Tagged: Skejby

Skønhed i fokus, når titusinder af østjyder tager på livsstilsmesse

Aleris-Hamlet, der tilbyder landets bredeste program af kosmetiske behandlinger, deles med Medex om stor stand på Liv & Stil i Aarhus. Her kan man blandt andet blive klogere på plastikkirurgi og de populære fillerbehandlinger. Skønhed i fokus, når titusinder af østjyder tager på livsstilsmesse
Aleris-Hamlet, der tilbyder landets bredeste program af kosmetiske behandlinger, deles med Medex om stor stand på Liv & Stil i Aarhus. Her kan man blandt andet blive klogere på plastikkirurgi og de populære fillerbehandlinger.

Aleris-Hamlet, der driver privathospital på Brendstrupgårdsvej i Skejby, viser sit udvalg af kirurgiske og ikke-kirurgiske kosmetiske behandlinger på Liv & Stil i Scandinavian Congress Center den 7. og 8. februar – begge dage klokken 10.00-17.00. På messen har Aleris-Hamlet sammen med Medex Bio Science Cosmetics samlet et bredt udvalg af foryngende behandlinger på stand 25.

Der vil være mulighed for en gratis hudanalyse, og derudover udloddes 50 gratis forundersøgelser til brystforstørrende operationer og andre kosmetiske behandlinger. De gratis forundersøgelser, der hver har en værdi af 800 kroner, går til de 50 første, der booker en tid på messen.

Østjyder vilde med fillerbehandling

Traditionelt er der stor interesse blandt østjyderne for at høre nærmere om filleren Restylane, der sprøjtes i ansigtet for at tilføre ekstra fylde og udglatte rynker. – Vi har i 2014 oplevet en stigning i Restylane-behandlinger på 13 procent i Aarhus, så det giver god mening, at folk kan komme forbi og høre nærmere om behandlingen og de muligheder, som den giver, siger Line Winther Therkildsen, kosmetisk sygeplejerske hos Aleris-Hamlet.

På messen er det også muligt at få en snak med Aleris-Hamlets plastikkirurger. De kan blandt andet fortælle om, hvordan det nu er muligt at flytte overskydende fedt fra eksempelvis balderne og sprøjte det ind i brysterne, så man på den måde får en naturlig brystforstørrelse.

Medex: Få mere ud af kosmetiske operationer

I sine klinikker på Aleris-Hamlet Hospitaler tilbyder Medex hudbehandling før og efter kosmetiske operationer. Ifølge Lise Frølund, PR hos Medex, kan man på messen følge behandlingen e-Dermastamp® samt høre om, hvordan biomedicinsk hudpleje kan forbedre effekten af for eksempel Botox/Azzalure og Restylane.

– Botox og fillers gør moden og ældet hud fyldig og spændstig i de dybere lag. Hvis hudoverfladen fortsat ser ujævn og furet ud efter behandling, kan man med fordel supplere med fugtgivende og regenererende ansigtspleje. På den måde vil huden generelt fremstå endnu yngre og mere spændstig, fortæller hun.

Messen forventes at blive besøgt af titusinder af østjyder. Ud over skønhedsprodukter og foryngende behandlinger er der på messen inspiration til bolig og mode. Arrangementet henvender sig både til kvinder og mænd.

Fakta: Mød Aleris-Hamlet og Medex Bio Science Cosmetics på stand 25 til messen Liv & Stil i Scandinavian Congress Center. Både lørdag den 7. februar og søndag den 8. februar er der mulighed for at vinde præmier. De heldige vinder en Restylane-behandling eller en hudplejeserie fra Medex. Derudover kan man messen igennem møde bl.a. ansigts- og brystspecialister med mulighed for personlige minikonsultationer.

Læs mere her

Offentliggørelse af dansk musik og forskning indenfor Musik som Medicin

Den 12. november udkommer MusiCure 2. ’EQUATOR’ med forskningsdokumenteret musik af Niels Eje, og videnskabelige artikler i ny CD/bog udgivelse på de danske apoteker

· Dansk forskning offentliggøres i internationale medicinske fagtidsskrifter
· Forskning i lydmiljø på sygehuse udvides med de øvrige skandinaviske lande

Baggrund: ’Musik som medicin’ projektet Musica Humana
Den tværfaglige forskningsgruppe Musica Humana (lægevidenskab og musik), har siden 1998 udført et stort humanitært forskningsarbejde indenfor skabelse og dokumentation af ny special–komponeret musik til patienter.
En ekspertgruppe bestående af læger, sygeplejersker, musikterapeuter, psykologer, i nært samarbejde med komponisten Niels Eje, har med støtte fra Egmont Fonden arbejdet i 5 år med opgaven, at beskrive og videnskabeligt dokumentere et mere befordrende og livsbekræftende lydmiljø på fire af de største danske sygehuse.
Rigshospitalet og Universitetssygehusene i Aalborg, Århus (Skejby) og Odense har deltaget i projektet, som har omfattet over 2000 patienter, personale og pårørende, i perioden 1998–2003.
Forskningsresultaterne og musikken offentliggøres i CD/bog–form under fællesbetegnelsen MusiCure.

