I et storstilet "masse–eksperiment" har over 7.000 skoleelever kortlagt kvaliteten af det vand, danske børn drikker i løbet af en skoledag. Alene antallet af vandprøver gør undersøgelsen usædvanlig, og resultaterne er tankevækkende: Koldt vand fra hanen er suverænt bedst. Købt "kildevand" indeholder ofte flere bakterier. Og mange forældre sjusker så meget med børnenes drikkedunke, at bakterierne gror kraftigt. Bag undersøgelsen står Dansk Naturvidenskabsformidling, og resultaterne er samlet i en grundigt gennemarbejdet, afsluttende rapport.
Bevæbnet med professionelt laboratorieudstyr har over 7.000 skoleelever gennemført den hidtil største, natur–videnskabelige undersøgelse af drikkevandskvaliteten ude på de danske skoler. 1197
prøver er analyseret, og resultatet vil nok overraske i mange familier: Fx er hygiejnen med mange børns drikkedunke så dårlig, at de rummer betænkeligt høje bakterietal og måske vil kunne ende med at give maveproblemer og så er der flere bakterier i købevand fra flasker og kildevandsautomater end i almindeligt vand fra hanen. Det usædvanlige ved undersøgelsen er dels, at den er et seriøst naturvidenskabeligt projekt, selv om det er børn og unge, der har gjort alt feltarbejdet. Og dels, at den omfatter så mange prøver fra så mange forskellige steder.
"Derfor står vi med nogle resultater, det ellers ville være svært at skaffe sig, fordi eleverne har skabt så stort et materiale", siger cand. scient. Trine–Maria Damgaard fra Teknologisk Instituts Center for Kemi– og Vandteknik, der har bearbejdet resultaterne og skrevet rapporten. Og hun roser eleverne:
"Resultaterne er ret troværdige. Jeg har fundet enkelte prøver med fejl, men det er tydeligt, at de har været dygtige og gjort sig umage", siger hun. Eleverne er med til at skabe rigtig forskning Det såkaldte "masse–eksperiment" om drikkevand blev arrangeret af Dansk Naturvidenskabsformidling som et led i Dansk Naturvidenskabsfestival 2007, der har været i gang ude på mange hundrede skoler og gymnasier. Ideen med et masse–eksperiment er netop at indbyde mange elever mange forskellige steder til at foretage præcis samme undersøgelse med professionelt laboratorieudstyr og så samle de mange data ind. På den måde har eleverne fået mulighed for at være medskabere i et rigtigt, videnskabeligt eksperiment, som rent faktisk kan bruges til noget.
Alle resultater blev tastet ind på en hjemmeside, hvor eleverne også kunne sammenligne med andre skolers resultater og prøve kræfter med selv at lave en rigtig lille forskningsrapport. Og det blev en stor succes. En helt ny PISA–undersøgelse har vist, at mange danske skolebørn ikke er så tændt på naturfag, men det var ikke tilfældet her. Lærere over hele landet har meldt tilbage, at eleverne virkelig blev engageret af at deltage i et rigtigt videnskabeligt projekt, der var landsdækkende og handlede om noget så vigtigt som drikkevand.
Danske børns drikkedunke har det overraskende skidt Det mest opsigtsvækkende resultat er nok den dårlige vandkvalitet i de drikkedunke, som mange børn har med sig i tasken. Og det er ikke dunkene, men hygiejnen, der er gal.
Hele 79,2% af drikkedunkene indeholdt vand i den mest urene kategori, der i rapporten betegnes som "højt bakterieindhold". Mere præcist var bakterieindholdet i snit på 494 cfu 14 gange højere end i vand fra hanen. Og fem gange højere end den normale grænseværdi for godt vand. Trine–Maria Damgaard fra Teknologisk Institut påpeger dog, at undersøgelsen kun viser mængden af bakterier men ikke om de er skadelige eller ufarlige.
Alligevel er hendes konklusion klar: "Det er ikke særlig godt drikkevand, og måske kan det endda i uheldige tilfælde give fx et maveonde. Årsagen er givetvis dårlig hygiejne. Dunken ligger jo lunt i tasken, der kommer nemt madrester i og nogle børn drikker også af hinandens dunke. Og så vokser alle slags bakterier hurtigt. Derfor skal en drikkedunk vaskes hver dag, fyldes med frisk vand om morgenen og helst også have vandet skiftet i løbet af skoledagen. Gør man det, vil vandet i dunken være helt fint. Men det er tydeligt, at det har forældrene ikke tænkt på at sørge for her, for så ville bakterietallene ikke blive så høje", siger hun.
Hanevand er renere end kildevand på flaske Et andet spændende resultat er, at vandet fra de mange skolers vandhaner er klart renere end både "kildevand" købt på flasker og tappet fra drikkevandsautomater. Knapt 30% af kildevandet lå i gruppen med "højt bakterieindhold". Det gjaldt kun 16,2% af vandprøverne tappet direkte fra hanen og endda kun 7,6%, når vandhanen havde løbet i fem minutter.
Det overrasker ikke eksperten: "At købt kildevand har flere bakterier end hanevand er ganske naturligt, for det står jo som stillestående vand i lang tid, måske endda ved stuetemperatur; og så kan bakterierne opformere sig. Men selvom kildevand i undersøgelsen generelt er mere urent, er bakterieniveauerne ikke så høje, at det er et sundhedsproblem. Man kan roligt drikke kildevand på flaske, men vand fra hanen indeholder typisk færre bakterier", siger Trine–Maria Damgaard.
Kontakter og yderligere information:
Masse–eksperimentet omfattede også andre typer af vand. Over 300 skoler og 14.000 elever var tilmeldt fra Danmark, Færøerne, Grønland og det danske mindretal i Nordtyskland deltog. Dog var det ikke alle skolers resultater der nåede frem i tide til at komme med i den videnskabelige rapport.
Rapporten og de samlede resultater kan ses på www.formidling.dk.
Pernille Vils Axelsen, Dansk Naturvidenskabsformidling: Tlf 7020 8620, mobil: 2877 9317.
Trine–Maria Riis Damgaard, Teknologisk Institut: Tlf 7220 1864
Billeder og grafik: Christian Vaabensted, Publikum Kommunikation, tlf. 26 73 10 03.
