Tagged: sygeplejerske

Finansloven tilgodeser telemedicin

Regeringen, Dansk Folkeparti og Ny Alliance er enige om at afsætte tre mia. kr. i perioden 2009–2012 til medfinansiering af investeringer i ny arbejdskraftbesparende teknologi. Det kan blive et gennembrud for den sydfynske patientkuffert, der gør det muligt at udskrive patienter med rygerlunger efter mindre end 48 timers indlæggelse.

Igennem knap to år har Medicinsk Afdeling på OUH Svendborg Sygehus satset målrettet på at udvikle en patientkuffert, som gør, at patienter med KOL (rygerlunger) kan sendes hjem efter mindre end 48 timers indlæggelse for i eget hjem at blive tilset og behandlet af læge eller specialuddannet sygeplejerske fra hospitalet. Patientkufferten indeholder forskelligt medicinsk udstyr, og lægen kan sammen med patienten foretage helbredsmålinger. Patient og læge kan samtidig se og tale med hinanden via et videokonferencesystem.

Ny i international sammenhæng
Jeg glæder mig over den opmærksomhed, vores projekt får som eksempel på et arbejdsbesparende initiativ i finansloven, siger ledende overlæge Michael Hansen–Nord, Medicinsk Afdeling M, OUH Svendborg Sygehus. Vi har udviklet en behandlingsmetode, som er helt ny i international sammenhæng, og hvor den kliniske dokumentation nu så småt er på plads. Ingen andre i verden har leveret den dokumentation for virkningen af telemedicinske modeller, som vi er tæt på at have.

Det er godt for brugerne, som med dette projekt opnår langt større fleksibilitet, siger administrerende direktør på OUH Jens–Otto S. Jeppesen. I løsningen er den patientoplevede kvalitet sat i hovedsædet. Det er det ene. Det andet er, at projektet frigør personale, og det vigtigt i en tid, hvor det er vanskeligt at rekruttere arbejdskraft til den offentlige sektor. Derfor er vi meget interesserede i at indgå i denne type af projekter, som også kræver tæt samarbejde mellem det offentlige og det private.

Flere end 50 patienter har benyttet kufferten, og de foreløbige resultater er så overbevisende, at modellen er et godt eksempel på udviklingsmuligheder inden for rammen af de tre mia. kr., der er afsat på finansloven til udvikling af velfærdsteknologi.

Dette arbejde understøtter OUH’s rolle i Region Syddanmark som udviklingscenter i overensstemmelse med den plan, der politisk er vedtaget af vores regionsråd, siger Jens–Otto S. Jeppesen. Vi er i front på dette område på verdensplan, og jeg håber, at projektet nu får politisk opmærksomhed under indsatsen for udvikling af velfærdsteknologier, som omtales direkte i Finansloven.

Løsningen er udarbejdet i samarbejde med MedCom, de sydfynske kommuner og det private IT–firma (GiTS – Medisat®, Odense).

De forskellige projektforslag vil blive bedømt af et udvalg af regionale og kommunale chefer samt private eksperter, der har erfaring med arbejdskraftbesparende teknologier. Regeringen vil med afsæt i udvalgets forslag udarbejde et udspil med konkrete forslag til investeringer. Der udmøntes første gang midler på finansloven for 2009.

Mere information
Administrerende direktør, Jens–Otto S. Jeppesen, OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus, 23 46 65 19
Ledende overlæge Michael Hansen–Nord, Medicinsk Afdeling M, OUH Svendborg Sygehus, 23 28 34 60
 

Læs mere her

Huden har brug for hjælp om vinteren

Vinteren er højsæson for kløe og udslæt blandt danske børn. Den lave luftfugtighed og kunstige varme fra radiatorer på skoler og i børneværelset udtørrer huden. Det kan resultere i eller forværre børneeksem, som rammer ca. hvert 5. danske barn. Hvad kan man gøre for at undgå det scenarium

Svar på dette og meget andet kan man finde på den ny hjemmeside, Huddoktor.dk, der netop er blevet lanceret af en gruppe hudspecialister. Med blot et klik på musen kan danskerne få specialiseret råd og vejledning i, hvordan man undgår håndeksem, om et farveskift på et modermærke er grund til bekymring, eller om et slemt udslæt er et symptom på psoriasis.

»Hver 8. patient besøger den praktiserende læge på grund af et hudproblem, såsom atopisk eksem, psoriasis, allergisk eller irritativt eksem eller svamp. Der er relativt få dermatologiske speciallæger og en lang ventetid på op til flere måneder, så behovet for alternativ rådgivning vokser,« fortæller Michael Heidenheim, overlæge, Dermatologisk ambulatorium på Roskilde Sygehus.

