by Webmaster -

Dansk Firmaidrætsforbund: Nationalt Råd for Folkesundhed, Motion og Ernæring bør prioritere sundhedsfremme på arbejdspladsen højt

Af regeringens nyligt offentliggjorte regeringsgrundlag fremgår det, at regeringen, som et led i en styrkelse af det forebyggende arbejde, ønsker at sammenlægge Det Nationale Råd for Folkesundhed og Motions– og Ernæringsrådet.

Dansk Firmaidrætsforbund er af den opfattelse, at tankerne om en styrkelse af det forebyggende arbejde, er både spændende og absolut nødvendige danskernes generelle sundhedstilstand taget i betragtning. Derfor har forbundets formand

Peder Bisgaard, der står i spidsen for 330.000 firmaidrætsudøvere landet over, en klar opfordring til sundhedsministeren:

– I Dansk Firmaidrætsforbund mener vi, at der er behov for, at Det Nationale Råd for Folkesundhed, Motion og Ernæring helt fra starten af får et stærkt fokus på sundhedsfremme på arbejdspladsen.

Dansk Firmaidrætsforbund foreslår, at Sundhedsstyrelsen, Kommunernes Landsforening, LO og Dansk Arbejdsgiverforening, i samarbejde med Dansk Firmaidrætsforbund, kan spille en vigtig rolle i arbejdet for at fremme den generelle sundhedsindsats på arbejdspladser landet over.

– Forsikringsbranchen kunne ligeledes spille en rolle i form af præmienedsættelse på policer for virksomheder, der arbejder seriøst med sundhedsfremme, men det vil i givet fald være en naturlig opgave for et Nationalt Råd for Folkesundhed, Motion og Ernæring at arbejde videre med, lyder det fra Peder Bisgaard.

– Danskerne tilbringer en stor del af deres vågne tid på arbejdspladsen, hvilket gør denne arena til et oplagt forum at fokusere på. Mange kan nikke genkendende til, hvor svært det kan være at holde sig i form med otte timers dagligt arbejde foran computeren. Fysisk inaktivitet på arbejdspladsen er et problem, der koster sygdom og for tidlig død. Faktisk forholder det sig således, at en 30 årig kvinde, der bevæger sig 30 minutter dagligt, kan regne med at leve 4 ½ år længere, end hvis hun ikke bevægede sig. Arbejdspladsen skal derfor skabe rammer, der gør det nemmere at være sund, og også her kunne det nye råd komme på banen som inspirator og igangsætter, pointerer Peder Bisgaard.

– Det er væsentligt, at virksomhederne har en holdning til motion og sundhed og har udarbejdet retningslinier for, hvordan man integrerer motion i arbejdsdagen. På den baggrund kan der, på lige fod med eksisterende rygepolitikker og alkoholpolitikker, med fordel indføres deciderede motionspolitikker, eller en samlet sundhedspolitik, på den enkelte arbejdsplads. Også her kunne et nyt Nationalt Råd for Folkesundhed, Motion og Ernæring, der fokuserer på sundhedsfremme på arbejdspladsen, spille en vigtig rolle, påpeger Peder Bisgaard.

Dansk Firmaidrætsforbund tilbyder bl.a. SundhedsCertificering®, Sundhedstjek, Sundhedscafé, Sundhedsprofil, Sundhedsindex, Mail Motion m.m.

###

Billedtekst: Dansk Firmaidrætsforbund: Nationalt råd for folkesundhed, motion og ernæring bør prioritere sundhedsfremme på arbejdspladsen højt.
 

Læs mere her

by Webmaster -

Ud med sovemedicinen og ind med nattesøvnen

For 100.000 danskere er det at falde i søvn om aftenen ikke så simpelt som at lægge hovedet på puden og falde til ro. De er nemlig afhængige af nerve– og sovemedicin, så natteroen kommer først, når pillerne har virket. Det er primært ældre mennesker, som er afhængige af medicinsk hjælp til at falde i søvn.

Tilbage i 2003 opfordrede sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen til at sænke forbruget af sovemedicin og beroligende medicin "drastisk" men den opfordring har indtil videre ikke haft den store effekt. Forbruget er godt nok faldet med 3,5 procent fra 2005 til 2006 men noget drastisk fald kan man næppe kalde det.

