by Webmaster -

Sundhedssektoren – en sektor i opbrud

Konference om fremtidens sundhedssektor tegner til at blive et tilløbsstykke. En måned før afholdelsen er op mod 100 deltagere tilmeldt, med repræsentanter fra samtlige regioner (foreløbig deltagerliste på www.samu.dk)

Markedsvilkårene har holdt sit indtog i det danske sundhedsvæsen!
– Kan man drive det danske sundhedsvæsen på markedsvilkår
– Kan man drive et effektivt sundhedsvæsen uden

Sundhedsvæsenet står overfor en række udfordringer som følge af øget konkurrence i form af bl.a. private forsikringsordninger, nye og dyre behandlingsformer, frit sygehusvalg og effektiviseringer. Samtidig indebærer strukturreformen, at regionernes politiske råderum begrænses.

D. 30. august på Axelborg sætter en række af landets fremmeste eksperter på sundhedsområdet fokus på bl.a.:

Liberaliseringen og de private forsikringsordninger. Sker der en udsultning af det offentlige sundhedssystem til ugunst for de kronisk syge

Regionernes politiske råderum, og behovet for nye styringsinstrumenter efter strukturreformen,

Er de aktuelle reformer udtryk for en usædvanlig kombination af øget
central styring og øget liberalisering af sektoren

Forbud mod eksklusivaftaler betyder det aftalesystemets endeligt

Temadagens målgruppe er beslutningstagere i den danske sundhedssektor i bred forstand – embedsmænd, politikere, interesseorganisationer, institutions–, sygehus– og virksomhedsledere.

Oplægsholdere: Orla Hav, regionsrådsformand i Nordjylland, formand for Danske Regioners Sundhedsudvalg, Stig Ellkier–Pedersen, direktør i Tryg, Per Graversen, Direktør i Tandlægeforeningen, Kjeld Møller Pedersen, professor, Syddansk Universitet, Finn Ziegler, Chefkonsulent, cand. polit., Vinni Breuning, adm. direktør, privathospitalet Hamlet, Niels Højberg, adm. direktør, Region Syddanmark.
Fuldt program og tilmeldingsformular: www.samu.dk

På temadagen vil der endvidere blive taget initiativ til oprettelsen af et sundhedspolitisk netværk på tværs af de forskellige institutioner i den danske sundhedssektor.

Temadagen arrangeres i et samarbejde mellem Samuelsen og netavisen Altinget.dk.
 

Læs mere her

by Webmaster -

Mange flere lægesekretærelever ansat

Sundhedsvæsenet mangler lægesekretærer, og en lang række stillinger står ubesatte, men nu begynder det måske at lette. I hvert fald har hospitalerne i år ansat væsentlig flere lægesekretærelever end tidligere. DL Magasinet fortæller, at stigningen på landsplan er på cirka 15 % – svarende til 50 flere elever.

DL, der er organisation for næsten 12.000 lægesekretærer, har i lang tid argumenteret for, at der skal uddannes flere. Det har også været diskuteret med Danske Regioner. Nu tager hospitalerne flere ind.

Lægesekretærfaget er begunstiget i forhold til andre fag ved stadig at have rigtig mange ansøgere til elevstillinger. Mange flere kvalificerede end der er plads til. Faget er populært.

I år er der ansat næsten 400 elever, men afgangen fra faget bliver også stor de kommende år. Mange lægesekretærer er i slutningen af 50’erne.

– Fremgangen i elevtallet er fin, men vi skal endnu længere op, vurderer sekretariatsleder Ole Gregersen fra DL. Vi skal i hvert fald i en periode op på 500 elevpladser for at dækket behovet og afgangen.

