Nedfrysning af stamceller i form af navlestrengsblod vordende forældre vælger selv!

Debatten omkring nedfrysning af stamceller i form af navlestrengsblod har gennem de sidste år taget til. Vordende forældre vælger til mens en række amter vælger fra!

BioLante, Cryo–Cell Nordic er et norsk firma med afdelingskontor i Danmark. Hos BioLante beskæftiger vi os med selve nedfrysningen. Når forældrene vælger at nedfryse stamceller gør de det af flere grunde, nogle har sygdom i nær familie, nogle mener det er det samme som at tegne en ekstra livsforsikring og alle tror de på at der i fremtiden vil være stor fokus indenfor forskning i brugen af stamceller.

Nedfrysningen af navlestrengsblod tegnes i en 20–årig kontrakt herefter vælger det nu voksne barn selv om blodet fortsat skal være nedfrosset.

Amter i Danmark er alle i gang med at tage stilling til, hvorvidt de ønsker at være behjælpelige i forbindelse med fødslen eller ej. Såfremt der i et Amt er taget beslutning om at jordmødrene ikke må være behjælpelige er dette ikke det samme som at det ikke kan lade sige gøre. Det er forældrenes valg og ejendom! Der er masser af muligheder for selv at medbringe en person der kan tappe blodet. Ligesom sygehuse kan tilkalde en sygeplejerske vikar kan BioLante også gøre det for forældrene!

 

Læs mere her

Privathospital med i forskning og uddannelse

Ciconia Aarhus Privathospital fejrer lige nu 25 års jubilæum på markedet for private behandlinger. Ciconia er historien om den politisk uglesete fertilitetsklinik, der har udviklet sig til et anerkendt sygehus, der samarbejder med det offentlige sundhedsvæsen om behandling, uddannelse og forskning.

Det er lyst og venligt, enkelt indrettet og med en liflig duft af rengøringsmidler. Der er bolsjer i en skål på bordet, dæmpet P4 på radioen og ta selv kaffe og te på kanden. Ciconia Aarhus Privathospital i Højbjerg ligner en almindelig virksomhed både udefra og her fra det åbne opholdsrum. Men her er noget, de kalder Ciconia-ånden , noget hjemligt og venligt. Det er patienten i centrum, engagerede medarbejdere og højt uddannede specialister.

Sådan har det været i 25 år. Siden 1984, da den daværende sundhedsminister Britta Schall Holberg erklærede, at det måtte være ulovligt at drive en privat fertilitetsklinik. Det var kontroversielt, at den tidligere medejer af Ciconia åbnede sin egen klinik på Frederiksberg for at behandle barnløse par mod betaling. Ministeren fik dog aldrig ret i sit synspunkt, og klinikken blev begyndelsen til noget meget større og internationalt anerkendt.

Fertilitetsklinikken blev til Ciconia og er i dag et privathospital med 14 senge, 25 specialer, 37 fastansatte og 42 tilknyttede læger. Cheflæge Karsten Petersen, blev medejer i 1994 og overtog Ciconia i 2003. Han er en af landets førende fertilitetslæger med en fortid på Rigshospitalet og Privathospitalet Mermaid i Ebeltoft. Hans første indsats blev at kvalitetssikre Ciconia med en ISO 9002 certificering.

– På Rigshospitalet dokumenterede vi, hvad der kom ud af behandlingen, og det ønskede jeg at fortsætte i privat regi. Hvis man køber en vare, skal man da også kende sandsynligheden for at få varen leveret, siger Karsten Petersen.

Sandsynligheden for at få børn med hjælp fra Ciconia var stor, der var ingen ventetid, og barnløse fra hele Europa strømmede til og gør det stadig. Succesen udviklede sig, men at stå på et ben var for usikkert. I 1998 besluttede Ciconia at tilbyde flere specialer. Dengang vidste ingen, at planen ville blive godt hjulpet på vej af samfundsudviklingen med frit sygehusvalg og flere og flere sundhedsforsikringer.

