by Webmaster -

Lægesekretærerne hilser effektivisering velkommen

Den netop indgåede økonomiaftale mellem Regeringen og Danske Regioner sætter spot på øget effektivisering og bedre ressourceudnyttelse. Det imødekommer lægesekretærernes længe påpegede behov for at give DRG–systemet et serviceeftersyn.

Endnu engang resulterer økonomiaftalen i endnu strammere økonomi for regionerne. Trods øget forbrug af sundhedsydelser, må regionerne igen sande, at regeringen ikke ønsker at betale omkostningerne. Der er derfor mere end nogen sinde behov for at gøre sundhedsvæsenet mere effektivt.

– Èn af de mest oplagte veje til øget effektivitet er at se på den opgavefordeling, der er i sundhedsvæsenet. Hospitalerne bruger i dag enorme unødige ressourcer og begrænser antallet af patientforløb betydeligt ved, at både højtuddannede læger og sygeplejerskerne sidder bag computeren, siger Birgitte Ussing, formand for DL Patient | Administration | Kommunikation.

Nu hvor konflikten er slut og økonomiaftalen i hus, forventer DL, at regeringen langt om længe får sat gang i "Task–forcen om opgaveglidning i sundhedsvæsenet". Der er brug for at få lavet mere effektive arbejdsgange og arbejdsfordelinger.

– Mottoet i task–forcen må blandt andet være: "Giv læger og sygeplejersker tid til deres kerneopgaver og lad lægesekretærerne tage sig af administrationen", foreslår Birgitte Ussing.

Parterne har med økonomiaftalen aftalt at nedsætte en arbejdsgruppe, der specifikt skal se på DRG–systemet til effektiv styring af sygehusområdet. DL ser frem til at få en invitation til at sidde med ved bordet.

– Lægesekretærerne sikrer dagligt kvaliteten i DRG–systemet og sidder ofte med ansvaret for udvikling af og undervisning i god registreringspraksis. Vi vil meget gerne bidrage med vores viden i udarbejdelsen af en model, der kan understøtte sygehusene i at foretage flere undersøgelser og behandlinger med kortere ventetid, siger Birgitte Ussing.

I økonomiaftalen er der ydermere aftalt, at der skal gennemføres en analyse, der skal belyse muligheder for at effektivisere regionernes administration. DL anbefaler, at man i analysen ikke kun forholder sig til de overordnede linjer.

– Der bør samtidig sættes fokus på de gode erfaringer, der er med til at samle de administrative opgaver i den daglige praksis på sygehusene. Der er også gode erfaringer med at samle ledelsesansvaret for lægesekretærerne i én fælles Lægesekretærafdeling. Det giver langt bedre mulighed for ressourceudnyttelse og opgavefordeling, siger Birgitte Ussing, formand for DL – Patient | Administration | Kommunikation.

Yderligere oplysninger:
Mobiltelefon 30 91 47 16 til Birgitte Ussing, Formand for DL – Patient | Administration | Kommunikation (12.000 lægesekretærer under HK)
Mobiltelefon: 40 20 43 53 til Ole Gregersen, sekretariatsleder DL
 

Læs mere her

by Webmaster -

Lægesekretæren kan aflaste lægen

De praktiserende læger får brug for aflastning i de kommende år. Lægesekretærerne både kan og vil gerne overtage opgaver i lægehusene, der kan sikre lægerne mere tid til de primære lægeopgaver.

Den enkelte læge vil derved kunne have flere patienter, hvilket er nødvendigt med udsigten til et faldende antal praktiserende læger.

"Med øget opgaveglidning fra læger til praksispersonale kan vi sammen håndtere nogle af udfordringerne med den voksende personalemangel i sundhedsvæsenet", siger næstformand i Danske Lægesekretærer (DL), Birgitte Wildt–Andersen.

Hun forslår derfor, at sundhedsministeren snarest nedsætter en national task force, der kan analysere og komme med anbefalinger til arbejdsdelingen mellem klinikpersonalet og lægerne i almen praksis – herunder arbejdsdelingen mellem de forskellige faggrupper.