Alternativ til pilleglasset
Steve Ritzau fra det danske firma Lydpuder har sat sig for at lære flere danskere at falde naturligt i søvn uden at skrue låget af medicinglasset:
"Der er mange alternativer til at få lægen til at skrive på receptblokken, når man ikke kan sove. Det handler om at lære danskerne, at de selv kan hjælpe søvnen på vej frem for at regne med, at søvnløshed er et problem, som lægen og apoteket løser," siger Steve Ritzau.

Pude med indbygget nattesøvn
Firmaet Lydpuder fremstiller hovedpuder med indbyggede højttalere. Lydpuder har vist sig at være en meget effektiv måde at lære mennesker med søvnproblemer at falde i søvn på uden brug af medicin. Med en lydpude kan man lytte til for eksempel en afspændings–cd eller stille musik i sengen om aftenen før man skal sove. De indbyggede højttalere i puden gør, at man kan lytte uden at være generet af høretelefoner i ørerne. Og man kan lytte uden at den, der ligger ved siden af i sengen, behøver at lytte med.

Lydpuder er i dag i brug på flere plejehjem, på hospitaler og i private hjem. Og erfaringerne er positive, fortæller Steve Ritzau:
"Mange af vores brugere er glade for selv at kunne gøre noget for at sove bedre. De fleste ved jo godt, at det er skidt at skulle tage piller for at sove men de kan først lægge vanen fra sig, når der er et brugbart alternativ."

En lydpude er en almindelig hovedpude, som har fået indbygget højttalere. Puden forbindes til anlægget, radioen eller MP3’eren, og så kan man selv vælge de lyde, man bedst falder til ro ved. Nogle lytter til afspænding, andre til naturlyde eller afstressende musik.

Læs mere om lydpuder på www.lydpuder.dk.
Her kan du købe lydpuder og forskellige cd’er med afspænding, lyde og musik til at falde til ro med.
 

Læs mere her

by Webmaster -

Konference sætter fokus på de svageste patienter

De lider af sygdomme som sukkersyge, dårligt hjerte, rygerlunger og infektioner. Mange af dem er kronisk syge ældre, og de fylder godt på de danske sygehus¬afdelinger. De medicinske patienter står således i dag for mere end 4 ud af 10 indlæggelser. Og både befolkningens aldring og væksten i de såkaldte livsstilssygdomme tyder på, at den andel vil vokse i de kommende år.

Det er baggrunden for en konference onsdag den 18. januar på Christians¬borg. Her mødes sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen med topfigurer fra resten af sundhedsvæsenet. På dagsordenen er en af sundheds¬væsenets største, men sjældent diskuterede udfordringer: Hvordan kan vi tilrette¬lægge indsatsen for de medicinske patienter på en mere hensigtsmæssig måde end i dag.

Undersøgelser, der præsenteres på konferencen, viser, at hver femte medicinske patient, der indlægges akut, slet ikke har behov for sygehusbehandling. Og cirka en tredjedel af sengedagene ligger patienterne blot og venter på en under¬søgelse eller på, at der bliver skaffet fx hjemmehjælp, så de kan udskrives. Det er ikke blot spild af patienternes tid, men også af de knappe sundhedskroner.

"Såvel spildtid som uhensigtsmæssige indlæggelser svækker den faglige kvalitet i sundhedsvæsenet. Men det er også symptomer på, at vi i sundhedsvæsenet mangler en overordnet diskussion af, hvordan vi i fremtiden skal tilrettelægge behandlingen af de medicinske patienter. Det er den diskussion, vi med konferencen gerne vil sætte på dagsordenen," siger Thomas Gjørup, formand for Dansk Selskab for Intern Medicin.

Selskabet har arrangeret konferencen i samarbejde med Indenrigs– og Sundheds¬ministeriet, Sundhedsstyrelsen, Amtsrådsforeningen og H:S. På konferencen samles omkring 150 inviterede nøglepersoner fra alle dele af sundhedsvæsenet for at høre om udfordringerne og om gode erfaringer med at håndtere dem. Dagen giver også flere bud på den nødvendige koordinering af de medicinske patientforløb i de nye regioner og kommuner.

