Rekordstor dansk medaljehøst til VM i is-svømning i Sibirien

Som det femte bedst repræsenterede land i verden tog 26 dansker til VM i is-svømning og gjorde det historisk flot. Danmark er det tiende mest vindende land med hele 7 medaljer, vundet af Mette BL Thomsen (55-59 år) med 5 medaljer: 2 sølv (100 + 450 m fri) og 3 bronze (25 m bryst, 25 + 200 m fri) og af Jan Johansen (75-79 år) med 1 guld (25 bryst) og 1 sølv (25 m fri)Danmark har kun deltaget i verdensmesterskaber i is-svømning i alt 3 gange. For to år siden blev det til en bronzemedalje til Mette BL Thomsen, da hun som den første dansker nogensinde gennemførte kongedistancen på 450 m i Lapland i Finland, 7 km nord for polarcirklen. Til dette års VM var hendes mål at gennemføre alle 9 discipliner: 25 & 50 meter brystsvømning. 25, 50, 100, 200 & 450 meter fri/crawl og to stafetløb 4 x 25 m bryst og 4 x 25 meter fri/crawl, og forbedre tiden på de 450 m og gennemføre distancen i svømmestilen crawl. Det blev til hele 5 medaljer til Mette BL Thomsen, der gennemførte alle 9 discipliner og i crawl forbedrede sin personlig rekord på 450 m med mere end et minut.

Ny hjemmeside og kommende sportsgren i Danmark
Mette BL Thomsen, der startede som vinterbader for 3½ år siden, har lavet hjemmesiden www.iceswimmer.com for at hjælpe andre til at prøve kræfter med at svømme i det kolde vand. ”Siden min første deltagelse i VM i Finland i marts 2014 har jeg arbejdet målrettet på udbredelsen af denne fantastiske vinterbadesport i Danmark, og jeg håber at mange flere danskere får øjnene op for glæden, der er forbundet med vinterbadning og det at turde svømme i det kolde vand”, fortæller Mette BL Thomsen, der drømmer om at Danmark bliver en nation af livsglade stærke vintersvømmere, som fremover vil finde vejen sammen til kommende verdensmesterskaber og andre arrangementer i vinter-is-svømning.

Hele 4 danske kvinder svømmede 450 m i Sibirien
”Nu kan Danmark glæde sig over at have 4 kvinder der har gennemført den længste distance på 450 m til et VM”, fortæller Mette. ”Det er Dorte Ussing, Sinne Lundgaard og svømmetalentet Nadja Joy (28 år), sidstnævnte der er født med Prader-Willis syndrom (udviklingshæmmet). Det er kun 6 uger siden Nadja Joy for første gang hørte om VM i Sibirien, og derfor kun 6 uger Nadja har svømmetrænet uden våddragt. ”Derfor er det endnu mere fantastisk at Nadja Joy gennemførte de 7 discipliner – inklusive de 450 som var hendes mål”, fortæller Mette BL Thomsen og fortsætter: ”Da konkurrencen i Nadjas aldersgruppe er for stærk, blev det ikke som håbet til medaljer, men Nadja kan glæde sig over at hun er Danmarks absolut hurtigste svømmer på 100, 200 og 450 m”, fortæller Mette, der har svømmetrænet med og coached både Nadja Joy og Dorte Ussing op til VM.

100 og 200 m er en leg for danskerne
Som noget nyt kunne der svømmes 100 og 200 m til VM, og det benyttede mange danskere sig af. 8 svømmede 100 m og 7 svømmede 200 m. Det blev til to danske medajler: sølv i 100 m og bronze i 200 m. Begge vundet af Mette BL Thomsen.

Fakta om VM i is-svømning
VM i is-svømning afholdes hvert andet år – og det var det 10 VM og det første VM i Rusland. VM i Sibirien blev afholdt i byen Tyumen, hvor svømmebassinet blev hugget ud af isen i den tilfrossede flod Tura, der løber gennem byen. Eneste tilladte påklædning i vandet er en svømmedragt, svømmebriller og en obligatorisk hovedbeklædning. Til VM den 8.-12. marts 2016 deltog 1275 fra 42 forskellig lande. 800 mænd. 464 kvinder, Ældste deltager er 91 år og yngste 8 år.