Dansk forskning anerkendes i internationale fagtidsskrifter og medier
Musica Humanas forskning i lydmiljøet bliver nu publiceret i det anerkendte internationale fagtidsskrift "European Journal of Cardiovascular Nursing", hvor forskningsgruppens projekt med specialudvalgt musik til hjertepatienter på Kardiologisk afdeling i Aalborg bliver offentliggjort. Projektets positive resultater med anvendelsen af den special–designede musik i forbindelse med hjerteundersøgelser har vakt opsigt og indgår nu på internationalt niveau i det enestående dokumentationsmateriale, som understøtter de gavnlige og afstressende virkninger denne musik har i forbindelse med behandling af hospitalspatienter.
I Sverige, Norge, Holland og Spanien har trykte og elektroniske medier bragt artikler, interviews og indslag om den danske forskning og MusiCure udgivelserne, og hermed sat fokus på Danmarks fremtrædende rolle på området.

Samarbejde med Norge og Sverige
Henvendelser fra de øvrige skandinaviske lande har nu medført, at et samarbejde om forskningen i lydmiljøet på sygehuse breder sig til Norge og Sverige, hvor Universitetssygehuset MAS i Malmö bliver første deltager. I januar 2004 er medlemmer af Musica Humana gruppen inviteret til at deltage i sammenslutningen af norske kirurgers årskongres i Holmenkollen, som en introduktion til et kommende samarbejde.
Musica Humana gruppens forskningsmetoder og MusiCure udgivelserne vil danne grundlaget for dette fælles nordiske projekt.

MusiCure offentliggørelse af dansk musik og forskning på Apotekerne
’MusiCure’ er betegnelsen for det samlede CD/bog produkt, som i lyd, tekst og billeder beskriver de resultater forskningsgruppen og komponist Niels Eje har opnået i forbindelse med skabelse og dokumentation af musik til afstresning, beroligelse, og inspiration fysisk og psykisk velvære.
Foruden musikken på den nye CD ’MusiCure 2. Equator’, bidrager overlægerne Lars Heslet og Per Thorgaard, sammen med andre fag–specialister fra Musica Humana gruppen, med artikler og forskningsdokumentation, hvor resultaterne af undersøgelserne med benyttelsen af MusiCure i behandlingen bliver offentliggjort.
Blandt artiklerne er Lars Heslets "Vores musikalske hjerne", som beskriver de seneste videnskabelige opdagelser af hjernens komplekse behandling af musik og lyd.

Musik og naturstemninger inspireret af troperne
Musikken på ’MusiCure 2. Equator’ er baseret på enestående naturlydsoptagelser og inspiration fra troperne, hvor bl.a. unikke naturstemninger fra Seychellerne har dannet grundlag for flere af kompositionerne. ’Equator’ har i alt 5 titler, med en samlet spilletid på 72 minutter, som i drømmende "lyd–billeder" skildrer forskellige stemninger fra de tropiske egne af jorden og verdenshavet omkring ækvator.

Komponist og musiker Niels Eje har igennem fem år arbejdet med udformningen af det koncept som nu udgives i serien ’MusiCure’ . Musikken på udgivelse nr. 2 ’Equator’ er blevet til på baggrund af en lang række analyser og forskningsdata fra undersøgelser af MusiCure’s virkning på patienter, og musiks virkning på mennesker generelt.
Niels Eje: "Ét er at formode hvordan bestemt musik kan virke i forskellige sammenhænge, men noget andet er at underkaste denne positive virkning en grundig videnskabelig undersøgelse. Efter 5 års forskning og undersøgelser med over 2000 patienter, har jeg fået en indsigt og erfaring som ikke kunne være opnået på anden måde og musikken i MusiCure serien er igennem disse 5 år blevet produceret i nøje overensstemmelse med de resultater og analyser, som forskningen har dokumenteret".
Skabelsen af MusiCure er sket i flere faser, hvor studier og lydoptagelser i naturen har spillet en afgørende rolle i udformningen af musikken "Oplevelsen af den totale stilhed og de helt "rene" naturlyde, uden den baggrundsstøj vi har overalt i verden af i dag er en sjældenhed, og inspirationen efter flere ugers ophold på totalfredede øer i det indiske ocean har dannet grundlag for musikken på ’Equator’– udtaler komponist Niels Eje. "Det er naturens harmoni og livskraft som er kernen i MusiCure produktionerne, samt en meget velovervejet produktionsteknik, hvor balancen mellem musik og natur smelter sammen i en fler–dimentionel helhed, som tilsigter at afspejle ørets naturlige opfattelse af naturens akustiske rum".

Produktion og skabelse af MusiCure musik med et specifikt formål.
Arbejdet med at komponere og producere MusiCure er meget langvarig og omhyggelig. Musikken og lydfladerne består af mange lag af nøje udvalgte naturoptagelser og klange, som indbyrdes skaber en helt specifik symbiose der tilsammen danner et 3–dimentionelt lydunivers. Denne musik er skabt med et helt specifikt formål for øje og henvender sig til mennesker der har brug for at få krop og sjæl i ro og balance. Samtidigt formidler musikken en høj grad af inspiration til lytterens fantasi og menneskets sans for at danne billeder i sin egen "indre biograf". MusiCure forholder sig bevidst helt neutralt til de gængse etablerede genrer og stilarter indenfor musik (klassisk, jazz, pop etc.) med henblik på at alle, uanset musiksmag i øvrigt, kan få udbytte af at bruge MusiCure som et middel til afstresning og oplevelse.

Apotekerne er eneforhandler af MusiCure i Danmark
På baggrund af den omfattende videnskabelig dokumentation som ligger bag produktionen og udgivelsen af MusiCure er det i Danmark apotekerne som varetager salget i detailhandlen. På apoteket kan man få udleveret en oplysende brochure om MusiCure og den forskning som ligger bag, samt en grundig vejledning i de forskellige anvendelsesområder MusiCure har, i såvel behandlingsmæssig og andre sammenhænge.

