by Webmaster -

Stribevis af syge kommer i klemme

Tusindvis af langtidssyge kommer stadig i klemme, fordi de får frataget sygedagpengene. HK har samlet 22 aktuelle sager, hvor over halvdelen nu helt står uden indkomst, fordi de stadig er syge og ikke ved, hvornår de kan arbejde. Nu må beskæftigelsesministeren tage sig sammen, mener HK.

Ingen afklaring på sygdom eller arbejdsevne. Ingen sygedagpenge. Ingen kontanthjælp. Det er den situation en række af HK s medlemmer står i på grund af varighedsbegrænsningen på sygedagpenge.
HK henvender sig derfor nu igen til Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg for at gøre opmærksom på problemet og forsøge at få ændret loven. Selv om Folketinget har vedtaget flere muligheder for at få forlænget sygedagpenge, er der stadig mange, der kommer i klemme.

HK har samlet 22 aktuelle sager fra 2009 og 2010, og får hele tiden nye sager ind. De 22 medlemmer er alle sygemeldte, under behandling og ved ikke, om de kan vende tilbage til arbejdsmarkedet, og alle har de fået frataget sygedagpengene. 13 af dem står uden indkomst, fordi de er gift eller bor i hus og dermed ikke må få kontanthjælp. Syv af dem er på kontanthjælp. Og to arbejder på nedsat tid.

– Det er på tide, beskæftigelsesministeren kommer i arbejdstøjet og får gjort noget ved det. Vi har tidligere påpeget problemstillingen, og forlængelsesmulighederne blev forbedret en smule. Men vi kan nu konstatere, at det ikke er godt nok. Vores medlemmer kommer stadig i klemme i systemet, og vi må simpelthen af med den varighedsbegrænsning. Det lader til, at der er bred enighed i Folketinget om, at der skal gøres noget, så nu venter vi altså bare på ministeren, siger Mette Kindberg, næstformand i HK.

HK oplever, at kommunerne giver op over for de langtidssyge og ikke gør meget for at få dem tilbage på arbejdsmarkedet gennem for eksempel at tilbyde revalidering eller andre tilbud fra lov om aktiv beskæftigelsesindsats. Til gengæld tager de altså indkomsten fra de syge.
– Man bør kun kunne stoppe udbetalingen af sygedagpenge, når den enkelte borgers muligheder for at kunne forsørge sig selv, er helt afklaret. Altså når man ved, om de kan vende tilbage til job, eller for eksempel komme i fleksjob eller på førtidspension, siger Mette Kindberg.
På landsplan er det omkring 6.000 om året, der bliver ramt af varighedsbegrænsningen på sygedagpenge. Og omkring 700 af dem står uden indtægt.

Fakta:
Man kan få sygedagpenge i 52 uger.
Kommunen træffer afgørelse om at forlænge sygedagpengeperioden for personer, der er omfattet af varighedsbegrænsningen på 52 uger, når:

1) det på det foreliggende grundlag anses for overvejende sandsynligt, at der kan iværksættes en revalidering, herunder virksomhedspraktik, der kan føre til, at den sygemeldte kan vende tilbage til det ordinære arbejdsmarked,

2) det anses for nødvendigt at gennemføre virksomhedspraktik eller andre afklarende foranstaltninger med henblik på at klarlægge den sygemeldtes arbejdsevne, således at sygedagpengeperioden forlænges i op til 39 uger (det var før 26 uger),

3) den sygemeldte er under eller venter på lægebehandling og den pågældende efter en lægelig vurdering skønnes at ville kunne genoptage erhvervsmæssig beskæftigelse inden for 52 uger regnet fra varighedsbegrænsningens indtræden,

4)den sygemeldte ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår og dermed ikke kan vende tilbage til det ordinære arbejdsmarked, men det endnu ikke er afklaret, om den sygemeldte vil være berettiget til fleksjob eller førtidspension, således at sygedagpengeperioden forlænges i op til 26 uger,

5) den sygemeldte har en livstruende sygdom, hvor de lægelige behandlingsmuligheder anses for udtømte,

6) der er rejst sag om ret til erstatning efter lov om arbejdsskadesikring eller lov om sikring mod følger af arbejdsskade eller

7) der er påbegyndt en sag om førtidspension.