Fra Danmark er yngste 24 år (Catharina Høgdal) og ældste 76 år (Jan Johansen)

Læs mere her

Nordeuropas førende fagmesse for sundheds- og velfærdsindustrien: Stærkere nordisk samarbejde vil skabe øgede eksportmuligheder

Et styrket nordisk samarbejde kan skabe øgede eksportmuligheder for teknologier og service inden for social- og sundhedsområdet. Det mener Nordeuropas førende fagmesse for sundheds- og velfærdsindustrien, Health & Rehab Scandinavia, som afholdes i d. 9.-11. september i Bella Center. Health & Rehab Scandinavia, som er Nordeuropas førende fagmesse for social-, sundheds- og hjælpemiddelområdet, sætter i år fokus på, hvordan de nordiske lande kan bruge hinandens erfaringer og viden til at sikre en øget udbredelse af skandinavisk velfærdsteknologi.

Potentialet i et øget samarbejde og en større vidensdeling ligger i et fælles nordisk marked, som kan åbne op for nye eksportmuligheder.

”De nordiske lande står over for mange af de samme udfordringer i velfærdssektoren, og derfor giver det mening at samarbejde på tværs af landegrænserne. Markedet i Norden i dag er fragmenteret, og vi ønsker at styrke det fælles marked, således at virksomheder både kan se mulighederne og har lettere adgang til hele Norden. siger projektleder Dennis C. Søndergaard fra Nordens Velfærdscenter, som deltager med konferencen ”Hvordan styrker vi det fælles nordiske marked for velfærdsteknologi ”. Han fortsætter:

”Det siger sig selv, at det er mere attraktivt for nye leverandører på velfærdsteknologiområdet, hvis deres potentielle marked er 26 millioner mennesker over eksempelvis 5,5 millioner i Danmark. En styrkelse af et fælles nordisk marked vil styrke mulighederne for at eksempelvis danske virksomheder kan sælge deres produkter i resten af Norden og dermed danne dette et grundlag for større eksportmuligheder,”

Chefkonsulent Grit Munk fra Ingeniørforeningen IDA, der afholder konferencen ”Fra opfinderens skrivebord til borgerens hjem – bedst mulig udbredelse af velfærdsteknologi” sammen med den norske og svenske ingeniørforening, NITO og Sveriges Ingenjörer, ser også et stort potentiale i, at der udveksles erfaringer, ideer og forsknings- og udviklingsresultater mellem de tre lande.

”Norden har mange ligheder både befolkningsmæssigt og i vores indretning af samfundet, f.eks. omkring den offentlige sektor, som spiller en stor rolle i netop udbredelse af nye teknologier på sundheds- og velfærdsområdet. Samtidig er det hver for sig relativt små hjemmemarkeder. Ved at styrke det samarbejde, som allerede så småt er i gang, kan vi skabe en mere solid platform for forskning, virksomheder og ikke mindst forbedrede forhold for borgere og sundhedspersonalet. Vi har valgt at sætte fokus på, hvordan vi skaber bånd mellem udvikling og implementering bl.a. med eksempler fra telemedicin og psykiatri som jo har meget politisk fokus i øjeblikket.”

Hos Healthcare DENMARK er også udlandets interesse for skandinaviske produkter og viden tydelig.

“I Skandinavien er vi langt fremme med løsninger og teknologi inden for rehabilitering. Og i Danmark især er der et stort fokus på velfærdsteknologi til ældre- og handicapområdet. Det fokus og vores ekspertise giver genlyd i udlandet, hvilket vi tydeligt mærker i Healthcare DENMARK. Der er stor interesse fra andre lande i at besøge Health & Rehab-messen. I forbindelse med messen er Healthcare DENMARK eksempelvis vært for delegationer fra Frankrig, Polen, Rusland og Ægypten. De skal både besøge messen, men vi tager dem også med ud i danske kommuner og på udvalgte plejehjem,” fortæller Healthcare DENMARKs direktør, Hans Erik Henriksen.

www.health-rehab.com

Læs mere her

Hvad har astma og astronauter med hinanden at gøre

Professor Buteyko forskede i vejrtrækning og fandt i løbet af sin forskning ud af, hvad der er årsagen til astma. Han fandt også ud af hvordan astmatikere kan få vejret igen!

