Heidi og HEALE fejrer 10-års jubilæum

Danskerne tyr til alternativ behandling, når vi mangler hjælp til, at håndtere stress på jobbet eller har problemer i livet – det gælder også fredericianerne. Heidi kan i år fejre 10-års jubilæum med sin virksomhed HEALE.DK, der tilbyder forskellige former for alternativ behandling til fredericianerne.10 år som selvstændig
Heidi Ezra etablerede i efteråret 2005 HEALE.DK, og de sidste 10 år har været en spændende rejse for Heidi. Til at starte med tilbød hun 3 former for alternativ behandling, men henover årene har hun – i takt med øget efterspørgsel – udviklet sine ydelser, og tilbyder i dag alt fra fyraftensmeditation, tankefeltterapi, kurser i Reiki-healing til en 1-årig Clairvoyant Vejleder-uddannelse. Udviklingen har blandt andet betydet, at HEALE.DK har skiftet lokalitet flere gange. Fra 2005-2008 var virksomheden i Vendersgade, fra 2008-2009 i Norgesgade og derefter i Kirkestræde, indtil Heidi i 2012 etablerede Fredericia Sundhedscenter i Danmarksgade 11, som i dag huser 4 andre virksomheder foruden HEALE.DK.

En åbenbaring
Heidi er oprindelig bankuddannet og revisor, og har 30 års erfaring inden for den finansielle verden. Hun har dog altid vidst, at hun skulle arbejde med den alternative verden, men dog været usikker på hvordan. Dette indtil en dag, hvor hun stod i udlandet med sin søn hos en healer. Pludselig vidste hun, hvad hun skulle – og fra da af gik det hele hurtigt. Først uddannede hun sig som Reiki-healer, derefter som Clairvoyant vejleder og underviser, medieskab, Reiki-mester og tankefelt-terapeut. Hun har siden 1985 studeret og beskæftiget sig med den alternative verden og deltaget i utallige kurser og foredrag i ind- og udland.

Alternativ behandling vinder frem
For et par år siden sagde Heidi sit deltidsjob op for at hellige sig sin forretning. Hun oplever, at flere og flere fredericianere tyr til alternativ behandling, når vi mangler hjælp til, at håndtere svære situationer eller har problemer i livet: ”Flere og flere søger hjælp hos mig både før og imens de går til behandling i den etablerede sygehusverden. Jeg tror, at den åbne debat om den alternative verden betyder, at der er ved at komme en større accept af denne. Samtidig er der hele sundhedsbølgen, som også betyder, at folk går mere og mere op i naturlige behandlingsformer ”, siger Heidi. Hendes kunder kommer med alt fra stress på jobbet, depression, tandlægeskræk, parforholdsproblemer til eksamensangst.

Fra 3-årige til 86-årige kunder
I dag er Heidi en fast kundeportefølje, som spænder fra 3- til 86-årige. Heidi hjælper med at finde den rette vej i livet og bidrager til, at kunderne opnår mere sindsro, velvære og sjælefred – enten ved at åbne op for nye indsigter eller ved at behandle ubehag i følelsessystemet. Samtidig uddanner hun andre mennesker i fx selv at heale. I dag er Heidi et velkendt navn i den alternative verden, og hun har kunder, der kommer helt fra København, Vestkysten og Sønderjylland.

Dorte fik hjælp til at håndtere sin stress
Dorte Storm Nielsen, der til daglig arbejder som Design Manager Specialist, er en af de personer, der har søgt hjælp via alternativ behandling. Dorte led i en periode af stress. Hun sov meget dårligt, kunne ikke koncentrere sig på jobbet og led af følelsesmæssige rutsjebaneture. Hun opsøgte lægehjælp og gik efterfølgende i behandling hos en psykolog. Intet hjalp. Hun begyndte på baggrund af en anbefaling fra en ven i tankefeltterapi hos HEALE.DK, dog med en vis skepsis. Tankefeltterapi er en metode, der kombinerer Østens viden om kroppens energibaner med psykologisk samtaleterapi. Det virker gennem stimulation af kroppens energibaner, der benyttes ikke nåle eller massage, men en let banken med fingre forskellige steder på kroppen samtidig med, at klienten tænker på sit ubehag. Dermed slippes uønskede tanker, tankemønstre og reaktioner, når der sker en sammenkædning af tanken og energibanerne i kroppen. Du behøver ikke at bruge mange terapitimer for at nå ind til hvorfor du har ubehaget, du skal blot tænke på det og føle det. Det gør terapiformen til en hurtig behandlingsform. ”Allerede efter første terapi kunne jeg mærke en stor forskel. Terapien fjernede mine sorte tanker og det var nu mig, der styrede mine tanker og ikke omvendt. Alt det stress som var i min krop, begyndte langsomt at fylde mindre”, fortæller Dorte, der i dag er helt rask.

