by Webmaster -

DR Undervisning får Werther-prisen 2006

Den særlige mediepris, Werther–prisen, går i år til DR Undervisning for tema–udsendelserne, Det gælder livet, om selvmord og selvmordsforebyggelse.

Prisen på 10.000 kroner vil blive overrakt til programmernes ansvarshavende redaktør, Thorkild Nyholm, i forbindelse med Verdensdag for selvmordsforebyggelse, World Suicide Prevention Day, den 7. september 2006.

Prisoverrækkelsen finder sted på Rigshospitalet i København, auditorium1 klokken 15.30.

Werther–prisen

Werther–prisen blev indstiftet i fjor og gives til mediearbejdere, som gennem deres virke har belyst selvmordsproblematikken på en etisk og oplysende måde over for offentligheden.

Selve prisen har fået sit navn efter hovedpersonen Werther i Goethes roman fra 1774, Den unge Werthers lidelser, som ender med at begå selvmord. Da bogen udkom, medførte den en regulær bølge af selvmord i såvel Tyskland som det øvrige Europa, hvor unge mænd identificerede sig med Werther og tog sig selv af dage ved at benytte samme metode. Fænomenet beskrives i fagkredse som, Werther–effekten.

Prisens navn skal derfor minde om selve formålet med prisen, at undgå at omtale selvmord og selvmordsforsøg på en måde, som kan være med til at øge antallet af selvmord.

Formålet med prisen er at:

– forebygge gennem information
– undgå tabuisering
– modvirke smitteeffekt
– tage hensyn til og beskytte de efterladte
– oplyse om mulighed for hjælp og behandling for selvmordstruede og efterladte
Retningslinierne for tildeling af prisen ligger i forlængelse af WHO’s anbefalinger, som kan ses på www.selvmordsforskning.dk/Web/Site/Menu1/Presse

Begrundelsen

DR Undervisning tildeles prisen for programrækken, Det gælder livet, der er produceret med støtte fra Socialministeriet. Det er en serie på i alt ni programmer om selvmord og selvmordsforsøg.

Formålet med udsendelserne har været at forebygge selvmord blandt særligt udsatte grupper gennem oplysning og information primært rettet mod pårørende og omsorgspersoner.

Det første program i rækken, Det gælder livet 1, blev sendt i maj 2006 og skildrer to unge piger og deres teenageproblemer. Mobning, ensomhed, forældres skilsmisse og håbløshed var nogle af de faktorer, som for de to piger var med til at udløse selvmordsadfærd og selvskade.

Programmet fremlægger selvmordsproblematikken blandt unge piger særdeles sobert og på en etisk og oplysende måde, der rummer såvel pigernes som forældre– og behandlerperspektivet. Samtidig giver programmet et samlet billede af, at det er nødvendigt at være opmærksom på uhensigtsmæssige mønstre hos den unge, og at have mod til at agere på baggrund heraf

Udsendelsen bærer i sin tone samt form præg af omtanke, som alt i alt er med til at fremlægge selvmordsproblematikken på en forsvarlig, oplysende og tabunedbrydende måde.

På denne baggrund vurderer vi DR Undervisnings programrække til at være et vigtigt bidrag til oplysning omkring selvmordsadfærd blandt særligt udsatte grupper, men ikke mindst blandt unge piger, som udgør en gruppe med en særlig høj selvmordsforsøgsrate. DRs udsendelser har stor rækkevidde og bidrager til foruden at formidle oplysning at videregive rådgivningsmuligheder til selvmordstruede, pårørende og omsorgspersoner.

Endnu er ikke alle programmer i kampagnen, Det gælder livet, blevet vist.
Læs mere om kampagnen på www.dr.dk/stopselvmord.

Priskommitéen

Prisen uddeles af en komité bestående af Merete Nordentoft, Foreningen for Uddannelse og Forskning i Selvmordsadfærd, Anja Thomsen, tidligere medlem af Landsforeningen for efterladte efter selvmord, Per Roholt, Dansk Journalistforbund og Tove Kjærgaard Clausen, Center for Selvmordsforskning. Sidste års prismodtager var journalist Inger Anneberg.