Hvad har astma og astronauter med hinanden at gøre

Professor Buteyko forskede i vejrtrækning og fandt i løbet af sin forskning ud af, hvad der er årsagen til astma. Han fandt også ud af hvordan astmatikere kan få vejret igen!

Tidligere radiodoktor og læge Carsten Vagn-Hansen udtaler: Buteyko har ret – Buteyko Terapi virker!”

Bedst som du synes livet er skønt føler du pludselig at det bliver vanskeligere og vanskeligere at trække vejret. Måske begynder du at hoste, du begynder at snappe efter vejret, du kan simpelthen ikke få luft nok synes du og du begynder at hyperventilere. Hvor er det nu min astmamedicin er …. skal jeg tage et eller to sug – det er rigtig frygtindgydende at kæmpe for at få vejret.

Hvad har det med astronauter at gøre

Den russiske professor i fysiologi og videnskabsmand Konstantin Buteyko ledede det første center, der trænede russiske astronauter inden opsendelsen i rummet fordi han var den der vidste mest om vejrtrækning i Rusland. Et blandt mange resultater af hans forskning viste, at astmatikere normalt trækker vejret 3 – 4 gange så meget som ikke astmatikere. Og under et anfald kan det være væsentlig mere. Mennesker der ikke har astma bruger ca. 4-6 l luft i minuttet, astmatikere bruger gennemsnitlig 12 -16 l i minuttet.

En anden ting Professor Buteyko blev opmærksom på var, at næsten alle de astmatikere han kom i kontakt med, trak vejret gennem munden. Det viste sig, at de fleste astmatikere havde svært ved at trække vejret gennem næsen, da den ofte var stoppet.

Hvis din næse er stoppet er det meget enkelt at få en fri næse – fortæller Lise Bornerup fra AstmaCare

Helt uden brug af medicin eller næsedråber.

* Luk munden. Hvis du føler at næsen er totalt lukket kan du tage en ganske lille, bitte smule luft ind gennem munden

* Hold dig for næsen efter en helt almindelig udånding

* Bevæg hovedet op og ned i store bevægelser eller svaj i overkroppen. Hvis du har børn, synes de måske det er sjovere at hoppe

* Hold stadig munden lukket!

* Når du synes at du ikke kan holde vejret længere giver du slip på næsen – OG HOLDER STADIG MUNDEN LUKKET

* Træk nu vejret gennem næsen og husk at holde munden lukket.

* Så har du meget mere luft i næsen. Måske skal du lave øvelsen nogle gange inden næsen bliver helt fri

* Nu er du fri for at tænke på om du har medicin eller næsedråber lige ved hånden – du kan bare udføre denne øvelse!

Øvelsen er den lille del af de øvelser Lise Windfeld Bornerup underviser astmatikere i. I mange, mange år var Lise astmatiker – indtil hun hørte om Buteyko Åndedræts Terapi. Lise rejste til Irland for at gå i lære hos en af den vestlige verdens dygtigste Buteyko behandleres, Patrick McKeown. Efter endt uddannelse startede Lise AstmaCare som hjælper astmatikere, mennesker med søvnapnø og andre respiratoriske lidelser med at få et liv med mindre medicin – uden at bruge medicin!

Faderen til en deltager siger om metoden

Det er meget fint at programmet er opbygget således at undervisning og træning udgør 3 moduler (der kunne måske være 4 moduler, hvorved de enkelte skulle være lidt kortere). Men har klienterne/kunder langt at køre, er 3 jo passende. Det var vigtigt at vi som forældre kunne deltage og snakke med Signe om hendes overvejelser under forløbet.