Download billeder af komponist, læger og CD covers:
www.musicahumana.dk/da/MusiCure_fotos.htm
 

Læs mere her

Fra madafhængig til motionsnarkoman efter 68 kg vægttab

Inden sin fedmeoperation vejede Allan Leth fra Tilst 161 kg. I dag bijobber han som spinninginstruktør, betegner sig som motionsafhængig og har efter eget udsagn aldrig haft det bedre. Vejen til den ny livsstil har dog været hård.

Allan Leth fra Tilst ved Aarhus havde været svært overvægtig igennem hele livet og nået en vægt på 161 kg, da den dengang 40-årige pakkechauffør for tre år siden erkendte, at der måtte gøres noget drastisk. – Efter hver arbejdsdag var jeg fuldstændig smadret, og jeg blev bekymret for, hvornår overvægten ville resultere i følgeskader på fx ben eller knæ, siger østjyden, der sammen med sin familie til sidst nåede frem til, at en fedmeoperation var den eneste reelle udvej.

– Jeg prøvede alt for at tabe mig, men endte altid med at tage på igen. Hvis jeg var fortsat ad samme spor, ville mine døtre med stor sandsynlighed miste mig, inden jeg nåede at fylde 60. Som overvægtig bør man holde risikoen for komplikationer ved en fedmeoperation op mod den voldsomme risiko for en tidlig død ved fortsat overvægt, mener Allan Leth.

Motion og diæt er afgørende

Allans gastric bypass fedmeoperation blev startskuddet til en vægtnedgang fra 161 til 93 kg. Efter operationen begyndte han at spinne 3-4 gange ugentligt samt på landevejscykling og løbetræning. – Hvor jeg førhen var madafhængig, er jeg i dag afhængig af motion. Jeg bijobber nu som spinninginstruktør fem gange ugentligt, og mange holddeltagere vil dårligt tro, at jeg har vejet 161 kg, siger østjyden, der kan skrive en række idrætspræstationer på CV’et – herunder Kongeetapen på 173 km i amatørsektionen af seneste Post Danmark Rundt samt deltagelse i flere 12- og 24-timers spinningevents. – I dag bliver de kalorier, jeg indtager, forbrændt igen. På spinningcyklen ryger der let 6-800 kalorier i timen, lyder det fra østjyden.

Ud over motion har den rette diæt ifølge Allan Leth været meget væsentlig for at fastholde vægttabet. – Det er afgørende at skære ned på sukker og fedt, også for at undgå forstoppelse og for ikke at indtage mere, end man kan optage. Når fedt- eller sukkerindtaget en sjælden gang er for stort, hævner kroppen sig i form af op til tre kvarters smerter, siger han. Det vigtige er her at reagere på symptomerne og arbejde for, at de indtræffer så sjældent som muligt. – Overdriver man for ofte, kan man risikere, at kroppens evne til at optage store mængder fedt og sukker gradvis genetableres, og så begynder man at tage på igen. I den forbindelse sætter jeg stor pris på den indledende kostvejledning og de efterfølgende to års hotlinehjælp, som jeg har fået af diætisterne på privathospitalet Aleris-Hamlet, hvor jeg fik udført fedmeoperationen.

Har aldrig haft det bedre

I kraft af sit høje Body Mass Index (BMI) kom Allan Leth i betragtning til fedmeoperation for det offentliges regning på Aleris-Hamlet Hospitaler i Skejby. Havde han ikke levet op til kriterierne for offentligt betalt operation, måtte han selv afholde udgiften til privathospitalet. Selvom operationen forløb problemfrit, betegner østjyden vægttabet som alt andet end nemt. – Det kræver en stærk psyke, hvilket blev illustreret af alle spørgsmålene til forundersøgelsen. Tydeligvis er det hospitalet magtpåliggende, at man er i stand til at håndtere de store forandringer, kroppen gennemgår. I starten havde hovedet da også svært ved at følge med, for efter operationen ser man i egen selvforståelse stadig ligedan ud. At man i den første tid taber sig mellem to og tre kilo ugentligt, kan ét øjeblik virke skræmmende, mens man i næste øjeblik bliver nervøs for at tage det hele på igen. Her har min familie og folkene på Aleris-Hamlet heldigvis været gode at sparre med, fortæller pakkeposten.

Selvom det både kræver selvdisciplin og benarbejde at fastholde vægttabet, er Allan Leth lykkelig for, at han lod sig operere. – Som overvægtig døjede jeg med mindreværdskomplekser, og efter operationen var det en mærkelig fornemmelse, når bekendte undlod at hilse, simpelthen fordi de ikke genkendte mig. Jeg har fået et helt nyt liv og kan så meget, som jeg ikke turde drømme om førhen. Takket være operationen har jeg aldrig haft det bedre, og om nødvendigt ville jeg til enhver tid gennemgå forløbet igen – også, selvom jeg selv skulle betale, konkluderer han.

Fakta:

Gastric bypass er en kikkertoperation, som kombinerer deling af mavesækken i to lommer med en delvis frakobling af tyndtarmen. Dermed opnås både øget mæthedsfornemmelse og en forringet evne til at optage føden hos den opererede, hvorved vægttab muliggøres over tid.