Derfor har Michael Heidenheim sammen med andre speciallæger medvirket til at samle dokumenteret og relevant viden om hudpleje og behandling af hudsygdomme på Huddoktor.dk. Han påpeger, at denne rådgivning ikke kan erstatte en egentlig lægekonsultation, men kan tjene som et supplement og en kilde til midlertidige svar på akutte spørgsmål.

Meget tyder på, at behovet for hjemmesidens information og rådgivning vil vokse fremover. For mens antallet af dermatologiske speciallæger er faldende, oplever stadig flere danskere problemer med deres hud. Således steg antallet af danskere, der får udslæt, eksem eller kløe indenfor en 14–dages periode fra 5,8 procent i år 2000 til 10 procent i 2005. Hudsygdomme, som f.eks. eksem er en folkesygdom, som omkring 20 procent af landets børn lider af.

Hjemmesiden kan også bidrage til at give bedre livskvalitet til mennesker med hudsygdomme. Helle Correll, der været sygeplejerske på Gentofte Hospitals dermatologiske afdeling i 20 år, forklarer:

"At have en synlig hudsygdom er for mange patienter en svær psykisk belastning, som begrænser ens adfærd og omgang med andre. Samtidig kan behandlingen være tidskrævende og svær for patienten at acceptere på grund af æstetiske gener som lugt og fedtpletter på tøjet. I en travl hverdag kan kommunikationen mellem patienten og lægen eller sygeplejersken være utilstrækkelig i forhold til det behov patienten har for viden om sygdom og behandling".

Helle Correll har hørt patienterne efterspørge en overskuelig hjemmeside, som oplyser, inspirerer og motiverer patienterne til at gøre livet med en hudsygdom lettere.

Hjemmesiden er en guide i de ni overordnede hudlidelser; akne, atopisk eksem, hudkræft, håndeksem, hårbundssygdomme, insektbid, modermærkekræft, psoriasis og svampeinfektioner. Den giver svar om på sygdommenes symptomer, behandling og den korrekt anvendelse af eventuel medicin.

Prescriba, som ejer og har udviklet Huddoktor.dk, har indgået en sponsoraftale med Astellas Pharma a/s.

Specialister for udtalelser og kommentarer:

Dermatolog og speciallæge, Roskilde Sygehus, Michael Heidenheim: 51 89 94 31

Sygeplejerske, Gentofte Sygehus, Helle Correll: 29 37 17 31

Iværksætter bag hjemmesiden og direktør Prescriba A/S: Anna Lise Frier 20 11 06 33

Patienter til interview:

Kontakt pressekoordinator Jeppe Matzen: +45 50 98 07 63 for kontakt til danske patienter med Psoriasis, atopisk eksem, hudkræft eller modermærkekræft, fx:

Charlotte, mor til to børn på henholdsvis 3 og 7 år med atopisk dermatitis (børneeksem).
Michael, 42–årig mand med hudkræft (fra solariebrug).
Marianne, 47–årig med modermærkekræft.
Hede, 73 år, livlig/aktiv kvinde med forstadier til hudkræft.
Anja, 32–årig kvinde med psoriasis.

 

Læs mere her

Ny digital vidensdeling optimerer diagnose- og behandlingsforløb inden for gigtsygdomme

Praktiserende læger, speciallæger og andre professionelle behandlere får med Reumadoktor.dk nu nem og hurtig adgang til opdateret og praksisrelevant viden om diagnosticering, udredning og behandling af gigtsygdommene rheumatoid artrit (RA), psoriasisartrit og artrose.

Kristian Steengaard–Pedersen, der er professor i reumatologi ved Aarhus Universitet og specialeansvarlig overlæge ved Reumatologisk Afdeling, Århus Universitetshospital,
er adviser på Reumadoktor.dk, og han vurderer, at hjemmesiden vil give praktiserende læger og andre professionelle behandlere en nem og hurtig adgang til gigtspecialisternes ekspertise:

"Reumadoktor dækker specialet reumatologi, som varetager diagnostik, behandling, rehabilitering og forebyggelse af bevægeapparatets medicinske sygdomme. Sitet er specielt udviklet med øje for de praktiserende lægers travle arbejdsdag, men kan også tjene som opslags– og lærebog for medicinstuderende, biomekanik–, fysioterapi– og ergoterapiuddannelserne, kiropraktorer, reumatologiske sygeplejersker, fysio– og ergoterapeuter samt reumatologer, ortopædkirurger og andre lægelige specialer. Forfatterne er alle speciallæger i reumatologi, der sikrer, at alle vejledninger og anbefalinger er evidensbaserede, løbende opdateret samt i overensstemmelse med internationale anbefalinger (EULAR, ACR, UpToDate, Cochrane mv.)", udtaler Kristian Steengaard–Pedersen.

