Drikkedunken kan være en bakteriebombe

I et storstilet "masse–eksperiment" har over 7.000 skoleelever kortlagt kvaliteten af det vand, danske børn drikker i løbet af en skoledag. Alene antallet af vandprøver gør undersøgelsen usædvanlig, og resultaterne er tankevækkende: Koldt vand fra hanen er suverænt bedst. Købt "kildevand" indeholder ofte flere bakterier. Og mange forældre sjusker så meget med børnenes drikkedunke, at bakterierne gror kraftigt. Bag undersøgelsen står Dansk Naturvidenskabsformidling, og resultaterne er samlet i en grundigt gennemarbejdet, afsluttende rapport.

Bevæbnet med professionelt laboratorieudstyr har over 7.000 skoleelever gennemført den hidtil største, natur–videnskabelige undersøgelse af drikkevandskvaliteten ude på de danske skoler. 1197
prøver er analyseret, og resultatet vil nok overraske i mange familier: Fx er hygiejnen med mange børns drikkedunke så dårlig, at de rummer betænkeligt høje bakterietal og måske vil kunne ende med at give maveproblemer og så er der flere bakterier i købevand fra flasker og kildevandsautomater end i almindeligt vand fra hanen. Det usædvanlige ved undersøgelsen er dels, at den er et seriøst naturvidenskabeligt projekt, selv om det er børn og unge, der har gjort alt feltarbejdet. Og dels, at den omfatter så mange prøver fra så mange forskellige steder.

"Derfor står vi med nogle resultater, det ellers ville være svært at skaffe sig, fordi eleverne har skabt så stort et materiale", siger cand. scient. Trine–Maria Damgaard fra Teknologisk Instituts Center for Kemi– og Vandteknik, der har bearbejdet resultaterne og skrevet rapporten. Og hun roser eleverne:

"Resultaterne er ret troværdige. Jeg har fundet enkelte prøver med fejl, men det er tydeligt, at de har været dygtige og gjort sig umage", siger hun. Eleverne er med til at skabe rigtig forskning Det såkaldte "masse–eksperiment" om drikkevand blev arrangeret af Dansk Naturvidenskabsformidling som et led i Dansk Naturvidenskabsfestival 2007, der har været i gang ude på mange hundrede skoler og gymnasier. Ideen med et masse–eksperiment er netop at indbyde mange elever mange forskellige steder til at foretage præcis samme undersøgelse med professionelt laboratorieudstyr og så samle de mange data ind. På den måde har eleverne fået mulighed for at være medskabere i et rigtigt, videnskabeligt eksperiment, som rent faktisk kan bruges til noget.

Alle resultater blev tastet ind på en hjemmeside, hvor eleverne også kunne sammenligne med andre skolers resultater og prøve kræfter med selv at lave en rigtig lille forskningsrapport. Og det blev en stor succes. En helt ny PISA–undersøgelse har vist, at mange danske skolebørn ikke er så tændt på naturfag, men det var ikke tilfældet her. Lærere over hele landet har meldt tilbage, at eleverne virkelig blev engageret af at deltage i et rigtigt videnskabeligt projekt, der var landsdækkende og handlede om noget så vigtigt som drikkevand.

Danske børns drikkedunke har det overraskende skidt Det mest opsigtsvækkende resultat er nok den dårlige vandkvalitet i de drikkedunke, som mange børn har med sig i tasken. Og det er ikke dunkene, men hygiejnen, der er gal.

Hele 79,2% af drikkedunkene indeholdt vand i den mest urene kategori, der i rapporten betegnes som "højt bakterieindhold". Mere præcist var bakterieindholdet i snit på 494 cfu 14 gange højere end i vand fra hanen. Og fem gange højere end den normale grænseværdi for godt vand. Trine–Maria Damgaard fra Teknologisk Institut påpeger dog, at undersøgelsen kun viser mængden af bakterier men ikke om de er skadelige eller ufarlige.

Alligevel er hendes konklusion klar: "Det er ikke særlig godt drikkevand, og måske kan det endda i uheldige tilfælde give fx et maveonde. Årsagen er givetvis dårlig hygiejne. Dunken ligger jo lunt i tasken, der kommer nemt madrester i og nogle børn drikker også af hinandens dunke. Og så vokser alle slags bakterier hurtigt. Derfor skal en drikkedunk vaskes hver dag, fyldes med frisk vand om morgenen og helst også have vandet skiftet i løbet af skoledagen. Gør man det, vil vandet i dunken være helt fint. Men det er tydeligt, at det har forældrene ikke tænkt på at sørge for her, for så ville bakterietallene ikke blive så høje", siger hun.

