Hver tolvte kvinde klar til plastikkirurgi i 2016

Otte procent af landets kvinder overvejer at lægge sig under kniven for at ændre udseendet i løbet af 2016. Interessen for kosmetisk plastikkirurgi er mere end dobbelt så stor i København som i Nordjylland.Antallet af plastikoperationer er eksploderet siden årtusindskiftet. Hvad der blev set som ren futurisme tilbage i 1970’erne, er i dag en reel og accepteret løsning for personer, der er utilfredse med deres udseende. I en ny analyse foretaget af Voxmeter for Aleris-Hamlet Hospitaler svarer otte procent af de adspurgte kvinder, at de i løbet af 2016 enten forventer eller overvejer at få foretaget for eksempel en brystforstørrende operation, et ansigtsløft eller en fedtsugning. Det svarer til, at hver tolvte kvinde går med planer om at lade sig operere for at forskønne den fysiske fremtoning. Bo Jønsson, specialeansvarlig overlæge i plastikkirurgi ved Aleris-Hamlet Hospitaler, mener, at den store interesse er udtryk for en generel holdningsændring i samfundet.

– I dag er plastikkirurgi ikke længere tabuiseret. Vi oplever et større fokus på det naturlige look nu. For langt de fleste handler det ikke om at få de største bryster eller den flotteste modelkrop. Vi oplever en tendens til, at kvinderne blot gerne vil ligne sig selv for nogle år tilbage, så de kan forblive attraktive på jobmarkedet og i deres personlige relationer. Kvinderne gør det i høj grad for deres egen skyld, fordi kosmetisk kirurgi giver et boost til selvværdet, siger Bo Jønsson.

Undersøgelsen viser, at 6,3 procent af de adspurgte kvinder er i overvejelsesfasen, mens 1,7 procent decideret forventer at bestille tid til at en plastikkirurgisk operation i år. Det svarer til omkring 32.000 kvinder i alderen fra 18 til 69 år.

Store regionale forskelle

Hvor i landet man bor, har stor betydning for holdningen til plastikkirurgi. Undersøgelsen viser nemlig store regionale forskelle på, hvor mange der overvejer at få foretaget en operation. Mens hver niende kvinde i Region Hovedstaden går med operationstanker, er det kun hver tyvende i Region Nordjylland – altså under halvt så mange.

– Vi oplever stigende interesse for kosmetisk kirurgi på alle vores hospitaler, og det er tydeligt, at efterspørgslen er markant størst i Storkøbenhavn. Man kan kun gætte på en forklaring. Ud over den større åbenhed, som kendetegner metropoler, kan det også skyldes, at andelen af kvinder under 40 er større i hovedstadsområdet. Og de udgør et segment, som i større udstrækning end gennemsnittet benytter sig af plastikkirurgi, siger Bo Jønsson.

Blandt de kosmetiske plastikoperationer er brystforstørrende operationer mest populære. Det skyldes ikke mindst, at muligheden for at forstørre brysterne med eget fedt suget fra lår eller mave har udvidet målgruppen til kvinder, der ønsker sig et mere natuligt udseende uden implantater. Brystløft, korrektion af øjenlåg og maveløft indtager henholdsvis anden-, tredje- og fjerdepladsen.

Fakta
Aleris-Hamlet Hospitaler er – med mere end 40 specialer og afdelinger i Esbjerg, Herning, København, Aalborg og Aarhus – Danmarks største og bredest dækkende privathospital. Hospitalet udfører over 11.500 operationer hvert år. www.aleris-hamlet.dk

Læs mere her

3.801 kilometer på elcykel

Karin Olsen fra Nordsjællands Hospital er med i projekt ”Test en elcykel”. Siden 1. april har hun cyklet 3.801 kilometer. Flere end 200 elcykler i projektet
Hvis alle danskere var som Karin Olsen fra Hundested, skulle vi hurtigt blive en sund, klimavenlig nation uden køer på vejene. Sammen med over 200 andre elcyklister sprang Karin Olsen den 1. april 2014 op på en lånt elcykel, og siden har hun nærmest ikke haft tid til at holde pause.

