Sundhedsstyrelsen lukker en hel branche

Hårfjerning, peeling, lysbehandling samt formentlig en lang række andre enkle, kosmetiske behandlinger som tatovering og piercing må ikke længere foretages på landets over 1000 private, kosmetiske klinikker. Lægerne i Sundhedsstyrelsen vil nemlig gøre det ulovligt for andre, end netop læger, at udføre arbejdet.

Birgit Balling må lukke sin skønhedsklinik. Hun har ellers lige investeret 3–400.000 kr. i en IPL, et lysapparat, som hun bruger til at fjerne hår og akne med hos kunder. Samme apparat og fremgangsmåde benyttes af læger, men fra 1. september er det kun lægerne, der må bruge apparatet, siger Sundhedsstyrelsen. Birgit Ballings uddannelse, hendes investeringer og butik bliver med et slag gjort værdiløse. Hvis hun vil fortsætte, er hendes eneste mulighed at lukke butikken og søge job og godkendelse som "medarbejder" hos en læge.
Og det er ikke kun Birgit Balling, der må lukke. Et uigennemtænkt lovforslag fra Sundhedsstyrelsen lægger nemlig op til at fratage en hel branche sit levebrød.

Ikke gennemarbejdet
Eksempelvis må al penetrering af hud kun foretages af læger, fremgår det af en bekendtgørelse, som Sundhedsstyrelsen har skrevet. Det betyder formentlig, at alle former for blodprøver, tatoveringer, akupunktur, piercinger mv. fremover kun må foretages af læger. Dertil kommer hårfjerninger, peeling, tandblegning og hudslibning, som i dag bliver udført mange steder over hele landet og med forsvindende få bivirkninger.
"For et par år siden vedtog folketinget en lov, der gav Sundhedsstyrelsen ret til at udstikke retningslinjer. Den første bekendtgørelse, der så kommer, er ugennemarbejdet og mangler både faglig indsigt og dokumentation for at mange af de behandlinger som nævnes, har flere bivirkninger når de er foretaget af en sygeplejerske eller en hudterapeut end når en læge udfører samme behandling og dét kan blive ødelæggende for op mod tusind sunde, mindre danske virksomheder. Bekendtgørelsen lægger nemlig op til, at lægerne skal overtage det meget store og lukrative marked der findes for kosmetiske behandlinger, hvilket slet ikke hænger sammen i en tid med lægemangel," siger Jim Groser, der er direktør i NytSmil.

Ingen dokumentation
Han hilser det velkommen, at patientsikkerheden strammes op, men det forslag, der ligger på bordet, er skrevet helt uden dokumentation for at der er flere bivirkninger når en hårfjerning foretages af en læge, i modsætning til en hudterapeut; det ligner ren chikane mod en seriøs branche. "Der foreligger simpelthen ikke sagligt dokumenteret materiale om, at patientsikkerheden lider under kosmetologernes aktiviteter. Tværtimod mener leverandøren af vores IPL hårfjerningsmaskiner, at lægerne er "modigere" når de bruger udstyret end kosmetologerne."

Samarbejde er vejen frem
I mange andre lande, f.eks. i Australien og England har sundhedsmyndighederne valgt at samarbejde med skønhedssalonerne. Når tusinder erfarne, private klinikker dagligt har kontakt med folks hud, er det oplagt, at de private bliver systemets forlængede arm, så der kan findes flere tilfælde af hudkræft i de tidlige stadier.
" Og det er vi jo allerede. Hvis der er den mindste mistanke om, at et modermærke er kræft, så henviser kosmetologerne patienten til lægen, og vi har mange års erfaring, som det vil være tosset ikke at bruge konstruktivt i bekæmpelse af folkesygdomme," fortæller Jim Groser.

Link til Bekendtgørelse om kosmetisk behandling: http://www.sst.dk/upload/nyheder/bek_kosmkir_hoering.pdf

For yderligere information kontakt venligst:
På vegne af foreningen af danske IPL–leverandører

Direktør NytSmil, Jim Groser
Holmesøvej 3
2660 Brøndby Strand
tel: +45– 60 63 05 05

Kosmetolog Birgit Balling
Hovedvejen 104
2600 Glostrup
43961131

Direktør, CKE Beauty System,
Charlotte Kaae Westerled
Ullerslev–Centret 26
5540 Ullerslev
Tlf: 20 32 70 10

Direktør, Klaus Brock
Healux nordica Aps
Torvegade 20
7100 Vejle
70 27 29 27

Direktør, Christian Gammeljord
Kallistos Equipment
Bryggervangen 22–24
2100 København Ø
39 27 23 19
 

Læs mere her

Minister vil beskytte unge mod allergi 

Miljøminister Karen Ellemann lancerer i dag kampagnen Hudallergi – en partner for livet . Kampagnen skal få børn og unge til at droppe hårfarven og hennatatoveringerne og skrue ned for parfumen.

