Tagged: Region Midtjylland

Vægtstop for psykisk syge patienter

Sundhedsfaglige og pædagogiske medarbejdere fra socialpsykiatrien i Skanderborg og Favrskov kommuner begynder 26. januar på uddannelsen som vægtstoprådgivere.

Uddannelsen skal klæde dem på til at hjælpe psykisk syge borgere til at leve mere sundt, blandt andet for at stoppe vægtstigninger. Den nye vægtstoprådgivning skal iværksættes på fire socialpsykiatriske tilbud.

Center for Folkesundhed i Region Midtjylland og de to kommuner har fået 1,1 mio. kr. fra Sundhedsstyrelsen til at uddanne vægtstoprådgiverne og udvikle det nye tilbud til de svært overvægtige psykisk syge.

Mange kroniske sygdomme blandt psykisk syge
Mange brugere af socialpsykiatriske tilbud er overvægtige og tre ud af fire psykisk syge har en eller flere fysiske sygdomme. Hjertekarsygdomme, sukkersyge og muskel-skeletlidelser er nogle af de sygdomme, som psykisk syge i særlig høj grad lider af.

– Sygdommene er ofte livsstilsrelaterede. Og især overvægt udgør en væsentlig risikofaktor. Derfor er det vigtigt at udvikle tilbud, der kan være en hjælp til psykisk syge, der ønsker at tabe sig eller fastholde vægten, siger klinisk diætist Karen Fromer fra Center for Folkesundhed, som koordinerer projektet.

Små skridt mod sundere liv
Omkring 10 medarbejdere ventes at tage uddannelsen som vægtstoprådgiver, der foregår i regi af Det Nationale Udviklingscenter mod Overvægt (NUMO). Der vil blive etableret både individuelle- og gruppetilbud til de psykisk syge.

Vægtstoprådgivningen bygger på de små skridts princip.
– Psykisk syge har ofte haft mange nederlag i forvejen. De har brug for succeser, der kan være med til at bygge dem op. Derfor er de små skridts metode rigtig god, siger psykiatrimedarbejder Charlotte Mikkelsen, som er en af de første, der er blevet uddannet til vægtstoprådgiver i Skanderborg Kommune.

– Vi tager udgangspunkt i brugerens eksisterende vaner og via coaching hjælper vi med at sætte realistiske mål, som kan fastholdes fremover. Princippet er at ændre kostvanerne gradvist med små forandringer, den enkelte kan magte, i stedet for at gå efter radikale ændringer. Hvis man fx aldrig har spist frugt og grønt før, er målet ikke at spise 600 gram om dagen, men måske bare et stykke frugt dagligt, indtil dette er blevet en vane. Først herefter sætter vi fokus på en ny lille kostændring.

At blive sin egen vægtstoprådgiver
De første psykisk syge forventes at starte i vægtstopforløb til foråret, men Favrskov Kommune har fra andre tilbud til psykisk syge erfaring for, at det er vigtigt at livsstilsændringer ikke bliver et pres fra samfundet.

– Psykisk syge møder mange krav fra omgivelserne, der kan have mange gode idéer til, hvordan de skal leve deres liv. Men de har samme behov som andre for at gøre ting efter eget valg. I min optik er den største udfordring at sikre, at det er borgerens eget projekt at tabe sig, og ikke noget de føler bliver trukket ned over hovedet på dem. Så vi vil være meget opmærksomme på, at de, der skal med på vægtstopforløb virkelig selv ønsker det, siger Anna Grethe Mikkelsen, leder af handikap og psykiatri, Favrskov Kommune.

Yderligere oplysninger

* Karen Fromer, klinisk diætist og projektleder, Center for Folkesundhed, Region Midtjylland, tlf: 2064 7538

* Anna Grethe Mikkelsen, bostøtteleder i handikap og psykiatri, Favrskov Kommune, tlf: 8964 1630 / 2925 6580

* Charlotte Mikkelsen, psykiatrimedarbejder, Skanderborg Kommune, tlf. 8754 0252 / 3035 8944

Læs mere her

Fremtidens fælles patientjournal til eksamen

På hele regionens vegne udruller Regionshospitalet Randers & Grenaa 1. februar et ambitiøst bud på fremtidens elektroniske patientjournal. Det kan være første skridt på vej mod en fælles patientjournal i hele regionen.