En del lægesekretærer løser allerede i dag mindre kliniske opgaver. Det sker i de lægehuse, hvor lægerne har givet dem den nødvendige efteruddannelse.
I mange lægehuse er det samtidig lægesekretæren der styrer regnskaberne, stå for indkøb, holder hjemmesiden opdateret, maile med patienter og myndigheder, sikre at datakvaliteten er i orden, varetage mindre kliniske opgaver og have ansvar for selvstændige konsultationer med fx diabeteskontrol eller livsstilssamtaler.

Erfaringerne fra blandt andet England, Holland, Finland og Sverige viser desuden, at det er muligt at udnytte praksispersonale i langt højere grad end det sker i Danmark i dag. Det er blandt andet beskrevet i en helt ny rapport fra DL: "Lægesekretærens opgaver i almen praksis".

"Men hvis lægesekretærerne skal aflaste lægerne og varetage flere opgaver i almen praksis, så er det nødvendigt at ansætte flere lægesekretærer. De kan til gengæld uddannes relativt hurtigt og er langt "billigere i drift" end lægerne," pointerer Birgitte Wildt–Andersen.
For DL er det vigtigt med en fornuftig arbejdsdeling mellem praksispersonalet – sygeplejersker, bioanalytikere, lægesekretærer mv således at der ikke opstår "fagkrige" og "kamp" om de enkelte opgaver.
Netop derfor anbefaler DL, at Sundhedsstyrelsens netop offentliggjorte rapport om almen praksis bliver fulgt op af analyser af og anbefalinger til, hvordan arbejdsdelingen mellem de forskellige faggrupper i amen praksis bør være fremover.

For yderligere information, kontakt venligst:

Birgitte Wildt–Andersen, næstformand i DL, tlf: 29 45 01 27, mail: hks44bwa@hk.dk

Astrid Fabricius, projektleder i DL, tlf: 61 55 06 09, mail: 44asf@hk.dk

Ole Gregersen, Sekretariatsleder I DL, tlf: 33 30 43 53, mail: 44og@hk.dk

DL offentliggør sidst på ugen en rapport, der kortlægger lægesekretærens opgaver i almen praksis. Rapporten vil blive offentliggjort på DL’s hjemmeside: www.dl–hk.dk

 

Læs mere her

by Webmaster -

Privathospital med i forskning og uddannelse

Ciconia Aarhus Privathospital fejrer lige nu 25 års jubilæum på markedet for private behandlinger. Ciconia er historien om den politisk uglesete fertilitetsklinik, der har udviklet sig til et anerkendt sygehus, der samarbejder med det offentlige sundhedsvæsen om behandling, uddannelse og forskning.

Det er lyst og venligt, enkelt indrettet og med en liflig duft af rengøringsmidler. Der er bolsjer i en skål på bordet, dæmpet P4 på radioen og ta selv kaffe og te på kanden. Ciconia Aarhus Privathospital i Højbjerg ligner en almindelig virksomhed både udefra og her fra det åbne opholdsrum. Men her er noget, de kalder Ciconia-ånden , noget hjemligt og venligt. Det er patienten i centrum, engagerede medarbejdere og højt uddannede specialister.

Sådan har det været i 25 år. Siden 1984, da den daværende sundhedsminister Britta Schall Holberg erklærede, at det måtte være ulovligt at drive en privat fertilitetsklinik. Det var kontroversielt, at den tidligere medejer af Ciconia åbnede sin egen klinik på Frederiksberg for at behandle barnløse par mod betaling. Ministeren fik dog aldrig ret i sit synspunkt, og klinikken blev begyndelsen til noget meget større og internationalt anerkendt.

Fertilitetsklinikken blev til Ciconia og er i dag et privathospital med 14 senge, 25 specialer, 37 fastansatte og 42 tilknyttede læger. Cheflæge Karsten Petersen, blev medejer i 1994 og overtog Ciconia i 2003. Han er en af landets førende fertilitetslæger med en fortid på Rigshospitalet og Privathospitalet Mermaid i Ebeltoft. Hans første indsats blev at kvalitetssikre Ciconia med en ISO 9002 certificering.