Mange danske børn har fået en hennatatovering eller farvet håret inden de fyldte ni år. Fire ud af 10 unge mellem 13 og 16 år har prøvet at farve hår hver tiende af dem begyndte, inden de fyldte ni år. Det er et problem, og derfor lancerer miljøminister Karen Ellemann, i dag kampagnen Hudallergi – en partner for livet . Kampagnen skal få børn og unge til at lade hårfarven stå på butikshylden, skrue ned for parfumen og droppe hennatatoveringerne, fordi de risikerer at få livsvarig allergi.

– Det er skræmmende at så mange børn og unge farver hår, for de risikerer at få allergi, som de skal leve med resten af deres liv. Det gælder både for hårfarve og parfume hvor en allergi kan give livslange problemer. Bare det at vaske fingre kan pludselig blive et problem, fordi man ikke længere kan tåle parfumen i håndsæben på caféen. Derfor er det vigtigt, at vi får fat i de unge, inden de eksperimenterer løs med deres udseende, siger miljøminister Karen Ellemann.

Miljøstyrelsen har undersøgt forbruget af hårfarve, hennatatoveringer og parfume blandt 1254 drenge og piger i alderen 13-16 år. Næsten halvdelen vidste ikke, at de kan få livslang allergi af at farve hår. Det skal kampagnen Hudallergi en partner for livet den næste måned råde bod på. På skoler landet over vil der være plakater og indstiksfoldere i bladet Frikvarter om konsekvenserne af allergi. De unge kan give sig selv en allergisk make-over på hjemmesiden hudallergi.dk, hvor de også kan vinde en shoppetur. De kan også læse om de nye regler for hårfarve, der blandt andet betyder, at hårfarvepakker fremover skal mærkes med advarsler om, at hårfarver ikke er for unge under 16 år.

Færre bruger parfume
Størstedelen af danske unge sværger til parfumerede plejeprodukter som cremer og deodoranter hver dag eller flere gange om ugen. Alligevel er der i dag tre gange så mange unge, som fravælger den klassiske parfume sammenlignet med for blot tre år siden. Hver femte ung går således uden om parfume i dag, viser undersøgelsen.

– Det er rigtig godt, at flere unge i dag helt fravælger at bruge parfume. Det tyder på, at de unge er begyndt at tage stilling til, hvad de sprøjter på huden. Men samtidig kan vi også se, at de ikke er opmærksomme på, at de også kan få allergi af for eksempel en creme, hvor der står, at der kun er naturlig parfume i. Jeg håber, at vi med en sjov og anderledes kampagne uden løftede pegefingre kan få de unge til at blive klogere og tage ansvar selv, siger Karen Ellemann.

Gode råd om hudallergi:
1. Jo mindre du bruger, jo mindre er risikoen for, at du får allergi.
2. Skru ned for parfumen
3. Lad være med at farve hår, ellers vælg striber og skyllefarve
4. Undgå at få lavet en sort hennatatovering

Læs mere om kampagnen og gode råd om hudallergi her :
http://www.hudallergi.dk/

Læs resumé af undersøgelsen her :
http://www.mim.dk/NR/rdonlyres/FFCEFBA8-61A1-4044-88EA-AFEB1D1692C7/0/MST_allergi_undersoegelse.pdf

Læs hele undersøgelsen her :
http://www.mim.dk/NR/rdonlyres/CAC2DBB7-C49A-433B-928D-22019F19DFA8/0/Forunders%C3%B8gelse.pdf

Yderligere oplysninger:
Louise Fredsbo Karlsson, AC-tekniker i Miljøstyrelsen, tlf. 7254 4549
Marie Andergren, pressemedarbejder i Miljøministeriet, tlf. 7254 6060 eller 4061 3873

Læs mere her