I over et år har læger, sygeplejersker og øvrigt sundhedspersonale på Regionshospitalet Randers & Grenaa arbejdet tæt sammen med it-eksperter om at forberede overgangen fra papirjournaler til en elektronisk patientjournal (EPJ).

Regionshospitalet Randers & Grenaa bliver det første hospital i Region Midtjylland til at tage alle dele af Århus-EPJ Columna i brug på et helt hospital. På baggrund af erfaringerne fra Randers og Grenaa skal regionsrådet i 2010 beslutte, om systemet skal erstatte de fem forskellige journalsystemer, som regionens otte hospitaler bruger i dag.

Det nye system giver et bedre og samlet overblik over behandlingen, så det vil kunne styrke patientsikkerheden og kvaliteten af behandlingerne. Samtidig vil det også fjerne mange dobbeltregistreringer, som tager tid fra patientkontakten. Nu kan lægerne, uanset hvor de er på hospitalet, altid have journalen ved hånden og på alle tider af døgnet læse og skrive i den, siger cheflæge Morten Noreng.

Regionshospitalet Randers & Grenaa bliver et af de første hospitaler i Danmark, som tager en elektronisk patientjournal i brug, der så gennemført samler alle oplysninger om behandlingsforløbet i én løsning. Ud over sundhedspersonalets mange journalnotater om patienterne kan systemet f.eks. håndtere booking af operationer, oplysninger om medicinering, svar på blodprøver, udskrivningsbreve og indberetninger til landspatientregisteret.

Vi får nu en fælles journal for patienten, og det er en stor forandring, for hidtil har hver faggruppe ført hver sin papirjournal, og vi har haft forskellige it-systemer, som ikke snakker sammen, siger Morten Noreng.

I opstartsfasen vil der være support døgnet rundt på alle hospitalets afdelinger, og it-eksperter overvåger sammen med hospitalets EPJ-organisation udrulningen for at være klar til at træde til i tilfælde af problemer.

Det er et kæmpe projekt at digitalisere et helt hospital med mere end 30.000 indlæggelser og over 100.000 ambulante behandlinger om året. Men jeg tror på, at vi får et godt arbejdsredskab til gavn for både patienter og medarbejdere. Selvfølgelig kræver det tid at lære at bruge et nyt system, men med undervisning og omfattende support på alle niveauer skal vi nok klare de problemer, der vil opstå undervejs, siger Morten Noreng.

Som led i forberedelserne til udrulningen har medarbejderne også arbejdet med at optimere arbejdsgange i den enkelte afdeling og på tværs af afdelinger.

Læs om milepæle for EPJ :
http://www.regionmidtjylland.dk/files/Aktuelt/grafik/PDF-filer/EPJ/100127_Milep%C3%A6le%20i%20EPJ-udviklingen.pdf

Læs om EPJ i tal :
http://www.regionmidtjylland.dk/files/Aktuelt/grafik/PDF-filer/EPJ/100127_EPJ%20i%20tal.pdf

Læs om “Hvad er EPJ” :
http://www.regionmidtjylland.dk/files/Aktuelt/grafik/PDF-filer/EPJ/100127_Hvad%20er%20EPJ.pdf

Læs mere om EPJ i RegioMidtjylland :
http://www.regionmidtjylland.dk/sundhed/organisation/kvalitet+og+sundhedsdata/sundhedsinformatik/opgaver/epj+-+elektroniske+patientjournaler

Læs mere om EPJ på Regionshospitalet Randers og Grenaa :
http://www.regionshospitalet-randers.dk/

Flere oplysninger

Cheflæge Morten Noreng, Regionshospitalet Randers & Grenaa 8910 2019 / 2240 9260 / —–

Direktør Gert Sørensen, Regionshospitalet Randers & Grenaa 8910 2074 / 2286 3266 / —–

Læs mere her

Er midtjyderne blevet sundere

Region Midtjylland og kommunerne i Midtjylland inviterer nu mere end 50.000 midtjyder med i en stor sundhedsundersøgelse. Den skal vise, om borgerne er blevet sundere de sidste fire år og give et bedre grundlag for at styrke sundhedstilbud i kommuner og region.

En af de første dage i februar kan du være én af de 52.400 midtjyder, der får et spørgeskema om sundhed og livsstil i postkassen. Dine svar skal bruges til at tage temperaturen på 1,25 mio. midtjyders sundhed, sygdom og trivsel. Den nye viden skal styrke og målrette regionens og kommunernes sundhedstilbud til borgerne.