Læs mere her

Fra madafhængig til motionsnarkoman efter 68 kg vægttab

Inden sin fedmeoperation vejede Allan Leth fra Tilst 161 kg. I dag bijobber han som spinninginstruktør, betegner sig som motionsafhængig og har efter eget udsagn aldrig haft det bedre. Vejen til den ny livsstil har dog været hård.

Allan Leth fra Tilst ved Aarhus havde været svært overvægtig igennem hele livet og nået en vægt på 161 kg, da den dengang 40-årige pakkechauffør for tre år siden erkendte, at der måtte gøres noget drastisk. – Efter hver arbejdsdag var jeg fuldstændig smadret, og jeg blev bekymret for, hvornår overvægten ville resultere i følgeskader på fx ben eller knæ, siger østjyden, der sammen med sin familie til sidst nåede frem til, at en fedmeoperation var den eneste reelle udvej.

– Jeg prøvede alt for at tabe mig, men endte altid med at tage på igen. Hvis jeg var fortsat ad samme spor, ville mine døtre med stor sandsynlighed miste mig, inden jeg nåede at fylde 60. Som overvægtig bør man holde risikoen for komplikationer ved en fedmeoperation op mod den voldsomme risiko for en tidlig død ved fortsat overvægt, mener Allan Leth.

Motion og diæt er afgørende

Allans gastric bypass fedmeoperation blev startskuddet til en vægtnedgang fra 161 til 93 kg. Efter operationen begyndte han at spinne 3-4 gange ugentligt samt på landevejscykling og løbetræning. – Hvor jeg førhen var madafhængig, er jeg i dag afhængig af motion. Jeg bijobber nu som spinninginstruktør fem gange ugentligt, og mange holddeltagere vil dårligt tro, at jeg har vejet 161 kg, siger østjyden, der kan skrive en række idrætspræstationer på CV’et – herunder Kongeetapen på 173 km i amatørsektionen af seneste Post Danmark Rundt samt deltagelse i flere 12- og 24-timers spinningevents. – I dag bliver de kalorier, jeg indtager, forbrændt igen. På spinningcyklen ryger der let 6-800 kalorier i timen, lyder det fra østjyden.

Ud over motion har den rette diæt ifølge Allan Leth været meget væsentlig for at fastholde vægttabet. – Det er afgørende at skære ned på sukker og fedt, også for at undgå forstoppelse og for ikke at indtage mere, end man kan optage. Når fedt- eller sukkerindtaget en sjælden gang er for stort, hævner kroppen sig i form af op til tre kvarters smerter, siger han. Det vigtige er her at reagere på symptomerne og arbejde for, at de indtræffer så sjældent som muligt. – Overdriver man for ofte, kan man risikere, at kroppens evne til at optage store mængder fedt og sukker gradvis genetableres, og så begynder man at tage på igen. I den forbindelse sætter jeg stor pris på den indledende kostvejledning og de efterfølgende to års hotlinehjælp, som jeg har fået af diætisterne på privathospitalet Aleris-Hamlet, hvor jeg fik udført fedmeoperationen.

Har aldrig haft det bedre

I kraft af sit høje Body Mass Index (BMI) kom Allan Leth i betragtning til fedmeoperation for det offentliges regning på Aleris-Hamlet Hospitaler i Skejby. Havde han ikke levet op til kriterierne for offentligt betalt operation, måtte han selv afholde udgiften til privathospitalet. Selvom operationen forløb problemfrit, betegner østjyden vægttabet som alt andet end nemt. – Det kræver en stærk psyke, hvilket blev illustreret af alle spørgsmålene til forundersøgelsen. Tydeligvis er det hospitalet magtpåliggende, at man er i stand til at håndtere de store forandringer, kroppen gennemgår. I starten havde hovedet da også svært ved at følge med, for efter operationen ser man i egen selvforståelse stadig ligedan ud. At man i den første tid taber sig mellem to og tre kilo ugentligt, kan ét øjeblik virke skræmmende, mens man i næste øjeblik bliver nervøs for at tage det hele på igen. Her har min familie og folkene på Aleris-Hamlet heldigvis været gode at sparre med, fortæller pakkeposten.

Selvom det både kræver selvdisciplin og benarbejde at fastholde vægttabet, er Allan Leth lykkelig for, at han lod sig operere. – Som overvægtig døjede jeg med mindreværdskomplekser, og efter operationen var det en mærkelig fornemmelse, når bekendte undlod at hilse, simpelthen fordi de ikke genkendte mig. Jeg har fået et helt nyt liv og kan så meget, som jeg ikke turde drømme om førhen. Takket være operationen har jeg aldrig haft det bedre, og om nødvendigt ville jeg til enhver tid gennemgå forløbet igen – også, selvom jeg selv skulle betale, konkluderer han.

Fakta:

Gastric bypass er en kikkertoperation, som kombinerer deling af mavesækken i to lommer med en delvis frakobling af tyndtarmen. Dermed opnås både øget mæthedsfornemmelse og en forringet evne til at optage føden hos den opererede, hvorved vægttab muliggøres over tid.

Læs mere her

Fra madafhængig til motionsnarkoman efter 68 kg vægttab

Inden sin fedmeoperation vejede Allan Leth fra Tilst 161 kg. I dag bijobber han som spinninginstruktør, betegner sig som motionsafhængig og har efter eget udsagn aldrig haft det bedre. Vejen til den ny livsstil har dog været hård.