Har cyklet 3.801 kilometer
Hun har i alt cyklet 3.801 kilometer på den elektriske jernhest på turen fra sit hjem i Hundested til sit arbejde på Nordsjællands Hospital. Det svarer til, at hun har taget en frisk cykeltur til Rom og hjem igen.

Motion og miljø
– Projektet ”Test en elcykel” har været en god mulighed for mig – jeg har både fået rørt mig noget mere, undgået at sidde fast i trafikken og samtidig tænkt lidt på miljøet. Men det har også givet mig meget kollegialt, fortæller Karin Olsen.

Elcykler populære på Nordsjællands Hospital
Også arbejdsgiveren er positiv overrasket over Karin og kollegernes engagement i projektet.

”Jeg tager hatten af for Karin og hendes kolleger. De er gået 100 procent ind i projektet og har fået noget rigtig godt ud af det – både sundhedsmæssigt og kollegialt. Ligesom de har oplevet en lettelse ved ikke at skulle forholde sig til trafik og parkering. Generelt er elcyklerne rigtig populære her på Nordsjællands Hospital. Der er stadig omkring 60 medarbejdere på venteliste til næste heat,” siger vicedirektør for Nordsjællands Hospital, Peter Mandrup Jensen.

Svarer til 3,5 gange rundt om Jorden
Karin Olsen har ikke været den eneste elcyklist på de danske landeveje. Hun har haft selskab af 233 andre projektdeltagere, og sammen har de cyklet Danmark tyndt. De har siden den 1. april tilbagelagt 141.024 km. Det svarer til, at de har cyklet 3,5 gange rundt om Jorden, eller at de har ræset frem og tilbage mellem København og Beijing 10 gange.

Har gjort op med indgroede vaner
Region Hovedstaden og Vejdirektoratets Cykelpulje har sammen med klimaorganisationen, Gate 21, sat projekt ”Test en el-cykel” i værk. Leder af projektet, Anna Thormann fra Gate 21 er glad for den fantastiske start, som “Test en elcykel” har fået og deltagernes engagement og motivation.

– Det er jo imponerende, hvor langt Karin har cyklet – hun kunne have cyklet hele vejen til Rom og hjem igen. Deltagerne har i det hele taget været utroligt engagerede, og der har været meget tæt løb. Nogen har sågar været på cykeltur i weekenden for at cykle kilometer ”hjem” i konkurrencen med kollegerne lokalt og nationalt, siger Anne Thormann og fortsætter:

– Det er fedt at se, for vi ved alle, hvor svært det er at gøre op med indgroede vaner og lade bilen stå til fordel for både sundhed, trængsel og miljøet. Vi har fået en rigtig god start på “Test en elcykel” og nu glæder vi os til, at andet heat går i gang 1. juli 2014.

Om ”Test en elcykel”
Projektet ”Test en elcykel” tilbyder ansatte, der normalt kører i bil og har mere end fem kilometer til arbejde, at prøve en elcykel i tre måneder. De næste elcyklister kører af sted 1. juli 2014.

Kampagnens målsætning er, at tre ud af fem testpersoner efter prøveperiodens ophør vælger at pendle til arbejde på en elcykel. Hvis dette lykkedes, vil det betyde mindre trængsel på vejene og en årlig CO2-reduktion på i alt 410 tons i det samlede projekt.

Partnerne i Test en elcykel er Region Hovedstaden, sammen med 8 kommuner. Projektet er støttet af Vejdirektoratets Cykelpulje.

Læs mere her

Nyt IT-system – der følger med tiden

Misbrugscentret i Frederiksborg Amt indfører nu Bosted Systemet i hele organisationen. Det sker ud fra et ønske om at gøre sagsbehandlingen mere smidig.