Hanevand er renere end kildevand på flaske Et andet spændende resultat er, at vandet fra de mange skolers vandhaner er klart renere end både "kildevand" købt på flasker og tappet fra drikkevandsautomater. Knapt 30% af kildevandet lå i gruppen med "højt bakterieindhold". Det gjaldt kun 16,2% af vandprøverne tappet direkte fra hanen og endda kun 7,6%, når vandhanen havde løbet i fem minutter.

Det overrasker ikke eksperten: "At købt kildevand har flere bakterier end hanevand er ganske naturligt, for det står jo som stillestående vand i lang tid, måske endda ved stuetemperatur; og så kan bakterierne opformere sig. Men selvom kildevand i undersøgelsen generelt er mere urent, er bakterieniveauerne ikke så høje, at det er et sundhedsproblem. Man kan roligt drikke kildevand på flaske, men vand fra hanen indeholder typisk færre bakterier", siger Trine–Maria Damgaard.

Kontakter og yderligere information:

Masse–eksperimentet omfattede også andre typer af vand. Over 300 skoler og 14.000 elever var tilmeldt fra Danmark, Færøerne, Grønland og det danske mindretal i Nordtyskland deltog. Dog var det ikke alle skolers resultater der nåede frem i tide til at komme med i den videnskabelige rapport.
Rapporten og de samlede resultater kan ses på www.formidling.dk.

Pernille Vils Axelsen, Dansk Naturvidenskabsformidling: Tlf 7020 8620, mobil: 2877 9317.

Trine–Maria Riis Damgaard, Teknologisk Institut: Tlf 7220 1864

Billeder og grafik: Christian Vaabensted, Publikum Kommunikation, tlf. 26 73 10 03.
 

Højsæson for husstøvmider

Omfanget af allergi relaterede sygdomme er gennem de seneste 50 år steget så voldsomt i hele den vestlige verden, at de efterhånden er blevet folkesygdomme. Alene i Danmark regner man med, at mindst en fjerdedel af befolkningen har en eller flere overfølsomhedssygdomme, og antallet er steget eksplosivt de seneste år. I en gennemsnitlig skoleklasse har hver 10. barn allergi.

Nogle har indtil nu negligeret disse sygdomme en smule, og for manges vedkommende "lært at leve med" symptomerne. Tendensen er heldigvis, at allergisygdommene i stigende grad behandles på lige fod med andre sygdomme. I USA er allergi den 6. mest almindelige årsag til udvikling af en kronisk sygdom.

De stoffer der udløser de allergiske reaktioner kaldes allergener. Eksempler på de mest almindelige inhalationsallergener er f.eks. pollen, husstøvmider, skimmelsvampe, pelsdyr m.v. Derudover er en del mennesker allergiske overfor f.eks. planter, kosmetik, kemikalier, nikkel, madvarer, medicin, hvepse m.v.

Allergisygdomme medfører, afhængigt af symptomernes sværhedsgrad, generel nedsat livskvalitet og kan give en del begrænsninger i såvel fysisk som social livsudfoldelse. Den allergiske person må eventuelt undgå at komme bestemte steder, ophøre med sit arbejde eller bestemte fritidsaktiviteter, have et højt antal sygedage m.v. Konsekvenserne kan let komme til at påvirke ikke alene den pågældende allergiker, men også i nogen grad familiens dagligdag.

Husstøvmideallergi
Husstøvmideallergi er næstefter pollenallergi den mest udbredte. Sygdommen medfører generende symptomer som bl.a. løbende eller tilstoppet næse, røde kløende øjne, hoste eller måske udslæt og kløe. Symptomerne er som regel værst i løbet af natten og om morgenen, og kan let forveksles med almindelig snue eller høfeber. Selvom generne mærkes hele året, er det netop på denne årstid højsæson for vækst af husstøvmider.

Det er vigtigt at forebygge og behandle allergi – f.eks. er husstøvmideallergi en af de mest almindelige årsager til allergisk astma. Således kan der påvises allergi hos 80–90% af skolebørn med lungesygdommen astma. Ved mistanke om husstøvmideallergi, anbefales det at kontakte lægen for nærmere undersøgelse.

Husstøvmider er små hvide 8–benede spindeldyr som normalt ikke kan ses med det blotte øje da de måler fra 0,1 til 0,6 mm. Det er afføringspartiklerne og dele af døde husstøvmider, som forårsager de allergiske symptomer. Disse partikler er meget små 0,005–0,04 mm, i sengestøv endda ned til 0,001 mm. Indånding af selv ganske få partikler kan hos sarte personer være nok til at vedligeholde allergisymptomerne.