For første gang spørges også unge helt ned til 16 år og ældre fra 80 år og op. Spørgsmålene går på alt lige fra kost- og motionsvaner, stress og alkoholforbrug til om man har forskellige fysiske og psykiske sygdomme eller gener i dagligdagen.

Region Midtjylland gennemfører undersøgelsen, som kaldes Hvordan har du det 2010 , i samarbejde med regionens 19 kommuner. Den er del af en national undersøgelse, så vi fremover kan sammenligne sundheden på tværs af landet.

Ny viden om psykisk syges trivsel
En tilsvarende undersøgelse fra 2006 har været en værdifuld hjælp til at forbedre sundhedstilbud i både region og kommuner

Den viste f.eks. at mange psykisk syge har flere kroniske sygdomme end resten af befolkningen, særligt diabetes og hjerte-kar sygdomme, og at de ofte har en mere risikobetonet livsstil. Det satte fokus på risikoen for at overse og underbehandle fysiske sygdomme hos psykisk syge i det opdelte sundhedsvæsen.

– Undersøgelsen pegede på, at der er behov for et stærkere samarbejde mellem psykiatri og somatik. Derfor er vi nu i gang med at uddanne medarbejderne i psykiatrien til at screene mennesker med psykiske lidelser for fysiske sygdomme og vi gør en større indsats for at støtte dem i at udvikle en sundere livsstil, siger Bent Hansen (A), formand for regionsrådet i Region Midtjylland.

Mere målrettede sundhedstilbud
Viden fra undersøgelsen har været et rigtigt godt værktøj og givet pejlepunkter for kommunernes indsats.

– Kommunerne har på baggrund af den konkrete viden kunnet målrette tilbud om rygestop til lavtuddannede og børnefamilier. Vi har også brugt den til at planlægge og forbedre uddannelse af patienter med fx diabetes og hjerte-karsygdomme og til at vurdere behovet for genoptræning blandt kommunens ældste mere præcist, fortæller formand for Kommunekontaktrådet Anders G. Christensen, og siger:

– Det bliver rigtig interessant at se resultater fra den nye undersøgelse, fordi den kan vise om borgerne lever mere sundt og har færre sygdomme end for fire år siden, hvor kommunernes sundhedsprofil første gang blev tegnet.

Dit svar er vigtigt
Undersøgelsen gennemføres af Region Midtjyllands Center for Folkesundhed. Projektansvarlig sundhedskonsulent Finn Breinholt understreger, at hvert eneste svar tæller:

– En høj svarprocent giver den mest sikre viden. Derfor håber vi naturligvis, at alle vil besvare de udsendte spørgeskemaer. Vi har brug for hver enkelts bidrag til at forbedre sundhedstilbud i såvel kommuner som region.

Fremover skal sundheden følges med undersøgelser hvert fjerde år.

Fakta om undersøgelsen
52.400 borgere fra 16 år og op modtager et spørgeskema, herunder også borgere af anden etnisk baggrund end dansk. Der indgår 2.500 personer fra hver kommune, dog 8200 fra Århus Kommune.

Læs mere og hent grafik, fotos mm. på http://www.hvordanhardudet.rm.dk

Flere oplysninger
– Regionsrådsformand Bent Hansen (A), tlf. 8728 5010 / 4031 3707

– Formand for Kommunekontaktrådet, Midtjylland, Anders G. Christensen, tlf. 8761 1661 / 2022 9806

– Sundhedskonsulent, Center for Folkesundhed, Finn Breinholt Larsen, tlf. 8728 4704 / 2273 0252

– Sundhedskonsulent, ph.d., Center for Folkesundhed, Pia Vedel Ankersen, tlf. 8728 4706 / 2498 4928

– Kontaktpersoner i kommunerne : http://www.hvordanhardudet.rm.dk/

Læs mere her

Drivkraft til nyt hospital i Vest

Det Nye Hospital i Vestjylland har fået en projektchef med solid bygningserfaring i spidsen for planlægningen af det største byggeprojekt i områdets historie.

Projektorganisationen for Det Nye Hospital i Vest (DNV) har fået en projektchef i spidsen, som ikke er uvant med at tackle store og ambitiøse byggeprojekter i sundhedsvæsenet.