Særligt RA er en kompleks sygdom med mange manifestationer, der kræver en tidlig korrekt diagnose samt en hurtig og effektiv behandling, så leddestruktion og fysisk invaliditet vidt muligt undgås. Vigtigheden heraf er netop styrket, idet Den europæiske sammenslutning af reumatologiske specialeselskaber, EULAR, fornyeligt har udsendt 12 nye rekommandationer for diagnostik og behandling af tidlig artrit med særligt fokus på RA.

Reumadoktor.dk giver, i samspil med en interaktiv model over ACR–klassifikationskriterier for RA, et unikt grundlag til at udføre diagnoseprocessen ved hjælp af 6 videoklip, der i henhold til internationale retningslinjer viser, hvordan 6 specifikke ledregioner skal undersøges.

Dialog og forståelse mellem behandler og patient
Patienten forventer i stigende grad at få indsigt og deltagelse i egen sygdom og behandling, hvilket har en væsentlig betydning for patientens compliance. Reumadoktor.dk kommer dette behov i møde med et omfattende patientområde. Kristian Steengaard–Pedersen udtaler:

"Reumadoktors patientområde har først og fremmest for øje at formidle viden til den enkelte patient, men kan også lette de professionelle behandleres formidlende arbejde, idet der kan henvises til yderligere råd og vejledning. Det er intentionen, at Reumadoktors patientområde kan forbedre den gensidige dialog og forståelse mellem den professionelle behandler og patienten".

Prescriba, som har udviklet og ejer Reumadoktor.dk, har indgået en 3–årig distributions– og sponsoraftale med Roche Danmark a/s. Indholdet, som er udviklet i samarbejde med førende specialister på området, følger de til enhver tid gældende retningslinjer for diagnostik, forebyggelse og behandling af gigt, nationale såvel som internationale.
 

Læs mere her

Fokus på tandpleje i sygehusvæsenet kan redde liv

Patienter, der bliver indlagt på hospitalet, kan i yderste konsekvens dø af mangelfuld mundhygiejne. Patienter rammes bl.a. af lungebetændelse, der i visse tilfælde skyldes dårlig tandpleje. Dansk Tandplejerforening har derfor valgt tandpleje i det offentlige sygehusvæsen som tema for den internationale tandplejerdag onsdag den 10. oktober.

– Tidligere på året kunne man i fagpressen læse om patienter, der blev ramt af livsfarlig lungebetændelse på intensivafdelinger, og hvor årsagen var mangelfuld mundhygiejne. Indlagte patienters mundhygiejne er generelt en overset problemstilling i hospitalsregi. Derfor har vi valgt det som årets tema i forbindelse med den internationale tandplejerdag, udtaler Elisabeth Gregersen, formand for Dansk Tandplejerforening.

Særligt fokus på hospitalsindlagte

Den internationale tandplejerdag skal sætte fokus på en forbedring af mundhygiejnen på danske hospitalsafdelinger. En tidligere undersøgelse har bl.a. vist at 65 % af de hospitalsindlagte patienter på en intensiv afdeling havde bakterier i plakken, som kan medføre lungebetændelse. Samme bakterie blev kun fundet hos 16 % af patienterne i almindelig tandlægepraksis.

– Vores målsætning er at sætte fokus på manglen på tandpleje i hospitalsregi. Alle sygehusafdelinger bør have en standard for mundhygiejne. Desuden bør relevante sygehusafdelinger, herunder intensivafdelinger, have ansat eller tilknyttet tandplejere på konsulentbasis på samme måde, som der i dag findes hygiejne– og udviklingssygeplejersker på sygehusene, siger Elisabeth Gregersen.

Den internationale tandplejerdag 2007

På selve dagen har Dansk Tandplejerforening fået en aftale med intensivafdelingen på Hillerød Hospital, hvor personalet vil blive informeret om korrekt mundhygiejne. Hospitalet har i forvejen fokus på mundpleje, men vil gerne lære mere om god mundpleje af deres forskellige svage patienter. Ud over en lang række besøg på andre danske hospitalsafdelinger vil foreningen desuden udsende artikler, debatoplæg mv. om behovet for at forbedre mundhygiejnen for hospitalsindlagte patienter.

Patienter, der er svækket på grund af alder eller alvorlig sygdom, og som derfor ikke er i stand til at tage vare på deres egen mundhygiejne under indlæggelse, er naturligvis en af de primære målgrupper for en styrket indsats på området. Men også andre patientgrupper kan have særlige problemer, som kræver en øget opmærksomhed på mundhygiejnen.
 