Allan Leth fra Tilst ved Aarhus havde været svært overvægtig igennem hele livet og nået en vægt på 161 kg, da den dengang 40-årige pakkechauffør for tre år siden erkendte, at der måtte gøres noget drastisk. – Efter hver arbejdsdag var jeg fuldstændig smadret, og jeg blev bekymret for, hvornår overvægten ville resultere i følgeskader på fx ben eller knæ, siger østjyden, der sammen med sin familie til sidst nåede frem til, at en fedmeoperation var den eneste reelle udvej.

– Jeg prøvede alt for at tabe mig, men endte altid med at tage på igen. Hvis jeg var fortsat ad samme spor, ville mine døtre med stor sandsynlighed miste mig, inden jeg nåede at fylde 60. Som overvægtig bør man holde risikoen for komplikationer ved en fedmeoperation op mod den voldsomme risiko for en tidlig død ved fortsat overvægt, mener Allan Leth.

Motion og diæt er afgørende

Allans gastric bypass fedmeoperation blev startskuddet til en vægtnedgang fra 161 til 93 kg. Efter operationen begyndte han at spinne 3-4 gange ugentligt samt på landevejscykling og løbetræning. – Hvor jeg førhen var madafhængig, er jeg i dag afhængig af motion. Jeg bijobber nu som spinninginstruktør fem gange ugentligt, og mange holddeltagere vil dårligt tro, at jeg har vejet 161 kg, siger østjyden, der kan skrive en række idrætspræstationer på CV’et – herunder Kongeetapen på 173 km i amatørsektionen af seneste Post Danmark Rundt samt deltagelse i flere 12- og 24-timers spinningevents. – I dag bliver de kalorier, jeg indtager, forbrændt igen. På spinningcyklen ryger der let 6-800 kalorier i timen, lyder det fra østjyden.

Ud over motion har den rette diæt ifølge Allan Leth været meget væsentlig for at fastholde vægttabet. – Det er afgørende at skære ned på sukker og fedt, også for at undgå forstoppelse og for ikke at indtage mere, end man kan optage. Når fedt- eller sukkerindtaget en sjælden gang er for stort, hævner kroppen sig i form af op til tre kvarters smerter, siger han. Det vigtige er her at reagere på symptomerne og arbejde for, at de indtræffer så sjældent som muligt. – Overdriver man for ofte, kan man risikere, at kroppens evne til at optage store mængder fedt og sukker gradvis genetableres, og så begynder man at tage på igen. I den forbindelse sætter jeg stor pris på den indledende kostvejledning og de efterfølgende to års hotlinehjælp, som jeg har fået af diætisterne på privathospitalet Aleris-Hamlet, hvor jeg fik udført fedmeoperationen.

Har aldrig haft det bedre

I kraft af sit høje Body Mass Index (BMI) kom Allan Leth i betragtning til fedmeoperation for det offentliges regning på Aleris-Hamlet Hospitaler i Skejby. Havde han ikke levet op til kriterierne for offentligt betalt operation, måtte han selv afholde udgiften til privathospitalet. Selvom operationen forløb problemfrit, betegner østjyden vægttabet som alt andet end nemt. – Det kræver en stærk psyke, hvilket blev illustreret af alle spørgsmålene til forundersøgelsen. Tydeligvis er det hospitalet magtpåliggende, at man er i stand til at håndtere de store forandringer, kroppen gennemgår. I starten havde hovedet da også svært ved at følge med, for efter operationen ser man i egen selvforståelse stadig ligedan ud. At man i den første tid taber sig mellem to og tre kilo ugentligt, kan ét øjeblik virke skræmmende, mens man i næste øjeblik bliver nervøs for at tage det hele på igen. Her har min familie og folkene på Aleris-Hamlet heldigvis været gode at sparre med, fortæller pakkeposten.

Selvom det både kræver selvdisciplin og benarbejde at fastholde vægttabet, er Allan Leth lykkelig for, at han lod sig operere. – Som overvægtig døjede jeg med mindreværdskomplekser, og efter operationen var det en mærkelig fornemmelse, når bekendte undlod at hilse, simpelthen fordi de ikke genkendte mig. Jeg har fået et helt nyt liv og kan så meget, som jeg ikke turde drømme om førhen. Takket være operationen har jeg aldrig haft det bedre, og om nødvendigt ville jeg til enhver tid gennemgå forløbet igen – også, selvom jeg selv skulle betale, konkluderer han.

Fakta:

Gastric bypass er en kikkertoperation, som kombinerer deling af mavesækken i to lommer med en delvis frakobling af tyndtarmen. Dermed opnås både øget mæthedsfornemmelse og en forringet evne til at optage føden hos den opererede, hvorved vægttab muliggøres over tid.

Læs mere her

Drivkraft til nyt hospital i Vest

Det Nye Hospital i Vestjylland har fået en projektchef med solid bygningserfaring i spidsen for planlægningen af det største byggeprojekt i områdets historie.

Projektorganisationen for Det Nye Hospital i Vest (DNV) har fået en projektchef i spidsen, som ikke er uvant med at tackle store og ambitiøse byggeprojekter i sundhedsvæsenet.

Klavs Bjerre er uddannet arkitekt og kommer med mange års bygningserfaring i bagagen, senest som kontorchef i og leder af bygningskontoret i Region Midtjylland. En opgave han har varetaget siden 2006. I denne funktion har han bl.a. erfaring med udviklingen af Det Nye Universitetshospital i Skejby (DNU).