Kontakt:
Birgitte Ussing
Tlf: 30 91 47 16

Ole Gregersen
Tlf: 40 20 43 53
 

Læs mere her

by Webmaster -

Hurtig behandling øger chancen for at overleve blodproppen

Jo hurtigere patienter med akut blodprop i hjertet bliver behandlet, jo mindre er dødeligheden

Siden en stor dansk undersøgelse i 2002 viste, at patienter med akut blodprop i hjertet har bedst af at komme til hurtig ballonbehandling på et hjertecenter, har Danmark fulgt anbefalingerne og indført telemedicinsk diagnostik i ambulancerne og rustet hjertecentrene til at kunne give ballonbehandling indenfor 30 minutter efter patientens ankomst.

Ingen tidligere undersøgelser har imidlertid fokuseret på sammenhængen mellem forsinkelser i sundhedssystemet og resultatet for patienter med akut blodprop i hjertet, som gennemgår ballonbehandling.

Tid er vigtig
Men nu viser en undersøgelse fra Århus Universitetshospital, Skejby, at jo længere tid, der går fra at patienten kontakter sundhedsvæsenet til påbegyndelse af ballonbehandling, jo større er risikoen for, at patienten dør. Undersøgelsen er netop offentliggjort i den amerikanske lægeforenings tidsskrift, JAMA, der er det mest udbredte medicinske tidsskrift i verden.

Forskerne har interesseret sig for betydningen af den tid, der går fra, at patienten kontakter 112, og til ballonbehandlingen af blodproppen starter på et hjertecenter.

Klar tendens
Forskerne har med data fra forskellige registre undersøgt, hvordan det er gået 6.209 blodprop-patienter, som i perioden januar 2002 til december 2008 er blevet akut ballonbehandlet på et af hjertecentrene i Aalborg, Skejby eller Odense. På opgørelsestidspunktet var patienterne fulgt mediant 3,4 år efter blodproppen.

Forskerne fandt, at i gruppen, hvor ballonbehandlingen startede indenfor én time var 15,4 procent af patienterne døde. Blev behandlingen startet indenfor 1-2 timer, var 23,3 procent døde. Mens 28,1 procent af de patienter, der fik startet ballonbehandlingen indenfor 2-3 timer, døde. Og gik der 3-6 timer, var 30,8 procent af patienterne døde.

Tendensen var den samme, uanset om forskerne korrigerede for andre faktorer, der kan have betydning for dødeligheden.

Direkte til hjertecentret
Forskerne konkluderer, at det er vigtigt at fokusere på den tid, der går, fra at patienten kontakter sundhedsvæsenet, til behandlingen iværksættes, fordi det har betydning for patientens overlevelse. Sundhedsvæsenet har mulighed for at reducere forsinkelser, både når patienten overføres fra et lokalt sygehus eller hvis patienten i ambulancen visiteres direkte til ballonbehandling. Reelt er forsinkelsen i sundhedsvæsenet den eneste risikofaktor som man kan modificere i den akutte fase.

Øget fokus på at reducere disse forsinkelser og i endnu højere grad visitere patienterne direkte til hjertecentre kan være nøglen til at forbedre overlevelsen yderligere for patienter med akut blodprop i hjertet.

Fakta
Resultaterne publiceres i: System Delay and Mortality Among Tatients With STEMI Treated With Primary Percutaneous Coronary Intervention, Terkelsen CJ et al. JAMA. 2010; 304 [7] :763-771.

Flere informationer:
1. reservelæge, ph.d Christian Juhl Terkelsen tlf. 89 49 55 66 bed om kode 61 21 – eller mobil 24 28 85 71

Læs mere her

by Webmaster -

Sygehuse får omfattende kvalitetstjek

Region Nordjylland er den første region i Danmark, der skal gennemgås og akkrediteres i Den Danske Kvalitetsmodel. Kvalitetstjekket er meget omfattende og giver et pejlemærke for sygehusene: hvad fungerer, og hvor skal vi forbedre os.
Personale og ledelser i sygehuse og sektorer i Region Nordjylland er spændte og forventningsfulde. Eksterne konsulenter gennemgår i denne uge og resten af efteråret sygehusene i Nordjylland. Den Danske Kvalitetsmodel indeholder 104 standarder, som sygehusene skal vise ved hjælp af blandt andet retningslinjer, at de har integreret i deres arbejde, og det vil de kommende måneder nu vise.