Læs mere her

125 læger ‘løber fra lægen’ i DHL Stafetten

Læger fra hele hovedstadsregionen skifter lægekitlen ud med træningstøj, når Hovedstadsregionens Lægekredsforening stiller op i DHL Stafetten i næste uge. Ud over det sociale samvær ønsker foreningen at sætte fokus på motion som sundhedsfremmer både udadtil og i egne rækker. "Læger har en forpligtigelse til at være rollemodeller selv," siger formand Jens Tingleff.

Under mottoet ’Løb fra lægen’ stiller 125 læger fra hovedstadsregionen op i DHL Stafetten i Fælledparken i København torsdag d. 6. september. Både hjernekirurgen, turnuslægen og den praktiserende læge løber for Hovedstadsregionens Lægekredsforening først og fremmest for oplevelsens skyld, men også for at slå et slag for den gode motion.

"Vores væsentligste opgave som læger er at ’reparere’, men en del af lægerollen er også at være sundhedsfremmer. Vi ved, at folk, der er i god kondition, klarer sig bedre helbredsmæssigt, derfor har vi et ønske om både indadtil og udadtil at sætte fokus på motion som en del af en sund livsstil," siger overlæge Jens Tingleff, der er formand for Hovedstadsregionens Lægekredsforening og en af initiativtagerne til deltagelsen i stafetten.

"Læger har en forpligtigelse til at være rollemodeller selv. Ved at deltage i stafetten vil vi som mange andre arbejdspladser gerne demonstrere, at det her går vi ind for, og inspirere til flere sunde fælles aktiviteter," siger han.

Om læger generelt er bedre til at hoppe i løbeskoene til daglig end alle andre, tvivler Jens Tingleff på.

"Mit indtryk er, at vi ikke er meget bedre til at holde os i form end andre, selvom vi burde vide bedst. Og det er interessant, fordi det siger noget om, at det ikke er videnskab, men lidenskab, der rykker, når det handler om motivation. Viden alene motiverer ikke. Derfor har vi også valgt at fokusere på den brede motion, der er kædet sammen med et socialt sammenhold, fordi vi ser den sociale dimension som en vigtig drivkraft," siger Jens Tingleff.

For at sætte en streg under budskabet har Hovedstadsregionens Lægekredsforening arrangeret motionsrelaterede aktiviteter i foreningens telt i Fælledparken torsdag d. 6. september. Her vil det fra kl. 18–21 ved brug af romaskiner m.m. blive demonstreret for medlemmer og publikum, hvordan man måler muskelarbejde, blodtryk, hjertets minutvolumen, hjernens og musklers iltoptagelse, og hvordan man måler kredsløb.

FAKTA
Hovedstadsregionens Lægekredsforening er en regional forening under Lægeforeningen, der igen er paraplyorganisation for Praktiserende Lægers Organisation, Foreningen af Speciallæger og Yngre Læger. Det er andet år foreningen stiller med et hold i DHL Stafetten og ud over læger deltager også sygeplejersker og sekretærer fra lægehuse i hovedstadsregionen.

DHL Stafetten er Europas største motionsløb med over 80.000 deltagere, der hver løber fem kilometer stafet fordelt på fire dage i Fælledparken, fra mandag d. 3. september til torsdag d. 6. september.

 

Læs mere her

Inhabile læger i Sundhedsstyrelsen

Sundhedsstyrelsen vil gøre det ulovligt for kosmetologer at benytte laser og IPL til hårfjerning. Bekendtgørelsen er blevet til uden nogen form for dokumentation, og konsekvenserne for både forbrugere og kosmetologer er katastrofale. Samtidig viser det sig, at læger i det udvalg, som har skrevet bekendtgørelsen, selv har IPL/laserklinikker.

Sundhedsstyrelsen mener, at IPL/laserbehandlinger potentielt er så farlige, at kosmetologerne skal have en hudlæge tilknyttet deres klinikker. Klinikker, der ikke har sådan en tilknyttet, må derfor ikke længere arbejde med laserbehandlinger.

"Problemet er, at der absolut ingen dokumentation er for at hårfjerning foretaget af sygeplejersker eller kosmetologer i Danmark skulle have flere bivirkninger ved deres behandlinger end læger. I stedet får man den mistanke, at lægerne i Sundhedsstyrelsen vil sikre lægefaget monopol på alt, hvad der hedder skønhedsbehandling her i landet.

Lægerne skal nu bruge tid på at fjerne hår i stedet for at diagnosticere sygdomme," udtaler Jim Groser på vegne af Foreningen af Danske IPL–leverandører. Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse bliver endnu mere graverende af at flere af udvalgets medlemmer selv tilbyder IPL/laserbehandling og dermed har en direkte personlig økonomisk interesse i at skaffe sig flere kunder.