Husstøvmiderne behøver føde, varme og fugt for at trives og formere sig. Føden består af hår og kropsskæl, som findes til overflod i sengen, mens den nødvendige varme opnås ved 17–32 graders varme, altså normal indendørstemperatur. Eftersom husstøvmiden optager vand direkte gennem huden er den helt afhængig af luftens fugtighed. Hvis fugtigheden i boligen overstiger 50%, formerer miderne sig, mens de trives bedst ved en relativ luftfugtighed på 70–80%. Omvendt har husstøvmiderne meget svære eksistensvilkår hvis den relative luftfugtighed holdes under 45%.

Hvis man effektivt vil forebygge symptomerne, bør man derfor indledningsvis forsøge at nedbringe luftfugtigheden i boligen. Det anbefales, at indarbejde fugtreducerende vaner, og foretage flere daglige udluftninger.

Herudover bør soveværelset, og især selve sengemiljøet, holdes helt fri for husstøvmider. Koncentrationen af miderne er primært knyttet til soveværelset, og her især til sengemiljøet, hvor der er optimale vækstbetingelser med hensyn til fugt, føde, varme m.v. I hovedparten af danske boliger er midevæksten i madrasser, hovedpuder og dyner, tilstrækkelig høj til at give problemer for allergiske personer. Med tanke på, at der hver nat tilbringes mange timer i sengemiljøet, er det derfor især her, at den primære forebyggende indsats skal sættes ind.

Hovedpuder, dyner og evt. rullemadrasser bør vaskes jævnligt på 60 grader, da dette hver gang dræber miderne. Samtidig forsynes madrassen med et særligt allergibetræk, som er uigennemtrængeligt for husstøvmider. Man kan eventuelt også forsyne hovedpuder og dyner med allergibetræk. Det er naturligvis en forudsætning, at allergibetrækket har dokumenterede produktegenskaber.

Den anbefalede fremgangsmåde for forebyggelse mod husstøvmider i sengemiljøet, har vist sig at være yderst effektivt, og anbefales herhjemme de fleste speciallæger og bl.a. af Astma–Allergi Forbundet. Senest har danske læger i en undersøgelse dokumenteret, at ¾ af de medvirkende børn, kunne nedsætte deres forbrug af astmamedicin til mindst det halve niveau, alene ved at følge anbefalingerne for forebyggelse.

Husstøvmider tilintetgøres ikke umiddelbart af kulde. De kan overleve ved lave temperaturer eller i tørre omgivelser, men de formerer sig ikke. De dør først efter et par uger ved nul grader eller efter nogle døgn ved 18 grader. Rensning dræber husstøvmiderne, men fjerner ikke de symptomfremkaldende allergener.

Der findes en del allergivenlige dyner, puder og madrasser på markedet, som ifølge producenten begrænser forekomsten af husstøvmider i sengemiljøet. Imidlertid er en begrænsning ikke i sig selv tilstrækkeligt. Det er derfor nødvendigt, enten at betrække sådanne hovedpuder, dyner og madrasser med et husstøvmidetæt allergibetræk, eller alternativt vaske dem løbende på 60 grader. Herudover foreligger der normalt ikke klinisk dokumentation for produktegenskaberne.

Det anbefales at gøre grundigt rent en gang om ugen. Forekomsten af husstøvmider beror primært på luftfugtigheden, og ikke utilstrækkelig rengøring. Derfor løser overdreven rengøring ikke i sig selv problemet. Rengøring er dog med til at forbedre indeklimaet, nedsætter mængden af støv, og frem for alt kan man derved fjerne ganske mange af de allergenpartikler som fremkalder den allergiske reaktion.

Intensiv støvsugning kan midlertidigt også medvirke til at nedbringe allergenmængden, men påvirker kun i ringe grad antallet af levende husstøvmider.

For bestilling og yderligere information om ALLERGY CONTROL® allergibetræk, ring 4499 1432 eller læs mere på www.jepsenimport.dk
 

Læs mere her

Den stangstive Ungdom – nyt undervisningsmateriale med DVD-dokumentarfilm

Danske unge har Europa–rekord i druk. Nyt undervisningsmateriale sætter fokus på de unge og alkoholen, og materialet ruster de unge til at få et fornuftigt forhold til alkohol uden at moralisere.

Danmark har ifølge den europæiske undersøgelse Espad Europa–rekord i druk. Ingen andre steder drikker unge så meget som i Danmark – til trods for aldersgrænser for køb af alkohol og lignende begrænsende tiltag. Unge lærer tidligt at drikke alkohol, og det er i betydelige mængder, der har konsekvenser. Voldtægter, forgiftninger, vold, kriminalitet og misbrug er blot nogle af de negative sider ved alkoholen, og derfor er det vigtigt, at unge lærer at få et fornuftigt forhold til alkohol.
"Den stangstive ungdom" er en undervisningsbog for unge fra cirka 14 år, og bogen sætter via fakta, debatoplæg og interviews med unge og eksperter fokus på fordele og ulemper ved alkoholen.