Jeg skriver alt dette fordi jeg har været meget tilfreds med forløbet, og selvfølgelig også fordi jeg synes du har haft en fin kontakt med Signe, hvilket vi også kan se af den seriøsitet hun lægger i det.

– og jeg vil helt sikkert give en positiv anbefaling næste gang jeg møder en astma-ramt med vejrtrækningsproblemer.

Du kan læse mere om metoden og Lise Windfeld Bornerup på www.astmacare.dk; www.buteykoclinic.dk; www.buteykoclinic.com eller kontakte Lise hos AstmaCare på 70276868

Læs mere her

Nordjysk yoga-app går verden rundt

Ny gør det selv-­yoga­‐app fra yogainstruktør Pernille Dybro fra Hjørring har ramt lige i hjertet på mennesker verden over. Yogaudøvere på alle niveauer kan nu arbejde for større fysisk og mentalt velvære, hvor og hvornår de har lyst med instruktøren lige i lommen.

Hjemme i stuen, på stranden, i skoven, på kontoret ja, endda midt i Aalborgs travle gader. Verden er nu helt åben for erfarne og uerfarne yogaudøvere, når de skal planlægge, hvor deres næste yogasession skal finde sted, eller hvis de blot har brug for nogle få minutters ro og afspænding i hverdagen.

Yoga frem for kaffe

Stemningsfyldte demo-­videoer kombineret med letforståelige instruktioner i øvelsernes udførelse gør den nye Kundalini Yoga-­app til en oplagt og lettilgængelig hjælper på vejen mod fordybelse, afslapning og øget velvære. Det har vist sig at appellere til udøvere verden over: Selvom app en endnu ikke er markedsført, bliver den allerede solgt i så forskellige lande som Tyskland, Sydafrika og Rusland og naturligvis hjemme i Danmark, hvor Pernille Dybro slår sine daglige folder som formand for Dansk Kundalini Yogalærerforening, yogainstruktør og instruktør på yogauddannelsen.

I app en har vi samlet 39 yoga-­øvelser i 10 programmer, så der er målrettede programmer til f.eks. afhjælpning af spændinger i nakken eller skuldrene, til stressforebyggelse og som opkvikker i løbet af en lang arbejdsdag. En yogasession kan vare fra en enkelt øvelse på få minutter til flere timers intensiv træning, og begge dele er enormt effektivt faktisk hjælper 3 minutters yoga lige så opkvikkende som en kop kaffe eller et glas cola, siger Pernille Dybro.

Global appeal

Yoga er på verdensplan den fjerde hurtigst voksende branche. Flere og flere får øjnene op for yogaens velgørende, afslappende og styrkende effekt, og med den nye app sætter kun fantasien grænser for, hvor man kan udføre sin træning. Alligevel er udvikler Christian Andersen fra Snake-­Apps overrasket over app ens hurtige succes:

Det kom bag på os, at app en allerede sælges i vidt forskellige lande, hvor kunderne umuligt kan have haft kendskab til Pernille Dybro på forhånd. Det beviser bare, at der er et universelt behov for at dyrke yoga, hvor og hvornår man vil, siger han og tilføjer:

Med den nye app giver vi yogier mulighed for at dyrke yoga på deres daglige løbeture i skoven eller parken eller en tidlig sommermorgen på stranden under deres ferie, og er man nybegynder, kan man starte hjemme i stuen, hvor ingen kan se, hvordan man ser ud, mens man øver sig.

Kundalini Yoga-­app en fås på dansk og engelsk og kan købes i App Store.

Fakta:
Om Kundalini Yoga:
Kundalini Yogas historie går mere end 4000 år tilbage, og den kaldes således moderen af alle yogaformer og hverdagens yogaform . Det særlige ved Kundalini Yoga er de enkle og effektive kropsøvelser tilsat åndedrætsøvelser og mantra, som alle kan lære uanset alder og fysisk form.