Prisstigninger på flere hundrede procent

Sundhedsstyrelsen mener ikke, at kosmetologerne er dygtige nok til at skelne mellem, hvad der er hudkræft, og hvad der er godartede hudpletter, og lægger dette til grund for, at danske kosmetologer ikke længere må benytte laserbehandling. Men 95 pct. af al IPL & laserbehandling i Danmark benyttes til hårfjerning. Det betyder, at kosmetologer landet over må lukke, og at en lille gruppe hudlæger kan sætte prisen, som de vil.

Jim Groser forventer prisstigninger på enkle, kosmetiske behandlinger på flere hundrede procent samt lange ventetider.

"Der er ca. praktiserende 90 hudlæger i Danmark, og de skal nu varetage flere end 2.000 kosmetologers arbejde. Det virker helt besynderligt, at lægerne skal til at lave hårfjerning, mens der er lægemangel i Danmark. Det hele bliver endnu mere komisk af, at der absolut ingen dokumentation er for, at lægerne er bedre til at benytte udstyret," siger Jim Groser.

Hudkræft opdages ikke

Der findes ganske enkelt ikke en undersøgelse, der viser, at lægerne er bedre til at udføre laserbehandlinger end kosmetologer. Faktisk er det i mange andre lande sådan, at lægerne arbejder sammen med kosmetologerne om at finde kræfttilfælde så hurtigt som muligt.

"Jo flere professionelle øjne, der er på huden, jo større er chancen for at opdage hudkræft. Hvis man helt udelukker kosmetologerne, så vil mange tilfælde af kræft ikke blive opdaget i tide. Sådan er erfaringerne fra Australien, hvor hudkræft er et større problem end her i Danmark," fortæller Jim Groser.

Foreningen af Danske IPL & laser leverandører vil nu kontakte Folketingets Sundhedsudvalg for at få en politisk kulegravning af, hvad der er foregået i Sundhedsstyrelsen, og hvis interesserer styrelsen varetager med den nye bekendtgørelse. Blandt andet ønsker foreningen svar på hvorfor internationale eksperter ikke har været konsulteret, og hvorfor åbenlys inhabilitet accepteres i Sundhedsstyrelsen.

For yderligere information kan Foreningen af IPL & laser leverandører kontaktes, ved en af de nedenstående medlemmer:

Direktør, CKE Beauty System,
Charlotte Kaae Westerled
Ullerslev–Centret 26
DK–5540 Ullerslev
Tlf: 20 32 70 10

Direktør, Klaus Brock
Healux nordica ApS
Torvegade 20
7100 Vejle
70 27 29 27

Direktør, Christian Gammeljord
Kallistos Equipment
Bryggervangen 22–24
2100 København Ø
39 27 23 19

Direktør Jim Groser
NytSmil, aps
Holmesøvej 3
2660 Brøndby Strand
tel: +45– 33 13 05 05
 

Sundhedsstyrelsen lukker en hel branche

Hårfjerning, peeling, lysbehandling samt formentlig en lang række andre enkle, kosmetiske behandlinger som tatovering og piercing må ikke længere foretages på landets over 1000 private, kosmetiske klinikker. Lægerne i Sundhedsstyrelsen vil nemlig gøre det ulovligt for andre, end netop læger, at udføre arbejdet.

Birgit Balling må lukke sin skønhedsklinik. Hun har ellers lige investeret 3–400.000 kr. i en IPL, et lysapparat, som hun bruger til at fjerne hår og akne med hos kunder. Samme apparat og fremgangsmåde benyttes af læger, men fra 1. september er det kun lægerne, der må bruge apparatet, siger Sundhedsstyrelsen. Birgit Ballings uddannelse, hendes investeringer og butik bliver med et slag gjort værdiløse. Hvis hun vil fortsætte, er hendes eneste mulighed at lukke butikken og søge job og godkendelse som "medarbejder" hos en læge.
Og det er ikke kun Birgit Balling, der må lukke. Et uigennemtænkt lovforslag fra Sundhedsstyrelsen lægger nemlig op til at fratage en hel branche sit levebrød.