– Hidtil har vi benyttet os af andre dokumentationssystemer uden indbyrdes sammenhæng. Nu får vores 120 medarbejdere i organisationen adgang til alle relevante oplysninger om de enkelte brugere, siger centerleder Søren Niendam.

Indførelsen af Bosted Systemet forestås af IT–konsulent Anni Maan og psykolog og konsulent for behandlingsudvikling Ulrik Thomsen. De har arbejdet med at udvikle standardudgaven af Bosted Systemet, så det nu bedre matcher behandlingen af de godt 2000 stof– og alkoholmisbrugere samt hjemløse, der kommer i Misbrugscentret hvert år.

– Det er et vilkår for medarbejderne, at misbrugernes livssituation hele tiden ændrer sig. Selv om der foreligger en behandlingsplan, kan der fra time til time opstå tilbagefald og kriser, som forhindrer misbrugeren i at overholde aftaler. Derfor har vi sikret os, at Bosted Systemets medicin–modul understøtter vores daglige arbejde ved at tage højde for misbrugerens udsving gennem en række indbyggede alarmsystemer, siger Ulrik Thomsen.

Bedre styr på udleveringen

– Vi har af hensyn til brugernes helbred en regel om, at man ikke må udlevere metadon til en bruger, som tre gange i træk er udeblevet fra udleveringen. Systemet sikrer en bedre koordination mellem de forskellige udleveringssteder, sådan at vi nu ved præcist hvor og hvornår, brugeren får udleveret sin medicin, og dermed også om han er udeblevet. Medarbejderen får automatisk af systemet en meddelelse, når brugeren er udeblevet tre gange. Det nye i forhold til vores hidtidige dokumentationssystem er faktisk, at Bosted Systemet alarmerer medarbejderen om udeblivelser og fejlregistreringer og dermed sikrer en bedre sagsgang, fortæller Anni Maan.

Frederiksborg Amts Misbrugscenters centerledelse og administration ligger i Hillerød, og Misbrugscentret består i øvrigt af fem misbrugsambulatorier fordelt lokalt rundt i amtet samt en hjemløseafdeling og to pensionater. Institutionen er fra 1. januar 2007 en regional institution i Region Hovedstaden.

Læs mere om centret på www.misbrugscentret.fa.dk.

Bosted Systemet
Bosted Systemet er et socialpædagogisk IT–værktøj udviklet til arbejdet på de socialpædagogiske specialinstitutioner. Tilpasningen af systemet til misbrugsområdet er sket i tæt samarbejde mellem Århus og Frederiksborg amter og Team Online A/S.
Læs mere om Bosted Systemet på www.bosted.net.

Yderligere oplysninger
Centerleder Søren Niemann, Misbrugscenteret, Frederiksborg Amt, telefon 48 20 02 69.
Direktør Michael Sandal, Team Online A/S telefon 66 17 73 13.
 

Læs mere her

Ny elcykel-kampagne skal få flere til at cykle til arbejde

Mandag den 3. marts 2014 indleder Gentofte Kommune og syv andre kommuner sammen med otte hospitaler den toårige kampagne ”Test en elcykel”. Kampagnen skal vise borgerne, at der er mange fordele ved at tage elcyklen, frem for bilen, til arbejde.

”Test en elcykel – og få en flyvende start på en sundere hverdag”. Sådan lyder opfordringen, når otte kommuner og otte hospitaler i Region Hovedstaden fra uge 10 kickstarter den kampagne, der skal få flere pendlere til at bruge transporttiden som daglig motion.

Kampagnen ”Test en elcykel” tilbyder Gentofte-borgere, der normalt kører i bil og har mere end fem km til arbejde, at prøve en elcykel i tre måneder. I prøveperioden har testpersonerne mulighed for at konkurrere mod hinanden om at køre flest kilometer og flest ture på elcyklen. Cykelturene kortlægges via en app, som testpersonerne henter ned på deres smartphone. På websitet www.testenelcykel.dk kan deltagerne se de tilbagelagte ture og deres placering på ranglisten.