– På Rigshospitalet dokumenterede vi, hvad der kom ud af behandlingen, og det ønskede jeg at fortsætte i privat regi. Hvis man køber en vare, skal man da også kende sandsynligheden for at få varen leveret, siger Karsten Petersen.

Sandsynligheden for at få børn med hjælp fra Ciconia var stor, der var ingen ventetid, og barnløse fra hele Europa strømmede til og gør det stadig. Succesen udviklede sig, men at stå på et ben var for usikkert. I 1998 besluttede Ciconia at tilbyde flere specialer. Dengang vidste ingen, at planen ville blive godt hjulpet på vej af samfundsudviklingen med frit sygehusvalg og flere og flere sundhedsforsikringer.

Det handlede ikke bare om vokseværk. Karsten Petersen ville udvikle et miljø, hvor patienten er i centrum og hurtigt kan møde andre speciallæger, og hvor personalet er engageret og samarbejder om at yde høj, kompromisløs kvalitet.
– Jeg mener, det er lykkedes, siger Karsten Petersen. Det er ikke usædvanligt, at lægerne kommer fløjtende ind gennem døren her.

Karsten Petersen er også en ambitiøs forsker og har en plads som vicepræsident i Nordisk Fertilitetsselskab, og Ciconia har lagt navn til mere end 50 videnskabelige artikler, to magisterafhandlinger og en doktordisputats. Forskningen i blandt andet stamceller sker i tæt samarbejde med læger på de offentlige sygehuse. Ciconia har desuden et godt samarbejde med sundhedsvæsnet om uddannelse af sygeplejersker og bioanalytikere.
– Ingen kan stå alene. Samarbejde giver udvikling, og vi kan lære af hinanden, og vi ønsker at tage vores del af ansvaret for uddannelse og forskning, siger Karsten Petersen.

Det er attraktivt at arbejde på Ciconia, og nye specialer kommer hele tiden til. Børnelægespecialet åbnede i oktober i år, og før det begyndte hudlæge Janne Touborg.
– Her er der god tid til patienterne, og der er en god holdånd. Vi hjælper hinanden, og jeg kan også hjælpe Lissy og Esther med at rydde op i køkkenet, fortæller hun.

Udviklingen har været og er fortsat ret uforudsigelig, og den største ubekendte faktor er de til tider skiftende politiske vinde, men potentialet er stort. I Tyskland er 30 procent af hospitalssengene privatejede. I Danmark er det kun 3-4 procent.

– Jeg har aldrig kunnet forudsige et år frem. Vi er afhængige af politiske beslutninger, men vi er ikke så sårbare mere, fordi vi har de mange specialer og fordi flere og flere mennesker selv vil betale enten for behandlingen eller for en forsikring, siger Karsten Petersen.

—————————————————————————–
Vidste du også, at:
75 pct af kunderne på Ciconia Aarhus Privathospital har en privat sundhedsforsikring, der betaler for behandlingen.
Der behandles 800 barnløse par på Ciconia hvert år. 300 af dem kommer fra udlandet.
Ciconia betyder stork på latin.
Cheflæge Karsten Petersen var oprindeligt imod private hospitaler.
Ciconia er det største privatejede privathospital i Danmark.
Ciconia samarbejder med alle de forsikringsselskaber, der har sundhedsforsikringer.

——————————————————————————
Cheflæge Karsten Petersen, Ciconia Aarhus Privathospital, vil meget gerne tale med journalister og vise rundt. Ring på 86 27 76 26. Find flere billeder i høj opløsning på www.ciconia.dk

Læs mere her

by Webmaster -

Mental fitness skal holde de ældre friske

Mental gymnastik gør ældre bedre til at huske og forstå. Et nyskabende partnerskab mellem offentlige og private vil lave et nyt slags mødested for ældre, hvor de kan styrke både hjerne og krop.

Studier i USA med flere tusinde raske ældre har vist, at fast mental træning, selv i moderat omfang, øger selvhjulpenhed og evnen til at løse problemer i hverdagen f.eks. at huske indkøbslister og forstå busplaner.