"Den stangstive ungdom" er skrevet af Asger Muurholm, der i sit job som skolelærer dagligt har problematikken omkring alkohol og unge tæt på livet. Uden at moralisere belyser han alkoholens virkning, så de unge kan få et mere nuanceret forhold til alkohol.
"Den stangstive ungdom" kan bruges som udgangspunkt for debat om alkohol og opførsel i forbindelse med indtagelse af alkohol. Bogen er skrevet i et konkret og lettilgængelig sprog og indeholder opgaver og oplæg til diskussioner efter hvert kapitel. Her kan læseren selv tage stilling til alle de spørgsmål, der knytter sig til at leve i en kultur, hvor alkohol spiller en stor rolle.

I forbindelse med bogen er der også udsendt en DVD–film med samme titel. Dokumentarfilmen skildrer en flok unges vilde drukferie i Lloret de Mar i Spanien. Ferien indeholder udelukkende aktiviteter forbundet med druk, og arrangørerne har planlagt et heftigt program for de unge. Turen har konsekvenser for både deltagere og for det lokalsamfund, hvor turen går til.

Film og bog udkommer januar 2005

For yderligere information
Kontakt forfatter og skolelærer Asger Muurholm, Viby, Århus,
Telefon: 2893 0025 mail: risvang@mail1.stofanet.dk

FAKTA:
86 pct. af de danske unge på 16 år har været fulde inden for det seneste år. Europagennemsnittet er 52 pct.
I Danmark har 36 pct. af de adspurgte drukket sig fulde mere end 20 gange i livet. Til sammenligning er andelen 6 pct. i Holland, 10 pct. i Tyskland, 14 pct. i Norge og 17 pct. i Sverige. Kilde: Espad

Den stangstive ungdom, 54 sider ISBN 87–91415–15–2 af Asger Muurholm
Pris 98 kroner per stk

Den Stangstive ungdom DVD–film ISBN 87–91415–17–9 Udgivet af TurbineFilm
Pris 350 kroner, Varighed 28 minutter.

Klassesæt inklusiv 25 undervisningsbøger samt et stk. dvd ISBN 87–91415–16–0
Pris 1995 kroner
Klassesæt kan bestilles ved at sende en email til skolebog@turbineforlaget.dk
med angivelse af bogtitel, antal klassesæt, leverings– og faktureringsadresse.

Cases og eksperter
Turbine Forlaget er desuden behjælpelig med kontakt til kilder og cases, der optræder i bog og film (eksempelvis unge, der aldrig rører alkohol men alligevel deltager i fester på lige fod med andre, unge, der har deltaget i drukrejser til Spanien samt unge, der har oplevet de negative konsekvenser ved alkohol mfl.)
Kontakt forlaget på 8613 0090 eller via mail post@turbineforlaget.dk for yderligere information, navne og telefonnumre.

Seneste artikler i medierne:

Citat fra Jyllandsposten den 15. december 2004
"Danske unge drikker mest i Europa
Selvom de unges alkoholforbrug er faldet, er de danske unge fortsat dem, der drikker mest i Europa, viser ny undersøgelse. Derimod ryger de mindre.
Danske unge drikker langt mere alkohol end unge i andre europæiske lande. Det slår den tværnationale ESPAD–undersøgelse, som kortlægger unges forbrug af alkohol, cigaretter og narkotika, fast."

Citat fra Ikast avis den 27. december 2004
"14–årig Ikast–dreng i livsfare efter druk
Måtte køres til udpumpning efter sodavandsfest på Herning–diskoteket Crazy Daisy
Det, der skulle have været en festlig aften, endte for en 14–årig Ikast–dreng med dramatik og sygehusbesøg. Sammen med 800 skolebørn var den 14–årige del af sidste mandags sodavandsfest på Herning–diskoteket Crazy Daisy. Men samme aften blev Ikast–knægten, der går i 8. klasse, indlagt på Herning Centralsygehus – grunden var en alarmerende høj alkoholpromille og medfølgende alkoholforgiftning ."
 

Læs mere her

Der skal mange vitaminer til en lang skoledag

Unges kostvaner ændrer sig i usund retning. De spiser mindre frugt og grønt og får ikke de vitaminer og mineraler, de har brug for, viser ny WHO–undersøgelse. Derfor er der nu kommet en ny vitaminpille specielt til teenagere.

En teenager i voksealderen har brug for mange vitaminer for at holde koncentrationen en hel skoledag. Desværre står det skidt til med de unges kostvaner, og mange får slet ikke de næringsstoffer, de har brug for. Spørger man de store skolebørn, får man f.eks. at vide, at ost smager ulækkert, og skolemælk er for de små klasser.