Før dette har Klavs Bjerre blandt andet været leder af Bygningsafdelingen i Ringkjøbing Amt og souschef i Bygningsinspektoratet i Holstebro Kommune. Klavs Bjerre vil således kunne bidrage med viden fra store offentlige byggeprojekter, hvoraf adskillige har været inden for sundhedsvæsenet.

Sammen med resten af projektorganisationen og hospitalsledelsen i Hospitalsenheden Vest skal han tage fat på den kæmpe udfordring at tegne strukturen for et storhospital, der skal være fremtidssikret i både 20 og 30 år frem, når hospitalet står færdigt.

Holdet bag DNV
Ud over den nye projektchef består projektorganisationen af byggeteknisk projektleder Michael Hyldegaard og planlægger Randi Hesselbjerg Nedergaard-Hansen, som koordinerer samarbejdet mellem de mange aktører omkring projektet.

Projektet har desuden tilknyttet en intern arbejdsgruppe i Hospitalsenheden Vest, der fungerer som en rådgivende instans for hospitalsledelsen.
Rådgivningsfirmaerne COWI A/S og Hifab fungerer som sparringspartnere og bygherrerådgivere i processen.

Herning Kommune er med i samarbejdet omkring at udvikle en lokalplan med infrastruktur og byudvikling for området omkring Det Nye Hospital i Vest.

Yderligere info
Hospitalsdirektør Henning Vestergaard, Hospitalsenheden Vest, tlf.: 9927 2720 / 2048 0683
Plan- og sekretariatschef Poul Michaelsen, Hospitalsenheden Vest, tlf. 9927 6323 / 5152 9750

Læs mere her

Midtjyske hospitaler må kæmpe om specialiserede behandlinger

Sundhedsstyrelsen har fået hjemmel til at bestemme placeringen af specialfunktioner på hospitalerne. Det betyder, at en række specialiserede ryg- og nakkeoperationer fremover kun kan foretages tre steder i Region Midtjylland.

Den nye sundhedslov giver Sundhedsstyrelsen mulighed for at afgøre, på hvilke offentlige og private hospitaler et antal komplekse behandlinger fremover må foretages. I Region Midtjylland får det den konsekvens, at antallet af såkaldte højt specialiserede rygkirurgiske behandlingssteder bliver reduceret til 3.

I dag udføres de ryg- og nakkeoperationer, der anses for højt specialiserede, seks steder i regionen alle beliggende i Århus. Det drejer sig i det offentlige system om neuro- hhv. ortopædkirurgisk afdeling på Århus Sygehus og derudover om fire af byens privathospitaler. Et af dem er AROS Privathospital i Skejby, hvor ryg- og neurokirurgen Masoud Mojaza afventer Sundhedsstyrelsens afgørelse med spænding.

De to første autorisationer vil helt sikkert gå til de to afdelinger på Århus Sygehus, som også udfører operationerne i dag. Det skyldes først og fremmest sygehusets status som universitetshospital. Til gengæld er vi på privathospitalerne mere end spændte på, hvem af os der løber med den tredje autorisation, for vi har alle fire stor erfaring og et professionelt apparat i ryggen, siger han.

Billigere end det offentlige

En lang række operationer i rygsøjlen bliver berørt af centraliseringen. Det gælder bl.a. ved diskusprolaps i lænderyggen og nakkeregionen, forsnævring af rygmarvs- og nerverodskanaler i nakkeregionen eller lænderygsøjlen samt stivgørende operationer i lænderyggen. Ifølge Masoud Mojaza, der har 12 års kirurgisk erfaring bag sig, udføres disse operationer i dag billigere på privathospitalerne end på de offentlige sygehuse.

Det beløb, som vi får på privathospitalerne for at udføre den slags operationer, ligger faktisk 20-25% under, hvad de offentlige sygehuse får, siger kirurgen, som er blandt de personer i Danmark, der i forhold til sin anciennitet har udført flest af de højt specialiserede ryg- og nakkeoperationer. Det drejer sig bl.a. om 490 dokumenterede operationer for diskusprolaps i lænderyggen og tilsvarende om 620 operationer for diskusprolaps og forsnævring af nerverodskanaler i nakkeregionen. Masoud Mojaza har igennem fem år arbejdet i den private sektor, hvor han især har beskæftiget sig med operation af ventelistepatienter, som er henvist gennem aftaler med regionerne.

Snarlig afgørelse
Hos AROS Privathospital forventer man i midten af februar at modtage Sundhedsstyrelsens svar på, om hospitalets ansøgning er kommet i betragtning. Herefter skal Region Midtjylland udmønte implementeringen senest ved udgangen af 2010, med mindre andet aftales.
Efter suspensionen af ventetidsgarantien er ophørt, udgør højt specialiseret behandling af ventelistepatienter fra det offentlige system godt 80% af vores forretningsgrundlag på det rygkirurgiske område. Afgørelsen får altså meget stor betydning for os, ligesom den gør for de andre berørte privathospitaler, slutter Masoud Mojaza.

###

Links til billedmateriale:

Aros Privathospital i Århus er blandt de seks kandidater til fremover at udføre højt specialiserede ryg- og nakkeoperationer i Region Midtjylland.

Kirurg Mazoud Mojaza håber også fremover at kunne udføre højt specialiserede ryg- og nakkeoperationer på AROS Privathospital.

AROS Privathospital forventer i midten af februar at modtage Sundhedsstyrelsens svar på, om hospitalets ansøgning er kommet i betragtning.