Store drømme for fremtiden
Heidi har store drømme. Hun arbejder hele tiden på at udvikle sine ydelser i forhold til fredericanernes behov og har en drøm om, at den alternative verden en dag vil blive noget, som børn helt ned i skolealderen stifter bekendtskab med: ”Brugte skolerne deres årlige mobbeuge på at lære eleverne at heale hinanden, er jeg sikker på, at verden ville blive et bedre sted. At heale er en proces, der giver mod og styrke til at være endnu mere optimal og rumme sig selv og andre. ”

Jubilæum fejres
Heidi markerer 10 års jubilæet med en række gode tilbud – blandt andet på Clairvoyant Vejleder-uddannelsen, som Heidi til november starter op for 7. år i træk.

Om HEALE.DK
HEALE.DK blev stiftet i 2005 af Heidi Ezra og holder i dag til i Fredericia Sundhedscenter i Danmarksgade 11. HEALE.DK tilbyder behandlinger, kurser og uddannelser inden for den alternative verden – blandt andet i Clairvoyance, healing, meditation og tankefeltterapi. Kunderne kommer primært fra Fredericia og opland, men der er også kunder fra det øvrige Jylland samt Fyn og Sjælland.

Læs mere her

Unge støtter brysterne

Unge sønderjyder samler ind til kampen mod brystkræft

Under mottoet "Støt Brysterne" har Kræftens Bekæmpelse gjort oktober til officiel indsamlings– og oplysningsmåned om brystkræft. Men kampen mod brystkræft er ikke kun forbeholdt midaldrende kvinder – de unge vil også være med.

Samarbejde med ungdomshjemmeside
18–årige Luise Grejsen Nissen fra Haderslev har startet sin egen indsamling på stoetbrysterne.dk og med opbakning fra det sønderjyske ungdomswebsite Lastnight.dk forventer hun at samle flere tusinde kroner ind til Kræftens Bekæmpelse.

"Det er et emne, der skal sættes fokus på. Det er en sygdom, som mange har haft inde på livet med bl.a. pårørende, venner og familie", siger Luise om baggrunden for sin indsamling. "Jeg har selv været tæt på sygdommen i forbindelse med venner og familie, hvilket bare gør det endnu mere fedt at kunne starte sin egen indsamling".

Hun opfordrer samtidig alle uanset alder og køn til at støtte indsamlingen, "for det kan jo ramme alle, og tænk hvis det er dine 50 eller 100 kr., der i sidste ende gør forskellen."

Det er andet år i træk, at Luise og Lastnight.dk i fællesskab samler ind til brysterne, og i år sætter websitet alle sejl til og har sågar farvet hele hjemmesiden lyserød – farven, som er blevet symbol på kampen mod brystkræft.

Tænker på andet end druk og sex
"Vi kan rigtigt godt lide bryster, hvilket et hurtigt kig i vores 28.000 store billedgalleri kan bekræfte. At støtte Luises indsamling er ligesom vores måde at betale tilbage på", udtaler stifter af Lastnight.dk Jonas Juhler Hansen med et glimt i øjet.

"Nej seriøst, det er en alvorlig sag, og vi er blot glade for at kunne hjælpe med at skabe opmærksomhed omkring en forfærdelig sygdom. Samtidig er det en god lejlighed til at vise, at Lastnight.dk og den sønderjyske ungdom ikke mindst tænker på andet end sig selv, druk, fest og sex. Vi har faktisk en samvittighed, selvom vi årets øvrige 11 måneder gør vort bedste for at skjule den."

Drik en Cult Shaker mindre
På websitet har man opfordret alle de næsten 5.000 registrerede brugere til at bidrage med bare minimumsbeløbet på 50 kr. "Tænk, hvor mange penge det vil blive, hvis alle gjorde det! Og selvfølgelig kan alle undvære 50 kr. Drik en Cult Shaker mindre i byen", lyder det fra Jonas Juhler Hansen.