Nu har en ny undersøgelse fra Verdenssundhedsorganisationen WHO desuden afsløret, at danske unge spiser mindre frugt og grønt end før. Kun halvde–len får frugt hver dag. Endnu værre står det til med grøntsagerne, som blot 4 ud af 10 unge spiser hver dag! Pigerne lever lidt sundere end drengene, men alt i alt vækker undersøgelsen stor bekymring, da netop frugt og grønt indeholder de vitaminer og mineraler, som er absolut nødvendige for vækst, udvikling, koncentration og indlæringsevne . Frugt og grønt kan desuden forebygge en række kræft– og hjertekarsygdomme senere i livet. I stedet foretrækker de unge cola, sukker og fastfood, som feder og slet ikke dækker deres store næringsbehov.

Koncentration og indlæring

Netop mens man udvikler sig fra barn til voksen, er det vigtigt at få vitaminer og mineraler nok. Der skal calcium og D–vitamin til knoglerne, især pigerne har behov for ekstra tilskud af jern og så har ernæringen stor indflydelse på koncentrations– og indlærings–evnen!

Mange skolelærere kan fortælle om trætte og uoplagte elever, der sidder og hænger i timerne og har svært ved at følge med i undervisningen. Sundhedsmyndighederne tager problemet alvorligt og forsøger gennem kampagner at påvirke de unge til at spise mere fornuftigt. De fleste teenageforældre ved dog, hvor vanskeligt det kan være at trænge igennem med den slags budskaber. De unge kommer for sent op og springer morgenmaden over, frokosten bliver droppet, hentet på pizzeriaet eller i burgerbaren henne om hjørnet, og aftensmåltidet er der ikke altid tid til, når man skal nå både sport, klub og venner. Så er det nemmere at snuppe en stor cola og en sandwich i farten.

Ny vitaminpille

Lige nu og her kunne løsningen være at tage en daglig vitaminpille for at holde sig sund og få energi til både skole, lektier og fritid. For første gang er der kommet en vitaminpille, Teenz, specielt til teenagere. Hvis kosten ikke altid er sund og varieret, dækker en Teenz om dagen behovet for livsnødvendige vitaminer og mineraler. Teenz fås på apoteket, er nøje afstemt efter aldersgruppens behov og smager oven i købet af noget, som de unge kan lide bl.a. cola/lime.

Yderligere oplysninger fås på tlf. 39 58 57 47

Billedetekst:

Unge, der vælger cola og fastfood frem for sunde måltider, har særligt behov for Teenz. Ny vitaminpille specielt til teenagere. Fås i 60 og 120 stk. pakninger.

Se flere billeder på http://www.presseprofilen.dk
 

Hjerteopererede børn oplever lige så god livskvalitet som andre børn

Familieforhold ser ud til at betyde mere for børn end indlæggelse og operationer

Ny undersøgelse viser at børn opereret for medfødt hjertesygdom oplever lige så god livskvalitet som andre børn i samme aldersgruppe.

I undersøgelsen deltog 239 børn i alderen 10 til 20 år, som blev opereret for en række forskellige hjertefejl i perioden 1996 til 2002 på Århus Universitetshospital, Skejby.

Resultaterne blev sammenlignet med 288 skolebørn i samme aldersgruppe fra nærområdet. Børnene svarede på et spørgeskema med 87 forskellige spørgsmål om fysisk, psykisk samt socialt helbred og om deres familieforhold.

Resultaterne viste, at der overordnet ikke var den store forskel i livskvalitet hos børn opereret for medfødt hjertefejl og skolebørn; faktisk rapporterede hjertebørnene på nogle områder bedre resultater end skolebørnene.

Når man undersøgte hvilke faktorer, der var vigtige for hjertebørnenes livskvalitet, fandt forskerne at børnenes køn, forældrenes uddannelse samt hvorvidt de boede med en enlig forælder havde afgørende betydning.

Omvendt var det ikke vigtigt hvor man gange børnene var blevet opereret eller hvor længe børnene havde ligget på intensivafdelingen efter deres operation.

Resultaterne tyder dermed på, at hjertebørns livskvalitet i langt højere grad hænger sammen med deres familieforhold end med det de oplever i forbindelse med indlæggelser og operationer.

Resultaterne er publiceret i: Functional health status in children following surgery for congenital heart disease: a population-based cohort study. Larsen SH, McCrindle BW, Jacobsen EB, Johnsen SP, Emmertsen K, Hjortdal VE. Cardiol Young. 2010 Jul 12:1-10. [Epub ahead of print]

Yderligere information:
Læge Signe Holm Larsen, tlf. 8949 5486

Læs mere her

Børn og unges sundhed – nyt temanummer af mi(d)t Liv

Hos børnene ligger nøglen til vores samfunds fremtid.

