Region Hovedstaden vil selv drive lægevagt

Sundhedshuset i Helsingør får en lægevagt tilknyttet
Hovedstaden skal have et enstrenget akutsystem
Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Venstre, Det Radikale Venstre og Andreas Røpke (uden for partierne) er enige om, at der skal skabes et enstrenget akutsystem i hele Region Hovedstaden pr. 1. januar 2014.

Alt akutarbejde skal koordineres ét sted fra
Alt akutarbejde fra 112, akuthelikoptere, akutlægebiler, paramedicinerbiler, ambulancer og liggende sygetransport samt rådgivning og visitationshjælp via akuttelefonen 1813 og lægevagten integreres i den Præhospitale Virksomhed. Der sikres tæt opkobling til akutmodtagelser, akutklinikker og sundhedshuse.

Borgerne behøver kun at huske telefonnumrene 112 og 1813
Det vil i praksis betyde en sammenlægning af akutmodtagelser, akutklinikker og sundhedshuse med lægevagten i regionens regi.

Borgerne vil med et sådant system blot skulle huske to telefonnumre, nemlig 112 ved akut livstruende sygdom eller tilskadekomst, og 1813 ved behov for rådgivning og visitation til relevante akuttilbud.

1813 skal også kunne tilbyde lægevagtsbesøg
Akuttelefonen 1813 vil blive udvidet med flere sygeplejersker og læger. Akuttelefonen 1813 vil fremover også kunne tilbyde vagtlægebesøg. Det vil herefter være muligt at indrette nye og forskellige sundhedstilbud til borgerne i Region Hovedstaden.

Hovedstaden skal drive egen lægevagt fra årsskiftet
Partierne er derfor enige om, at lægevagtordningen hjemtages med virkning fra 1. januar 2014.

Sundhedshuset i Helsingør får egen lægevagt
Der etableres en lægevagt i Sundhedshuset i Helsingør. PLOs lægevagt kan flytte ind samtidig med, at regionen bevarer akutlægedækning i huset, som ønsket af PLO, frem til 1. januar 2014. Derefter fortsætter regionens egen lægevagt.

Yderligere information hos partierne:

Leila Lindén (S), tlf. 20 15 10 55
Thor Grønlykke (S), tlf. 27 60 14 30
Arly Eskildsen (SF), tlf. 21 99 58 84
Bent Larsen (V), tlf. 25 35 24 24
Michael Lange (V), tlf. 21 20 90 91
Kirsten Lee (R), tlf. 20 20 11 56
Charlotte Fischer (R), tlf. 41 91 91 00
Andreas Røpke (uden for partierne), tlf. 61 77 13 79
Pressevagten i Region Hovedstaden, tlf. 70 20 95 88
Vibeke Storm Rasmusen (S), tlf. 43 64 25 21 (hjemmenummer)

Læs mere her