Graviditet og fødsel, der er en tværgående sektor for fødeafdelinger og jordemodercentre i Nordjylland, er de første, der får besøg af eksperterne.

– Standarderne giver en ensretning og kontinuitet i behandlingen af de fødende. Vi har altid haft procedurer for vores arbejde, men nu sikrer retningslinjerne os en systematisering i arbejdet og en højere grad af patientsikkerhed. Kvalitetsmodellen betyder kvalitetsudvikling, siger Mikka Bressum, jordemoder.

Kvalitetsmodellen har blandt andet betydet, at Graviditet og Fødsel har indført forløbsplan for alle gravide. Forløbsplanen sikrer, at hver enkelt gravid får samme vejledning og behandling, uanset hvilken jordemoderkonsultation, hun er tilknyttet i Nordjylland selvfølgelig stadig under hensyntagen til individuelle behov.

Høj kvalitet i hvert eneste patientbesøg
Ved gennemgangen på sygehusene, kan de eksterne sundhedsfaglige konsulenter også spørge patienter direkte til, om de har fået en fast sundhedsfaglig kontaktperson, og om patienten er blevet inddraget i medicineringen.

– Det har været en kæmpeopgave at gøre sygehuse klar til gennemgangen i Den Danske Kvalitetsmodel, og der er mange, der indimellem har tvivlet på nytten. Jeg tror, det er rigtigt set, at vi nu får styr på de mange instrukser og retningslinier. Vi skal levere en høj kvalitet i hvert eneste patientbesøg for patientens skyld, siger Jens Winther Jensen, sundhedsfaglig direktør.

– Det fulde udbytte af kvalitetsmodellen vil vi nok først se i årene, der kommer. Udover kvalitet i patientbehandlingen kan der i nogle sammenhænge være et link mellem kvalitet og økonomi, således investeringen faktisk kan betale sig på sigt, siger Jens Winther Jensen.

I januar 2011 får Region og sygehuse besked på, om man er akkrediteret eller ej. Man kan formode, at der ved den første gennemgang under alle omstændigheder vil være bemærkninger, som sygehusene skal følge op på. Bemærkningerne kan være af både alvorlig og mindre alvorlig karakter.

Yderligere informationer
Læs pressemeddelelser fra sygehus/sektor:
Sygehus Himmerland
Aalborg Sygehus

Eksterne konsulenters besøg
Sygehuse og sektorer i Region Nordjylland får besøg i følgende uger:

Graviditet og Fødsel: uge 36
Ortopædkirurgien: uge 37
Sygehus Himmerland: uge 41
Sygehus Vendsyssel: uge 44
Aalborg Sygehus: uge 47
Psykiatrien: uge 48
Sygehus Thy-Mors: uge 49
Anæstesien: uge 50

Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM)
DDKM er en del af den nationale strategi for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet.
Formålet med DDKM er at fremme kvaliteten af patientforløb, fremme udviklingen af den kliniske, organisatoriske og patientoplevede kvalitet og at synliggøre kvaliteten i sundhedsvæsenet.

Læs mere på Regionens hjemmeside om akkreditering og Den Danske Kvalitetsmodel
Eller hos IKAS Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet

Læs mere her

by Webmaster -

Masser af ros til psykiatriens arbejde med kvalitet

Syv eksterne fagfolk (surveyors) og to observatører fra IKAS (Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet) er imponeret over den måde psykiatrien i Region Midtjylland arbejder med kvalitet.

I den forløbne uge har kvalitetseksperterne undersøgt alle hjørner af behandlingspsykiatrien for at tjekke, om den lever op til kravene i Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM). Og det gør den.