Borgere i Gentofte Kommune kan tilmelde sig kampagnen på www.testenelcykel.dk

Største fælles fremstød
Kampagnen er det største, samlede danske fremstød for elcykler til dato. Samlet set kommer 1.700 personer i perioden 1. april 2014 til 1. juni 2016 til at prøvekøre en elcykel. 1. april kører de første 20 testpersoner i Gentofte af sted på en elcykel. Kampagnens målsætning er, at tre ud af fem testpersoner efter prøveperiodens ophør, vælger at pendle til arbejde på en elcykel. Flere elcykler på vejene vil kunne nedbringe trængslen og CO2-udledningen fra transporten.

Mange flere kan få gavn af elcyklen
”Elcyklen er et oplagt transportmiddel til personer, der gerne vil dyrke daglig motion, men som ikke ønsker at møde svedige op på arbejde. Eller som har svært ved at tage sig sammen til at cykle, hvis det blæser eller er bakket. I kampagnen ”Test en elcykel” får borgerne mulighed for at afprøve, om elcyklen passer ind i deres dagligdag,” fortæller formand for Teknik og Miljøudvalget i Gentofte Kommune Lisbeth Winther.

Fakta
Partnerne i ”Test en elcykel” er: Kommunerne: Albertslund, Ballerup, Frederiksberg, Gentofte, Gladsaxe, Høje-Taastrup, Odense og Roskilde. Følgende hospitaler i Region Hovedstaden: Bornholm, Herlev, Rigshospitalet, Frederiksberg & Bispebjerg, Glostrup, Gentofte, Amager & Hvidovre, samt Nordsjælland.
Kampagnens budget er ca. 7,5 mio. kr., hvoraf Region Hovedstaden og Vejdirektoratets Cykelpulje støtter projektet med knap 5 mio. kr.

Læs mere her

Maksimale ventetider for kræft- og hjertesygdomme i august

Regionerne har indsendt indberetninger til Sundhedsstyrelsen om overholdelsen af maksimale ventetider for august måned 2013 vedrørende patienter med kræft- og hjertesygdom. Indberetningerne viser overskridelse i 2 tilfælde.

Sundhedsstyrelsen ser med alvor på disse overskridelser og har derfor bedt regionerne om at sikre, at bekendtgørelsen om maksimale ventetider bliver overholdt.

Den manglende overholdelse af bekendtgørelsen om de maksimale ventetider fordeler sig i august 2013 sådan:

1 hændelse, som vedrører kræftsygdom i Region Hovedstaden
1 hændelse, som vedrører kræftsygdom i Region Nordjylland

Region Hovedstaden har oplyst til Sundhedsstyrelsen, at overskridelsen af den maksimale ventetid er på 7 uger og vedrører ventetid til forundersøgelse. Overskridelsen skyldes en administrativ fejlhåndtering. Region Hovedstaden har bekræftet overfor Sundhedsstyrelsen, at visitationsprocedurerne er skærpet for henvisninger, der ikke er mærket som kræftpakke , men hvor der udtrykkes mistanke om kræft.

Region Nordjylland har oplyst til Sundhedsstyrelsen, at overskridelsen af den maksimale ventetid er på 9 dage og vedrører ventetid til forundersøgelse. Overskridelsen skyldes en fejlhåndtering i forbindelse med rekvirering af prøver fra andre sygehuse. Region Nordjylland har bekræftet overfor Sundhedsstyrelsen, at proceduren for rekvirering af prøver fra andre sygehuse er ændret med henblik på at sikre overholdelse af bekendtgørelsen om maksimale ventetider.

Der er ingen indberetninger om manglende overholdelse af de maksimale ventetider vedrørende behandling af hjertesygdomme.

Sundhedsministeriet indførte fra den 1. februar 2012 skærpede krav til regionernes indberetning om overholdelse af bekendtgørelsen om maksimale ventetider. Kravene indebærer, at regionerne hver måned skal oplyse Sundhedsstyrelsen om, hvorvidt de har overholdt reglerne om de maksimale ventetider i forhold til de konkrete patienter, der er blevet henvist til undersøgelse og behandling.