På priskomitéens vegne,
Merete Nordentoft
 

Læs mere her

by Webmaster -

Forlænget frist til årets Werther-pris

Sidste frist for at indstille kandidater til årets Werther–pris er forlænget til den 14. august.

Werther–prisen gives til mediearbejdere, som gennem deres virke har belyst selvmordsproblematikken på en etisk og oplysende måde over for offentligheden.

Formålet med prisen er at fremme en etisk forsvarlig formidling af selvmordsproblematikken i de danske medier, herunder at:

– forebygge gennem information
– undgå tabuisering
– modvirke smitteeffekt
– tage hensyn til og beskytte de efterladte
– oplyse om mulighed for hjælp og behandling for selvmordstruede og efterladte

Formålet med prisen og dermed også retningslinierne for tildeling af prisen ligger i forlængelse af WHO’s anbefalinger, som kan ses på www.selvmordsforskning.dk/Web/Site/Menu1/Presse

Prisen er på kr. 10.000, og det er anden gang prisen uddeles i forbindelse med Verdensdag for selvmordsforebyggelse, World Suicide Prevention Day, i år den 7. september 2006.

Kandidater til prisen
Enhver kan indstille en kandidat til prisen. Hvis man ønsker at indstille en kandidat, skal man opfylde følgende betingelser:

– Indstillinger skal sendes til Center for Selvmordsforskning, evt. som e–mail.

– Der skal være tale om en kort, motiveret indstilling vedlagt eksempler på eller henvisning til kandidatens arbejde

– Kandidaten skal selv kunne acceptere indstillingen

Den unge Werther
Werther–prisen har fået sit navn efter hovedpersonen i Goethes roman fra 1774, "Den unge Werthers lidelser", som ender med at begå selvmord. Da bogen udkom, medførte den en regulær bølge af selvmord i såvel Tyskland som det øvrige Europa, hvor unge mænd der identificerede sig med Werther tog sig af dage ved at benytte samme metode. Fænomenet beskrives i fagkredse som "Werther–effekten". Prisens navn skal derfor minde om, at selve formålet med prisen er at lære af historien og bl.a. undgå at omtale selvmord og selvmordsforsøg på en måde, som kan være med til at øge antallet af selvmord.

Inspiration fra Belgien
Ideen til en mediepris for at forebygge selvmord stammer fra Belgien, hvor man indstiftede en lignende pris i 2003. Bag initiativet i Danmark står en arbejdsgruppe bestående af Merete Nordentoft, Foreningen for Uddannelse og Forskning i Selvmordsadfærd, Anja Thomsen, Landsforeningen for efterladte efter selvmord, Per Roholt, Dansk Journalistforbund og Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning.

Yderligere oplysninger
Læs mere om selvmord og selvmordsforskning på www.selvmordsforskning.dk
 

Læs mere her

by Webmaster -

Kommunepakken skal forebygge unges selvmordsadfærd

Hver dag forsøger mindst to unge mellem 15 og 19 år at begå selvmord.

– Børn og unges selvmordsadfærd er meget vanskelig at rumme og at forholde sig til – både for forældre og for professionelle. Hos forældre afstedkommer selvmordsforsøget et behov for hurtig hjælp til den unge og familien. Hos de professionelle afstedkommer det en stor vilje til at hjælpe – men også en usikkerhed og forskrækkelse, som ofte resulterer i en hurtig viderehenvisning af de unge. Risikoen for at den unge bliver, kastebold, i systemet, er derfor ofte overhængende, siger børnepsykolog Kim Juul Larsen, der sammen med socialrådgiver Bjørn Clausen er forfatter til vejledningen.

For at styrke det selvmordsforebyggende arbejde blandt børn og unge har Center for Selvmordsforskning, med støtte fra Socialministeriet, netop udsendt en vejledning, Kommunepakken, Forebyggelse af selvmordsadfærd hos børn og unge.

Kommunepakken
Vejledningen er meget konkret i sin tilgang til emnet og kommer blandt andet med en række gode råd om, hvordan personer der arbejde med børn og unge kan forholde sig i situationen og ikke mindst, hvordan man hurtigt ledsager og hjælper den unge gennem i systemet.