Målet for Luises indsamling er 2500 kr. og allerede nu er der samlet mere end en tredjedel ind. Man kan støtte Luises indsamling via dette link: http://www.stoetbrysterne.dk/sedeltager.aspx v=1716

Om Lastnight.dk
Lastnight.dk er Sønderjyllands største dedikerede ungdoms– og festcommunity med næsten 5.000 registrerede brugere og 30.000 månedlige besøgende. Med Haderslev, Vojens og Aabenraa som kerneområde, har sitet siden 2003 gennem festbilleder og chat arbejdet for at bringe den sønderjyske ungdom tættere sammen og styrke den regionale identitet. Lastnight.dk er non–profit, og alt arbejde er frivilligt, ligesom hjemmesiden er gratis at benytte, når man har registreret sig.
 

Læs mere her

Hjertestarteren på Tønder Rådhus er flyttet udenfor, så den kan bruges altid

En hjertestarter kan betyde forskellen mellem liv og død. Men selvfølgelig kun hvis den er tilgængelig.

På Tønder Rådhus har der længe været en hjertestarter i forhallen. Men når Rådhuset er lukket, gør en hjertestarter bag lukkede døre ikke megen gavn. Derfor er Rådhusets hjertestarter nu flyttet udenfor, så den kan bruges af alle hele døgnet – 365 dage om året.

– Det siger sig selv, at der også kan blive brug for hjertestarteren om aftenen eller i weekenden, og så nytter det ikke meget, at den er låst inde på Rådhuset. Derfor har vi besluttet at gøre den mere tilgængelig ved at placere den udenfor i et skab, som alle kan åbne, oplyser daglig leder af sikkerhed og arbejdsmiljø på Tønder Rådhus, afdelingsleder Thomas Dam.

Med flytningen bliver hjertestarteren mere tilgængelig og dermed mere anvendelig. Risikoen er imidlertid misbrug og hærværk. Thomas Dam tror og håber dog på, at man kan undgå den slags.

– Det handler trods alt om liv og død. Det vil være katastrofalt, hvis vi pludselig står i en situation, hvor livreddende udstyr ikke kan bruges på grund af hærværk. Det tror jeg, alle har forståelse og respekt for, siger han.

Hjertestarteren er placeret ved brandtrappen på vestgavlen af Rådhuset ud til vejen mellem Rådhuset og Museum Sønderjylland.

Hvad er en hjertestarter
En hjertestarter er et apparat, der kan “genstarte” hjertet efter hjertestop ved at give ét eller flere elektriske stød gennem brystkassen.

Hjertestarteren består af selve maskinen og to elektroder. Gennem elektroderne kan hjertestarteren aflæse hjertets elektriske rytme og vurdere, om der skal afgives stød.

Når hjertestarteren tages i brug, fortæller hjertestarteren selv, hvordan den skal betjenes hele vejen gennem processen, f.eks. hvordan man sætter elektroderne rigtigt på, hvornår den tilskadekomne må berøres, og om man skal trykke på den knap, der udløser stødet.

Når man åbner skabet til hjertestarteren, går en alarm i gang for at indikere, at der er sket en ulykke, og at nogen tager sig af det.

De første minutter er livsvigtige
Når en person får hjertestop, begynder en kamp mod uret. De første minutter er livsvigtige. Og mange menneskeliv kan reddes, hvis manudnytter minutterne rigtigt: Ringer 1-1-2, starter hjertelungeredning og får fat i en hjertestarter.

Ved et hjertestop begynder hjertet som regel at flimre, fordi de elektriske signaler i hjertet løber løbsk. Det bevirker, at hjertet ikke længene kan pumpe blod og ilt rundt i kroppen.

Et elektrisk stød med en hjertestarter vil ofte kunne få hjertet til at slå igen. Og jo tidligere i forløbet stødet gives, jo større er chancen for, at personen overlever.

Chancen for succesfuld hjertestart falder med ca. 10 procent pr. minut, så det vigtigste er, at man gør noget. Uden hjælp overlever den tilskadekomne ikke.

Hjertestarteren ved Tønder Rådhus er med i TrygFondens register på hjemmesiden hjertestarter.dk, hvor man kan se placeringen af hjertestartere over hele landet.