Foruden sundhedsministeren taler blandt andet: Medicinaldirektør Jens Kr. Gøtrik, direktør for Statens Institut for Folkesundhed, Finn Kamper–Jørgensen, Viborgs amtsborgmester Bent Hansen og borgmester Vagn Ry, Horsens. Hertil kommer en række ledende læger og sygeplejersker fra det medicinske område. Det fulde program kan ses på www.dsim.dk.

Konferencen er lukket for tilmelding, men journalister kan få adgangskort ved at kontakte Charlotte Stryhn, Dansk Selskab for Intern Medicin, telefon 3544 8407 eller e–mail cs@dadl.dk senest den 17. januar.
 

Læs mere her

by Webmaster -

Lægesekretæren kan aflaste lægen

De praktiserende læger får brug for aflastning i de kommende år. Lægesekretærerne både kan og vil gerne overtage opgaver i lægehusene, der kan sikre lægerne mere tid til de primære lægeopgaver.

Den enkelte læge vil derved kunne have flere patienter, hvilket er nødvendigt med udsigten til et faldende antal praktiserende læger.

"Med øget opgaveglidning fra læger til praksispersonale kan vi sammen håndtere nogle af udfordringerne med den voksende personalemangel i sundhedsvæsenet", siger næstformand i Danske Lægesekretærer (DL), Birgitte Wildt–Andersen.

Hun forslår derfor, at sundhedsministeren snarest nedsætter en national task force, der kan analysere og komme med anbefalinger til arbejdsdelingen mellem klinikpersonalet og lægerne i almen praksis – herunder arbejdsdelingen mellem de forskellige faggrupper.

En del lægesekretærer løser allerede i dag mindre kliniske opgaver. Det sker i de lægehuse, hvor lægerne har givet dem den nødvendige efteruddannelse.
I mange lægehuse er det samtidig lægesekretæren der styrer regnskaberne, stå for indkøb, holder hjemmesiden opdateret, maile med patienter og myndigheder, sikre at datakvaliteten er i orden, varetage mindre kliniske opgaver og have ansvar for selvstændige konsultationer med fx diabeteskontrol eller livsstilssamtaler.

Erfaringerne fra blandt andet England, Holland, Finland og Sverige viser desuden, at det er muligt at udnytte praksispersonale i langt højere grad end det sker i Danmark i dag. Det er blandt andet beskrevet i en helt ny rapport fra DL: "Lægesekretærens opgaver i almen praksis".

"Men hvis lægesekretærerne skal aflaste lægerne og varetage flere opgaver i almen praksis, så er det nødvendigt at ansætte flere lægesekretærer. De kan til gengæld uddannes relativt hurtigt og er langt "billigere i drift" end lægerne," pointerer Birgitte Wildt–Andersen.
For DL er det vigtigt med en fornuftig arbejdsdeling mellem praksispersonalet – sygeplejersker, bioanalytikere, lægesekretærer mv således at der ikke opstår "fagkrige" og "kamp" om de enkelte opgaver.
Netop derfor anbefaler DL, at Sundhedsstyrelsens netop offentliggjorte rapport om almen praksis bliver fulgt op af analyser af og anbefalinger til, hvordan arbejdsdelingen mellem de forskellige faggrupper i amen praksis bør være fremover.

For yderligere information, kontakt venligst:

Birgitte Wildt–Andersen, næstformand i DL, tlf: 29 45 01 27, mail: hks44bwa@hk.dk

Astrid Fabricius, projektleder i DL, tlf: 61 55 06 09, mail: 44asf@hk.dk

Ole Gregersen, Sekretariatsleder I DL, tlf: 33 30 43 53, mail: 44og@hk.dk

DL offentliggør sidst på ugen en rapport, der kortlægger lægesekretærens opgaver i almen praksis. Rapporten vil blive offentliggjort på DL’s hjemmeside: www.dl–hk.dk

 

Læs mere her

by Webmaster -

Patientkufferten imponerede sundhedsministeren

Sundhedsminister Jakob Axel Nielsen besøgte i går OUH for at se Patientkufferten.

Der er stor opbakning omkring Patientkufferten fra OUH’s ledelse, og såvel sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K) som sundhedsordfører Vivi Kier (K) udviste stor interesse for Patientkufferten og dens evne til at højne patienttilfredsheden.

Ministeren fik lejlighed til at se en live–opkobling til en patient og høre mere om Patientkufferten.

