmiljøet. For ufaglærte arbejdere er det 18 procent og for faglærte arbejdere 14 procent. Til sammenligning er tallet for alle erhvervsgrupper samlet otte procent. Det er således primært de ufaglærte og faglærte arbejdere samt de unge lærlinge/elever, der udsættes for en særlig risiko.

Administrerende direktør i Danmarks Lungeforening, Anne Brandt, er meget bekymret for tallene:

Danskerne ved jo ikke, hvor sindssygt farlig denne kombination af rygning og støv i arbejdsmiljøet er. Vi bliver nødt til at give dem, der er udsat for den farlige cocktail, viden og tilbud, der kan hjælpe dem med at forstå den fare, de udsætter sig selv for. Jeg tror en helt konkret løsning kunne være, at alle arbejdspladser med støv, dampe og gasser jævnligt får besøg af et lungekorps, der måler medarbejdernes lungefunktion og informerer ledelse og medarbejdere om den farlige cocktail af partikler. Samtidig kunne lungekorpset tilbyde hjælp til rygestop – især til de medarbejdere, som har særligt svært ved at holde op.

Arbejdstilsynet bør prioritere lungesygdomme
Den livsfarlige kombination af luftbårne partikler er sandsynligvis ikke noget rygerne er særligt opmærksomme på. Også selv om lungesygdomme er den tredje mest hyppige arbejdsrelaterede sygdom i EU. Torben Sigsgaard, professor i miljø- og arbejdsmedicin, mener området er temmelig overset – også af Arbejdstilsynet:

I Danmark skønnes det, at vi hvert år mister 15.000 gode leveår som følge af erhvervsrelaterede lungesygdomme. Jeg kan kun opfordre Arbejdstilsynet og Folketingets partier bag aftalen om arbejdsmiljøindsatsen frem mod 2020 om at begynde at prioritere erhvervsbetingede lungesygdomme. Lungesygdomme skal ind på Arbejdstilsynets liste over prioriterede områder, og vi mangler videnskabelige undersøgelser og studier af arbejdsrelateret KOL og astma i Danmark. Det er et område, der, ikke mindst efter disse nye tal fra undersøgelsen, bør prioriteres meget højt.

Kombi af skadelige partikler er yderst farlig
Tobaksforurenet luft og støv samt skadelige partikler fra trafikken m.v. øger alle risikoen for sygdom, men det er kombinationen af partiklerne, der er særlig farlig. Nogle brancher er særligt hårdt ramt af den farlige cocktail af mindst to forskellige typer af forurenet luft:

· 39 % i transportbranchen
· 38 % i reparationsbranchen
· 32 % i bygge- og anlægsbranchen
· 24 % inden for fremstilling

KONTAKT
Anne Brandt, administrerende direktør i Danmarks Lungeforening, tlf. 22 56 30 92
Torben Sigsgaard, professor i miljø- og arbejdsmedicin, Aarhus Universitet, tlf. 28 99 24 26

Læs mere her

Rygerne stopper i stort tal

Siden 2007 er 400.000 danskere holdt op med at ryge, og 140.000 er blevet eks-rygere i løbet af det seneste år. Det viser en dugfrisk undersøgelse af danskernes rygevaner, som Epinion har lavet for Sundhedsstyrelsen, Hjerteforeningen, Kræftens Bekæmpelse og Danmarks Lungeforening.

Der bliver stadig færre daglig-rygere i Danmark. I den seneste undersøgelse angiver 18 procent af befolkningen (15+- år), at de ryger dagligt, og 6 procent ryger jævnligt.

“140.000 danskere er ifølge undersøgelsen stoppet inden for det seneste år, og det er i forhold til antallet af rygere det højeste tal, vi nogensinde har set. Tendensen ser ud til at fortsætte, for 400.000 har ifølge undersøgelsen planer om at gøre et forsøg på at kvitte tobakken inden for det næste halve år. Det er en rigtig positiv udvikling, og vi vil se på, hvad vi kan gøre for at skubbe endnu mere på,” siger Astrid Krag, minister for sundhed og forebyggelse.

Læs mere her