Med Kommunepakken foreligger der nu et professionelt værktøj, som både kan tjene som inspiration til det forebyggende arbejde og som et opslagsværk i situationer, hvor fx den professionelle sagsbehandler har brug for at iværksætte en indsats overfor selvmordstruede børn og unge.

Vejledningen er også et bidrag til kommunernes kommende arbejde med at formulere en sammenhængende børnepolitik. Det selvmordsforebyggende arbejde kan således tænkes sammen med den øvrige børne– og ungepolitik.

Kommunernes ansvar
Udgangspunktet for vejledningen er, at forebyggelse af selvmordsadfærd hos børn og unge både er en kommunal opgave og en opgave for sundhedssektoren.

Kommunen skal sammen med den unge, forældrene og de sagkyndige opstille planer for løsninger samt koordinere de forskellige tiltag, hvad enten disse omfatter lokale socialpædagogiske dag– eller døgntilbud, amtskommunale behandlingstilbud og/eller psykiatrisk behandling.

– På denne måde adskiller forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg sig i princippet ikke fra andre, børne– og ungesager, der handler om mistrivsel, siger psykolog Kim Juul Larsen.

I vejledningens forord opfordrer socialminister Eva Kjer Hansen da også til, at kommunerne tager de gode råd til sig, når de i løbet af 2006 skal udarbejde en sammenhængende børnepolitik:

– Vejledningen er også et bidrag til kommunernes kommende arbejde med at formulere en sammenhængende børnepolitik. Det selvmordsforebyggende arbejde kan således tænkes sammen med den øvrige børne– og ungepolitik, skriver socialminister Eva Kjer Hansen.

Kommunepakkens dele
Kommunepakken består af en introduktion og tre dele.
– Introduktionen henvender sig primært til kommunalpolitikere og beslutningstagere og giver anbefalinger til en stillingtagen til det selvmordsforebyggende arbejde i forhold til børn og unge op til 18 år.
– Første del indeholder basisviden og handleanvisninger for praktikere, som i deres daglige arbejde møder børn og unge med selvmordsadfærd.
– Anden del retter sig primært mod beslutningstagere og anviser modeller for organiseringen af det selvmordsforebyggende arbejde i kommunen.
– Tredje del ser nærmere på, hvordan man kan implementere de forskellige løsningsmodeller, og hvad det koster at etablere og vedligeholde et kommunalt beredskab.

Desuden er der udarbejdet en KvikGuide med et uddrag af Kommunepakken, som giver et hurtigt overblik over en række af de forhold, som er gode at huske på i mødet med børn og unge i selvmordsfare samt en kort folder om Kommunepakken.

Materialet kan downloades i printvenligt format på www.selvmordsforskning.dk,hvor man også kan læse mere om ideen med Kommunepakken.

Yderligere oplysninger
Hvis du ønsker yderligere information om Kommunepakken, er du velkommen til at kontakte projektleder, børnepsykolog Kim Juul Larsen eller projektleder, socialrådgiver Bjørn Clausen, Center for Selvmordsforskning, telefon 66 13 88 11.

Læs eventuelt selv mere om Center for Selvmordsforskning på www.selvmordsforskning.dk eller www.kommunepakken.dk
 

Læs mere her

by Webmaster -

Alvorlige bivirkninger efter kolesterolsænkende behandling

De amerikanske sundhedsmyndigheder har for nylig foreslået, at kolesterolet skal sænkes endnu mere end tidligere. For at opnå de nye mål, skriver de, kan det være nødvendigt at øge dosen på de kolesterolsænkende præparater op til otte gange.

De nye anbefalinger baseres på flere eksperimenter, hvor man har sammenlignet en normal dosis med en otte gange højere. Det seneste eksperiment med tilnavnet IDEAL, hvor man har studeret næsten 9000 hjertepatienter i Skandinavien og Holland, publiceredes i december i det amerikanske lægetidsskrift JAMA. Ganske vist kunne man ikke mindske dødeligheden yderligere med den højere dosis, skrev forfatterne, men antallet af ikke–dødelige hjerteinfarkter gik ned og derfor mener de, at man bør stræbe efter at sænke kolesteroltallet så meget som muligt.