Det handlede ikke bare om vokseværk. Karsten Petersen ville udvikle et miljø, hvor patienten er i centrum og hurtigt kan møde andre speciallæger, og hvor personalet er engageret og samarbejder om at yde høj, kompromisløs kvalitet.
– Jeg mener, det er lykkedes, siger Karsten Petersen. Det er ikke usædvanligt, at lægerne kommer fløjtende ind gennem døren her.

Karsten Petersen er også en ambitiøs forsker og har en plads som vicepræsident i Nordisk Fertilitetsselskab, og Ciconia har lagt navn til mere end 50 videnskabelige artikler, to magisterafhandlinger og en doktordisputats. Forskningen i blandt andet stamceller sker i tæt samarbejde med læger på de offentlige sygehuse. Ciconia har desuden et godt samarbejde med sundhedsvæsnet om uddannelse af sygeplejersker og bioanalytikere.
– Ingen kan stå alene. Samarbejde giver udvikling, og vi kan lære af hinanden, og vi ønsker at tage vores del af ansvaret for uddannelse og forskning, siger Karsten Petersen.

Det er attraktivt at arbejde på Ciconia, og nye specialer kommer hele tiden til. Børnelægespecialet åbnede i oktober i år, og før det begyndte hudlæge Janne Touborg.
– Her er der god tid til patienterne, og der er en god holdånd. Vi hjælper hinanden, og jeg kan også hjælpe Lissy og Esther med at rydde op i køkkenet, fortæller hun.

Udviklingen har været og er fortsat ret uforudsigelig, og den største ubekendte faktor er de til tider skiftende politiske vinde, men potentialet er stort. I Tyskland er 30 procent af hospitalssengene privatejede. I Danmark er det kun 3-4 procent.

– Jeg har aldrig kunnet forudsige et år frem. Vi er afhængige af politiske beslutninger, men vi er ikke så sårbare mere, fordi vi har de mange specialer og fordi flere og flere mennesker selv vil betale enten for behandlingen eller for en forsikring, siger Karsten Petersen.

—————————————————————————–
Vidste du også, at:
75 pct af kunderne på Ciconia Aarhus Privathospital har en privat sundhedsforsikring, der betaler for behandlingen.
Der behandles 800 barnløse par på Ciconia hvert år. 300 af dem kommer fra udlandet.
Ciconia betyder stork på latin.
Cheflæge Karsten Petersen var oprindeligt imod private hospitaler.
Ciconia er det største privatejede privathospital i Danmark.
Ciconia samarbejder med alle de forsikringsselskaber, der har sundhedsforsikringer.

——————————————————————————
Cheflæge Karsten Petersen, Ciconia Aarhus Privathospital, vil meget gerne tale med journalister og vise rundt. Ring på 86 27 76 26. Find flere billeder i høj opløsning på www.ciconia.dk

Læs mere her

Stamceller og fedt på tærsklen til at revolutionere rekonstruktiv kirurgi

Fedtvæv beriget med stamceller fra kroppens eget fedt kan om få år blive standard fyldstof inden for plastik- og rekonstruktiv kirurgi. Forskere fra Rigshospitalet har som de første i verden undersøgt fedtcellers overlevelse i mennesker efter, at fedttransplantater er blevet beriget med stamceller fra patientens eget kropsfedt. Resultaterne er banebrydende og kan forbedre behandlingstilbud som f.eks. rekonstruktion af bryster.

Transplantation af fedt fra en kropsdel til en anden er en særlig teknik, hvor læger bruger patienters eget fedt til at give mere fylde vedindsprøjtning af fedt på områder med hulning og behov for mere volumen og vævsforstørrelse. Det gælder blandt andet ved kosmetiske indgreb som rekonstruktion af brystet efter endt kræftbehandling. Teknikken er vundet frem de senere år og er særligt udbredt i USA.

Til trods for teknikkens store potentiale er fedtcellernes og det anbragte vævs overlevelse ofte ikke god.