Sådan indledes dette temanummer af mi(d)t Liv, der har fokus på børn og unges sundhed og trivsel og afspejler mangfoldigheden af aktiviteter i de midtjyske kommuner og regionen.

Bladet sætter tal på trivsel, sundhed og sygdom og fortæller om kommunale initiativer, der skal hjælpe børn og unge til en mere sund adfærd. Det giver eksempler på, hvordan kommuner arbejder på at virkeliggøre deres sundhedspolitik ved at uddanne medarbejdere til sundhedsambassadører, og det præsenterer flere indsatser, fx Sundhedsplejersketelefonen. Ifølge en ny årsrapport er den en gavnlig støtte til forældre, der er bekymrede for deres børns helbred og gøres derfor nu permanent. Læs mere side 23-24.

Familieambulatorium på vej
Børns trivsel er tæt forbundet med familiens trivsel. Derfor er det nødvendigt at have tilbud til de sårbare familier. Ét nyt initiativ er regionens kommende familieambulatorium, som etableres i løbet af 2010. Ambulatoriet skal forebygge skader og sygdomme hos nyfødte, hvor moderen har et misbrug af alkohol, stoffer, medicin el.lign., samt støtte børn og familier indtil barnets 7. leveår.

Ifølge Joan Dürr, chefjordemoder på Gynækologisk-Obstetrisk afdeling, Århus Universitetshospital, Skejby, er det vigtigt at identificere de gravide i tide, så forebyggelse og behandling kan iværksættes tidligt og intensivt i forhold til familiens samlede situation.

Der er en formodning om, at langt flere gravide i Region Midtjylland har et risikoforbrug af rusmidler, end det antal, vi har kendskab til i dag, siger hun. Planen er derfor at udsende spørgeskema til alle gravide, for at identificere dem, som har brug for hjælp, og som ikke ville komme i kontakt med familieambulatoriet ad andre veje. Læs mere side 26-27.

Insulinpumper giver forbedret livskvalitet til børn med diabetes
Også børn med kroniske sygdomme, som fx diabetes, er udsatte. Sygeplejerske Henriette Qvist, Børnediabetesteamet på Regionshospitalet Randers, fortæller, at behandling med insulinpumpe i stedet for injektioner i huden giver børnene og deres familier mere overskud i hverdagen.

Friheden til selv at kunne bestemme over sin diabetes og ikke være styret af sin sygdom har givet familien og barnet med diabetes et nyt perspektiv på den kroniske sygdom og overskud til selv at tage ansvar, fortæller hun, og giver eksempler på, hvordan insulinpumpen har ændret hverdagen for tre af de små patienter. Der er Børnediabetesteams i Viborg, Herning, Randers og Århus. Læs mere side 32-34

Flere børn og unge med psykiske lidelser
Ifølge Per Hove Thomsen, overlæge på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Regionscenter, tyder undersøgelser på, at omkring 15% af skolebørn opfylder kriterierne for en psykiatrisk lidelse. Han understreger, at en indsats over for disse børn skal være tredelt. Den skal ikke kun rumme forebyggende elementer og en effektiv helhedsorienteret behandling, men også en tæt opfølgning.

Børne- og ungdomspsykiatrien bruger ganske mange ressourcer på at følge diagnosticerede patienter, men dette er en nødvendig investering, hvis de unge ikke skal tabes på gulvet, siger Per Hove Thomsen. Læs side 30-32.

Niels Callesø, formand for Region Midtjyllands Rådgivende Udvalg vedrørende psykiatri- og socialområdet, peger på, at der bør sættes mere ind i forhold til det stigende omfang af stress, angst og psykiske lidelser blandt børn og unge. Han siger, at det er vanskeligt at præcisere klare årsager til stigningen, og at:
Vi må nøjes med at konstatere, at problemet eksisterer og indstille os på at bruge ressourcer på at undersøge og forstå årsagerne hertil. Det vil vi i Region Midtjylland i samarbejde med både kommunerne og børnene selv.

Nyt nummer af mi(d)t Liv hent bladet her

Læs mere her

Styrket indsats mod hormonforstyrrende stoffer

Regeringen og Dansk Folkeparti har netop besluttet at afsætte fem millioner kroner på finansloven til en styrket indsats overfor hormonforstyrrende stoffer, særligt de såkaldte cocktail-effekter.

Hormonforstyrrende stoffer og kombinationseffekterne af dem også kaldet cocktail-effekten har gennem længere tid været en høj prioritet for regeringen og med den nye bevilling, bliver der taget endnu et skridt mod bedre viden på området.