Forfatterne har ingen kommentarer til det skræmmende faktum, at næsten halvdelen af patienterne fik alvorlige bivirkninger af behandlingen udover, at der var lige mange bivirkninger efter den lave som efter den høje dosis. Det påpeger den danske læge dr. med. Uffe Ravnskov.

Der oplyses heller intet om hvilke bivirkninger, det drejer sig om. Vi ved imidlertid, siger Ravnskov, at statinbehandling kan lede til muskelbesvær, leverskade, nerveforstyrrelser, aggressivitet, depression, hukommelsestab, impotens, selvmordstanker og alvorlig nyreskade.

I de tidligere statinstudier har vi fået at vide, at der kun var få bivirkninger, mindre end et par procent. Forklaringen kan være den, siger Ravnskov, at man der har udelukket et stort antal svage og sygelige patienter, inden man startede. I et af forsøgene, TNT–studiet, hvor man ligeledes havde studeret de høje doser, havde man for eksempel ekskluderet 45 % mod kun 8 % i IDEAL–studiet. De patienter, man har studeret, er altså meget raskere end dem, der normalt behandles af de praktiserende læger og kan derfor også forventes at tåle medicinen bedre.

En anden forklaring kan være, at rapporterne ikke fortæller hele sandheden, siger Ravnskov. Samtlige statinstudier er finansieret af lægemiddelindustrien, alle blodprøver analyseres som regel på deres laboratorier, de statistiske beregninger udføres af deres statistikere og det sker også, at deres ansatte er medforfattere. Der findes altså rige muligheder for, bevidst eller ubevidst, at kunne påvirke præsentationen og fortolkningen af forsøgsresultaterne. Noget kunne tyde på, at det heller ikke er forsøgslederne, der skriver rapporterne fra de store statineksperimenter.

I rapporten fra TNT–studiet, som publiceredes den 8. marts sidste år i New England Journal of Medicine, kan man således læse, at forfatterne først fik adgang til alle data den 29. januar. Hvordan det er lykkedes at udføre alle statsitiske beregninger, at skrive den elleve sider lange rapport, at få den godkendt af alle ni forfattere, at få den gransket og accepteret af redaktionen og at få den trykt på mindre end seks uger, er simpelthen en præstation som bør optages i Guiness’ Rekordbog. Ravnskov mener, at forklaringen kun kan være den, at udenforstående med andre motiver end de videnskabelige har holdt i pennen.

Ravnskov minder også om, at de, der skriver retningslinjerne for statinbehandling, er betalt af den industri hvis produkter de anbefaler.

Skal vi forsætte med at anvende en medicin, der gør nytte for højst 7–8 procent af de behandlede, men som resulterer i alvorlige bivirkninger hos hveranden patient, spørger Ravnskov.
 

Læs mere her

by Webmaster -

Kommunepakke skal forebygge selvmord

En særlig kommunepakke med gode råd om selvmordsforebyggelse skal være med til at nedbringe antallet af selvmordsforsøg og selvmord blandt børn og unge.

Baggrunden for projektet er blandt andet, at der i de sidste 10 år er sket en stor stigning af antallet af selvmordsforsøg blandt de 15–19 årige piger.

"Vi ved at et stigende antal børn og unge forsøger at skade sig selv eller at begå selvmord. De unge bliver ofte kastebold i systemet, fordi der ofte ikke findes målrettede behandlingstilbud eller fordi kommunens frontmedarbejdere er usikre på, hvordan de skal forholde sig til de unge.

For sagsbehandlere skal projektet være med til at fjerne myter og manglende viden, der ofte medfører berøringsangst blandt medarbejderne og frygt for at tage ansvar for den unge", siger psykolog Kim Juul Larsen.

En praktisk vejledning
Kommunepakken kommer til at indeholde en række praktiske råd og konkrete anvisninger, der skal gøre det lettere for de kommunale forvaltninger og sagsbehandlere at håndtere selvmordstruede børn og unge.

"Vi håber, at kommunerne vil tage godt imod initiativet, for indholdet i kommunepakken bliver summen af en række modelprojekter, der hver for sig har vist, at et bedre kommunalt beredskab kan være med til at redde liv",siger psykolog Kim Juul Larsen, der sammen med socialrådgiver Bjørn Clausen er projektledere på projektet, som er støttet af Socialministeriet.