Kvalitetseksperterne indstiller til Akkrediteringsnævnet, at psykiatrien akkrediteres uden bemærkninger. Akkrediteringsnævnet er den besluttende instans, og psykiatrien kan forvente endeligt svar her fra i løbet af sommeren.

Indstillingen glæder psykiatri- og socialledelsen, som netop har fået meldingen efter en uge, hvor hele behandlingspsykiatrien har været under Den Danske Kvalitetsmodels lup.

Chefsygeplejerske Claus Lassen Graversen finder, at indstillingen er en stor cadeau til medarbejderne, som har arbejdet hårdt på at implementere kravene i Den Danske Kvalitetsmodel over alt i behandlingspsykiatrien.

– Medarbejderne har grund til at være stolte over deres indsats. Set i lyset af, at Psykiatri og Social er en meget ung organisation, der er spredt på mange matrikler i hele Midtjylland, er det særligt flot, at vi er kommet så langt, siger Claus Lassen Graversen og fortsætter:

– Nu vil vi studere rapporten og se på, hvor vi kan gøre det endnu bedre. Der er imidlertid ingen tvivl om, at det systematiske arbejde med kvalitet har lagt nogle rigtig spændende spor for det fremtidige arbejde i psykiatrien.

Fakta:
– Den Danske Kvalitetsmodel, DDKM, er et nationalt system, der skal sikre og videreudvikle den gode kvalitet i hele det danske sundhedsvæsen.

– Alle hospitaler i Danmark er ved at indføre kvalitetssystemet, og DDKM skal på sigt omfatte alle offentlige sundhedsydelser.

– DDKM består af 104 standarder, hvoraf 85 er gældende for voksenpsykiatrien og 82 for børne- og ungdomspsykiatrien.

Læs mere om Den Danske Kvalitetsmodel og IKAS på www.ikas.dk

Flere oplysninger
Chefsygeplejerske, Claus Lassen Graversen tlf: +45 7847 0006
Kvalitetschef, Lisbeth Damgaard tlf: +45 78470151

Læs mere her

by Webmaster -

Epokegørende aftale giver mere forskning i almindelige sygdomme

Vi vil få mere viden om almindelige sygdomme og de mindre hospitaler vil blive mere attraktive arbejdspladser. Det er nogle af de gevinster Region Midtjylland og Aarhus Universitet forventer kommer ud af en ny, epokegørende aftale.

Aftalen indebærer, at den forskning, der foregår på regionshospitalerne dvs. de hospitaler der ikke er universitetshospital, bliver tilknyttet universitetet. Dermed får hospitalerne tilgang til universitetets forskningsmiljø, erfaring og faciliteter, mens universitetet får et langt bredere felt af virkeligheden at fungere i.

Mandag eftermiddag blev regionsrådet præsenteret for aftalen på et temamøde. Formelt bliver den forelagt rådet på dets møde i november.

– Aftalen om regionshospitalernes tilknytning til universitetet er enestående i en dansk sammenhæng, siger regionsrådsmedlem og formand for regionens forsknings- og innovationsudvalg, Poul Müller (K).

Mere viden om almindelige sygdomme
Han fastslår, at det er vigtigt, forskningen bliver bredt ud til alle regionens hospitaler i stedet for alene at være koblet op på universitetshospitalet.

– På den måde er vi med til at opretholde en høj faglighed til glæde for behandlingen uden for Aarhus og samtidig kan vi bedre tiltrække og fastholde en attraktiv arbejdskraft også til glæde for patienterne, siger Poul Müller.

På Aarhus Universitet forudser institutleder for Klinisk Medicin, Jens Chr. Djurhuus, at aftalen vil skabe mere viden om de almindelige sygdomme. Eksempelvis åreknuder og hofteoperationer.