– Vi har behov for mere viden om, hvordan hormonforstyrrende stoffer påvirker os i dagligdagen, så vi kan sætte ind med målrettet beskyttelse. Det nytter eksempelvis ikke kun at regulere babylegetøj, hvis der allerede i fosterstadiet sker skader, der viser sig som øget følsomhed eller sygdomsudvikling senere i livet. Derfor skal vi nu som noget nyt have dette undersøgt nærmere, siger miljøminister Karen Ellemann (V).

Der afsættes en million kroner til undersøgelser af sundhedseffekter senere i livet ved udsættelse for kombinationer af hormonforstyrrende stoffer i fosterstadiet. Derudover afsættes fire millioner kroner til at få belyst danskernes belastning med hormonforstyrrende stoffer som eksempelvis bisphenol A, pthalater og bromerede flammehæmmere. Denne opprioriterede indsats glæder Dansk Folkepartis miljøordfører Jørn Dohrmann:

– I dag ved vi reelt ikke, hvilke hormonforstyrrende stoffer danskerne har i kroppen, og hvilken betydning disse stoffer har for danskernes helbred. Denne viden er nødvendig, før vi kan handle. Jeg forestiller mig, at undersøgelserne eksempelvis kan ske med udgangspunkt i de folkesundhedsundersøgelser, som allerede er til rådighed, og sygehusenes biobanker. F.eks. har Vejle Sygehus en samling af blodprøver og vægtmålinger fra skolebørn, som kan være yderst relevant at bruge, siger Jørn Dohrmann.

Hormonforstyrrende stoffer som bisphenol A og phtalater er under mistanke for at medvirke til nedsat forplantningsevne samt udvikling af kræft, hjerte-karsygdomme, fedme og diabetes. Stofferne menes også at kunne påvirke immunsystemet og hjernens udvikling.

I Kemikaliehandlingsplanen 2010-2013 er der afsat 5 millioner kroner årligt til etablering og drift af Center for Hormonforstyrrende Stoffer. Derudover er der afsat i alt 8 millioner kroner til en særlig indsats i 2010 og 2011 til kombinationseffekter og hormonforstyrrende stoffer.

Yderligere oplysninger:
Maja Kirkegaard, AC-tekniker i Miljøstyrelsen, tlf.: 72 54 42 45
Thomas Hag, pressemedarbejder i Miljøministeriet, tlf.: 72 54 60 41
Jørn Dohrmann, Dansk Folkeparti, tlf.: 40 26 24 00 (deltager pt. i Cop16 i Cancun)

Læs mere her

Unikt løbskoncept for hele familien

Max 100 Løbet er et vaskeægte familievenligt løb. Her bestemmer du selv starttidspunkt og distancen for turen på en lækker og flad rute rundt i Amager Fælled i Ørestad. Og som deltager i Max 100 Løbet løber du ikke kun for motionens skyld, men også for at lære om den knappe ressource af drikkevand fra dansk grundvand som vi alle skal blive bedre til at spare på.

Max 100 Løbet finder sted mandag den 6. juni 2011 i Ørestad fra kl. 17.00
Max 100 Løbet er et unikt motions- og familieløb. Løbet er nemlig bygget op omkring et fleksibelt løbskoncept med flydende start, der gør det muligt for den travle motionsglade familie at deltage, fordi de ikke behøver at stresse for at komme ud af døren for at være fremme inden startskuddet går på et fastlagt tidspunkt. Max 100 Løbets flydende start betyder kort sagt, at du selv kan bestemme, hvornår du vil starte.

Løb så langt du vil
Max 100 Løbet tilbyder også meget fleksible rutedistancer på 2,5 km, og 5, 10 og 20 km. Det betyder, at hele familien kan deltage aktivt i Max 100 Løbet. Far og lille Anton løber sammen med mor i 2,5 km, hvorefter mor har lyst til at løbe lidt længere og tager 5 km mere. Imens hygger far og Anton sig i målområdet med vandsparetips og aktiviteter for både børn og voksne. Max 100 Løbet er nemlig en del af kampagnen Max 100 spar mere vand , som har til formål at få vandforbruget i de københavnske hjem ned til Max 100 liter om dagen pr. person.

Samtidigt med at børnene får en sjov og aktiv motionsoplevelse, har de også mulighed for at lære mere om vand og vandbesparelser. Aktiviteterne foregår i start- og målområdet, hvor Københavns Energis vandhelt Max 100, hans veninde Maxine og Vandskurken giver børnene en sjov og lærerig oplevelse af, hvorfor det er vigtigt at spare på vandet.
– Motionsløb er populært, men ingen løb er designet til at passe til hele familien. Med Max 100 Løbet har vi skabt et unikt løbskoncept, der passer til den travle familie. Motionsløb er ikke kun for mor og far eller for børnene alene ved særlige arrangementer for de mindste, siger vandsparerådgiver Charlotte Storm fra København Energi.