Stadig i projektfasen
I øjeblikket er materialet til kommunepakken ved at blive samlet, og den kommer til at præsentere en række ideer og metoder, der sætter kommunerne og de kommunale sagsbehandlere i stand til at igangsætte selvmordsforebyggende arbejde for børn og unge på forskellige niveauer.

Kommunepakken præsenteres den 1.november i år på National konference om selvmordsforebyggelse, hvor der både vil være oplæg og workshop om indholdet.

"Kort fortalt vil kommunebakken bestå af en basispakke med erfaringer og materiale fra en række tidligere modelprojekter, som kan tjene som en slags førstehjælpskasse med det mest nødvendige materiale.

Dernæst indeholder kommunepakken forslag om at etablere et egentligt kommunalt beredskab med en fast kontaktperson og endelig er der mulighed for at etablere en egentlig behandlingskæde, hvor kommunen indgår i et mere forpligtigende samarbejde med fx skadestue, børne– og ungdomspsykiatrien og forebyggelsescenteret," siger psykolog Kim Juul Larsen.

Børnepolitik
I forbindelse med kommunalreformen ophører amternes specialydelser til kommunerne, og samtidig skal kommunerne selv udarbejde en sammenhængende børnepolitik.

"De nye storkommuner skal altså i gang med at beskrive og definere, hvad de vil gøre for børn og unge på en række områder. Vi håber naturligvis, at Kommunepakken kan være med til at inspirere kommunerne, fordi den vil komme til at indeholde helt konkrete forslag til standarder og organisering af det forebyggende arbejde", siger psykolog Kim Juul Larsen.

Yderligere oplysninger
Hvis du ønsker yderligere information om kommunepakken er du velkommen til at kontakte projektleder, psykolog Kim Juul Larsen eller projektleder, socialrådgiver Bjørn Clausen, Center for Selvmordsforskning, telefon 66 13 88 11.

Læs eventuelt selv mere om Center for Selvmordsforskning på www.selvmordsforskning.dk

Bilag:
Nyt fra Center for Selvmordsforskning
Kommunepakken Selvmordsforebyggelse for børn og unge.
 

Læs mere her

by Webmaster -

Smertestillende medicin

Sundhedsstyrelsen har besluttet, at receptpligt for store pakker med svag smertestillende medicin bliver indført den 30. september 2013. Fra denne dato vil kun små pakninger af svage smertestillende medicin kunne købes i håndkøb. Ændringen skal begrænse forgiftningstilfælde.

Fald i antallet af forgiftningstilfælde og selvmordsforsøg
Når tilgængeligheden af store pakninger bliver begrænset, kan det reducere antallet af fuldbyrdede selvmord. Det viser en vurdering af en ny stor engelsk undersøgelse offentliggjort i British Medical Journal 2013, der har undersøgt sammenhængen mellem begrænsning i pakningsstørrelse og salgssteder og antal dødsfald og behov for levertransplantation. Undersøgelsen viser et markant fald i antal paracetamol-relaterede dødsfald, henvendelser til levertransplantationsenheder og i levertransplantationer. Antallet af forgiftningstilfælde forventes ligeledes at blive reduceret ved at begrænse tilgængeligheden af store pakninger.

Bivirkninger i mave-tarmområdet
For stofgruppen NSAID er der de senere år kommet en tiltagende erkendelse af, at stofgruppen, der blandt andet omfatter acetylsalicylsyre, ibuprofen og phenazon, har langt flere og alvorligere bivirkninger end tidligere antaget. Selv ved de anbefalede doser har NSAIDs bivirkninger i mave-tarmområdet, og disse kan være alvorlige hos blandt andre ældre patienter. Ved brug af høje doser og ved behandling over længere tid kan der desuden være en let forøget risiko for blodprop i hjerte og hjerne samt risiko for at påvirke nyrefunktionen. Forgiftningstilfælde med NSAID er svære at behandle.

Læs mere her

by Webmaster -

Smertestillende medicin

Sundhedsstyrelsen har besluttet, at receptpligt for store pakker med svag smertestillende medicin bliver indført den 30. september 2013. Fra denne dato vil kun små pakninger af svage smertestillende medicin kunne købes i håndkøb. Ændringen skal begrænse forgiftningstilfælde.