Nu vil et nyt partnerskab i Danmark mellem virksomheder, sygehuse, universite-ter, kommuner og patientforeninger udvikle et radikalt nyt slags mødested for ældre, hvor oplevelser, leg, træning og socialt samvær kombineres. I første omgang bliver der tale om et fysisk mødested et sted i Hovedstadsområdet kombineret med digitale løsninger, som gør, at mødestedet kan nå helt ud i den ældres dagligstue.

Partnerskabet med navnet LEV VEL, innovation til ældre har netop fået bevilget 22,5 mio. kr. af Rådet for Teknologi og Innovation under Videnskabsministeriet.

– Jeg håber, at denne saltvandsindsprøjtning til det nye partnerskab vil give mange ældre en langt større livskvalitet, når de f.eks. kan slippe for hospitalsbesøg og kan blive længere i eget hjem. Samtidig er vi med til at styrke et stærkere offentligt/privat samarbejde, der vil give øget innovation og vækst indenfor et nyt område som velfærdsteknologi. Et område, der for alvor er på vej frem i Danmark, og som også har store muligheder i internationalt, siger videnskabsminister Helge Sander.

Han bakkes op af branchedirektøren i DI ITEK, Tom Togsverd:
– Vi har brug for at fremme innovationskraften i Danmark. LEV VEL, innovation til ældre giver virksomheder en dybere forståelse af brugernes behov. Samarbejdet mellem offentlige brugere og teknologivirksomheder vil sikre danske virksomheder en bedre konkurrencesituation på det potentielt store marked for løsninger til ældre.

Elektroniske medicinkort
Faste mødesteder, hvor raske ældre kan vedligeholde både krop og sjæl er blot ét af de nye tiltag, som partnerskabet har planlagt at sætte i gang i nærmeste fremtid. Elektroniske medicinkort, så ældre selv kan holde styr på deres medicinering og redskaber til selvmonitorering, der f.eks. gør det muligt at holde øje med blod-tryk i eget hjem, er andre eksempler.

Nana Scheibel fra Innovation Center Copenhagen er projektleder på LEV VEL, innovation til ældre :

– I dag koncentrerer den offentlige service sig først og fremmest om de ældre, der har et massivt behov for hjælp, men der er et kæmpe potentiale i at udvikle offentlige servicetilbud eller teknologiske løsninger, der gør det muligt for velfungerende ældre at klare sig selv længere i en mere aktiv tilværelse med større medbestemmelse og bedre livskvalitet. Når vi om 30-40 år har omkring 400.000 flere ældre end i dag, så er det måske den måde, vi kan undgå, at de offentlige serviceydelser løber løbsk.

Center for Sund Aldring under Københavns Universitet er partner i projektet. Her siger professor Lene Juel Rasmussen:

– Forskningen i aldring bør give ny viden om, hvordan flere mennesker kan få et sundt liv. Ved at samarbejde med innovative miljøer i dette partnerskab kan vi være med til at frembringe nye og bedre produkter, der gavner både den enkelte borger og samfundet.

Rådet for Teknologi og Innovation har også givet 22,5 mio. kr. til et andet stort projekt om velfærdsteknologi, der fokuserer på løsninger til kroniske syge, og som partnerskabet skal samarbejde med.

Yderligere oplysninger
Nana Scheibel, projektleder, Innovation Center Copenhagen, tlf. 3010 8097
Professor Lene Juel Rasmussen, Københavns Universitet tlf. 2917 6532
Fuldmægtig Jesper Rasch, Forsknings- og Innovationsstyrelsen, tlf. 3544 6223
Videnskabsminister Helge Sander via Videnskabsministeriets pressemed-arbejder Charlotte Holst på tlf. 2211 0200

Fakta om partnerskabet LEV VEL, innovation til ældre
Deltagere
Partnerskabet består af over 100 parter, heriblandt mange virksomheder, centre/afdelinger på 7 danske videninstitutioner og 7 udenlandske videninstitutioner, patientforeninger og en række kommuner og hospitaler. InnovationCenter Copenhagen og Alexandra Instituttet leder partnerskabet.