Læs mere her

Stor interesse fra læger for nyt akutsystem

108 læger har søgt en stilling til regionens nye akutsystem i første ansøgerrunde. Nu går en ny runde i gang.

Regionens akuttilbud samles under én hat i 2014
Fra 1. januar 2014 samler Region Hovedstaden alle akuttilbud under én hat. Derfor skal der ansættes mange nye læger til at tage sig af f.eks. behandling af syge eller tilskadekomne borgere på hospitalernes akutmodtagelser og akutklinikker, til at tage på hjemmebesøg eller til at rådgive borgere på Akuttelefonen 1813.

108 læger vil gerne være del af det nye system
Første ansøgningsrunde til de mange stillinger er nu forbi og regionen kan konstatere, at 108 læger indtil videre har søgt om ansættelse. Herunder har der været stor interesse fra læger med almenmedicinske kompetencer og med lægevagtserfaring.

Anden ansøgningsrunde skal bygge videre på interessen
– Interessen er der. Vi er derfor overbeviste om, at vi inden 1. januar kan besætte de nødvendige stillinger. Vi sætter nu en anden runde i gang for at indhente de sidste ansøgninger, siger koncerndirektør i Region Hovedstaden, Svend Hartling.

Stor interesse, men fortsat ledige stillinger
Han henviser til, at der fra flere sider har været udtrykt bekymring for, at lægerne ikke ville søge stillingerne.

– 108 ansøgninger er ikke et tilstrækkeligt ansøgerfelt. Men vi har på intet tidspunkt forestillet os, at det var realistisk at ansætte så mange mennesker på så kort tid. Dette er en tidskrævende og kompliceret proces. Så beskeden fra os er, at der er stor interesse men også fortsat ledige stillinger, siger Svend Hartling.

Læger skal rådgive over telefon og hjælpe på hospitalerne
I alt skal Region Hovedstaden bruge lægestillinger svarende til ca. 68 årsværk. De mange nye læger skal bl.a. arbejde i telefonvisitationen, hvor de skal rådgive og hjælpe borgere samt i hospitalernes akutklinikker og på akutmodtagelserne.

Enstrenget akutsystem skal give bedre kvalitet
Ansættelserne sker som led i indførelsen af et enstrenget og visiteret akutsystem i Region Hovedstaden, det vil sige en organisatorisk og fysisk samordning af lægevagtordningen med de øvrige akuttilbud. Et flertal af regionsrådets politikere har ønsket dette i længere tid, fordi erfaringer inden for området siger, at et mere enkelt akutsystem kan forbedre kvalitet og service.

Et mere enkelt akutsystem for borgeren
– Med den ny ordning gør vi akutsystemet meget mere enkelt for borgeren. Vi kan give bedre informationer om f.eks. ventetider, fordi de forskellige systemer nu vil tale bedre sammen. Derfor forventer vi også, at vi kan løfte patientsikkerheden og i det hele taget gøre kontakten med akutsystemet mere smidigt og trygt, slutter Svend Hartling.

Ansættelsessamtaler i oktober
De 108 ansøgninger vedrører både fuld- og deltidsstillinger. De første ansættelsessamtaler forventes afholdt i oktober måned på de enkelte akutmodtagelser/-klinikker og på Akuttelefonen 1813.

Læs mere her

Region Hovedstadens Blodbank får Den Gyldne Skalpel

Region Hovedstadens Blodbank fik den 10. september 2013 Dagens Medicins pris Den Gyldne Skalpel for nytænkning og engagement. Udviklingen af Blodbanken har bl.a. betydet, at flere i dag overlever akut livstruende blødning, og at patientbehandlingen med blod og blodprodukter er skræddersyet og mere sikker på alle regionens hospitaler.

En kulturændring i Blodbanken har skabt øget fokus på patientforløbene.