– Mens universitetshospitalet mest tager sig af de sjældne sygdomme og komplicerede forløb, tager regionshospitalet sig af det, langt de fleste fejler. En styrket forskning på regionshospitalet vil derfor øge fokus på de almindelige sygdomme og dermed give os bedre diagnostik og behandling for dem, siger han.

Øremærkede kroner
Forskningsaftalen med Aarhus Universitet følges op af en pulje på 9 mio. kroner, som i år er øremærket til at styrke forskningsindsatsen på regionshospitalerne.

De 9 mio. kr. stammer fra regionens forskningsfond, der hvert år uddeler 27 mio. kr. til forskningsprojekter.

Fakta
Læs hvad repræsentanter for regionshospitalerne siger til aftalen med kommentarer fra Regionshospitalet Horsens og Hospitalsenheden Vest (http://bit.ly/mP4zoY)

Aftalen indebærer blandt andet at:
Tilknytningen til universitetet kan ske på fire niveauer:

– Universitetsklinikker , der er afdelinger på et regionshospital, som er godkendt til at fungere på universitetsniveau en slags lille universitetshospital

– Tilknytningsaftaler

– Fælles ansættelser mellem universitet og hospital

– Konkrete samarbejdsprojekter

Regionshospitalerne kan trække på universitetets forskellige forskningsstøttende enheder. Eksempelvis GCP enheden (GCP=Good Clinical Practise) og forskningsstøtteenheden

Flere oplysninger
Regionsrådsmedlem i Region Midtjylland og formand for Udvalget vedrørende Forskning, Teknologi og Innovation i Sundhedsvæsenet, Poul Müller (K): 2844 5500

Institutleder, Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet, Jens Chr. Djurhuus: 8949 5500 / 2043 5899

Cheflæge, dr. med, Regionshopsitalet Horsens, Jørgen Schøler Kristensen: 2016 3201

Forskningsleder, overlæge, phd. Ortopædkirurgisk Forskningsenhed, Hospitalsenheden Vest, Torben Bæk Hansen: 7843 7838 / 2213 2307

Projektchef Jens Krogh: 7841 2053 / 2097 5521

Kvalitets- og Forskningschef, Regionshospitalet Viborg, Charlotte Hjort: 7844 1301 / 5057 7785

Cheflæge Lone Winther, Regionshospitalet Randers, 7842 0102 / 4027 8297

Pressevagten i Region Midtjylland hverdage kl. 8 – 17: 7841 0666

Kontaktoplysninger på alle regionsrådets medlemmer findes på www.rm.dk/politik/politikerne

Læs mere her

by Webmaster -

Århusiansk privathospital opnår kvalitetsmæssig blåstempling

Efter tre dages intens eksamination er AROS Privathospital i Skejby blevet indstillet til akkreditering efter Den Danske Kvalitetsmodel.

To års arbejde med implementering af Den Danske Kvalitetsmodel på AROS Privathospital kulminerede, da fire auditører fra Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet (IKAS) gennemgik alle relevante forhold på hospitalet med henblik på akkreditering.

I løbet af tre intense dage og aftener fulgte de fire auditører AROS personale i deres daglige arbejde. Vores procedurer og standarder blev kigget efter i sømmene, mange interviews blev gennemført, og stikprøver blev taget for at vurdere, om vores fremgangsmåder helt igennem kan leve op til Den Danske Kvalitetsmodel, siger adm. direktør Ole Momsen.

Resultatet var entydigt. AROS Privathospital kan dokumentere en særdeles høj kvalitet og bliver indstillet til akkreditering med meget få bemærkninger. Auditørholdet lagde især vægt på følgende:

Kvaliteten af de fysiske rammer
Korte kommunikationsveje
Handlekraft og evnen til at reagere hurtigt
Motiveret og kompetent personale
Retningsgivende dokumenter er nemme at finde og forstå
IT-system giver alle overblik over patientforløbet
Styr på medicinskab, akutbakker, akutvogn og logbøger
Et egenudviklet system til registrering af komplikationer

Akkrediteringen giver AROS Privathospital papir på at leve op til en lang række nationale krav til kvalitet i det samlede patientforløb eksempelvis på områder som operationer, patientinformation, hygiejne og forplejning.