Formål
Partnerskabets formål er at udvikle innovative løsninger, der muliggør, at selv-hjulpne ældre fastholder deres ønskede livsrum og funktionsevne. De vil dermed adressere udfordringen i de mange flere ældre på den ene side og de færre hænder i det offentlige sundhedsvæsen på den anden side.

Læs mere her

by Webmaster -

Er midtjyderne blevet sundere

Region Midtjylland og kommunerne i Midtjylland inviterer nu mere end 50.000 midtjyder med i en stor sundhedsundersøgelse. Den skal vise, om borgerne er blevet sundere de sidste fire år og give et bedre grundlag for at styrke sundhedstilbud i kommuner og region.

En af de første dage i februar kan du være én af de 52.400 midtjyder, der får et spørgeskema om sundhed og livsstil i postkassen. Dine svar skal bruges til at tage temperaturen på 1,25 mio. midtjyders sundhed, sygdom og trivsel. Den nye viden skal styrke og målrette regionens og kommunernes sundhedstilbud til borgerne.

For første gang spørges også unge helt ned til 16 år og ældre fra 80 år og op. Spørgsmålene går på alt lige fra kost- og motionsvaner, stress og alkoholforbrug til om man har forskellige fysiske og psykiske sygdomme eller gener i dagligdagen.

Region Midtjylland gennemfører undersøgelsen, som kaldes Hvordan har du det 2010 , i samarbejde med regionens 19 kommuner. Den er del af en national undersøgelse, så vi fremover kan sammenligne sundheden på tværs af landet.

Ny viden om psykisk syges trivsel
En tilsvarende undersøgelse fra 2006 har været en værdifuld hjælp til at forbedre sundhedstilbud i både region og kommuner

Den viste f.eks. at mange psykisk syge har flere kroniske sygdomme end resten af befolkningen, særligt diabetes og hjerte-kar sygdomme, og at de ofte har en mere risikobetonet livsstil. Det satte fokus på risikoen for at overse og underbehandle fysiske sygdomme hos psykisk syge i det opdelte sundhedsvæsen.

– Undersøgelsen pegede på, at der er behov for et stærkere samarbejde mellem psykiatri og somatik. Derfor er vi nu i gang med at uddanne medarbejderne i psykiatrien til at screene mennesker med psykiske lidelser for fysiske sygdomme og vi gør en større indsats for at støtte dem i at udvikle en sundere livsstil, siger Bent Hansen (A), formand for regionsrådet i Region Midtjylland.

Mere målrettede sundhedstilbud
Viden fra undersøgelsen har været et rigtigt godt værktøj og givet pejlepunkter for kommunernes indsats.

– Kommunerne har på baggrund af den konkrete viden kunnet målrette tilbud om rygestop til lavtuddannede og børnefamilier. Vi har også brugt den til at planlægge og forbedre uddannelse af patienter med fx diabetes og hjerte-karsygdomme og til at vurdere behovet for genoptræning blandt kommunens ældste mere præcist, fortæller formand for Kommunekontaktrådet Anders G. Christensen, og siger:

– Det bliver rigtig interessant at se resultater fra den nye undersøgelse, fordi den kan vise om borgerne lever mere sundt og har færre sygdomme end for fire år siden, hvor kommunernes sundhedsprofil første gang blev tegnet.

Dit svar er vigtigt
Undersøgelsen gennemføres af Region Midtjyllands Center for Folkesundhed. Projektansvarlig sundhedskonsulent Finn Breinholt understreger, at hvert eneste svar tæller:

– En høj svarprocent giver den mest sikre viden. Derfor håber vi naturligvis, at alle vil besvare de udsendte spørgeskemaer. Vi har brug for hver enkelts bidrag til at forbedre sundhedstilbud i såvel kommuner som region.

Fremover skal sundheden følges med undersøgelser hvert fjerde år.

Fakta om undersøgelsen
52.400 borgere fra 16 år og op modtager et spørgeskema, herunder også borgere af anden etnisk baggrund end dansk. Der indgår 2.500 personer fra hver kommune, dog 8200 fra Århus Kommune.