Den Gyldne Skalpel bliver givet for nytænkning og engagement, der har udviklet kvaliteten til gavn for patienter og sundhedspersonale. Region Hovedstadens Blodbank har over de seneste år været igennem en udvikling, hvor ny forskning er blevet omsat til behandling. Samtidig har en kulturændring i Blodbanken øget fokus på patientforløbene og øget samarbejde på tværs af alle regionens afdelinger og klinikker.

– Patienterne på Region Hovedstadens hospitaler har fået øget kvaliteten og sikkerheden, fordi Blodbanken har udviklet organisationen, skabt en kulturændring og været gode til at bruge den nyeste forskning i patientbehandlingen, siger Svend Hartling, koncerndirektør i Region Hovedstaden.

De resultater vi håbede på
Klinikchef Morten Bagge Hansen, der er Blodbankens øverste leder, er glad for anerkendelsen:

– Prisen er en anerkendelse af, at vores udvikling har givet de resultater, som vi håbede på, siger han.

Blodbankens forskning og behandlingskonceptet – The Copenhagen Concept – er internationalt anerkendt og bruges bl.a. i USA. Det er også implementeret i Region Hovedstaden.

Resultatet er en langt mere sikker og effektiv patientbehandling med blod og blodprodukter til patienterne i Region Hovedstaden. Overlevelsen på Rigshospitalets TraumeCenter for patienter med akut og livstruende blødning er i dag verdens bedste, hvilket er affødt af Blodbankens behandlingskoncept.

Desuden er blodforbruget blevet mere effektivt og sikkert på alle regionens hospitalsafdelinger. I dag har lægerne og sygeplejerskerne tæt på patienterne f.eks. mulighed for at få direkte telefonrådgivning fra Blodbanken, så patienterne kan få en skræddersyet behandling.

100 flere overlever hvert år
– Vi har vel som de første i verden systematiseret behandlingen af svært blødende patienter. Det handler i høj grad om patientsikkerhed, fortæller Pär Johansson, der er overlæge i Blodbanken, og som sammen med et hold forskere står bag The Copenhagen Concept.

Udenlandske traumecentre, som man kan sammenligne Rigshospitalets Traumecenter med, har 30-40 procents dødelighed på grund af voldsom blødning.

– Vi er nede på mindre end 15 procent, og det svarer til, at 100 massivt blødende patienter på Rigshospitalet hvert år redder livet, siger Pär Johansson.

Blodbankens eksperter underviser på en række hospitalsafdelinger. Det har f.eks. betydet, at Hillerød Hospitals Ortopædkirurgiske Afdeling i dag har halveret brugen af blod på bare ét år.

I Region Hovedstaden er det samlede blodforbrug reduceret, så det i dag er på niveau med andre hovedstadsregioner i Europa.

Udviklingen er sket ved en kulturændring blandt Blodbankens medarbejdere. Før var selvopfattelsen, at man var producent af blod og blodprodukter. I dag har Blodbankens medarbejdere et bredere fokus på hele patientforløb. Det er sket ved en ny organisering, målrettede effektiviseringer og hurtig anvendelse af forskning.

Fakta om Den Gyldne Skalpel
Den Gyldne Skalpel er Dagens Medicin pris. Prisen hædrer et initiativ, der demonstrerer nytænkning og engagement i sundhedssektoren og viser en vej til højere kvalitet i samarbejde og behandling, til gavn for patienter og sundhedspersonale. Samarbejde er et centralt kriterium, men også evnen til at reducere fejl, sikre kvalitet, forebygge, indføre nye teknikker, undervise, forske, udvikle ledelsesredskaber, håndhæve etiske standarder, synliggøre svage grupper, rationalisere og udnytte økonomiske redskaber vil være væsentlige parametre i bedømmelsen af årets bedste initiativ.