Gratis deltagelse for københavnske skoleelever
Et samarbejde mellem Københavns Kommune og Københavns Energi gør det muligt at tilbyde alle skolebørn i Københavns Kommune en gratis motionsoplevelse, der både er sjov og lærerig. Alle skolebørn i de københavnske kommuneskoler modtager i løbet af foråret invitationer og tilmeldingsinformation gennem kommunens skoletjeneste.
Alle deltagende skolebørn får en gratis specialdesignet og miljørigtig drikkedunk med hjem til minde om Max 100 Løbet.

Hvorfor løbe for vandet i København
Hvert år flytter næsten 10.000 nye borgere til København. Det betyder, at vandforbruget er hårdt spændt for. Faktisk forholder det sig sådan, at københavnerne bruger for meget vand, og der bør sætte kraftigt ind for, at der spares på vandet. Samtidig er København ikke selvforsynende med vand en tredjedel af vandet kommer fra kildepladser rundt om på Sjælland, hvoraf flere er truet af faldende grundvandsstand og nedsivning af pesticider fra omkringliggende marker. Det problem sætter Københavns Energi igen i år fokus på med en større kampagne, som Max 100 Løbet er en del af.

Fakta om Max 100 Løbet
Max 100 Løbet finder sted mandag den 6. juni 2011 i Ørestad fra kl. 17.00, der er start på Amager Fælled, start- og målområdeområdet er placeret lige ved Metrostation DR Byen.
Det koster 145 kr. at deltage i Max 100 Løbet i Amager Fælled i Ørestad, og alle betalende deltagere i Max 100 Løbet får:

En Max 100 løbe T-shirt
En specialdesignet og miljørigtig drikkedunk
Professionel tidtagning med chip af Ultimate
Mulighed for at løbe fra 2,5 km til hvor langt du kan nå på 2 timer.

Læs mere om Max 100 Løbet og tilmeld dig løbet på www.ke-max100.dk

Læs mere her

Miljøministeren løber for sundhed i Vestskoven

Sammen med en hel flok skolebørn vil miljøminister Karen Ellemann trække i løbesko og træningstøj for at tage en konditest i naturens egne rammer. Det sker mandag 30. maj kl. 13.00, når Karen Ellemann indvier det nye sundhedsspor i Vestskoven i Albertslund.

– Bevægelse og aktivitet er med til at forebygge stress, og motion hjælper med til, at vi lever længere. Der kan naturen være med til at spille en væsentlig rolle. Naturen danner nemlig en fantastisk ramme for leg og bevægelse – og det gode ved naturen er, at den altid har åbent, siger Karen Ellemann.

Sundhedssporene kan benyttes af både voksne og børn fra ti-årsalderen, og man behøver ikke være i topform for at være med. Ved at beregne sit BMI-tal (Body Mass Index) i forhold til det nøjagtigt afmålte Sundhedsspor kan man få et ret præcist mål for sit aktuelle kondital og sundhedstilstand. Konditallet kan aflæses diskret, og man behøver ikke konkurrere med andre end sig selv. Man kan være med, uanset om man er rutineret motionist eller nybegynder.

– Miljøministeriet har nu anlagt 29 Sundhedsspor over hele landet, og der er stadig et par spor i støbeskeen, og med 98 kommuner er der er plads til mange flere, så herfra skal lyde en opfordring til landets kommuner om at bidrage med at etablere lokale sundhedsspor, så langt flere danskere får mulighed for at udfordre sig selv under åben himmel, siger Karen Ellemann.

Sundhedssporet i Vestskoven er et nyt tilbud til lokale borgere og besøgende i Albertslund. Idéen bag et Sundhedsspor er, at man går eller løber en kort rute på en til tre kilometer på tid. Når ruten er gennemført, kan man på overdækkede tavler aflæse sit kondital. Sundhedssporet i Vestskoven er det 34. spor i Danmark, hvoraf de 29 er på statens arealer.

Indvielsen finder sted mandag 30. maj 2011 fra kl. 13.00 ved Naturcenter Herstedhøje, Herstedhøje Allé 1 i Albertslund.

Yderligere oplysninger :
Skovrider Kim Søderlund, Naturstyrelsen tlf.: 72 54 33 15 eller mobil 21 21 97 00
Pressemedarbejder Signe Vestergaard, tlf. 72 54 60 41 eller mobil 22 50 29 90

Læs mere her