Om Pernille Dybro:
Pernille Dybro har mere end 20 års yogaerfaring. Hun blev internationalt certificeret Kundalini Yogainstruktør i Frankfurt i 2001 og har efterfølgende også uddannet sig til børneyogalærer. Hun er formand for Dansk Kundalini Yogalærerforening og underviser både yogaudøvere og yogalærere.
Se mere på www.dybro-­yoga.dk

Om Snake-­Apps:
Snake-­Apps er et app‐udviklingsfirma beliggende i Brønderslev, som er specialiseret i iOS-­udvikling. Firmaet udvikler apps til både virksomheder og private.

For yderligere information, kontakt:
Yogainstruktør Pernille Dybro, dyb:ro:yoga, tlf. 29 93 94 11
Udvikler Christian Andersen, Snake-­Apps, tlf. 25 24 79 86
Presseservice Anne Bloksgaard Nielsen, ABNI Communications, tlf. 61 74 82 04

Læs mere her

Sundhedsportal

Nu er det let at få sunde medarbejdere fyldt med energi, overskud og lavt sygefravær. Og så smager det godt!

Shop4Life går til kamp imod tomme kalorier, skræmmekampagner og et ustabilt blodsukker i dagligdagen. Sundhed starter med muligheden for et sundt valg, hvad enten det er for at vide mere eller spise bedre! Sunde virksomheder er ikke mere en by i Rusland! Flere og flere virksomheder sætter medarbejdernes sundhed højt, og gør positive tiltag for at optimere den enkeltes sundhed og velbefindende. Sundhed skal komme indefra, involvere både vores hjerne og hjerte, og så skal det give mening!

Shop4Life.dk har lavet en sundhedsportal der uddanner, servicere og ernære virksomhedens medarbejdere, således at den enkelte får viden om en sund livsstil, og mulighed for at vælge sunde produkter i en travl hverdag.

Shop4Life.dk- sundhedsportal indeholder foredrag, mulighed for at stille spørgsmål til et ekspertpanel af kompetente behandlere, hente sunde opskrifter, se/bruge funktionelle træningsprogrammer, læse spændende artikler om alt fra motivation til vitaminer samt en Shop4Life -snackautomat fyldt med sunde, nærende og velsmagende produkter af høj kvalitet.

Sundhedsportalen er den perfekte helhedsløsning til alle virksomheder der ønsker at hjælpe deres medarbejdere til en sundere livsstil, da den giver mulighed for at den enkelte kan få opfyldt sine individuelle behov for sund viden, målrettet aktivitet og gode, næringsrige mellemmåltider. Det skal være let at vælge sundt og derfor er sundhedsportalen netbaseret og med et fysisk ansigt på virksomheden.

Læs mere her

Danisco lancerer nyt ingrediensbrand til sænkning af kolesterol

PinVita -fytosteroler har dokumenteret positiv effekt på hjerte-kar-sygdomme.

Daniscos nye sterolbrand, der er udvundet af bæredygtigt fyrretræ, vil kunnes anvendes i en række fødevarer og kosttilskud mod hjerte-kar-sygdomme.

PinVita -fytosteroler holder hjertet og arterierne sunde på en ren og effektiv måde og sænker blodets indhold af det skadelige LDL-kolesterol ved at reducere kolesteroloptagelsen.

PinVita er udvundet af en naturlig og bæredygtig fyrretræskilde, indgår let i formuleringer og giver fødevareproducenterne potentiel adgang til en anprisning om hjerte-kar-sundhed. Daniscos applikationsspecialister har udviklet færdigblandede løsninger, der kan anvendes i en række vigtige produkter, herunder kosttilskud, fedtstoffer og olier samt mejeri- og bageriprodukter.

Veldokumenteret
Peter Wisler, Business Development Director, Danisco Health & Nutrition udtaler om fordelene, som ventes at have særlig interesse på de nye health & nutrition-markeder i Asien, Østeuropa, Rusland og Sydamerika:

“Det er veldokumenteret, at en sænkning af LDL-kolesterol reducerer risikoen for hjerte-karsygdomme. PinVita er en ingrediens, der hjælper med at nedsætte den risiko, og det er derfor ingen overdrivelse at sige, at PinVita er ‘udviklet med fokus på hjertet’.”