Stamceller sikrer overlevelse
I dag dør mellem 20 og 80 pct. af fedtcellerne efter transplantation, og det er til stor gene for patienterne, som må igennem yderligere behandlinger. Og i nogle tilfælde er det svært at hente tilstrækkelige mængder fedt ved fedtsugning. Alt det kan resultaterne fra vores studie nu vende op og ned på. Det siger læge Stig-Frederik Trojahn Kølle, Klinik for Plastikkirurgi, Brystkirurgi og Brandsårsbehandling, Rigshospitalet. Han er hovedforfatter til en artikel, der i dag udkommer i The Lancet, et af verdens førende tidsskrifter.

I artiklen beskriver han og forskningsteamet fra Rigshospitalet, hvordan anvendelsen af stamcelleberiget fedttransplantat øger chancerne for, at det anbragte væv overlever betydeligt. Og at det kan give et mere sikkert, skånsomt og pålideligt resultat for patienter med behov for rekonstruktiv kirurgi uden brug af kunstige fremmedlegemer

Studiet viser, at stamceller opdyrket fra kroppens eget fedt får fedttransplantater til at overleve efter transplantation. I de kliniske forsøg modtog forsøgspersonerne enten fedttransplantater med eller uden stamceller, og blev skannet umiddelbart efter indsprøjtningen og en gang til fire måneder efter. Ved fedttransplantater uden stamceller overlevede kun 16,3 pct. af cellerne fire måneder efter transplantationen, mens 80,9 pct. af fedttransplantaterne beriget med stamceller overlevede, siger Stig-Frederik Trojahn Kølle.

Biologisk filler af menneskefedt er fremtiden
Man har længe været på jagt efter en sikker og stabil biologisk filler til transplantation i forbindelse med rekonstruktiv kirurgi, som ikke påfører patienten de risici, som kunstige implantater og transplantater af væv påfører. Ved den nye behandling får patienten foretaget en ambulant fedtsugning, og vævet renses for at opdyrke stamceller i Stamcellelaboratoriet i Blodbanken, ledet af overlæge Anne Fischer-Nielsen, hvorefter stamcellerne indsprøjtes i det ønskede område ved en efterfølgende indlæggelse. Teknikken har få bivirkninger og er skånsom for patienten, siger Stig-Frederik Trojahn Kølle.

Forsøg med mus har tidligere vist, at stamcelleberiget fedtvæv overlever bedre end almindeligt fedtvæv ved transplantation. På baggrund af disse studier satte forskerne sig for at undersøge virkningen på mennesker. Resultaterne er enestående og slår fast, at fedtvæv beriget med stamceller har væsentlig bedre overlevelse efter transplantation.

I mere end fem år har vi haft en idé om, at stamceller fra fedtvæv kunne blive afgørende for behandlingen med fedttransplantation. Med de lovende resultater fra dette studie er vi kommet meget tættere på at kunne tilbyde patienter skånsom behandling med kroppens egne fedtceller, som er vedvarende og biologisk identiske med det øvrige væv, fx i kosmetiske operationer ved brystrekonstruktion efter endt kræftbehandling. Det siger professor og hovedvejleder for projektet, overlæge Krzysztof T. Drzewiecki, Klinik for Plastikkirurgi, Brystkirurgi og Brandsårsbehandling, Rigshospitalet.

Gode forskningsvilkår i Danmark
Vi har på Rigshospitalet og i Danmark fantastisk gode forhold og muligheder for forskning, og vi kan især takke Videnskabsetisk Komité for at være åbne over for idéen og potentialet med stamcelleberiget fedtvæv. Det har været med til at bane vejen for, at vi i fremtiden forhåbentlig kan tilbyde behandling med transplanteret fedt frem for at anvende fremmedlegemer som fx siliconeimplantater siger Krzysztof T. Drzewiecki.

Forskningsprojektet startede i 2010 og er et samarbejde mellem flere forskningsenheder og afdelinger på Rigshospitalet: Stamcellesektionen i Klinisk Immunologisk Afdeling, Radiologisk Klinik, Patologisk Afdeling, Klinisk Genetisk Afdeling, Stamcellelaboratoriet i Hjertemedicinsk Klinik og Klinik for Plastikkirurgi, Brystkirurgi og Brandsårsbehandling.

Forskerteamet håber nu at kunne fortsætte med projektet for at tilegne proceduren til praktisk, klinisk anvendelse.