Patientkufferten, der er udviklet af danske Medisat A/S i samarbejde med OUH Svendborg Sygehus, gør det muligt for patienter med bl.a. KOL (rygerlunger) at blive udskrevet langt tidligere i deres indlæggelsesforløb. På den måde frigives sengepladser på hospitalet, og patienterne slipper for de ofte langvarige indlæggelser, der følger med sygdommen.

Patientkufferten sættes op i patientens hjem, hvor den fungerer som en livslinje mellem patient og behandler. Den gør det muligt for behandler og patient at se og tale med hinanden online via en videoskærm og en mikrofon. Forskelligt diagnosticerings– og behandlingsudstyr kan kobles til kufferten, og behandleren kan dernæst aflæse måleudstyrets resultater på sin skærm.

Patientkufferten er allerede blevet uhyre populær, og i en spørgeskemaundersøgelse blandt KOL–patienter, der har været igennem et forløb med kufferten, svarede 89 % af patienterne, at de havde følt sig mere trygge ved udskrivelsen end ved tidligere udskrivelser med samme sygdom. 94 % af patienterne ville anbefale, at Patientkufferten blev tilbudt andre patienter i samme situation som dem selv.

Patientkufferten er det første stykke klinisk dokumenterede telemedicin i verden. Den kliniske dokumentation er udarbejdet af OUH Svendborg Sygehus, og kufferten er klar til drift.

På billedet ses fra venstre Medisats direktør Kurt Christensen, sundhedsordfører Vivi Kier (K), Patientkufferten og sundhedsminister Jakob Axel Nielsen.
 

Læs mere her

by Webmaster -

God økonomi for MissionPharma med en central UPS løsning

Missionpharma startede i 1975 med at sælge billig, ikke–patenteret medicin til missionærklinikker, der var tilknyttet de skandinaviske kirker. Det gav missionerne mulighed for at købe meget mere medicin for de samme penge og redde flere menneskeliv. I dag er virksomheden en af verdens største udbydere af generisk medicin og hospitalsudstyr til udviklingslande verden over. Virksomheden sælger dels sine produkter direkte til sundhedsministerier og indkøbscentraler i de enkelte lande og dels gennem nationale og internationale nødhjælpsorganisationer så som Røde Kors, WHO og UNICEF.

I en vækstvirksomhed som Mission–pharma er det vigtigt, at IT systemerne hele tiden kan understøtte væksten både på software siden men i særdeleshed også på hardware siden. I løbet af 2007 stod det klart,
at det ville blive nødvendigt at udvide UPS kapaciteten i serverrummet i Lynge, ligesom den eksisterende køling havde svært ved at følge med. "Egentlig havde vi bare tænkt os at opgradere de eksisterende UPS, der var placeret i hvert af vores 4 rack skabe.

Men via vores hardware leverandør i2i A/S kom vi i kontakt med ATEK TEKNIK A/S, som foreslog et redesign af vores serverrum, der indebar at vi fik en central UPS med en by–pass tavle foran. Det var en løsning, vi havde overvejet, men forventede at det var en meget dyr løsning.
Men på den anden side var der mange driftsmæssige fordele.

Vi kunne placere UPS’en uden for serverrummet, og dermed spare plads og ikke mindst fjerne varmekilder fra serverrummet og dermed reducere behovet for køl.
Samtidig kunne UPS’en serviceres uden at vi skulle lukke serverne ned.
Da vi så fik tilbuddet, var der ingen
God økonomi for Missionpharma med en central UPS løsningtvivl længere, ud fra en TCO (Total Cost of Ownership) betragtning var det ikke en dyrere løsning."

Da ATEK TEKNIK A/S præsenterede løsningen, blev jeg samtidig præsenteret for en løsning med integreret rack køling til vores servere. Jeg bad om et tilbud på sådan en løsning også, og det viste sig, at den løsning sagtens kunne konkurrere med en almindelig udvidelse af kølingen i serverrummet.
I løbet af foråret 2008 er både UPS og den integrerede rack køling så blevet installeret. "Installationsforløbet har været tilfredsstillende, og uden besvær for undertegnede."
I dag har vi en UPS installation, der er redundant, nem at vedligeholde, som giver bedre oppetid (serverne skal ikke lukkes ned for at servicere UPS’en), og som kan opgraderes i takt med nye behov, samtidig med at vi har fået fjernet en del varmekilder fra serverrummet.