Alle IKAS inspektionsrapporter bliver offentliggjort på instituttets hjemmeside, og her vil AROS Privathospital skille sig ud, fordi virksomheden er blevet indstillet til akkreditering i første forsøg og kun med enkelte bemærkninger. Så godt som alle rapportens hundredvis af punkter er markeret som værende helt opfyldte.

Vi er utrolig stolte og glade over det flotte resultat. Akkrediteringens rosende ord og meget få bemærkninger styrker vores tro på, at der er plads til et privathospital, som satser på højest mulig kvalitet og sikkerhed, slutter adm. direktør Ole Momsen.

Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM) skal sikre og videreudvikle den gode kvalitet i hele det danske sundhedsvæsen. Alle danske hospitaler skal i de kommende år bedømmes og akkrediteres efter modellen, der er udarbejdet af IKAS (Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet). Formålet er at skabe systematik i kvalitetsarbejdet på tværs af afdelinger, hospitaler og sektorer. Det skal sikre høj patientsikkerhed og sammenhængende patientforløb, ensartet kvalitet, løbende læring og kvalitetsudvikling samt mere gennemskuelig kvalitet i sundhedsvæsenet. www.ikas.dk

AROS Privathospital A/S består af 17 højt specialiserede klinikker. Hospitalet ejes af en kreds af speciallæger og er blandt de førende selvstændige private udbydere af sundhedsydelser på et marked, som udvikler sig i retning af færre og større aktører. www.arosph.dk

Billedmateriale

Foto 1: AROS Privathospital i Skejby er blevet indstillet til akkreditering efter Den Danske Kvalitetsmodel. http://www.epicent.dk/Pressemateriale/APH/APH-DKM1.JPG

Foto 2: Akkrediteringen giver AROS Privathospital papir på at leve op til en lang række nationale krav til kvalitet i det samlede patientforløb eksempelvis på områder som operationer, patientinformation, hygiejne og forplejning. http://www.epicent.dk/Pressemateriale/APH/APH-DKM2.JPG

Billederne kan hentes i højopløselige udgaver fra ovenstående placeringer.

Læs mere her

by Webmaster -

Tre jyske privathospitaler kvalitetsstemples

Aleris-Hamlet i Esbjerg, Herning og Aalborg er som nogle af landets eneste privathospitaler i første forsøg blevet akkrediteret efter Den Danske Kvalitetsmodel uden bemærkninger.

Gode patientforløb samt styr på medicinering, hygiejne og rengøring var nogle af de mange roser, som Aleris-Hamlet Hospitaler i Esbjerg, Herning og Aalborg fik med på vejen, da de for nylig blev tildelt akkrediteringsstatus efter Den Danske Kvalitetsmodel.

Aleris-Hamlet er en sammenlægning af Privathospitalet Hamlet med afdelinger på Frederiksberg, i Søborg og i Aarhus samt Aleris Privathospitaler, som hospitalerne i Esbjerg, Herning og Aalborg har tilhørt. Efter sammenlægningen er Aleris-Hamlet det suverænt største privathospital i Danmark. Vi er meget stolte over den succesfulde akkrediteringsproces. Den vidner om, at vi med sammenlægningen har formået at skabe Danmarks stærkeste hospitalskæde, hvor best practise gennemsyrer hele organisationen og garanterer bedst mulig kvalitet og sikkerhed, siger adm. direktør Nis Alstrup.