Læs mere og hent grafik, fotos mm. på http://www.hvordanhardudet.rm.dk

Flere oplysninger
– Regionsrådsformand Bent Hansen (A), tlf. 8728 5010 / 4031 3707

– Formand for Kommunekontaktrådet, Midtjylland, Anders G. Christensen, tlf. 8761 1661 / 2022 9806

– Sundhedskonsulent, Center for Folkesundhed, Finn Breinholt Larsen, tlf. 8728 4704 / 2273 0252

– Sundhedskonsulent, ph.d., Center for Folkesundhed, Pia Vedel Ankersen, tlf. 8728 4706 / 2498 4928

– Kontaktpersoner i kommunerne : http://www.hvordanhardudet.rm.dk/

Læs mere her

by Webmaster -

Drivkraft til nyt hospital i Vest

Det Nye Hospital i Vestjylland har fået en projektchef med solid bygningserfaring i spidsen for planlægningen af det største byggeprojekt i områdets historie.

Projektorganisationen for Det Nye Hospital i Vest (DNV) har fået en projektchef i spidsen, som ikke er uvant med at tackle store og ambitiøse byggeprojekter i sundhedsvæsenet.

Klavs Bjerre er uddannet arkitekt og kommer med mange års bygningserfaring i bagagen, senest som kontorchef i og leder af bygningskontoret i Region Midtjylland. En opgave han har varetaget siden 2006. I denne funktion har han bl.a. erfaring med udviklingen af Det Nye Universitetshospital i Skejby (DNU).

Før dette har Klavs Bjerre blandt andet været leder af Bygningsafdelingen i Ringkjøbing Amt og souschef i Bygningsinspektoratet i Holstebro Kommune. Klavs Bjerre vil således kunne bidrage med viden fra store offentlige byggeprojekter, hvoraf adskillige har været inden for sundhedsvæsenet.

Sammen med resten af projektorganisationen og hospitalsledelsen i Hospitalsenheden Vest skal han tage fat på den kæmpe udfordring at tegne strukturen for et storhospital, der skal være fremtidssikret i både 20 og 30 år frem, når hospitalet står færdigt.

Holdet bag DNV
Ud over den nye projektchef består projektorganisationen af byggeteknisk projektleder Michael Hyldegaard og planlægger Randi Hesselbjerg Nedergaard-Hansen, som koordinerer samarbejdet mellem de mange aktører omkring projektet.

Projektet har desuden tilknyttet en intern arbejdsgruppe i Hospitalsenheden Vest, der fungerer som en rådgivende instans for hospitalsledelsen.
Rådgivningsfirmaerne COWI A/S og Hifab fungerer som sparringspartnere og bygherrerådgivere i processen.

Herning Kommune er med i samarbejdet omkring at udvikle en lokalplan med infrastruktur og byudvikling for området omkring Det Nye Hospital i Vest.

Yderligere info
Hospitalsdirektør Henning Vestergaard, Hospitalsenheden Vest, tlf.: 9927 2720 / 2048 0683
Plan- og sekretariatschef Poul Michaelsen, Hospitalsenheden Vest, tlf. 9927 6323 / 5152 9750

Læs mere her

by Webmaster -

DNU indstillet til lighedspris

Sundhedsbrugerrådet for Region Midtjylland indstiller Det Nye Universiteteshospitals borgervendte forum til Lighedsprisen 2010.

Når den ugentlige uafhængige nyhedsavis Dagens Medicin den 1. marts lukker for indstillinger af kandidater til deres nyligt indstiftede Lighedspris , så vil Det Nye Universitetshospital i Århus (DNU) være blandt de indstillinger, der ligger i dommerpanelets bunke af initiativer til lighed i sundhedsvæsnet.

Det er Sundhedsbrugerrådet for Region Midtjylland, der har peget på DNU til den pris, der hædrer initiativer, der sætter fokus på sundhedsvæsenets favorisering og diskriminering af patienter en diskriminering, som er afhængig af deres indkomst, uddannelse, køn, alder og bopæl .