Billedtekst:

Hjertestarteren på Tønder Rådhus er flyttet udenfor, så den kan bruges altid. Serviceleder Danny Jensen viser placeringen i et skab på muren ud til vejen mellem Rådhuset og Museum Sønderjylland.

Læs mere her

Kostomlægning er for livet

Det er fantastiske ændringer, der sker, når man taber sig på den naturlige måde ved hjælp af kostomlægning. Mette tabte 52,5 kilo og ændrede ikke blot kostvaner og udseende. Nu uddanner hun sig til diætist og er blevet aktiv styrketræner – fordi hun ønsker at hjælpe andre til sundt og nemt vægttab.

131 kilo og 172 cm er ikke verdens bedste kombination, når det handler om en ung pige. Det vidste Mette så godt som nogen. Da jeg som 23-årig gik i gang med at tabe mig, vidste jeg godt, at det ville blive en kostomlægning for livet , siger Mette Lantau Jensen, i dag 25 år og 52,5 kilo lettere.

Mette er født og opvokset i Sønderjylland, men kom til København som 17-årig. I dag bor hun på Nørrebro og har arbejdet i et firma, der producerer vægte. Dem har jeg ikke haft lyst til at bruge før nu, hvor jeg stopper i firmaet , griner Mette, der nu er blevet så interesseret i kostens
betydning for vægt og velvære, at hun er startet på at uddanne sig til diætist.

Mette har altid været en stor pige, men det gik helt galt, da hun fik en kæreste, der også var stor og samtidig havde stor sans for kalorietunge hyggestunder. På kort tid tog Mette yderligere 10-15 kilo på. Det var svært at sige nej til råhygge med snacks og cola og til store portioner med pasta.
Lige så svært var det for hende at sige ja til motion. Det gik simpelthen ikke , siger Mette. Jeg startede derfor med kostomlægning, men det ville kæresten ikke være med til. Nu har jeg lært at spise de rigtige ting, jeg har endda deltaget i flere motionsløb og er også blevet aktiv styrketræner. Så i dag er jeg en glad, slank og meget tilfreds alenepige , slutter Mette.

Læs mere her

Infotavler til alle landets akutmodtagelser

Regionernes Sundheds-it har med årsskiftet gennemført målet om elektroniske infotavler på alle landets store akutmodtagelser. Tavlerne er med til at forhindre de fejl, som stress og et hektisk arbejdsmiljø ofte kan medføre. Og så forbedrer tavlerne arbejdsgangen og giver personalet overblik over alle aktiviteter på afdelingen, og patientsikkerheden forbedres.

Tidligere var det ikke ualmindeligt, at papirlapper og sedler med personlige kommentarer var opsat på et stort centralt whiteboard på landets akutmodtagelser. Nu er alle informationer samlet på elektroniske touch-tavler, hvor læger og sygeplejersker let kan se, hvilke patienter der kræver behandling først. Og samtidig kan informationen fra tavlerne tilgås fra afdelingens computere og eventuelle andre tavler i tilstødende lokaler. Projektet er endnu et vigtigt pejlemærke, som Regionernes Sundheds-it har gennemført på tværs af Danmark.

Akutmodtagelser håndterer stadigt flere patienter, og samtidig skal personalet sørge for høj ensartet kvalitet døgnet rundt. Akuttavlerne hjælper læger og sygeplejersker med at have et konstant overblik over, hvor mange patienter, der venter, hvad de venter på, og hvor kritisk deres tilstand er. Det er et resultat af regionernes samarbejde og er med til at forbedre patientsikkerheden på alle større akutmodtagelser i hele landet, siger Jens Andersen, formand for Regionernes Sundheds-it.

Tavlerne giver et elektronisk overblik, som er ens alle steder. Ændrer vi på patient-informationen i den ene ende af afdelingen, er det også øjeblikkeligt ændret i den anden ende, så vi slipper for at løbe frem og tilbage og opdatere. Alle har samme overblik, uanset hvor de befinder sig. Det er også helt afgørende, at det er så nemt at bruge. Touch-systemet gør det meget nemt for personalet at klikke sig på og af, og alle har overblik over, hvor i processen de selv og deres kollegaer er i forhold til behandlingen af en patient, siger Ove Gaardboe, ledende overlæge på akutafdelingen på Hospitalsenheden Horsens.