Akkrediteringen betyder, at de tre jyske hospitaler nu ligesom Aleris-Hamlets øvrige hospitaler i Søborg, i Aarhus og på Frederiksberg har bevis på, at man lever op til en lang række nationale krav til sundhedsydelser i højeste kvalitet. Det gælder alt fra operationer og patientinformation til hygiejne og forplejning. I vores ny og større organisation er det naturligt, at personalet arbejder efter ens procedurer og retningslinjer, hvilket også garanterer patienterne samme høje kvalitet og service på alle seks hospitaler, forklarer Bent Wulff Jakobsen, der som lægefaglig direktør på Aleris-Hamlet også står i spidsen for hospitalets kvalitetsafdeling.

Godkendelsen er kulminationen på mange måneders intensiv forberedelse samt tre dages eksamination gennemført af auditører fra IKAS (Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet), der er ansvarlige for Den Danske Kvalitetsmodel. Alle IKAS surveyrapporter er offentliggjort på instituttets hjemmeside. Her skiller de tre hospitaler sig ud, idet de er blevet akkrediteret uden bemærkninger i første forsøg, og idet så godt som alle den 31 sider lange rapports hundredvis af punkter er markeret med et grønt Helt opfyldt . Auditørerne hæftede sig især ved, at patientforløbene er veltilrettelagte, og at patienterne er velinformerede hele vejen igennem. De kliniske retningslinjer bliver fulgt til punkt og prikke, og der er et stærkt fokus på hygiejnen.

Vores væsentligste nøgle til succes er, at patienten skal opleve en rød tråd igennem hele behandlingsforløbet. Det opnås gennem faste kontaktpersoner, et højt informationsniveau og ensartede procedurer. Desuden er det naturligvis en forudsætning med et topmotiveret og fleksibelt personale, der hver dag sætter patienterne i centrum og yder lidt ekstra for at give dem en god oplevelse, slutter Bent Wulff Jakobsen.

Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM)

DDKM er et kvalitetssystem, der skal sikre og videreudvikle den gode kvalitet i hele det danske sundhedsvæsen. Alle danske hospitaler skal i løbet af de kommende år bedømmes og akkrediteres efter modellen, der er udarbejdet af IKAS (Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet). Formålet er at skabe systematik i kvalitetsarbejdet på tværs af afdelinger, hospitaler og sektorer.

Det skal sikre:

Høj patientsikkerhed og sammenhængende patientforløb
Samme høje kvalitet og faglige niveau, uanset hvor i sundhedsvæsenet patienten befinder sig
Løbende læring og kvalitetsudvikling, så man lærer af de fejl, der sker
Mere gennemskuelig kvalitet i sundhedsvæsenet

—

Aleris-Hamlet Hospitaler

Danmarks største og eneste landsdækkende privathospital med afdelinger i Esbjerg, Herning, Søborg, Aalborg og Aarhus samt på Frederiksberg
Hospitalerne kan dokumentere høj patienttilfredshed igennem egne analyser samt den årlige tilfredshedsmåling, som Enheden for Brugerundersøgelser gennemfører i det danske sundhedsvæsen
En del af Aleris, som med 7.000 ansatte og en omsætning på 6 milliarder SEK er blandt Nordens absolut største sundhedsvirksomheder. Koncernen varetager i Danmark ud over privathospitalsdrift også aktiviteter på plejehjems-, hjemmepleje- og handicapområdet
Læs mere på www.aleris-hamlet.dk

—

Billedmateriale

Foto 1: Aleris-Hamlet Hospitaler i Esbjerg, Herning og Aalborg er i første forsøg blevet tildelt akkrediteringsstatus efter Den Danske Kvalitetsmodel uden bemærkninger.

Foto 2: Akkrediteringen omfatter alt fra operationer og patientinformation til hygiejne og forplejning.

Foto 3: Godkendelsen er kulminationen på mange måneders intensiv forberedelse samt tre dages eksamination gennemført af auditører fra IKAS (Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet).

Foto 4: Aleris-Hamlet i Herning er blandt de hospitaler, som nu har bevis på at leve op til en lang række nationale krav til sundhedsydelser i højeste kvalitet.