Kontakt
Læge Stig-Frederik Trojahn Kølle: stigfrederik@gmail.com
Telefon +45 4230 4979

Læs mere her

Rigshospitalet inviterer til Forskningens Døgn

Der er kunstige hjerter, kunstige ben og arme og hjemmedyrkede celler på programmet, når Rigshospitalet slår dørene op for årets udgave af Forskningens Døgn d. 28. april.

Kan man leve med et mekanisk hjerte Hvordan lærer man at gå med et kunstigt ben Kan man lave børn ved hjælp af nedfrosset væv fra æggestokke Og kan stamceller helbrede hjertelidelser

Når kroppen ikke fungerer, som den skal, kan lægerne hjælpe den på vej. Med kunstige hjerter, kunstigt dyrkede celler og kunstig befrugtning gør specialisterne på Rigshospitalet brug af de nyeste teknikker til at redde, forbedre og skabe liv.

På programmet er

Professor Claus Yding Andersen om nedfrysning af æggestokvæv
Fysioterapeut Karen Webér om kunstige ben til bl.a. sårede og amputerede soldater
Ergoterapeut Ellen Rasmussen om kunstige arme til bl.a. sårede og amputerede soldater
Ph.D. Jeanett Østergaard om træning i robotkirurgi
Overlæge Kåre Sander om mekaniske hjerter
Læge Abbas Ali Qayyum om stamceller
Overlæge Lars Søndergaard om kunstige hjerteklapper
Teknologiske landvindinger i øjenhøjde
Hør hvordan forskerne arbejder, og få indsigt i videnskaben bag de teknologier, lægerne bruger. Grib muligheden for at stille spørgsmål til eksperterne, som i øjenhøjde fortæller om de vigtigste resultater og gennembrud inden for hvert deres fagområde.

Kom til Forskningens Døgn på Rigshospitalet torsdag den 28. april 2011 kl. 16.30-18.30 i Auditorium 2. Arrangementet er gratis og åbent for alle interesserede.

Læs mere her

Stamcellebehandling i udlandet

Sundhedsstyrelsen er blevet bekendt med, at danske patienter, herunder patienter med alvorlig og livstruende sygdom, af egen drift har søgt stamcellebehandling i udlandet. Sundhedsstyrelsen ønsker på denne baggrund at give generelle oplysninger om området og at informere om, at behandling med stamceller skal foregå i kliniske studier med systematisk opsamling af erfaringer, dog med undtagelse af få kendte, dokumenterede behandlinger. Eksperimentel behandling med stamceller bør kun helt undtagelsesvis forsøges.

De seneste års forskning i stamceller har skabt håb om at kunne behandle en lang række forskellige sygdomme og skader med celler udviklet fra stamceller. Der er derfor stor interesse for området både i de faglige miljøer og fra medier, patienter og offentligheden i det hele taget. Bortset fra transplantation af knoglemarv, hud og knogle er stamcelle-behandling er dog fortsat kun i udviklingsfasen med mange uafklarede spørgsmål.

Sundhedsstyrelsen anbefaler at en personlig beslutning om at lade sig behandle med stamceller i udlandet ikke sker uden grundig forudgående diskussion med egen læge eller en relevant speciallæge i Danmark. Hvis der allerede er kontakt til et udenlandsk behandlingssted, bør informationer fra behandlingsstedet indgå i drøftelserne.

Patienter bør altid vurdere, om den forventelige behandlingseffekt opvejer de mulige risici ved behandlingen.

Reglerne for behandling i udlandet for offentlig regning er nærmere beskrevet på Sundhedsstyrelsens hjemmeside og på Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses hjemmeside. Bemærk, at ansøgning om eventuel offentlig betaling altid skal ske før en behandling indledes.

Patienter der overvejer stamcellebehandling i udlandet kan finde hjælp i Patient Handbook on Stem Cell Therapies. Sundhedsstyrelsen har oversat et af håndbogens afsnit, som præsenterer nogle af de emner i behandlingsstedets oplysningsmateriale, som patienterne bør læse med særligt kritiske øjne. Listen er ikke udtømmende.

Læs mere her