Den ultimative guide til kampsport

Dette er bogen om KAMPSPORT – for dig, som allerede træner og vil lære mere om den sport, du udøver, eller for dig, som er helt grøn og på udkig efter inspiration og gode råd. Gennem 26 velresearchede og underholdende kapitler præsenteres læseren for alle de vigtigste grene inden for kampsport. Du får ikke det sorte bælte efter at have bladret igennem kapitlet om taekwondo, karate eller wushu, og bogen lærer dig hverken fancy flyvespark eller at smadre mursten ved tankens kraft.

Kampsport kan derimod fungere som et opslagsværk og som en inspirationsguide spækket med sjove facts fra historien og populærkulturen. Bogen er fuld af interviews, fakta, flotte billeder og baggrundshistorier om nogle af de mest spændende kampsportsgrene, man kan træne.

Det faktuelle indhold er formidlet på en underholdende og lettilgængelig måde, som gør bogen velegnet til børn og unge i alderen 10 år og frem. Kampsport er den danske udgave af en norsk originaludgivelse med samme titel. Indholdet er derfor blevet tilpasset danske forhold, ligesom den danske udgave af bogen rummer en række interview med danske kampsportudøvere.  

Annette Münch (f. 1981) er norsk forfatter og redaktør, bosiddende i Oslo. Hun har selv dyrket kampsport i ti år og har blandt andet det sorte bælte 2. dan i taekwondo. Münch er desuden forfatter til en række ungdomsromaner, flere af dem med elementer af kampsport i sig.
Hanne Eide Andersen (f. 1975). Freelance, feature- og dokumentarjournalist, bosat i Oslo.

Bogen udkommer 23. marts 2015

Kampsport. Af Annette Münch & Hanne Eide Andersen. På dansk ved Mette Stepnicka. TURBINE Forlaget 2015. ISBN: 978-87-4060-077-3. Sider 250. Vejl. pris: 349,95 kr.

Læs mere her

Odense City Taekwondo Klub stiller med 17 kæmpere til DM i weekenden

Egne lokaler betød muligheder for ekstra trænings timer, det har virkelig motiveret de unge kæmpere til deltage ved DM.

Efter klubben i sommers fik egne lokaler, er interessen for klubben og sporten i alt almindelighed eksploderet. Med egne lokaler fulgte også mulighederne for mere træning hvilket betyder at klubben stiller med ikke mindre end 17 kæmpere når der afholdes DM i Odense Idrætshal den kommende weekend.

Klubben har ellers levet en stille liv i lånte lokaler, på en skole i Odense Centrum. Men i sommers lykkedes det endelig at finde egne lokaler. Med lokalerne dukkede pludselig en masse muligheder op, blandt andet daglig træning, fitness taekwondo, børne hold helt nede fra 4 år og meget andet.

Træningen foregår dagligt i klubbens dejlige lokaler på adressen Wichmandsgade 11. Der er der 2 store sale til træning, samt en hyggelig cafe hvor forældre og medlemmer kan slappe af mens træningen afvikles.

D. 18 Januar 2014 planlægger bestyrelsen i øjeblikket afvikling af åbent hus i klubbens lokaler. Ud over at besøge en meget aktiv taekwondo klub, vil man kunne opleve opvisninger og se om det var en sport man kunne tænke sig at prøve.

Læs mere her