Fald i antallet af forgiftningstilfælde og selvmordsforsøg
Når tilgængeligheden af store pakninger bliver begrænset, kan det reducere antallet af fuldbyrdede selvmord. Det viser en vurdering af en ny stor engelsk undersøgelse offentliggjort i British Medical Journal 2013, der har undersøgt sammenhængen mellem begrænsning i pakningsstørrelse og salgssteder og antal dødsfald og behov for levertransplantation. Undersøgelsen viser et markant fald i antal paracetamol-relaterede dødsfald, henvendelser til levertransplantationsenheder og i levertransplantationer. Antallet af forgiftningstilfælde forventes ligeledes at blive reduceret ved at begrænse tilgængeligheden af store pakninger.

Bivirkninger i mave-tarmområdet
For stofgruppen NSAID er der de senere år kommet en tiltagende erkendelse af, at stofgruppen, der blandt andet omfatter acetylsalicylsyre, ibuprofen og phenazon, har langt flere og alvorligere bivirkninger end tidligere antaget. Selv ved de anbefalede doser har NSAIDs bivirkninger i mave-tarmområdet, og disse kan være alvorlige hos blandt andre ældre patienter. Ved brug af høje doser og ved behandling over længere tid kan der desuden være en let forøget risiko for blodprop i hjerte og hjerne samt risiko for at påvirke nyrefunktionen. Forgiftningstilfælde med NSAID er svære at behandle.

Læs mere her

by Webmaster -

Tæt kontakt til selvmordtruede unge er uden effekt

I højrisikoperioden efter et selvmordsforsøg er der brug for tæt kontakt, opfølgning og personlige relationer i behandlingen for at undgå, at tragedien gentager sig. Det er forskere, læger og patienter enige om at mene. Nu viser ny forskning, at strategien ikke virker. De overraskende resultater fra Region Hovedstadens Psykiatri og Københavns Universitet er netop publiceret i British Medical Journal.
Forskere fra Region Hovedstadens Psykiatri og Københavns Universitet har netop afsluttet en stor undersøgelse af effekten af opsøgende og ledsagende behandling efter selvmordsforsøg hos unge. Den overraskende konklusion er, at den øgede opmærksomhed og støtte til patienten ikke har signifikant effekt.

Vores resultater viser, at der ikke er forskel på, om man får standardbehandlingen efter et selvmordsforsøg, eller om man får en opsøgende og ledsagende tillægsbehandling, fortæller forskningsassistent Britt Morthorst, Psykiatrisk Center København og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, der har ledet undersøgelsen.

Undersøgelsen er afviklet ved Forskningsenheden på Psykiatrisk Center København i perioden 2007 til 2010. I alt deltog 243 patienter med nyligt selvmordsforsøg i undersøgelsen; 123 i tillægsgruppen og 120 i kontrolgruppen. Gentagelseshyppigheden var 17 procent for begge grupper. Tallet kendes fra den internationale litteratur på området, og beskriver den risikofaktor som tidligere selvmordsforsøg udgør.

Standardbehandlingen er lige så god
Standardbehandlingen efter et selvmordsforsøg foregår oftest hos ens egen læge eller en psykolog, og er tilpasset patientens fysiske og mentale helbred. Generelt er det op til patienten selv at sørge for at opsøge behandleren for at starte et forløb op. I det rapporterede studie blev standardbehandlingen suppleret med behandling i Kompetencecenter for Selvmordsforebyggelse i Region Hovedstadens Psykiatri.

I tillægsbehandlingen opsøgte specialuddannede sygeplejersker patienterne få dage efter udskrivning og vedligeholdt en ekstraordinær tæt kontakt i op til seks måneder med mellem otte og 20 opsøgende konsultationer oven i standardbehandlingen. Møderne mellem patient og behandler foregik i patientens hjem, men bestod også af ledsagelse til lægelig behandling samt møder med sociale myndigheder. Herudover var der løbende mulighed for telefonisk kontakt og kontakt via sms.