Billederne kan downloades i højopløselige udgaver fra ovenstående placeringer.

Læs mere her

by Webmaster -

Ny udgave af – Klassifikation af sygdomme

Sundhedsstyrelsen har gennemført en større tilretning af den danske sygdomsklassifikation. Samtidig er de opdateringer, der er foretaget, i forhold til den engelsksprogede originalversion, blevet kontrolleret.

Den oprindelige danske oversættelse af International Classification of Diseases and Related Health Problems (ICD-10) blev udgivet i 1993, og siden er der ikke foretaget en systematisk gennemgang af den danske oversættelse Klassifikation af sygdomme .

Den danske version har indtil nu været præget af et meget uensartet sprog, herunder variationer fra kapitel til kapitel. Sundhedsstyrelsen har i opdateringen så vidt muligt anvendt danske kodetekster, som generelt følger de sproglige retningslinjer, der er lagt for den danske oversættelse af den medicinske terminologi SNOMED CT.

De synlige ændringer i klassifikationen er først og fremmest sproglige. Kun inden for de hæmatologiske neoplastiske sygdomme er der større strukturelle ændringer.

I forhold til Sundhedsvæsenets klassifikationssystem (SKS) gælder den nye udgave af Klassifikation af sygdomme fra den 1. januar 2012. For at imødekomme behovet for at kunne søge på flere termer, end de der indgår i kodeteksterne, bliver der snarest derefter etableret en tekstsøgefunktion i SKS-browseren, hvor en række synonymer vil indgå. Opdateringerne af SKS fortsætter som hidtil.

Efter at Sundhedsstyrelsen indledte den seneste tilretning af klassifikationen, har WHO begyndt et revisionsarbejde af ICD med henblik på en kommende ICD-11-version. Denne klassifikation skal efter planen være færdig i 2015, men der vil formentlig gå endnu nogle år, før den er klar til at blive taget i brug. USA har besluttet at indføre ICD-10 i oktober 2013, så megen international statistik vil sandsynligvis i årene fremover være baseret på ICD-10.

Læs mere her

by Webmaster -

Nu løfter vi forebyggelsesindsatsen

Regeringen og KL er enige om at styrke kommunernes arbejde med forebyggelse, hverdagsrehabilitering for ældre og kronisk syge. Derfor afsættes der et målrettet løft til kommunerne på 300 mio. kr. i økonomiaftalen for 2013.

Regeringen og KL er enige om at styrke kommunernes arbejde med forebyggelse, hverdagsrehabilitering for ældre og kronisk syge. Derfor afsættes der et målrettet løft til kommunerne på 300 mio. kr. i økonomiaftalen for 2013.

Med løftet styrkes kommunernes forebyggende og sundhedsfremmende indsats betragteligt. Løftet vil bidrage til at forebygge uhensigtsmæssige indlæggelser og til at skabe sammenhængende patientforløb.

Med aftalen starter regeringen, KL og Danske Regioner en fælles politisk dialog om sundhed. På baggrund af dialogen og de igangværende analysearbejder vil regeringen fremlægge et sundhedspolitisk udspil i 2013.

Sundhedsminister Astrid Krag udtaler:
Sundhedsvæsenet står over for en række udfordringer, der tvinger os til at tænke, handle og prioritere smartere. På sundhedsområdet er det rigtig smart at prioritere forebyggelse. Forebyggelse er én af nøglerne til at løse udfordringerne med kroniske livsstilssygdomme, med for få gode leveår og for stor ulighed i sundheden. Forebyggelse er derfor også en nøgle til at få budgetterne til at hænge sammen i fremtiden og skabe et bæredygtigt sundhedsvæsen. Jeg er derfor yderst tilfreds med aftalen for kommunernes økonom.

Yderligere oplysninger
Særlig rådgiver Henrik Larsen: 50 84 48 66
Afdelingschef Svend Særkjær: 25 27 56 10

Læs mere her