Dagens Medicin stiftede Lighedsprisen den 20. oktober 2009 på konferencen Sociale forskelle i sundhed i Århus. Lighedsprisen uddeles en gang årligt og gives til initiativer, der har formået at skabe lighed eller større lighed i sundhedssektoren i Danmark

Indflydelse og større lighed
Sundhedsbrugerrådet i Region Midtjylland skriver i deres indstilling blandt andet at, Projektafdelingen med sit åbne borgervendte forum har åbnet for indflydelse og større lighed i sundhed. Og uddyber indstillingen med at, Mødet mellem de professionelle og forbrugerne har været en frugtbar debatudveksling og givet indflydelse fordi gensidig lydhørhed har været til stede. Det vil uden tvivl gavne langt frem ved også fremtidige hospitalsbyggeri rundt om i Danmark. Et flot pionerarbejde som har sat sig spor til gavn for alle befolkningsgrupper.

Desuden lægger Sundhedsbrugerrådet vægt på den åbenhed, som DNU i forbindelse med inddragelsen af patienter og pårørende har skabt med rum og mæle for et frugtbart demokratisk forum, hvor mange værdifulde erfaringer konstruktivt er kommet positivt til udtryk og samlet til gavn og anvendelse i fremtidens udvikling i det danske sundhedsvæsen.

Det er medlemmerne Bent Lundstrøm og Alice Brask fra Sundhedsbrugerrådet i Region Midtjylland, der har skrevet indstillingen til Dagens Medicin.

På DNU-projektets hjemmeside www.dnu.rm.dk under hovedmenuen Borger og undermenuen Patientinddragelse kan man læse mere om hele inddragelsesforløbet.

Forløb:
Åbning af inddragelse af patienter og pårørende den 16. maj 2009. Omtalt i avis fra dagen
Infomationsmøde om DNU-Panel den 22. juni 2009
DNU-Panelets 1. møde den 27. august 2009
Inden for 5 temaer var der efteråret 2009 nedsat en arbejdsgruppe under DNU-Panelet
Den 21. januar 2010 fremlagde arbejdsgrupperne sine resultater på det 2. møde i DNU-Panelet.

Læs mere her

by Webmaster -

Det går godt med Region Midtjyllands sundhedsundersøgelse Hvordan har du det

Det nationale helbredstjek er i fare. Sådan lyder det i dagens udgave af Jyllands-Posten. Men det billede kan sundhedskonsulent Finn Breinholt Larsen, som er ansvarlig for Region Midtjyllands sundhedsundersøgelse slet ikke genkende.

– Det går faktisk rigtig godt med at få folk til at svare. Vi runder i dag 60% deltagelse, og hver dag bringer postvæsenet nye kasser med udfyldte spørgeskemaer, fortæller Finn Breinholt Larsen og forklarer:

– Region Midtjylland lavede i 2006 en tilsvarende undersøgelse af danskernes helbred og endte dengang på den flotte svarprocent 69.
Sammenlignet med sidst ligger vores svarprocent på nuværende tidspunkt på nogenlunde samme niveau.

– Men når det er sagt, har vi også visse udfordringer. Fx har vi svært ved at få svar fra indvandrere og ældre kvinder. Ligesom vi også har haft problemer med at få de unge mænd til at svare.

Man kan stadig nå at deltage
Finn Breinholt Larsen understreger, at man stadig kan nå at indsende spørgeskemaet.

– Hvert eneste svar tæller, og de der svarer, er med til at sætte deres fingeraftryk på fremtidens sundhedsvæsen, siger Finn Breinholt Larsen og fortsætter:

– Man ikke kan sætte nogen håndfast grænse for, hvor høj svarprocenten skal være for at undersøgelsen kan bruges. Jo højere, jo mere pålidelige er data. Det allerbedste ville være 100%. Det når vi aldrig. Men med de 60% vi allerede har nu, er vi godt på vej til at få et datasæt i hus af høj kvalitet.

Fakta om undersøgelsen
52.400 borgere fra 16 år og op modtager et spørgeskema, herunder også borgere af anden etnisk baggrund end dansk.

Der indgår 2.500 personer fra hver kommune, dog 8200 fra Århus Kommune.
Undersøgelsen i Region Midtjylland gennemføres af regionens Center for Folkesundhed i samarbejde med regionens 19 kommuner.

Undersøgelsen er endel af en national undersøgelse, så vi fremover kan sammenligne sundheden på tværs af landet.

