Kommunepakken skal forebygge unges selvmordsadfærd

Hver dag forsøger mindst to unge mellem 15 og 19 år at begå selvmord.

– Børn og unges selvmordsadfærd er meget vanskelig at rumme og at forholde sig til – både for forældre og for professionelle. Hos forældre afstedkommer selvmordsforsøget et behov for hurtig hjælp til den unge og familien. Hos de professionelle afstedkommer det en stor vilje til at hjælpe – men også en usikkerhed og forskrækkelse, som ofte resulterer i en hurtig viderehenvisning af de unge. Risikoen for at den unge bliver, kastebold, i systemet, er derfor ofte overhængende, siger børnepsykolog Kim Juul Larsen, der sammen med socialrådgiver Bjørn Clausen er forfatter til vejledningen.

For at styrke det selvmordsforebyggende arbejde blandt børn og unge har Center for Selvmordsforskning, med støtte fra Socialministeriet, netop udsendt en vejledning, Kommunepakken, Forebyggelse af selvmordsadfærd hos børn og unge.

Kommunepakken
Vejledningen er meget konkret i sin tilgang til emnet og kommer blandt andet med en række gode råd om, hvordan personer der arbejde med børn og unge kan forholde sig i situationen og ikke mindst, hvordan man hurtigt ledsager og hjælper den unge gennem i systemet.

Med Kommunepakken foreligger der nu et professionelt værktøj, som både kan tjene som inspiration til det forebyggende arbejde og som et opslagsværk i situationer, hvor fx den professionelle sagsbehandler har brug for at iværksætte en indsats overfor selvmordstruede børn og unge.

Vejledningen er også et bidrag til kommunernes kommende arbejde med at formulere en sammenhængende børnepolitik. Det selvmordsforebyggende arbejde kan således tænkes sammen med den øvrige børne– og ungepolitik.

Kommunernes ansvar
Udgangspunktet for vejledningen er, at forebyggelse af selvmordsadfærd hos børn og unge både er en kommunal opgave og en opgave for sundhedssektoren.

Kommunen skal sammen med den unge, forældrene og de sagkyndige opstille planer for løsninger samt koordinere de forskellige tiltag, hvad enten disse omfatter lokale socialpædagogiske dag– eller døgntilbud, amtskommunale behandlingstilbud og/eller psykiatrisk behandling.

– På denne måde adskiller forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg sig i princippet ikke fra andre, børne– og ungesager, der handler om mistrivsel, siger psykolog Kim Juul Larsen.

I vejledningens forord opfordrer socialminister Eva Kjer Hansen da også til, at kommunerne tager de gode råd til sig, når de i løbet af 2006 skal udarbejde en sammenhængende børnepolitik:

– Vejledningen er også et bidrag til kommunernes kommende arbejde med at formulere en sammenhængende børnepolitik. Det selvmordsforebyggende arbejde kan således tænkes sammen med den øvrige børne– og ungepolitik, skriver socialminister Eva Kjer Hansen.

Kommunepakkens dele
Kommunepakken består af en introduktion og tre dele.
– Introduktionen henvender sig primært til kommunalpolitikere og beslutningstagere og giver anbefalinger til en stillingtagen til det selvmordsforebyggende arbejde i forhold til børn og unge op til 18 år.
– Første del indeholder basisviden og handleanvisninger for praktikere, som i deres daglige arbejde møder børn og unge med selvmordsadfærd.
– Anden del retter sig primært mod beslutningstagere og anviser modeller for organiseringen af det selvmordsforebyggende arbejde i kommunen.
– Tredje del ser nærmere på, hvordan man kan implementere de forskellige løsningsmodeller, og hvad det koster at etablere og vedligeholde et kommunalt beredskab.

Desuden er der udarbejdet en KvikGuide med et uddrag af Kommunepakken, som giver et hurtigt overblik over en række af de forhold, som er gode at huske på i mødet med børn og unge i selvmordsfare samt en kort folder om Kommunepakken.

Materialet kan downloades i printvenligt format på www.selvmordsforskning.dk,hvor man også kan læse mere om ideen med Kommunepakken.

Yderligere oplysninger
Hvis du ønsker yderligere information om Kommunepakken, er du velkommen til at kontakte projektleder, børnepsykolog Kim Juul Larsen eller projektleder, socialrådgiver Bjørn Clausen, Center for Selvmordsforskning, telefon 66 13 88 11.

Læs eventuelt selv mere om Center for Selvmordsforskning på www.selvmordsforskning.dk eller www.kommunepakken.dk
 

Læs mere her

Nyt center skal styrke råd og viden om handicap og socialpsykiatri

Socialminister Benedikte Kiær styrker rådgivning og vidensarbejdet på handicap- og socialpsykiatriområdet med oprettelse af nyt, stort center.

Fra 1. januar 2011 får brugere og pårørende styrkede muligheder for rådgivning inden for handicap og socialpsykiatri.

13 videnscentre og tre vidensnetværk, samles i ét stort center – Videnscenter for Handicap og Socialpsykiatri.

“Sammenlægningen betyder, at vi bedre kan udnytte ressourcerne, så de, der hidtil har fået rådgivning, fortsat kan få det, samtidig med at vi kan yde en service over for andre grupper, som ikke hidtil har haft deres eget videnscenter , siger socialminister Benedikte Kiær.

Oprettelsen af det nye center betyder, at der sker en faglig styrkelse af vidensarbejdet på området til gavn for især brugerne. For at sikre brugerindflydelsen oprettes et fagligt råd, der skal rådgive videnscentret og komme med forslag til prioritering af videnscentrets arbejde. Herudover oprettes efter behov faglige netværk, der skal sikre en tæt kontakt til eksperter på området.

De videnscentre og netværk, der fremover indgår i det nye center, er: Videnscenter for Autisme, Videnscenter for Døvblindfødte, VIKOM, Dansk Videnscenter for Ordblindhed, Dansk Videnscenter for Stammen, Videnscenter for Bevægelseshandicap, Videnscenter for Døvblindblevne, Videnscenter om Epilepsi, Videnscenter for Hjerneskade, Videnscenter for Hørehandicap, Videnscenter for Synshandicap, Center for Små Handicap-grupper, Videnscenter for Socialpsykiatri, ASIUS, NDU og Vidensteamet.

Oprettelsen af videnscentret er en fortsættelse af det arbejde, der blev påbegyndt med oprettelsen af VISO’s vidensfunktion i 2007. Centeret placeres organisatorisk i tilknytning til Servicestyrelsen og placeres fysisk i København, Aarhus og Aalborg.

Yderligere oplysninger:
Rolf Olsen, fuldmægtig, tlf. 33 92 93 37

Læs mere her