Mere tid til patienterne, mindre registrering
Landets læger og sygeplejersker oplever, at infotavlerne har skabt mere overskud og større arbejdsglæde, og systemet har været en stor hjælp i situationer med spidsbelastninger. Desuden viser en helt ny undersøgelse af brugen af tavlerne på akutafdelingen i Holbæk, at sygeplejerskerne bruger 11 procent mere af deres tid hos patienterne, efter de nye tavler er blevet sat op. “Det er en betragtelig forøgelse og i den ønskede retning”, udtaler Morten Hertzum, lektor i datalogi på Roskilde Universitet, som har forestået undersøgelsen.

De positive erfaringer fra Holbæk kan flere af landets akutafdelinger nikke genkendende til. Det handler ikke kun om at sætte strøm til et almindeligt gammeldags whiteboard. De nye tavler giver helt nye muligheder, fordi vi kan tilgå oplysningerne både på tavlerne og på computere på patientstuerne. Hvor vi tidligere havde tidskrævende arbejdsgange med papirer, som skiftede hænder mange gange, så har vi nu fået mulighed for at ændre og effektivisere arbejdsgangene på grund af tavlerne. Vi kan gribe lynhurtigt ind, fordi vi ikke skal slå patienterne op i forskellige systemer, siger Poul Mossin, ledende oversygeplejerske i akutafdelingen på Køge Sygehus.

Personalets arbejde kan basalt set deles i to, nemlig pleje-/behandlingsarbejde og registreringsarbejde. Problemet er, at registreringsarbejdet ofte tager tid, som vi kunne have brugt på patienterne. Tavlerne løfter en del af registreringsarbejdet af vores skuldre, så vi får tid til at gøre det, vi er sat i verden for, nemlig at tage os af patienterne, siger Jørn Munkhof Møller, ledende overlæge i Akut- og Traumecenteret på Aalborg Sygehus.

Fakta om infotavlerne
Store touch-skærme er placeret centrale steder på akutmodtagelserne med overblik over alle patienters data.
På nogle hospitaler er skærmene integreret med computere på patientstuerne, og personalet kan foretage filtersøgninger på bl.a. tilskadekomne, indlagte og meldte patienter.
Alle akutte informationer kan ajourføres med det samme via skærmene, og personalet er derfor hele tiden opdateret med de seneste patientinformationer.
Systemet alarmerer personalet i tilfælde af unormale blodprøver og sørger for, at særligt akutte patienter prioriteres højest.
Alle disse funktioner blev tidligere håndteret manuelt i forskellige registreringssystemer.

Tavlerne er indført på akutmodtagelserne på følgende hospitaler:
Region Nordjylland: Sygehus Thy-Mors, Sygehus Vendsyssel og Aalborg Sygehus.
Region Midtjylland: Hospitalsenheden Horsens, Regionshospitalet Herning, Regionshospitalet Holstebro, Regionshospitalet Randers, Regionshospitalet Viborg og Skive samt Århus Universitetshospital Skejby.
Region Syddanmark: OUH Svendborg, OUH Odense, Sydvestjysk Sygehus Esbjerg, Sygehus Lillebælt, Sygehus Sønderjylland Haderslev og Aabenraa.
Region Sjælland: Holbæk Sygehus, Køge Sygehus, Nykøbing Falster Sygehus og Slagelse Sygehus.
Region Hovedstaden: Bispebjerg Hospital, Herlev Hospital, Hillerød Hospital og Hvidovre Hospital.

Yderligere information
Formand for RSI Jens Andersen, RSI telefon 57 87 50 02
Ledende overlæge Ove Gaardboe, akutafdelingen, Hospitalsenheden Horsens telefon 78 42 52 52
Ledende oversygeplejerske Poul Mossin, akutafdelingen, Køge Sygehus telefon 30 45 95 62
Ledende overlæge Jørn Munkhof Møller, Akut- og Traumecenteret, Aalborg Sygehus telefon 99 32 67 50
Lektor Morten Hertzum, Datalogi, Roskilde Universitet telefon 46 74 30 77

Om RSI
Regionernes Sundheds-it (RSI) blev dannet i februar 2010 og er regionernes fælles organisation for samarbejde om sundheds-it. RSI arbejder efter 24 pejlemærker, som skal gennemføres inden udgangen af 2013.

Læs mere her