Klavs Bjerre er uddannet arkitekt og kommer med mange års bygningserfaring i bagagen, senest som kontorchef i og leder af bygningskontoret i Region Midtjylland. En opgave han har varetaget siden 2006. I denne funktion har han bl.a. erfaring med udviklingen af Det Nye Universitetshospital i Skejby (DNU).

Før dette har Klavs Bjerre blandt andet været leder af Bygningsafdelingen i Ringkjøbing Amt og souschef i Bygningsinspektoratet i Holstebro Kommune. Klavs Bjerre vil således kunne bidrage med viden fra store offentlige byggeprojekter, hvoraf adskillige har været inden for sundhedsvæsenet.

Sammen med resten af projektorganisationen og hospitalsledelsen i Hospitalsenheden Vest skal han tage fat på den kæmpe udfordring at tegne strukturen for et storhospital, der skal være fremtidssikret i både 20 og 30 år frem, når hospitalet står færdigt.

Holdet bag DNV
Ud over den nye projektchef består projektorganisationen af byggeteknisk projektleder Michael Hyldegaard og planlægger Randi Hesselbjerg Nedergaard-Hansen, som koordinerer samarbejdet mellem de mange aktører omkring projektet.

Projektet har desuden tilknyttet en intern arbejdsgruppe i Hospitalsenheden Vest, der fungerer som en rådgivende instans for hospitalsledelsen.
Rådgivningsfirmaerne COWI A/S og Hifab fungerer som sparringspartnere og bygherrerådgivere i processen.

Herning Kommune er med i samarbejdet omkring at udvikle en lokalplan med infrastruktur og byudvikling for området omkring Det Nye Hospital i Vest.

Yderligere info
Hospitalsdirektør Henning Vestergaard, Hospitalsenheden Vest, tlf.: 9927 2720 / 2048 0683
Plan- og sekretariatschef Poul Michaelsen, Hospitalsenheden Vest, tlf. 9927 6323 / 5152 9750

Læs mere her

På sporet af specialeplanen

I disse måneder lægger Sundhedsstyrelsen sidste hånd på specialeplanen, som fastlægger fordelingen af højt specialiserede funktioner og regionsfunktioner på de danske hospitaler.

På torsdag, den 11. februar giver Styrelsens Rådgivende Udvalg i forbindelse med specialeplanen sine sidste kommentarer, inden planen udsendes.

Med specialeplanen giver Sundhedsstyrelsen sit svar på regionernes ansøgninger om, på hvilke hospitaler, de ønsker hvilke specialer.

Kvalitet som pejlemærke
Hovedsigtet med specialeplanen er at sikre en fordeling af opgaverne, som understøtter høj kvalitet på landsplan, mellem landsdelene og i de enkelte regioner.

– For Region Midtjylland har det været vigtigt, at hvert hospital får en egen profil med særlige spydspidsfunktioner. Det underbygger kvalitet og udvikling og sikrer gode muligheder for at rekruttere og fastholde dygtige medarbejdere. Samtidig er vi enige i, at høj kvalitet blandt andet kommer af en vis volumen, siger direktør i Region Midtjylland, Leif Vestergaard Pedersen.

Leif Vestergaard Pedersen er medlem af Sundhedsstyrelsens Rådgivende Udvalg i forbindelse med specialeplanlægningen, og i den egenskab har han haft mulighed for at nærlæse det seneste udkast.

Videre proces
– Materialet er endnu fortroligt. Så jeg kan ikke sige noget om indholdet. Men jeg lover, at så snart, vi kan sige noget, så gør vi det. Og vi gør det i tæt dialog med hospitalerne og specialerådene, siger han.

Med det seneste udkast er processen gået ind i sin afsluttende fase. Ind til videre ser processen sådan ud:

11. februar: Møde i Sundhedsstyrelsens Rådgivende Udvalg, der drøfter deres kommentarer til Sundhedsstyrelsens specialeudmelding.

Sidst i februar: Sundhedsstyrelsen offentliggør specialeudmeldingen. Regionerne har frist til 15. april til at indsende skriftlige bemærkninger.

Marts: Administrationen i Region Midtjylland indhenter bemærkninger fra hospitaler og specialeråd.

8. marts, 9. marts og 17. marts: Hospitalsudvalget, Forretningsudvalget og Regionsrådet for Region Midtjylland bliver orienteret om specialeplanen.