Læs mere her

by Webmaster -

Forskning for mere kvalificeret kræft-rehabilitering

Kræftpatienters behov for rehabilitering bliver vurderet ud fra et såkaldt fagligt skøn . Men hvad er et fagligt skøn Kommer det an på, hvilke øjne der ser Det skal et projekt, der gennemføres i samarbejde med Randers Kommune, gøre os klogere på. Center for Folkesundhed, Region Midtjylland har netop modtaget 450.000 kroner til forskningsprojektet fra Kræftens Bekæmpelse.

Flere end 210.000 danskere lever med kræft. Alt for mange af dem får ikke den hjælp, de har brug for til at komme videre i livet efter endt kræftbehandling.

Viden om det faglige skøn mangler
For at patienterne kan få adgang til kræftrehabilitering via kommunen, skal kræftpatientens behov i mange situationer vurderes af en visitator eller en anden fagperson, der skal foretage et såkaldt fagligt skøn. Men der findes ikke forskningsbaseret viden om, hvad et fagligt skøn egentlig består i. Og når man spørger fagpersonerne, hvad dette skøn bygger på, får man ikke entydige svar.

– Ét er sikkert. Et fagligt skøn er ikke en enkel ting. Men skønnet kan i den grad få store konsekvenser for f.eks. en kræftpatients mulighed for rehabilitering, siger seniorforsker Bjarne Rose Hjortbak, fra Center for Folkesundhed, Region Midtjylland, som netop har modtaget 450.000 kr. til forskningen fra Kræftens Bekæmpelse.

Dataindsamlingen er i projektet er ved at være afsluttet, og noget af det, som har slået Bjarne Rose Hjortbak, er, hvor mange steder ordet fagligt skøn optræder under kortlægningen af, hvilken rehabilitering en borger skal have tilbudt.

– Jeg er ikke i tvivl om, at det er meget kompetente og professionelle mennesker, der foretager de faglige skøn, men jeg er i gang med at finde en dybere forståelse af formen på, og hvordan man udøver og fortolker et fagligt skøn i praksis, fortæller Bjarne Rose Hjortbak.

Første samtale afgørende for fremtidig rehabilitering
Bjarne Rose Hjortbak indsamlet data omkring faglige skøn fra fire afdelinger i Randers Kommune. Afdelinger, som en kræftsyg borger typisk kommer i kontakt med visitationsenheden, sundhedscentret, et hjemmeplejedistrikt og sygedagpengeafdelingen.

Han kan endnu ikke lave endelige konklusioner, men mener, at de faglige skøn kan styrkes og kvalificeres gennem et koordineret og tværgående teamsamarbejde.

– Når jeg kigger mine data igennem, ser det ud til, at den første samtale mellem den kræftsyge og den professionelle spiller en fantastisk rolle for det faglige skøn, fordi det er i den første samtale, at rammerne for det faglige skøn bliver sat og dermed den kræftsyges rehabilitering. Derfor er det vigtigt, at man er i stand til at forklare sin situation overfor systemet , siger Bjarne Rose Hjortbak.

Komité for Psykosocial Kræftforskning under Kræftens Bekæmpelse har støttet forskningsprojektet med 450.000 kr.

Se interview med Bjarne Rose Hjortbak på http://www.cancer.dk

Læs mere her

by Webmaster -

Flovt forlig om finansloven

“Med forliget om finansloven har regeringen og Enhedslisten bundet en sløjfe om julens største snydegave.”

Det siger direktør i Gigtforeningen, Lene Witte, til en kommentar til det netop indgåede finanslovsforlig.