Ikke gennemarbejdet
Eksempelvis må al penetrering af hud kun foretages af læger, fremgår det af en bekendtgørelse, som Sundhedsstyrelsen har skrevet. Det betyder formentlig, at alle former for blodprøver, tatoveringer, akupunktur, piercinger mv. fremover kun må foretages af læger. Dertil kommer hårfjerninger, peeling, tandblegning og hudslibning, som i dag bliver udført mange steder over hele landet og med forsvindende få bivirkninger.
"For et par år siden vedtog folketinget en lov, der gav Sundhedsstyrelsen ret til at udstikke retningslinjer. Den første bekendtgørelse, der så kommer, er ugennemarbejdet og mangler både faglig indsigt og dokumentation for at mange af de behandlinger som nævnes, har flere bivirkninger når de er foretaget af en sygeplejerske eller en hudterapeut end når en læge udfører samme behandling og dét kan blive ødelæggende for op mod tusind sunde, mindre danske virksomheder. Bekendtgørelsen lægger nemlig op til, at lægerne skal overtage det meget store og lukrative marked der findes for kosmetiske behandlinger, hvilket slet ikke hænger sammen i en tid med lægemangel," siger Jim Groser, der er direktør i NytSmil.

Ingen dokumentation
Han hilser det velkommen, at patientsikkerheden strammes op, men det forslag, der ligger på bordet, er skrevet helt uden dokumentation for at der er flere bivirkninger når en hårfjerning foretages af en læge, i modsætning til en hudterapeut; det ligner ren chikane mod en seriøs branche. "Der foreligger simpelthen ikke sagligt dokumenteret materiale om, at patientsikkerheden lider under kosmetologernes aktiviteter. Tværtimod mener leverandøren af vores IPL hårfjerningsmaskiner, at lægerne er "modigere" når de bruger udstyret end kosmetologerne."

Samarbejde er vejen frem
I mange andre lande, f.eks. i Australien og England har sundhedsmyndighederne valgt at samarbejde med skønhedssalonerne. Når tusinder erfarne, private klinikker dagligt har kontakt med folks hud, er det oplagt, at de private bliver systemets forlængede arm, så der kan findes flere tilfælde af hudkræft i de tidlige stadier.
" Og det er vi jo allerede. Hvis der er den mindste mistanke om, at et modermærke er kræft, så henviser kosmetologerne patienten til lægen, og vi har mange års erfaring, som det vil være tosset ikke at bruge konstruktivt i bekæmpelse af folkesygdomme," fortæller Jim Groser.

Link til Bekendtgørelse om kosmetisk behandling: http://www.sst.dk/upload/nyheder/bek_kosmkir_hoering.pdf

For yderligere information kontakt venligst:
På vegne af foreningen af danske IPL–leverandører

Direktør NytSmil, Jim Groser
Holmesøvej 3
2660 Brøndby Strand
tel: +45– 60 63 05 05

Kosmetolog Birgit Balling
Hovedvejen 104
2600 Glostrup
43961131

Direktør, CKE Beauty System,
Charlotte Kaae Westerled
Ullerslev–Centret 26
5540 Ullerslev
Tlf: 20 32 70 10

Direktør, Klaus Brock
Healux nordica Aps
Torvegade 20
7100 Vejle
70 27 29 27

Direktør, Christian Gammeljord
Kallistos Equipment
Bryggervangen 22–24
2100 København Ø
39 27 23 19
 

Læs mere her

Sygeplejerske smed sin mavesæk i skraldespanden

Inden sin fedmeoperation vejede Lotte 107 kg – fordelt på blot 162 cm. Siden hun fysisk smed et stort stykke af sin mavesæk i skraldespanden, er hun gået fra størrelse 48 til 38 og har gennemført flere halvmaratonløb. Næste mål er en halv ironman. 41-årige Lotte Thomsen Rydahl fra Højbjerg var ikke overvægtig som barn, men da hun i gymnasiet fik job i en pølsevogn, gik det galt. Mors madpakker blev skiftet ud med burgere, pølser og sodavand, og grunden blev lagt til 25 års svær overvægt. – Det er jo ikke raketvidenskab. Hvis du tager på, er du enten forud med at spise eller bagud med at gå på toilettet. Og jeg spiste så meget, at en havnearbejder ville få svært ved at følge med, griner århusianeren, der med egne ord altid har været ’den glade pige’. I årene som overvægtig var hun dog langtfra i så godt humør indvendigt som på facaden. Ikke mindst derfor har Lotte prøvet de fleste slankekure. – Kålkuren, sult-dig-selv-kuren, suppekuren og mange andre. På et tidspunkt tabte jeg faktisk 25 kg, men tog bagefter 50 på, så det turde jeg ikke prøve igen, sukker hun.

– Jeg har altid haft svært ved at styre kalorieindtaget. Og jo større maven blev, jo mere sulten blev jeg. Så selvom jeg var aktiv, sneg kiloene sig bare på. Især under graviditeten. Jeg havde en forkærlighed for chokolade og blev 30 kg tungere. Selvom jeg altid har været en humørbombe udadtil, var jeg ofte ked af det indvendigt på grund af de mange kilo, siger den 41-årige intensivsygeplejerske på Aarhus Universitetshospital, der i dag betegner sig som ’helt igennem glad’.