Til den resterende køling i serverrummet har vi fået en integreret rack–køling, der køler der hvor behovet er, og er energibesparende ved at anvende frikøling, er nem at monitorere og som er nem at udvide. Så vi er endt med en topmoderne og fremtidssikret løsning, som vor Økonomidirektør oven i købet er glad for, når han ser på de faktiske tal for TCO."

Jørgen Laursen
IT–Chef
MissionPharma A/S
 

Læs mere her

by Webmaster -

Privathospital med i forskning og uddannelse

Ciconia Aarhus Privathospital fejrer lige nu 25 års jubilæum på markedet for private behandlinger. Ciconia er historien om den politisk uglesete fertilitetsklinik, der har udviklet sig til et anerkendt sygehus, der samarbejder med det offentlige sundhedsvæsen om behandling, uddannelse og forskning.

Det er lyst og venligt, enkelt indrettet og med en liflig duft af rengøringsmidler. Der er bolsjer i en skål på bordet, dæmpet P4 på radioen og ta selv kaffe og te på kanden. Ciconia Aarhus Privathospital i Højbjerg ligner en almindelig virksomhed både udefra og her fra det åbne opholdsrum. Men her er noget, de kalder Ciconia-ånden , noget hjemligt og venligt. Det er patienten i centrum, engagerede medarbejdere og højt uddannede specialister.

Sådan har det været i 25 år. Siden 1984, da den daværende sundhedsminister Britta Schall Holberg erklærede, at det måtte være ulovligt at drive en privat fertilitetsklinik. Det var kontroversielt, at den tidligere medejer af Ciconia åbnede sin egen klinik på Frederiksberg for at behandle barnløse par mod betaling. Ministeren fik dog aldrig ret i sit synspunkt, og klinikken blev begyndelsen til noget meget større og internationalt anerkendt.

Fertilitetsklinikken blev til Ciconia og er i dag et privathospital med 14 senge, 25 specialer, 37 fastansatte og 42 tilknyttede læger. Cheflæge Karsten Petersen, blev medejer i 1994 og overtog Ciconia i 2003. Han er en af landets førende fertilitetslæger med en fortid på Rigshospitalet og Privathospitalet Mermaid i Ebeltoft. Hans første indsats blev at kvalitetssikre Ciconia med en ISO 9002 certificering.

– På Rigshospitalet dokumenterede vi, hvad der kom ud af behandlingen, og det ønskede jeg at fortsætte i privat regi. Hvis man køber en vare, skal man da også kende sandsynligheden for at få varen leveret, siger Karsten Petersen.

Sandsynligheden for at få børn med hjælp fra Ciconia var stor, der var ingen ventetid, og barnløse fra hele Europa strømmede til og gør det stadig. Succesen udviklede sig, men at stå på et ben var for usikkert. I 1998 besluttede Ciconia at tilbyde flere specialer. Dengang vidste ingen, at planen ville blive godt hjulpet på vej af samfundsudviklingen med frit sygehusvalg og flere og flere sundhedsforsikringer.

Det handlede ikke bare om vokseværk. Karsten Petersen ville udvikle et miljø, hvor patienten er i centrum og hurtigt kan møde andre speciallæger, og hvor personalet er engageret og samarbejder om at yde høj, kompromisløs kvalitet.
– Jeg mener, det er lykkedes, siger Karsten Petersen. Det er ikke usædvanligt, at lægerne kommer fløjtende ind gennem døren her.

Karsten Petersen er også en ambitiøs forsker og har en plads som vicepræsident i Nordisk Fertilitetsselskab, og Ciconia har lagt navn til mere end 50 videnskabelige artikler, to magisterafhandlinger og en doktordisputats. Forskningen i blandt andet stamceller sker i tæt samarbejde med læger på de offentlige sygehuse. Ciconia har desuden et godt samarbejde med sundhedsvæsnet om uddannelse af sygeplejersker og bioanalytikere.
– Ingen kan stå alene. Samarbejde giver udvikling, og vi kan lære af hinanden, og vi ønsker at tage vores del af ansvaret for uddannelse og forskning, siger Karsten Petersen.