15. april: Region Midtjylland sender bemærkninger til specialeplanen til Sundhedsstyrelsen

Formentlig maj / juni: Sundhedsstyrelsen offentliggør den endelige specialeplan

Efter Sundhedsstyrelsens udmelding af den endelige specialeplan går administrationen i Region Midtjylland i gang med at lave et forslag til de eventuelle justeringer, specialeplanen giver anledning til at foretage i regionens hospitalsplan. Dette sker i samarbejde med hospitalerne og specialerådene. Ændringer i hospitalsplanen skal vedtages af regionsrådet.

Flere oplysninger
Direktør i Region Midtjylland, Leif Vestergaard-Pedersen 8728 5040 / 2124 2316.

Afdelingschef i sundhedsplanlægning, Christian Boel, 8728 4430 / 2374 9162.

Kontaktoplysninger på alle regionsrådets medlemmer :
http://www.regionmidtjylland.dk/politik/politikerne

Læs mere her

Midtjyske hospitaler må kæmpe om specialiserede behandlinger

Sundhedsstyrelsen har fået hjemmel til at bestemme placeringen af specialfunktioner på hospitalerne. Det betyder, at en række specialiserede ryg- og nakkeoperationer fremover kun kan foretages tre steder i Region Midtjylland.

Den nye sundhedslov giver Sundhedsstyrelsen mulighed for at afgøre, på hvilke offentlige og private hospitaler et antal komplekse behandlinger fremover må foretages. I Region Midtjylland får det den konsekvens, at antallet af såkaldte højt specialiserede rygkirurgiske behandlingssteder bliver reduceret til 3.

I dag udføres de ryg- og nakkeoperationer, der anses for højt specialiserede, seks steder i regionen alle beliggende i Århus. Det drejer sig i det offentlige system om neuro- hhv. ortopædkirurgisk afdeling på Århus Sygehus og derudover om fire af byens privathospitaler. Et af dem er AROS Privathospital i Skejby, hvor ryg- og neurokirurgen Masoud Mojaza afventer Sundhedsstyrelsens afgørelse med spænding.

De to første autorisationer vil helt sikkert gå til de to afdelinger på Århus Sygehus, som også udfører operationerne i dag. Det skyldes først og fremmest sygehusets status som universitetshospital. Til gengæld er vi på privathospitalerne mere end spændte på, hvem af os der løber med den tredje autorisation, for vi har alle fire stor erfaring og et professionelt apparat i ryggen, siger han.

Billigere end det offentlige

En lang række operationer i rygsøjlen bliver berørt af centraliseringen. Det gælder bl.a. ved diskusprolaps i lænderyggen og nakkeregionen, forsnævring af rygmarvs- og nerverodskanaler i nakkeregionen eller lænderygsøjlen samt stivgørende operationer i lænderyggen. Ifølge Masoud Mojaza, der har 12 års kirurgisk erfaring bag sig, udføres disse operationer i dag billigere på privathospitalerne end på de offentlige sygehuse.

Det beløb, som vi får på privathospitalerne for at udføre den slags operationer, ligger faktisk 20-25% under, hvad de offentlige sygehuse får, siger kirurgen, som er blandt de personer i Danmark, der i forhold til sin anciennitet har udført flest af de højt specialiserede ryg- og nakkeoperationer. Det drejer sig bl.a. om 490 dokumenterede operationer for diskusprolaps i lænderyggen og tilsvarende om 620 operationer for diskusprolaps og forsnævring af nerverodskanaler i nakkeregionen. Masoud Mojaza har igennem fem år arbejdet i den private sektor, hvor han især har beskæftiget sig med operation af ventelistepatienter, som er henvist gennem aftaler med regionerne.

Snarlig afgørelse
Hos AROS Privathospital forventer man i midten af februar at modtage Sundhedsstyrelsens svar på, om hospitalets ansøgning er kommet i betragtning. Herefter skal Region Midtjylland udmønte implementeringen senest ved udgangen af 2010, med mindre andet aftales.
Efter suspensionen af ventetidsgarantien er ophørt, udgør højt specialiseret behandling af ventelistepatienter fra det offentlige system godt 80% af vores forretningsgrundlag på det rygkirurgiske område. Afgørelsen får altså meget stor betydning for os, ligesom den gør for de andre berørte privathospitaler, slutter Masoud Mojaza.