Universel anvendelse
PinVita er med sine frie og esterificerede formater en fleksibel løsning for fødevare- og kosttilskudsindustrien, da det endelige forbrugerprodukts smag, tekstur og udseende kun påvirkes i begrænset omfang.

“At disse plantebaserede steroler kan anvendes i allergen- og GMO-frie produkter, gør dem mere anvendelige til større befolkningsgrupper og regionale præferencer,” siger Wisler.

Styrkelse af Daniscos hjerte-kar-produkter
Lanceringen af PinVita -fytosteroler er en styrkelse af Daniscos produktudbud inden for hjertekar-sundhed, som allerede omfatter K2-vitaminet ActivK . Danisco s health & nutrition-strategi har seks fokusområder: knogler, hjerte-kar-sygdomme, fordøjelse, immunforsvar, tandsundhed og vægtregulering.

Besøg Vitafoods Europe 2011
Danisco vil præsentere sit nyeste health & nutrition-produkt på stand 934 på Vitafoods Europe 2011 den 10.-12. maj i Geneve, Schweiz.

Læs mere her

Kryb under dynen og løb et maraton

KROP & HVILE: Danskerne er velorienterede om træning og kost. Til gengæld halter vi voldsomt bagefter, når det gælder viden og investering i den optimale søvn

De tider, hvor løbesko slet og ret blev benævnt kondisko – og hvor ord som kostpyramide, kulhydrater og fedtforbrænding var en by i Rusland er i dag en saga blot.

Danskerne anno 2012 er i det store hele vældig godt oplyste om, hvad god træning og sund kost indebærer. Og nu hvor foråret så småt melder sin ankomst, spenderes der raskvæk tusinder af kroner på alt lige fra videnskabeligt udviklede løbesko til den nyeste gps-teknologi til racercyklen.

Væsentlig anderledes forholder det sig imidlertid, når det kommer til investering i de rette søvnforhold, som i sidste ende er afgørende for udbyttet af træningen.

-Folk træner som aldrig før og går vildt op i det. Men det er tydeligt, at det er selve præstationen, som optager dem ikke søvnen og restitutionen. Faktum er blot, at hvis ikke kroppen restituerer ordentligt, så går træningen den modsatte vej, siger Charlotte Bay Kvivesen, fysioterapeut ved Center For Fysioterapi & Træning i Munkebo på Fyn.

Dyrk kvalitetssøvn
Her møder fysioterapeuterne mange idræts-og motionsudøvere, og der tages ofte en snak med dem, som er i fare for at overtræne, og hvor kroppen ikke får tilstrækkelig hvile.

-Når vi sover kontinuerligt 7-8 timer foregår der nogle meget vigtige processer i kroppen. Der udskilles hormoner, foregår celledeling og det væv, som er blevet ødelagt under træning, bliver
repareret og genopbygget, forklarer Charlotte Bay Kvivesen.

Hun bakkes op af den danske dyneproducent Quilts of Denmark, der om nogen har udforsket, hvad der skal til for at opnå optimal hvile og en god nats søvn.

– I dag ved vi, at dårlig søvn bevirker, at kroppen udskiller stresshormoner og nedsætter immunforsvaret, hvilket giver negative resultater på træningsbanen den efterfølgende dag. Får du til gengæld den rigtige søvn, kan du præstere maksimalt dagen efter, siger Hans Erik Schmidt udviklingsdirektør hos Quilts of Denmark.

Den danske dyneproducent er blandt andet kendt verden over for den højteknologiske Temprakon-dyne, som evner at regulere kulde, varme og fugt, mens man sover.
-Hvis du ikke kan komme af med din sved eller ikke har den rette sovetemperatur, har du ikke de rette betingelser for den dybe og restituerende søvn, fastslår Hans Erik Schmidt og tilføjer:

-Vejen mod topformen er ganske enkelt brolagt med kvalitetssøvn!

Læs mere her