Det er attraktivt at arbejde på Ciconia, og nye specialer kommer hele tiden til. Børnelægespecialet åbnede i oktober i år, og før det begyndte hudlæge Janne Touborg.
– Her er der god tid til patienterne, og der er en god holdånd. Vi hjælper hinanden, og jeg kan også hjælpe Lissy og Esther med at rydde op i køkkenet, fortæller hun.

Udviklingen har været og er fortsat ret uforudsigelig, og den største ubekendte faktor er de til tider skiftende politiske vinde, men potentialet er stort. I Tyskland er 30 procent af hospitalssengene privatejede. I Danmark er det kun 3-4 procent.

– Jeg har aldrig kunnet forudsige et år frem. Vi er afhængige af politiske beslutninger, men vi er ikke så sårbare mere, fordi vi har de mange specialer og fordi flere og flere mennesker selv vil betale enten for behandlingen eller for en forsikring, siger Karsten Petersen.

—————————————————————————–
Vidste du også, at:
75 pct af kunderne på Ciconia Aarhus Privathospital har en privat sundhedsforsikring, der betaler for behandlingen.
Der behandles 800 barnløse par på Ciconia hvert år. 300 af dem kommer fra udlandet.
Ciconia betyder stork på latin.
Cheflæge Karsten Petersen var oprindeligt imod private hospitaler.
Ciconia er det største privatejede privathospital i Danmark.
Ciconia samarbejder med alle de forsikringsselskaber, der har sundhedsforsikringer.

——————————————————————————
Cheflæge Karsten Petersen, Ciconia Aarhus Privathospital, vil meget gerne tale med journalister og vise rundt. Ring på 86 27 76 26. Find flere billeder i høj opløsning på www.ciconia.dk

Læs mere her

by Webmaster -

F.D.A ydmyget og underkendt i dampcigaret sag med nikotin

Godt nyt til E-Cigaret rygere. Ny dom af 14 jan 2010 gør E-cigaretter med nikotin lovlige i USA.

F.D.A ydmyget og underkendt i dampcigaret sag med nikotin .
Lægemiddelstyrelsen herhjemme kan få en lignende sag med danske dampcigaret importører.

De amerikanske dampcigaret forhandlerne i USA scorede en stor sejr i retten 14 jan, da dommer Richard J. Leon of Federal District Court i Washington i en kendelse krævede, at dampcigaretter med nikotin i USA skal reguleres på samme måde som tobaks cigaretter. Dommeren gav de amerikanske dampcigaret distributører medhold i, at dampcigaretterne ikke var blevet markedsført som medicinsk udstyr eller rygestop middel, som Food and Drug Administration havde argumenteret, men snarere som et sikrere substitut der kan give brugerne “det nikotin kick, uden tobak, som rygere tørster efter”.

Dommer Richard J. Leon afsagde et påbud til det amerikanske F.D.A om at tillade at e-cigaretter / dampcigaretter med nikotin og at stoppe beslaglægningen ved grænserne, samt at frigive millionvis af konfiskerede nikotin refiller og hundrede tusinder dampcigaretter til en samlet værdi af over 100 millioner $.

Dette betyder at over 2 millioner amerikanske damp rygere (E-smokers) nu får lov i fred og ro til at fortsætte med at ryge damp-cigaretter med nikotin.
De over 50.000 danske damprygere kan måske derfor også snart se frem til at kunne smide smøgen og beholde “røgen” og nikotinen, helt uden tjære & kulilte, og helt uden lægemiddelstyrelsens indblanding.

Mikael Rosanes fra NyCigaret.dk, en af pionererne i den voksende dampcigaret industri udtaler, at problemstillingen i Danmark er den samme som amerikanske kollegaer har været udsat for. Den danske lægemiddelstyrelse bruger de selv samme argumenter til, at forbyde dampcigaretten i Danmark, som F.D.A gjorde i USA, og som netop til fulde er blevet underkendt ved en amerikansk føderal domstol. Derfor er Rosanes nu mere optimistisk om udfaldet af sin kørende “nikotin sag” med myndighederne.
Skulle ministerets afgørelsen gå ham imod, vil Rosanes selv anlægge en lignende sag ved en dansk domstol mod staten, og dette har han gennem sin advokat Jørgen Lykkegaard Åbyhøj ladet ministeriet vide.

