Medicin og forebyggelse er i fokus i den psykiatriske forskning i Region Nordjylland

Hvordan opnår mennesker med en alvorlig psykisk sygdom en god livskvalitet Hvordan mindskes risikoen for, at de pådrager sig alvorlige bivirkninger af den medicin, de får Og hvordan påvirker forskellige lægemidler hinanden Disse og flere andre emner er i fokus i de forskningsprojekter som Enheden for Psykiatrisk Forskning på Aalborg Psykiatriske Sygehus står bag.

Også forebyggelse er et højt prioriteret tema i mange af de projekter, som Enheden for Psykiatrisk Forskning er involveret i. Det fremgår af den årsberetning, som Enheden netop har udsendt.

Heraf fremgår også, at forskningsaktiviteterne foregår i et vidtforgrenet netværk med både regionale, nationale og internationale samarbejdspartnere.

Fire indsatsområder i den psykiatriske forskning

Årsberetningen omhandler bl.a. fire indsatser, der synes godt på vej til at bære frugt i form af veldokumenterede, gode resultater:

– Tidlig forebyggelse af depression begynder på arbejdspladsen
Det anslås, at 15 % af befolkningen rammes af depression, så der er god grund til at være på vagt overfor sygdommens symptomer.

I et samarbejde med store danske virksomheder gennemfører Forskningsenheden derfor et projekt, hvor alle medarbejdere systematisk screenes for depression. Findes der tegn på depression, tilbydes medarbejderne yderligere undersøgelse og evt. målrettet behandling.

Kort sagt handler projektet om at kortlægge symptomerne i tide. En sådan forebyggende indsats skal således medvirke til at styrke det enkelte menneskes trivsel – og at reducere evt. sygefravær.

– Personalet viser vej til en sundere livsstil for mennesker med langvarig psykisk sygdom
I en række af Region Nordjyllands socialpsykiatriske boformer deltager personalet i det samme sundhedsfremme program som beboerne. Alle får testes deres fysiske tilstand og motiveres på forskellig vis til en sundere livsstil.

De foreløbige resultater tyder på, at det netop har stor betydning, at personalet er med i projektet på lige fod med beboere.

Når personalet går forrest med det gode eksempel og motiverer til sundhed gennem deres handlinger, bliver det lettere og mere selvfølgeligt for beboerne at indarbejde sundere vaner.

– Hvad dør stofmisbrugere egentlig af

Det er velkendt, at stofmisbrug medfører store helbredsmæssige belastninger bl.a. med høj dødelighed til følge. Ikke kun misbrug af heroin vejer tungt i statistikken, andre stoffer som kokain, amfetamin, ecstasy og cannabis kræver også deres ofre. Men hvorfor dør stofmisbrugerne En undersøgelse skal kortlægges dødsårsagerne nærmere. De foreløbige resultater viser bl.a., at det ofte er ulykker, der fører til dødsfald blandt brugere af cannabis.

Med en øget viden om dødsårsagerne er målet på sigt at kunne sætte ind med mere målrettet forebyggelse.

– På vej mod en mere individuel medicinsk behandling

Noget af den medicin, der gives til patienter med skizofreni kan påvirke hjerterytmen og dermed belastet hjertet og i værste fald medføre dødsfald.

For at undgå det, undersøges patienterne tidligt i behandlingen for, om de er i risiko for at udvikle disse forstyrrelser. Det sker bl.a. ved hjælp af computeranalyse af EKG-diagrammer.

Generelt vil øget viden om medicinens indvirkning på hjertet medføre, at den medicinske behandling i højere grad kan skræddersyes til den enkelte patient med færrest mulig bivirkninger til følge.
I årsberetningen fra Forskningsenheden beskrives yderligere en række projekter, der med forskellig tilgang skal medvirke til bedre forebyggelse, diagnosticering, pleje og behandling af mennesker, der har en psykisk sygdom.

Supplerende fakta

– Som Aalborg Sygehus har Aalborg Psykiatriske Sygehus siden 2003 haft status som universitetshospital. Denne status forpligter sygehusene til at udbyde uddannelses- og forskningsaktiviteter på højt fagligt niveau.

– Enheden for Psykiatrisk Forskning har eksisteret siden 2001 og er gennem årene vokset støt. I dag omfatter enheden ca. 25 forskere, der supporteres af en stab af administrative medarbejdere.

Yderligere oplysninger :
For yderligere oplysninger om den psykiatriske forskning i Region Nordjylland henvises til Forskningsenhedens hjemmeside.

