ConvaTec ønsker at optimere Unomedicals

ConvaTec, som er førende i verden inden for udvikling og markedsføring af innovativ medicinsk teknologi til behandling af patienter generelt og til hospitaler, meddelte i dag, at virksomheden øn–sker at optimere sin Unomedical produktion i Hundested og i Slovakiet.

Efter sammenlægningen af Unomedical og ConvaTec har virksomhedens ledelse fokuseret på at opbygge en integreret struktur, som nu består af fire forretningsenheder, der udnytter de kombinerede salgskompetencer og komplementære produktporteføljer til akut behandling og hjemmepleje. Derudover fokuserer virksomheden nu på at optimere sit globale produktionsnetværk, hvor der i øjeblikket er stor overlapning i hele organisationen.

Hvis de ønskede ændringer bliver gennemført, vil planen resultere i overførsel af al produktion fra fabrikken i Hundested til fabrikken i Michalovce i Slovakiet, således at produktionen af katetre og sprøjtestøbte komponenter bliver samlet i Slovakiet.

Ved at samle fremstillingen af disse produkter i Slovakiet forventer virksomheden bedre at kunne strømline produktionen og hele sin Supply Chain i Europa og samtidig reducere de samlede produktions– og logistikomkostninger væsentligt. Og det vil i givet fald forbedre virksomhedens fleksibilitet og konkurrenceevne.

Som et resultat af planen overvejer virksomheden også at outsource sin sprøjtestøbning til en ekstern partner i Slovakiet for at give plads til maskiner og udstyr til katerproduktionen fra Hundested.

ConvaTecs mål er at overføre produktionen fra Hundested til Slovakiet fra april til udgangen af 2009 og har derfor indledt forhandlinger med tillidsrepræsentanterne og Samarbejdsudvalgene på begge fabrikker.

Disse forhandlinger vil blive gennemført i overensstemmelse med arbejdsmarkedets krav, overenskomster og interne aftaler i de respektive lande og på de fabrikker, der vil blive påvirket af de ønskede ændringer.

Hvis forhandlingerne forløber i henhold til ConvaTecs planer, er det ledelsens mål at hjælpe de medarbejdere, der bliver påvirket af ændringerne på fabrikkerne i Danmark og i Slovakiet med at finde nyt arbejde.

På nuværende tidspunkt er ConvaTec dog ikke i stand til at angive, hvor mange medarbejdere, som vil blive berørt af de planlagte initiativer i de to lande. Men ledelsen forventer, at nogle af disse medarbejdere vil kunne få tilbudt job i ConvaTecs andre virksomheder i Danmark og hos den eksterne outsourcingpartner i Slovakiet.

###

Om ConvaTec
ConvaTec er en førende virksomhed inden for udvikling og markedsføring af innovativ medicinsk teknologi, som har bidraget til at forbedre livet for millioner af mennesker over hele verden. Med fire forretningsområder stomibehandling, sårbehandling, kontinens samt akut behandling og infusionsapparater er ConvaTecs produkter en god støtte for sundhedsmedarbejdere på hospitaler og i samfundet generelt. Fra sit hovedkvarter i Skillman, New Jersey, styrer virksomheden flere end 8.000 medarbejdere i over 90 lande og betjener forbrugere og medarbejdere i pleje– og sundhedssektoren på seks kontinenter. ConvaTec er ejet af Nordic Capital og Avista Capital Partners.
 

Læs mere her