Øget fokus på faresignaler før første selvmordsforsøg
Men den tætte kontakt er altså ikke det der skal til for at stoppe den negative spiral der omgiver gentagne selvmordsforsøg. Ved undersøgelsens afslutning måtte forskerne konstatere, at der var lige så mange selvmordsforsøg i året efter behandlingen i den gruppe, der havde modtaget tillægsbehandlingen som i kontrolgruppen, der modtog standardbehandlingen.

Der er således ingen nedgang at spore hverken i hospitalernes registre eller i data, der er indsamlet på baggrund af selvrapportering af deltagerne i undersøgelsen:

Konklusionen må altså være, at hverken standardbehandlingen eller den opsøgende og ledsagende behandling desværre er gode nok. Mit bud er, at vi skal forsøge at få fat i denne gruppe mennesker før de forsøger selvmord første gang, og derfor ser vi lige nu med interesse på nogle amerikanske Teen-Screen programmer, hvor man ser på unges mentale trivsel generelt for at se, om vi kan identificere nogle faresignaler, så vi kan reagere tidligere, fortælle Britt Morthorst.

Fakta:
Titel: Morthorst B, Krogh J, Erlangsen A, Alberdi F, Nordentoft M. The AID-trial (Assertive Intervention after Deliberate self-harm): a randomised, clinical trial investigating the effect of assertive outreach versus standard treatment in patients with recent suicide attempt.

Læs mere her

by Webmaster -

25 millioner kroner til ny sundhedsforskning

Forskningsfond til Sundhedsforskning tilgodeser 23 spændende projekter

Kønshormoner og hjertekarsygdomme
Hvad er sammenhængen mellem kønshormoner og hjertekarsygdomme Kan tidlig pubertet
forudsiges Og hvordan kan gravide kvinder få større sundhed

Disse spørgsmål er blandt en række konkrete problemstillinger, som dygtige forskere i Region Hovedstaden i de kommende år vil undersøge med støtte fra Region Hovedstadens Forskningsfond til Sundhedsforskning.

Projekter med højt fagligt niveau
Fonden har netop uddelt 25 millioner kroner til 23 nye forskningsprojekter. En betingelse for at få penge er, at projekterne har et højt fagligt niveau
med et stort udviklingspotentiale, der vil komme patienter og borgere til gavn.

Spændende og kompetent forskning
– Projekterne står som et tydeligt bevis på den spændende og kompetente forskning, der foregår i regionens sundhedsvæsen, og som er til gavn for os alle. Det er vi både stolte og glade over, siger koncerndirektør Kim Høgh.

Forskning der gør en forskel
Region Hovedstadens Forskningsfond til Sundhedsforskning modtog 112 ansøgninger,
som samlet set giver et godt indblik i den omfattende og forskelligartede forskning,
der finder sted på regionens hospitaler.

23 projekter dækker bredt
De 23 udvalgte projekter dækker områder som for eksempel: Målrettet behandling af psykisk sygdom, forebyggelse af infektion, sygdom i skjoldbruskkirtlen, præcise diagnoser ved kræftbehandling, forebyggelse af selvmord, gravides sundhedstilstand og sklerosebehandling.

Resultater skal gøre en forskel for patienter
Hvert projekt har fået støtte på mellem 500.000 og 1,7 millioner kroner, og de har en varighed
på mellem et halvt og tre år. De opnåede resultater skal så gerne gøre en forskel og omsættes til praktisk hverdag for at redde liv og førlighed, øge sundheden og hjælpe kronisk syge til et bedre liv.

Fakta:
Regionsrådet i Region Hovedstaden etablerede Forskningsfond til Sundhedsforskning i 2008 med et
ønske om at sætte fokus på sundhedsforskning
Med årets uddeling har koncerndirektionen særligt ønsket at tilgodese projekter inden for strategiske
og spirende forskningsmiljøer, elitemiljøer, fra unge talenter og postdoc-projekter
De 23 udvalgte projekter har været igennem en grundig faglig vurdering i et bedømmelsesudvalg med fem anerkendte forskere fra regionen

Yderligere oplysninger:
Koncerndirektør Kim Høgh, 48 20 56 13
Pressevagten Region Hovedstaden, 70 20 95 88

Læs mere her