Det burde gøre et indtryk på Sundheds minister Jacob Axel Nielsen, at en domstol i USA i den grad fejer alle de samme påstande og argumenter af bordet som lægemiddelstyrelsen og ministeriet selv benytter i denne sag.

Når der nu sammenlagt er brugt ca. 1½ år i sags-behandlings tid i disse sager, er det jo desværre ikke fordi myndighederne har brugt disse 18 måneder på grundigt, at undersøge faktaene ved damp rygning. Myndighederne har, så vidt vi er informeret, ikke foretaget en konkret teknisk og toxologisk undersøgelse af produktet, eller konsulteret chef læge, speciallæge i samfundsmedicin og arbejdsmedicin Hans Ole Hein som i Berlingske Tidende skrev en anbefalende kronik om dampcigaretter.

Ej heller er vi vidende om at myndighederne har konsulteret lunge specialisten Philip Tønnesen på Gentofte, der har ofte har udtalt sig i medierne, meget positivt om brugen af dampcigaretter, som alternativ til tobaks rygning.

Sagen er at Nej myndighederne ikke har rykket sig en tomme. De har hele tiden haft “nej hatten” på og sagt nej nej nej per automatik. Sundhedsminister Jakob Axel Nielsen er citeret for at på TV2, at udtale sig lidt arrogant og fordomsfuldt om dampcigaretterne: Han formulerede det sådan: – “de er ikke min kop the”, fortæller Mikael Rosanes fra Nycigaret.dk der fik sin første sag med Lægemiddelstyrelsen i oktober 2008. Denne sag endte med en kendelse fra Ministeriet om, at dampcigaretter med nikotin var, at betragte som et lægemiddel, og ikke kunne sidestilles som et nydelses middel på linie med cigaretter da dampcigaretterne ikke indeholdt tobak.

Denne information tog firmaet til efterretning og en måned senere i 1 juli 09 lanceredes et nyt produkt, en damp-refill med nikotin og et kvart gram tobak. Da produktet nu indeholdt tobak og blev solgt som et røgfrit tobaksprodukt, helt i takt med loven, mente Mikael Rosanes at myndighederne ville lade ham være, når der nu både betaltes tobak skat & punktafgift af produkterne. I efteråret 2009 kom Lægemiddelstyrelsen med et forbud igen. Denne gang var argumentet: at der ikke var tilført nok tobak i refillerne til at det ændrede virkningen, eller styrelsens holdning. I november 2009 bestemte Ministeriet, at det ikke ville give firmaet opsættende virkning, så per 23 december 09 stoppede Nycigaret salget af nikotin refiller indtil sagen afgøres til foråret.

Dette betyder at NyCigarets flere tusinde damprygende kunder nu pludselig efter juleaften ikke kan købe de refiller med nikotin, som de lovligt har kunne få leveret af NyCigaret.dk gennem de sidste 18 måneder. Det er kunderne mildt sagt meget ophidsede over og Lægemiddelstyrelsen samt sundhedsministeriet oplever en sand mail storm fra utilfredse damprygende ildsjæle der kæmper deres sag ved at klage. Andre går bare på nettet og sender pengene ud af landet og risikerer, at få varerne. Men efter den seneste udvikling i USA vejrer flere danske damprygere morgen luft, eller er det morgen damp

Referencer og kilder

NewYorkTimes : E-Cigaretter med nikotin nu lovlige i USA – F.D.A underkendt.

Arrogant afvisning fra Sundheds ministeren Citat: E-cigaretten

Læs mere her

by Webmaster -

Sundhedsminister trækker i lægekittel i Viborg

Mandag eftermiddag, den 22. februar, trækker sundhedsminister Jakob Axel Nielsen i lægekittel og går i vagt med en reservelæge i den nye akutafdeling A24 på Regionshospitalet Viborg.

Første spadestik til det nye akuthus er ikke taget endnu, men alligevel er Regionshospitalet Viborg efter åbning af en ny akutafdeling for medicinske og organkirurgiske patienter og med en nyrenoveret skadestue godt på vej med at indføre Sundhedsstyrelsens nye principper for modtagelse af akutte patienter.