Skræmt, da vægten passerede 100

Vendepunktet blev den sommer, hvor vægten rundede 100 kg. – Her blev jeg for alvor bekymret for mit helbred. Jeg er kun 1,62 høj, så jeg var efterhånden rigtig langt over min idealvægt. At jeg stort set ikke kunne skrue mig ned i forlystelserne i Djurs Sommerland, gjorde det bestemt ikke bedre. Samtidig begyndte familien at stikke til mig, så nu skulle det være slut, fortæller Lotte, som med et Body Mass Index (BMI) på 40,6 var svært overvægtig. Alligevel kunne hun ikke få en fedmeoperation på det offentliges regning. Her er kravet et BMI på mindst 50, eller at man lider af følgesygdomme. Derfor valgte Lotte selv at betale for en gastric sleeve fedmeoperation på privathospitalet Aleris-Hamlet i Aarhus. Pengene lånte hun af sine forældre.

– Det er min erfaring, at en sleeveoperation ofte er det bedste valg, når overvægten udelukkende skyldes overspisning. I lang tid gik jeg rundt med materiale om de forskellige operationer, som jeg ofte drøftede med kollegerne, siger sygeplejersken, der også har taget initiativ til en Facebookgruppe for sleeveopererede. – Kun et par medlemmer har oplevet alvorlige komplikationer. Den ene er opereret i udlandet, og så er hjælpen desværre langt væk, advarer Lotte, som selv smed den bortopererede del af mavesækken i skraldespanden. – Det var vigtigt, for den har aldrig gjort mig noget godt, forklarer hun.

Væk med konstant sult

Operationen blev startskuddet til et varigt vægttab på 40 kg samt et sundt og slankt liv, hvor Lotte ikke længere behøver købe sit tøj i specialbutikker. Selv skostørrelsen er krympet. – Det mest mærkelige var nok, at den lille stemme bag øret forsvandt. Førhen bildte den mig ind, at jeg var sulten hele tiden. Nu er den væk, og jeg savner den ikke, konstaterer hun. – Det er dog stadig ikke altid lige nemt, for en gang imellem spøger de gamle vaner stadig, og så skal man kæmpe imod. Jeg plejer altid at sige, at man kun bliver opereret i maven og ikke i hovedet. Operationen giver ikke mulighed for at spise, hvad man vil, men er en hjælpende hånd til at lægge livsstilen om og undertrykke den evindelige sult, forklarer Lotte.

Og livsstilen er i høj grad omlagt. Nu dyrker Lotte zumba en håndfuld gange om ugen og har gennemført to halvmaratonløb. Næste mål er en halv ironman. – Jeg giver mig stadig lov til at spise usundt en gang imellem. Men med sund mad til daglig holder jeg gejsten oppe og den gamle livsstil nede, og motionen gør mig glad i låget og giver mentalt overskud til at gøre det rigtige. Det vigtigste er, at jeg nu kan leve et aktivt liv med min datter. Jeg er meget opsat på, at hun skal få nogle gode vaner, så hun ikke ender i samme situation som mig.

Fakta: Gastric sleeve er en kikkertoperation, der muliggør vægttab ved at begrænse fødeindtagelsen og mindske sultfølelsen. Ved operationen fjernes størstedelen af mavesækken, som dermed får form som et langt ærme, der kan rumme mellem 50 og 200 ml. Da mavesækken samtidig beholder sin funktion, kan man indtage mindre føde end tidligere og opnår en hurtig og langvarig mæthedsfornemmelse. Der gribes ikke ind i tarmsystemet, hvilket nedsætter risikoen for bl.a. tarmforsnævring, fejlernæring, afkalkning af knoglerne samt blod-, vitamin- og proteinmangel. De få, der ikke taber sig tilstrækkeligt, kan få operationen omgjort til en gastric bypass. Yderligere information findes på www.aleris-hamlet.dk.

Læs mere her

Pris fra USA til MusiCure musik som medicin af Niels Eje

Den specielt komponerede og videnskabeligt dokumenterede musik MusiCure har vundet en fornem førstepris ved den Internationale Blair L. Sadler konkurrence om implementering af kunst i sundhedssektoren. Prisen uddeles den 13. april ved en stor konference i Nashville, Tennessee i USA.