Læs mere her

Flere socialsygeplejersker skal hjælpe socialt udsatte i Region Hovedstaden

Et succesfyldt pilotprojekt, hvor socialsygeplejersker har gjort en særlig indsats for socialt udsatte, bliver nu udbredt til hele hovedstadsregionen.
Gode resultater
Et pilotprojekt med to socialsygeplejersker på Bispebjerg og Hvidovre Hospital har fungeret så godt, at politikerne i Region Hovedstaden har besluttet at gøre de to stillinger permanente og udvide projektet, så også Herlev og Hillerød Hospital får en socialsygeplejerske fra 2013.

Værdig og god behandling
– Det er vigtigt, at vi får skabt mere lighed i sundhedssystemet. Socialt udsatte, som for eksempel stofmisbrugere og hjemløse, er en helt særlig gruppe med nogle meget specielle behov, og socialsygeplejerskerne sørger for, at de får en værdig og god behandling på hospitalerne. Derfor er jeg rigtig glad for, at vi nu får sygeplejerskerne ud på alle akuthospitalerne, så flere kan få glæde af dem, siger Lise Müller (SF), formand for Udvalget vedrørende udsatte borgere.

Mere tryghed på afdelingerne
Socialsygeplejersker har et særligt kendskab til de miljøer, hvor mennesker med store sociale problemer ofte færdes, og de kender de tilbud, der er til stofmisbrugere, alkoholikere og hjemløse. Det gør dem i stand til at hjælpe patienterne både under indlæggelsen og efter udskrivelsen ved at formidle kontakt mellem hospitalerne og det øvrige system. Deres viden om de udfordringer, der følger patienter med for eksempel store misbrugsproblemer, gør dem også i stand til at aflaste det almindelige personale i hverdagen og skabe mere tryghed på afdelingerne.

Store udfordringer
– Hvis man ikke har kendskab til misbrugsmiljøet på forhånd, kan det være en stor udfordring at håndtere patienter, der pludselig sidder og fixer i sengen, insisterer på at medbringe deres hunde på stuen eller har så store abstinenser, at de bliver aggressive, siger projektleder Nina Brünés, der selv har arbejdet som socialsygeplejerske i en årrække. Hun fik idéen til konceptet i 2006, hvor hun arbejdede som gadesygeplejerske for hjemløseprojektet Projekt Udenfor i København.

Lige adgang til sundhed
– Jeg så, at vi slet ikke var gode nok til at håndtere patienter med tunge sociale problemer på hospitalerne, siger hun. Det første skridt til at komme uligheden i sundhed til livs er, efter min mening, at sikre lige adgang til sundhed, og der er socialsygeplejerskerne en nøgleperson, fordi de hjælper med at koordinere patientforløbet og støtter de socialt udsatte patienter i at komme godt igennem behandlingen.

Skal samarbejde via socialmedicinsk enhed
De fire socialsygeplejersker skal samarbejde via en ny socialmedicinsk enhed på Bispebjerg Hospital, der er et særligt tilbud til patienter, som skal hjælpes tilbage til arbejdsmarkedet.

Fakta:
Projekt Socialsygepleje det gode patientforløb blev i 2011 præmieret med Dagens Medicins Lighedspris.
Projektet er et samarbejde mellem Region Hovedstaden, Sundhedsstyrelsen og Glostrup kommunes misbrugscenter KABS, som behandler misbrugere i hele Storkøbenhavn.
Socialsygeplejerskerne har været involveret i 706 patientforløb siden projektet startede i februar 2010.
Projektleder Nina Brünés arbejder i øjeblikket med at afrapportere Projekt Socialsygepleje det gode patientforløb. Den endelige evaluering er færdig i oktober 2012.
Socialsygeplejerskerne er et led i Region Hovedstadens indsats mod ulighed. Regionsrådet har desuden afsat en pulje på 50 millioner kroner hvert år frem til år 2015 til at udvikle og skabe aktiviteter for svage borgere i samarbejde med kommunerne.

Yderligere oplysninger:

Lise Müller (SF), formand for Udvalget vedrørende udsatte borgere, tlf. 28 96 40 30
Nina Brünés, projektleder og socialsygeplejerske, tlf. 61 71 37 74, email: nina.brunes@glostrup.dk
Jesper Hvolris, overlæge, Bispebjerg Hospital, tlf. 35 31 24 40, email: jhvo0001@bbh.regionh.dk
Pressevagten i Region Hovedstaden, tlf. 70 20 95 88

Læs mere her