Svarprocent den 12.marts 2010, fordelt på de enkelte kommuner

Pct. Kommune
65 – Favrskov
65 – Skanderborg
62 – Syddjurs
62 – Odder
62 – Hedensted
61 – Viborg
61 – Hering
60 – Struer
60 – Lemvig
60 – Randers
60 – Silkeborg
60 – Skive
60 – Ringkøbing-Skjern
59 – Holstebro
59 – Norddjurs
59 – Ikast-Brande
58 – Samsø
57 – Horsens
57 – Århus
60 – Region Midtjylland

Læs mere og hent grafik og fakta på :
http://www.hvordanhardudet.rm.dk

Læs mere her

by Webmaster -

Leif Vestergaard Pedersen ny direktør for Kræftens Bekæmpelse

Direktør i Region Midtjylland Leif Vestergaard Pedersen afløser Arne Rolighed som direktør for Kræftens Bekæmpelse. Det sker 1. juli 2010, hvor Arne Rolighed fratræder.

Leif Vestergaard Pedersen har siden 1. januar 2006 været direktør i Region Midtjylland med særligt ansvar for sundhed.

– Med Leif Vestergaard Pedersen får Kræftens Bekæmpelse en dygtig mand ved roret. Hans viden om sundhedsvæsenet er både dyb og bred, og hans engagement er stort. Så jeg kan kun ønske Kræftens Bekæmpelse til lykke med valget. For Region Midtjylland er det ikke nogen god nyhed at miste så kompetent en leder. Men jeg forstår Leif Vestergaard Pedersens ønske om at tage imod udfordringen i det nye job, siger regionsrådsformand Bent Hansen (S).

Stillingen som direktør med særligt ansvar for sundhed bliver slået op snarest.

Flere oplysninger
Regionsrådsformand Bent Hansen, tlf. 8728 5010 eller 4031 3707
Regionsdirektør Bo Johansen, tlf. 8728 5020 eller 2069 1400

Læs mere her

by Webmaster -

Vælg behandler med åbne øjne

Region Midtjylland sikrer dig adgang og tilskud til en lang række behandlinger hos egen læge eller hos speciallæger, fysioterapeuter, tandlæger eller andre i private klinikker. Brug informationen i sundhed.dk s Vejviser, hvis du skal vælge en behandler.

Hvis du har eller får brug for en behandler, har du gode muligheder for at sammenligne deklarationer på nettet og få målrettede oversigter om behandlere på det rigtige sted, med den foretrukne åbningstid, og det foretrukne køn. Du kan få et overblik i sundhed.dk s Vejviser, som samler mere end en million opdaterede informationer, og er blevet forbedret med nye muligheder.

Forbrugerstyrelsen konkluderede tidligere på året, at mange borgere fx vælger læge uden at føle sig informeret. Det gælder sandsynligvis også for valget af andre typer behandlere.

75 % er af befolkningen er generelt interesserede i kontaktinformation til sundhedsvæsenet. 4 ud af 10 véd, at de kan finde oplysninger om læger og andre behandlere i egen klinik, men kun hver tyvende har brugt muligheden. Det viser sundhed.dk s undersøgelse baseret på over 1000 telefoninterviews gennemført i januar og februar måned.

Der er generelt kun få grænser for oplysningerne i sundhed.dk s Vejviser, der fungerer som De gule sider inden for sundhedsvæsenet kombineret med en række informationer om alder, køn, erfaring og klinikfaciliteter som handicapadgang og e-ydelser. Vejviseren lever op til sit navn ved også at rumme kort og ruteplaner og ved at kunne udpege de nærmeste behandlere, hvis du ved, hvilken faggruppe, der kan behandle dig.

Oplysningerne om fx praktiserende læger stammer dels fra regionerne og dels fra lægerne selv, som har mulighed for at supplere information i faste kategorier med yderligere information.

Der er hver måned cirka 300.000 visninger af information fra sundhed.dk s Vejviser men så længe kun hver tyvende har brugt muligheden, er potentialet altså endnu større.

Find vejviseren : www.sundhed.dk/Applikation.aspx id=111.1

Læs mere her