Den amerikanske organisation "Society for The Arts in Healthcare " uddeler hvert år hæderspriser til projekter og personer som har gjort en særlig indsats for forbedring af miljøet indenfor sundhedsvæsenet, og formået at dokumentere effekten heraf. Det amerikanske ikon indenfor integration af kunst i hospitalsverdenen, Dr. Blair L. Sadler, lægger navn til prisen og dette understreger også vigtigheden af hans egen mangeårige indsats på området. Dr. Sadler har siden 1970erne skabt banebrydende kunstnerisk indretning af bl.a. børnehospitaler i USA, og selv vundet stor hæder overalt i verden.

I 2007 bliver prisen for første gang givet til et dansk projekt: det særligt udviklede produkt MusiCure "musik som medicin", som siden 1998 er blevet skabt specielt til behandlingsformål i nært samarbejde med læger og sygeplejersker fra forskningsgruppen Musica Humana.

MusiCure CD serien har dermed nu vundet international anerkendelse med tildelingen af årets førstepris i USA. Den omfattende videnskabelige dokumentation som ligger bag skabelsen af denne musik har også medvirket til at sætte fokus på, at Danmark har været helt i front på netop dette område.

Prisen gives til Niels Eje og Inge Mulvad Eje for deres indsats som henholdsvis komponist, musikere, producere og formidlere af den videnskabelige forskning og selve den specielt designede musik.

Skabelsen af MusiCure og Musica Humanas forskning blev i årene 1998 til 2003 støttet af Egmont Fonden, og netop på grund af den omfattende kliniske forskning som ligger bag musikken, er MusiCure kun tilgængelig via apotekerne.
 

Læs mere her

Konference sætter fokus på de svageste patienter

De lider af sygdomme som sukkersyge, dårligt hjerte, rygerlunger og infektioner. Mange af dem er kronisk syge ældre, og de fylder godt på de danske sygehus¬afdelinger. De medicinske patienter står således i dag for mere end 4 ud af 10 indlæggelser. Og både befolkningens aldring og væksten i de såkaldte livsstilssygdomme tyder på, at den andel vil vokse i de kommende år.

Det er baggrunden for en konference onsdag den 18. januar på Christians¬borg. Her mødes sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen med topfigurer fra resten af sundhedsvæsenet. På dagsordenen er en af sundheds¬væsenets største, men sjældent diskuterede udfordringer: Hvordan kan vi tilrette¬lægge indsatsen for de medicinske patienter på en mere hensigtsmæssig måde end i dag.

Undersøgelser, der præsenteres på konferencen, viser, at hver femte medicinske patient, der indlægges akut, slet ikke har behov for sygehusbehandling. Og cirka en tredjedel af sengedagene ligger patienterne blot og venter på en under¬søgelse eller på, at der bliver skaffet fx hjemmehjælp, så de kan udskrives. Det er ikke blot spild af patienternes tid, men også af de knappe sundhedskroner.

"Såvel spildtid som uhensigtsmæssige indlæggelser svækker den faglige kvalitet i sundhedsvæsenet. Men det er også symptomer på, at vi i sundhedsvæsenet mangler en overordnet diskussion af, hvordan vi i fremtiden skal tilrettelægge behandlingen af de medicinske patienter. Det er den diskussion, vi med konferencen gerne vil sætte på dagsordenen," siger Thomas Gjørup, formand for Dansk Selskab for Intern Medicin.

Selskabet har arrangeret konferencen i samarbejde med Indenrigs– og Sundheds¬ministeriet, Sundhedsstyrelsen, Amtsrådsforeningen og H:S. På konferencen samles omkring 150 inviterede nøglepersoner fra alle dele af sundhedsvæsenet for at høre om udfordringerne og om gode erfaringer med at håndtere dem. Dagen giver også flere bud på den nødvendige koordinering af de medicinske patientforløb i de nye regioner og kommuner.

Foruden sundhedsministeren taler blandt andet: Medicinaldirektør Jens Kr. Gøtrik, direktør for Statens Institut for Folkesundhed, Finn Kamper–Jørgensen, Viborgs amtsborgmester Bent Hansen og borgmester Vagn Ry, Horsens. Hertil kommer en række ledende læger og sygeplejersker fra det medicinske område. Det fulde program kan ses på www.dsim.dk.

Konferencen er lukket for tilmelding, men journalister kan få adgangskort ved at kontakte Charlotte Stryhn, Dansk Selskab for Intern Medicin, telefon 3544 8407 eller e–mail cs@dadl.dk senest den 17. januar.
 

2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Aalborg Danmark direktør energi euro Europa Fakta fitness helbred hospital kirurgi København livskvalitet livsstil Læge medicin Midtjylland miljø organisation overlæge overvægtig penge politi slank sprog stress Sundhedsstyrelsen sygdom sygehus sygeplejerske teknologi uddannelse USA videnskab virksomhed vægttab Århus økonomi