Hvor den akutte patient tidligere blev modtaget af yngste reservelæge, arbejder landets akutmodtagelser nu frem mod, at den akutte patient modtages og undersøges af et team af relevante specialister. Denne omlægning er en stor udfordring for akuthospitalerne og deres ansatte organisatorisk, arbejdsmæssigt, bygningsmæssigt og ikke mindst med hensyn til uddannelse. Men samtidig et stort kvalitativt løft for patienterne.

Det er udfordringerne i denne udvikling, arrangørerne vil indvie sundhedsministeren i på en eftermiddag on location . Jakob Axel Nielsen kommer blandt andet til at opleve et vagtskifte i akutafdelingen. Senere deler han vagt en times tid med reservelæge Hans Kristian Sangill Brødløs og får på den måde et personligt indblik i, hvordan hverdagen former sig for yngre læger og for det øvrige personale i en akutafdeling med de nuværende opgaver og de muligheder, fremtiden byder på. Grundlæggende får ministeren en overordnet introduktion til Regionshospitalet Viborg af hospitalsledelsen med de store udbygningsplaner i særligt fokus.

Resultat af blogindlæg
Besøget er kommet i stand, efter at en reservelæge på Regionshospitalet Viborg blev opmærksom på en blog-korrespondance på Yngre Lægers hjemmeside. Her udtrykte ministeren interesse for selv at opleve, hvordan lægers arbejdsvilkår er.

– Vi var enige om, at vi ville prøve at få ministeren til Viborg og at akutafdelingen af flere grunde ville være velegnet til formålet. Så vi bød os til, og der gik ikke lang tid, før vi havde en aftale, siger fællestillidsrepræsentant for Yngre Læger på Regionshospitalet Viborg Claus Thygesen.

– Jeg glæder mig til at komme tæt på både patienter og personale på Regionshospitalet Viborg. Det er et sygehus, som står over for at gennemføre store forbedringer på det akutte område i de kommende år. Kvalitetsfonden og Region Midtjylland har afsat 1.150 mio. kr. bl.a. til en fælles akutmodtagelse i Viborg, og det stiller store krav ikke mindst til personalet. Det arbejde ser jeg frem til at høre om, siger sundhedsminister Jakob Axel Nielsen.

Fakta

– Akutafdelingen rummer for øjeblikket 26 senge til akutte medicinske og organkirurgiske patienter
– Oplevelsesturen i virkeligheden på et dansk akuthospital er arrangeret af Yngre Læger i samarbejde med hospitalsledelsen.

Møde for pressen
Som afslutning på vagten stiller sundhedsministeren sig til rådighed for pressen på akutafdelingen. Men dels af hensyn til ministerens muligheder for at få et normalt indblik i hverdagen på akutafdelingen, og dels af hensyn til de akutte patienter får pressen ikke lejlighed til at være med på vagten.

– Mød sundhedsministeren i akutafdeling A24 (indgang fra etage 4 i trafikcentret) klokken 17.00 til 17.30.
Hospitalsledelsen og akutafdelingens daglige ledelse være til rådighed for pressen samtidig

– For kontakt til akutafdelingens daglige ledelse, eventuelt ønske om på forhånd at besøge akutafdelingen, for information om fotomuligheder på dagen eller for yderligere baggrundsinformation, kontakt:

Kommunikationsmedarbejder Susanne Overgaard, kommunikationsafdelingen, Regionshospitalet Viborg, Skive, Kjellerup, 89 27 25 93

Læs mere her

by Webmaster -

Gyldent skær over Århus Sygehus

For anden gang i træk, går Den gyldne Skalpel til til en afdeling på Århus Sygehus. Til gengæld er det aldrig tidligere sket, at prisen tildeles en geriatrisk afdeling.

Når sundhedsminister Bertel Haarder (V) i eftermiddag svinger ind på Århus Universitetshospital, Århus Sgehus – helt præcist på Tage-Hansens Gade, er det ikke tidens sparekniv han har med.

Derimod funkler en af dansk sundhedsvæsens mest prestigefyldte priser “Den gyldne Skalpel” iministerens mappe.

Det er Dagens Medicin der uddeler prisen, og den går til geriatrisk afdeling, fordi “medarbejderne udviser mod, vilje, ambitioner og kreativitet i arbejdet med sårbare og komplekst syge ældre mennesker.”

Læs mere om den gyldne skalpel på Dagens Medicins hjemmeside

Læs mere her