Læs mere her

Peter Lund Madsen fortæller om tvangstanker

Hjerneforsker Peter Lund Madsen kommer tirsdag d. 23. februar til Skejby for at fortælle, hvad sker der i hjernen, når de ufrivillige tanker tager magten, og mennesker bliver plaget af tvangstanker og tvangshandlinger.

Psykiatrisk Informationscenter, PsykInfo, inviterer til et temaarrangement om lidelsen OCD tirsdag d. 23. februar. Her vil fire oplægsholdere fortælle om OCD, der fører til, at mennesker bliver plaget af tvangstanker og tvangshandlinger.

Oplægsholder er blandt andre hjerneforsker og læge Peter Lund Madsen, der er ambassadør for OCD-foreningen. Han holder et oplæg med titlen Hjernen og en rem af huden . Derudover kommer Tommas Kjær, der var med i DR-serien Tvunget af tanker . Han fortæller om at leve med OCD, og hvordan det har været at deltage i programserien og modtage hjælp med kognitiv adfærdsterapi.

Der vil også være oplæg fra professor Per Hove Thomsen, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Risskov. Han vil fortælle om OCD hos børn og voksne og hvilken medicinsk behandling, der findes for lidelsen. Chefpsykolog Nicole Rosenberg, Klinik for Angstlidelser, Århus Universitetshospital, Risskov fortæller om OCD og behandling af voksne med kognitiv adfærdsterapi.

100.000 danskere lider af OCD
I Danmark lider omkring 100.000 mennesker af OCD. Det svarer til omtrent to procent af befolkningen. Nogle kan bruge timer på deres tvangshandlinger og ritualer hver dag, men alligevel formår de at holde det skjult for både lægen, venner og familie.

OCD er en lidelse, der meget ofte hverken bliver fundet eller behandlet hos mange danskere, fordi personer med OCD holder sig tilbage fra at søge behandling. De føler, det er pinligt at indvie andre i deres bizarre symptomer. Mange patienter har eksempelvis i flere år gået til læge med forskellige symptomer, enkelte endda til psykiater eller psykolog, uden at fortælle om deres tvangssymptomer. I alvorlige tilfælde kan lidelsen fuldstændigt ødelægge en persons evne til at fungere i skole, på arbejde eller derhjemme, hvis den ikke bliver behandlet.

OCD rammer både mænd og kvinder. Halvdelen af alle, der udvikler OCD, får lidelsen som barn eller ung, og omkring en tredjedel får den, før de begynder at gå i skole. Det er mest almindeligt, at lidelsen opstår i 6-15-årsalderen for mænd og 20-29-årsalderen for kvinder.

Hvor og hvornår
Temaarrangementet om OCD foregår tirsdag den 23. februar 2010, kl. 16.00-20.00 på Århus Universitetshospital, Skejby, Auditorium A, indgang 6 (ved hovedindgangen), Brendstrupgårdsvej 100, 8200 Århus N.

Flere oplysninger
Britta Frederiksen, PsykInfo: 7789 3233

Pressekontakt for Psykiatri og Social, Marianne Jakobsen: 8728 4219 / 2172 9179

Læs mere her

Hjerternes dag i Skejby

25. februar slår Skejby dørene op for hjerternes dag ved et gratis arrangement for alle. Få et indblik i hvad der foregår når specialisterne behandler hjerter, og hør Sepp Piontek fortælle om sit liv før og efter en blodprop i hjertet.

På hjerternes dag kan du komme og se dit hjerte indefra, og prøve noget af det hjerteudstyr, der hver dag er med til at redde menneskeliv på Århus Universitetshospital, Skejby. Tag en snak med eksperterne, se nogle af deres projekter og hør mere om det arbejde de udfører.

Tidligere fodboldlandholdstræner Sepp Piontek har været ramt af en blodprop i hjertet og fået en ballonudvidelse på Skejbys hjerteafdeling. Han kommer og fortæller om hvad sygdommen og behandlingen har betydet for ham, men kommer også ind på sit arbejde med landsholdet i Danish Dynamite-dagene i firserne.

Skejby huser et af landets førende hjertecentre. Lægerne fra hjerteafdelingerne fortæller til Hjerternes dag om deres arbejde med at udvikle ny teknik til hjertebehandling med fokus på stentklapper. En stentklap er et lille gitter med en kunstig hjerteklap, der kan sættes ind i den hjertesyge patient gennem et kateter i en blodåre, og foldes ud i hjertet.

Metoden, der er banebrydende, fordi den sparer patienten for en stor operation, er opfundet af Skejby-lægen Henning Rud Andersen.

Han fortæller om sin opfindelse og den lange og snørklede vej fra ide til virkelighed. Tre af de læger, der til daglig arbejder med stentklapper fortæller om arbejdet og viser en film af, hvad der foregår.

Det hele foregår torsdag 25. februar kl. 18-21:30 i Auditorium A ved hovedindgang 6 på Århus Universitetshospital, Skejby.

Hjerternes dag er en del af “Forskningsfortællinger”, en række gratis foredrag om forskning formidlet for lægfolk, som forskningsrådet på Skejby arrangerer to gange årligt.

Aftenens program :
http://www.regionmidtjylland.dk/files/Aktuelt/grafik/PDF-filer/HjerternesDag.PDF

Yderligere information
Professor, overlæge dr. med. Hans Erik Bøtker, tlf. 8949 6116
Professor, overlæge dr. med. Vibeke Hjortdal, tlf. 8949 5404

Læs mere her

Siemens vinder 60 pct. af ordrerne i tværregionalt CT-scanner-udbud

default iconpic.jpg Seks ud af ti danske sygehuse har valgt en Siemens CT-scanner i Danske Regioners seneste udbudsrunde. Navnlig scannernes high end-funktionalitet i forhold til kardiologiske og radiologiske undersøgelser har drevet sygehusenes beslutning om at vælge Siemens.