“Man forsøger at foregive, at det er en finanslov med et socialt ansigt. Men i givet fald er man blind på det ene øje og lukker det andet,” siger Lene Witte og fortsætter:

“Regeringen og Enhedslisten har undladt at fjerne varighedsbegrænsningen på sygedagpenge. Heller ikke på anden måde har man gjort en indsats for de mennesker, der som følge af sygdom mister enhver indkomst. Det er utrolig skuffende, og det er stik imod partiernes mange løfter.”

Hver eneste dag året rundt mister fire syge mennesker enhver indkomst, da deres sygedagpenge stopper som følge af varighedsbegrænsningen, og da de ikke er berettigede til kontanthjælp.

Regeringen og Enhedslisten anerkender problemet og dets omfang. Partierne gik til valg på at ville ophæve varighedsbegrænsningen på sygedagpenge, og det er skrevet ind i regeringsgrundlaget. Der er ydermere flertal for det i Folketinget. Alligevel er en mulig løsning strandet i et langsomt arbejdende udvalg.

“I Gigtforeningen havde vi håbet, at politikerne ville lave en midlertidig akutpakke på sygedagpengeområdet, indtil en ny og forhåbentlig bedre løsning kommer på plads. Det er desværre ikke tilfældet,” siger Lene Witte og slår fast:

“Hvis du er ledig og i fare for at miste dine dagpenge, så får du en akutpakke. Hvis du er ledig og syg og i fare for at miste dine sygedagpenge, så får du en snydepakke.

Det er synd for de syge, og det er flovt for regeringen og Enhedslisten.”

Læs mere om sygedagpenge

Læs mere her

by Webmaster -

Nyt værktøj skal sikre bedre screening til misbrugere

Hurtig og sikker screening og udredning af psykiatriske lidelser er afgørende i misbrugsbehandling. Derfor har KL fået udarbejdet et screeningsværktøj, som sikrer et simpelt og ensartet arbejde i kommunerne.

På KL s Misbrugskonference i Kolding præsenterer KL i dag et nyt screeningsværktøj til brug i kommunernes misbrugsbehandling.

Screening for og udredning af psykiatriske lidelser er nemlig afgørende i misbrugsbehandlingen. Såvel international forskning som praksis har længe vist, at der er en særdeles stor gruppe af borgere i misbrugsbehandlingen, som også har en psykisk lidelse ud over deres misbrug. Ud over psykotiske lidelser så som skizofreni, kan det også være en lang række ikke-psykotiske lidelser, som kræver behandling, eksempelvis angstlidelser, depression og ADHD.

De seneste års forskning har bevirket, at der er kommet et betydeligt større fokus på misbrugeres psykiske lidelser og nødvendigheden af screening, udredning og behandling. Men det er tydeligt, at der er behov for yderligere fokus. KL s nye screeningsredskab kan anvendes af den enkelte misbrugsbehandlinger og giver en meget mere systematisk og ensartet tilgang til arbejdet, siger Anny Winther, formand for KL s Social- og Sundhedsudvalg.

Det nye værktøj er en kæmpe hjælp til den enkelte borger, som har både et misbrug og en psykisk lidelse. Vi kan nu i højere grad sikre en hurtig og rigtig retning i behandlingen. Med screeningen kan vi få afklaret, om borgeren skal visiteres til behandling i regionerne, eller om det kan klares lokalt. Samtidig kan vi målrette behandlingen til den enkelte så vi fx ikke risikerer, at en borger med social fobi bliver ordineret gruppeterapi, siger Anny Winther og fortsætter:

Det kan være svært for en misbruger at forstå, hvorfor vedkommende handler, som han/hun gør og hvorfor behandlingen måske ikke altid virker. Når borgeren er screenet, finder vi hurtigt ud af, om de har brug for yderligere behandling. Og samtidig giver vi den enkelte en forklaring på, at det ikke nødvendigvis er ham/hende, der er noget galt med.

Screeningsværktøjet er udarbejdet i samarbejde med et par af landets førende eksperter på misbrugsområdet og vil også kunne anvendes på andre områder, hvor der er erfaring for, at mange borgere har en uopdaget psykisk lidelse, fx på sygedagpengeområdet og i jobcentrene.

Læs mere her