###

Links til billedmateriale:

Aros Privathospital i Århus er blandt de seks kandidater til fremover at udføre højt specialiserede ryg- og nakkeoperationer i Region Midtjylland.

Kirurg Mazoud Mojaza håber også fremover at kunne udføre højt specialiserede ryg- og nakkeoperationer på AROS Privathospital.

AROS Privathospital forventer i midten af februar at modtage Sundhedsstyrelsens svar på, om hospitalets ansøgning er kommet i betragtning.

Læs mere her

Sundhedsminister trækker i lægekittel i Viborg

Mandag eftermiddag, den 22. februar, trækker sundhedsminister Jakob Axel Nielsen i lægekittel og går i vagt med en reservelæge i den nye akutafdeling A24 på Regionshospitalet Viborg.

Første spadestik til det nye akuthus er ikke taget endnu, men alligevel er Regionshospitalet Viborg efter åbning af en ny akutafdeling for medicinske og organkirurgiske patienter og med en nyrenoveret skadestue godt på vej med at indføre Sundhedsstyrelsens nye principper for modtagelse af akutte patienter.

Hvor den akutte patient tidligere blev modtaget af yngste reservelæge, arbejder landets akutmodtagelser nu frem mod, at den akutte patient modtages og undersøges af et team af relevante specialister. Denne omlægning er en stor udfordring for akuthospitalerne og deres ansatte organisatorisk, arbejdsmæssigt, bygningsmæssigt og ikke mindst med hensyn til uddannelse. Men samtidig et stort kvalitativt løft for patienterne.

Det er udfordringerne i denne udvikling, arrangørerne vil indvie sundhedsministeren i på en eftermiddag on location . Jakob Axel Nielsen kommer blandt andet til at opleve et vagtskifte i akutafdelingen. Senere deler han vagt en times tid med reservelæge Hans Kristian Sangill Brødløs og får på den måde et personligt indblik i, hvordan hverdagen former sig for yngre læger og for det øvrige personale i en akutafdeling med de nuværende opgaver og de muligheder, fremtiden byder på. Grundlæggende får ministeren en overordnet introduktion til Regionshospitalet Viborg af hospitalsledelsen med de store udbygningsplaner i særligt fokus.

Resultat af blogindlæg
Besøget er kommet i stand, efter at en reservelæge på Regionshospitalet Viborg blev opmærksom på en blog-korrespondance på Yngre Lægers hjemmeside. Her udtrykte ministeren interesse for selv at opleve, hvordan lægers arbejdsvilkår er.

– Vi var enige om, at vi ville prøve at få ministeren til Viborg og at akutafdelingen af flere grunde ville være velegnet til formålet. Så vi bød os til, og der gik ikke lang tid, før vi havde en aftale, siger fællestillidsrepræsentant for Yngre Læger på Regionshospitalet Viborg Claus Thygesen.

– Jeg glæder mig til at komme tæt på både patienter og personale på Regionshospitalet Viborg. Det er et sygehus, som står over for at gennemføre store forbedringer på det akutte område i de kommende år. Kvalitetsfonden og Region Midtjylland har afsat 1.150 mio. kr. bl.a. til en fælles akutmodtagelse i Viborg, og det stiller store krav ikke mindst til personalet. Det arbejde ser jeg frem til at høre om, siger sundhedsminister Jakob Axel Nielsen.

Fakta

– Akutafdelingen rummer for øjeblikket 26 senge til akutte medicinske og organkirurgiske patienter
– Oplevelsesturen i virkeligheden på et dansk akuthospital er arrangeret af Yngre Læger i samarbejde med hospitalsledelsen.

Møde for pressen
Som afslutning på vagten stiller sundhedsministeren sig til rådighed for pressen på akutafdelingen. Men dels af hensyn til ministerens muligheder for at få et normalt indblik i hverdagen på akutafdelingen, og dels af hensyn til de akutte patienter får pressen ikke lejlighed til at være med på vagten.