I alt fire leverandører bød ind på Danske Regioners udbud af CT-scannere, men det blev Siemens, der løb med den største del af kagen på i alt seks CT-scannere, hvoraf de fem er Siemens nyeste topmodel, Somatom Definition Flash.

Siemens Somatom Definition Flash er den model, som bl.a. Skejby Sygehus har bestilt til deres kardiologiske center Skandinaviens største og førende af sin art. Overlæge Morten Bøttcher fra Skejby Sygehus begrunder beslutningen således:
Det har været et meget tæt opløb mellem de forskellige udbydere, og kvaliteten er generelt meget høj. Når valget er faldet på Siemens, skyldes det to forhold: Dels deres store dedikation til hjerteområdet, og dels deres gode kombination af innovation og stabilitet både på teknisk og organisatorisk niveau, siger Morten Bøttcher og uddyber:
Helt konkret kommer tilgangen af den nye CT-scanner til at medføre en femdobling af vores kapacitet og dannelsen af et egentligt hjertemedicinsk billedcenter. Dermed kan vi omstrukturere en del af patientforløbene, så vi fremover kan stille en diagnose uden indlæggelse og komplikationer og med meget præcise resultater. Det betyder alt i alt, at vi får et langt mere fintmasket net, der dels fanger de alvorligt syge i god tid, og dels frikender dem, der ikke behøver videre avanceret behandling.

Fra henvisning til resultat
Også på Esbjerg Sygehus forventer man, at tilførslen af den nye CT-scanner vil få stor betydning for både workflowet og behandlingskvaliteten. Helt overordnet betyder det, at den proces, man med et samlet begreb kan kalde fra henvisning til resultat , bliver væsentligt hurtigere, fordi vi kan kombinere flere typer af undersøgelser i én scanning. Hvis man dykker ned i eksempelvis akutmodtagelsen, har vi et fremtidigt mål, der hedder, at alle indkomne patienter skal være undersøgt, diagnosticeret og den relevante behandling iværksat inden for fire timer fra indlæggelsen.

Når det kan lade sig gøre, er det bl.a. fordi den nye CT-scanner både kan scanne hovedpulsåren, blodkarrene i lungerne samt hjertets kranspulsåre på én gang. Dermed får lægen svar på tre vitale spørgsmål i én undersøgelse det krævede tidligere tre separate undersøgelser. Så det er klart, at i en akutsituation, hvor minutter og sekunder er afgørende, er den nye CT-scanner en kæmpe gevinst, siger Martin Kusk, radiograf på radiologisk afdeling, Esbjerg Sygehus.

Stråledosis svarende til flyvetur
Hos Siemens er man både glade og stolte over udfaldet af udbudsrunden.
Vi ved, at der har været stort fokus på high end-funktionalitet i dette udbud, bl.a. på Dual Energy-teknologien. Og der har vi fået bekræftet, at vi har nogle unikke scanner-løsninger, der både på radiologiske og kardiologiske undersøgelser er med til at sætte standarden på markedet, siger Thomas Larsen, salgschef i Siemens Healthcare og fortsætter:
Dual Energy er så banebrydende en teknologi, fordi den giver mulighed for bedre differentiering mellem vævstyperne og dermed ultimativt også større sikkerhed og præcision, når den endelige diagnose skal stilles. Det kommer eksempelvis patienter med nyresten til gode, fordi man fremover ud fra en enkelt undersøgelse kan fastslå, om nyrestenen skal behandles medicinsk eller operativt. Dertil kommer den markant lavere stråledosis i Siemens CT-scannere svarende til en mindre flyvetur hvilket i sidste instans betyder, at flere patienter fremover kan CT-scannes med øget kvalitet og sikkerhed i det efterfølgende behandlingsforløb til følge.
Frederikshavn, Hjørring, Hobro, Skejby, Esbjerg og Kalundborg Sygehus valgte alle CT-scannere fra Siemens.

Fotos i høj opløsning – Somatom Definition Flash :
ftp://ftp.discus-communications.dk/Siemens_Healthcare/Somatom%20Definition%20Flash/

Om Siemens Healthcare
Inden for medicoteknik er Siemens en af sundhedssektorens væsentligste samarbejdspartnere. Siemens leverer behandlings- og diagnostikudstyr som eksempelvis scannere og strålekanoner til hospitaler og klinikker samt udvikler teknologisk avancerede høreapparater af mærkerne Siemens og Rexton.
Siemens er en af verdens førende leverandører af medicoteknisk udstyr. Produktporteføljen bygger på integration af de kliniske specialer, som sikrer patienterne en optimal behandling. Siemens leverer blandt andet røntgenudstyr, scannere og stråleterapiudstyr.

Alle produkter bygger på mangeårig erfaring med systemdesign, integration, fælles betjeningsflade, IT-systemer til planlægning af patientbehandling og online teknisk service. Siemens Healthcare er en erfaren samarbejdspartner for det danske sygehusvæsen. Blandt andet tilbyder vi, ud over levering og installation af vores udstyr, service, support og vedligeholdelse. Læs mere om Siemens Healthcare på www.siemens.dk/healthcare

Læs mere her