– Mød sundhedsministeren i akutafdeling A24 (indgang fra etage 4 i trafikcentret) klokken 17.00 til 17.30.
Hospitalsledelsen og akutafdelingens daglige ledelse være til rådighed for pressen samtidig

– For kontakt til akutafdelingens daglige ledelse, eventuelt ønske om på forhånd at besøge akutafdelingen, for information om fotomuligheder på dagen eller for yderligere baggrundsinformation, kontakt:

Kommunikationsmedarbejder Susanne Overgaard, kommunikationsafdelingen, Regionshospitalet Viborg, Skive, Kjellerup, 89 27 25 93

Læs mere her

Kritik i læserbrev er 8-10 år gammel

Flere aviser udkom onsdag den 17. februar med et læserbrev af H. Yding i Holstebro, der kritiserede muligheden for at få hjælp af både 1-1-2 og Skadestuen på Holstebro Sygehus. Region Midtjylland har reageret, ved at undersøge baggrunden for læserbrevet.

Region Midtjylland har været i kontakt med hovedpersonen i læserbrevet, som ikke mener, at der er behov for at regionen fortsætter undersøgelserne af, hvad der skete for år tilbage.

– Som lovet har vi undersøgt baggrunden for oplysningerne i læserbrevet. Og det viser sig dels, at episoden er mellem 8 og 10 år gammel og dels at læserbrevets hovedperson ikke selv mener, at der er grund til at vi undersøger sagen nærmere.

– Læserbrevet har vist sig ikke at være en beskrivelse af nutidens muligheder for at få akut hjælp på hospitalet i Holstebro. Det er jeg naturligvis tilfreds med, siger Leif Vestergaard Pedersen.

Region Midtjylland har siden 2007 arbejdet målrettet på at skabe sammenhæng mellem lægevagt og akutfunktioner.

Læs mere her

Journaler fra Vejlefjord-konkursen tilbage i regionen

Kurator fra det lukkede konkursramte Vejlefjord Børneneurocenter udleverer nu journalerne på de børn og unge, der skulle have haft behandling eller været til undersøgelse i Vejle. Det betyder, at børnene og de unge nu kan få tilbudt behandling et nyt sted.

Region Midtjylland har i dag fået at vide, at kurator for det konkursramte Vejlefjord Neurocenter nu udleverer journalerne på de 74 børn og unge fra Region Midtjylland, der skulle have været i behandling eller til undersøgelse i Vejle.

Det private behandlingssted Vejlefjord Børneneurocenter gik konkurs i begyndelsen af februar. Det betød, at de patienter, der skulle have været undersøgt og behandlet i Vejle, ikke kunne komme i behandling et andet sted, fordi der ikke var adgang til deres journaler i det konkursramte bo.

Nu har Sundhedsstyrelsen fået besked fra kurator om, at journalerne er klar til at blive udleveret til Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center i Region Midtjylland. Dermed kan de 74 børn og unge, der var kommet i klemme, få tilbudt behandling og undersøgelse et nyt sted.

Psykiatri og Social sendte i sidste uge et brev ud til børnene, de unge og deres forældre, hvor ledelsen beklagede den ulykkelige situation og bad de berørte om at have tålmodighed, indtil journalerne var blevet frigivet. Det er de nu blevet, og dermed kan børnene og de unge komme videre i deres forløb.

Flere oplysninger
Cheflæge Per Jørgensen, Psykiatri og Social: 2066 3384

Læs mere her

Regionen undersøger baggrunden for læserbrev

H. Yding, Sveavej i Holstebro beskriver i et læserbrev i Lemvig Folkeblad hvordan hans kone for nogle år siden fik en flænge i foden og tilsyneladende havde meget vanskeligt ved at få lægehjælp. Region Midtjylland vil undersøge sagen.

Parret blev angiveligt afvist af Skadestuen, fordi de hverken ankom med ambulance eller havde lavet en forudgående aftale med Lægevagten. Og da H.Yding ringede til 1-1-2, mener han personalet smækkede røret på, fordi han bad om at få en ambulance til Skadestuen. Ydings kone fik, efter ventetid i telefonen, slutteligt hjælp af Lægevagten.

– Forløbet ligger langt fra den service jeg gerne vil tro, at vi tilbyder regionens borgere, siger direktør i Region Midtjylland Leif Vestergaard Pedersen.

– Derfor tager vi nu direkte kontakt til H. Yding for at bede om flere oplysninger, så vi kan få kastet lys over sagen, siger Leif Vestergaard Pedersen.

Flere oplysninger :
– Direktør Leif Vestergaard Pedersen, tlf. 2124 2316
– Kontaktoplysninger på alle regionsrådets medlemmer :
http://www.regionmidtjylland.dk/om+regionen/aktuelt/nyheder/presserummet/regionsr%c3%a5det

Læs mere her