Modtageren af Den Gyldne Skalpel udpeges af en komité bestående af:
Paul Bartels, cheflæge, Det Nationale Indikatorprojekt
Kjeld Møller Pedersen, professor, Syddansk Universitet
Jens Kr. Gøtrik, tidligere direktør for Sundhedsstyrelsen og Medicoindustriforeningen
Peter Qvortrup Geisling, læge og journalist, Danmarks Radio
Beth Lilja, ledende overlæge, Dansk Selskab for Patientsikkerhed
Vibeke Krøll, chefsygeplejerske, Skejby
Kristian Lund, chefredaktør, Dagens Medicin (indtil 26/8 2013)

Læs mere her

Ring 1813 når din tandlæge holder lukket

Har du fået tandskader eller akut opstået tandpine uden for din egen tandlæges åbningstid, skal du fremover ringe til Akuttelefonen 1813.
Hvis tandlægen holder lukket
En tandskade kan opstå hele døgnet rundt. Og en slem tandpine kan komme pludseligt og gøre rigtig ondt. Men hvad gør du, hvis tandlægen holder lukket

Fremover skal du ringe til Region Hovedstadens Akuttelefon 1813, hvor der sidder personale klar til at hjælpe dig. Det sætter Region Hovedstaden i dag fokus på med en række avisannoncer.
Målet er at gøre regionens borgere opmærksomme på, at Akuttelefonen 1813 kan hjælpe borgerne til dette rette tilbud. Også når det gør ondt i tænderne. Er din tandskade akut og behandlingskrævende, bliver du via 1813 henvist til Tandlægevagten.

Samler alt på ét sted
Fra 1. januar 2014 bliver det endnu nemmere at få hjælp. Her samler Region Hovedstaden nemlig alle akuttilbud under én hat og borgere i regionen skal dermed altid ringe til Akuttelefonen 1813. Uanset om det er tænderne, maven eller den brækkede arm, der gør ondt, og din egen læge holder lukket.

112 ved livstruende og akut sygdom og tilskadekomst
Ved livstruende og akut sygdom og tilskadekomst, skal borgeren naturligvis fortsat ringe til Alarm 112.

Læs mere her

Region Hovedstaden arbejder målrettet på at nedbringe kræftventetider

En række initiativer skal forkorte ventetiden for brystkræft-, hovedhalskræft- og prostatakræftpatienter

Lever op til mange servicemål
Nye tal fra Statens Serum Institut viser, at Region Hovedstaden i høj grad lever op til servicemålene i en lang række kræftpakker, så som kræft i hjernen, modermærkekræft og lungekræft.

Svært at nå alle servicemål
Til gengæld har regionen sværere end andre regioner ved at nå servicemålene på områder som brystkræft, hovedhalskræft og prostatakræft.

Sætter initiativer i gang
Det får nu Region Hovedstaden til at igangsætte en række initiativer, der skal forkorte ventetiden:

Vil løfte ambitionerne yderligere
– Vi overholder lovgivningen om maksimale ventetider, men vi vil gerne løfte ambitionerne yderligere. Jeg er glad for, at vi på flere kræftområder allerede er godt med, men på andre områder er der behov for at vi øger vores kapacitet ved at udvide vores arbejdstider, ansætte mere personale og aflaste nøglepersoner for at undgå flaskehalse. Det arbejde har hospitalerne allerede sat i gang og på baggrund af de seneste tal forstærker vi nu den indsats yderligere, siger Vibeke Storm Rasmussen (S), regionsrådsformand i Region Hovedstaden.

Resultater kan ses i november
Regionsrådsformanden har en klar forventning om, at resultatet af initiativerne i november vil kunne aflæses, når Statens Serum Institut offentliggør tal for efterlevelse af kræftpakkerne i tredje kvartal af 2013.

Yderligere oplysninger:
Vibeke Storm Rasmussen (S), regionsrådsformand i Region Hovedstaden, tlf. 43 64 25 21.
Pressevagten i Region Hovedstaden, tlf. 70 20 95 88

Læs mere her

Flere patienter skal krydse Storebælt

Region Syddanmark og Region Sjælland går sammen i nyt sundhedssamarbejde.

ere patienter fra Region Sjælland, der har brug for højt specialiseret behandling, vil fremover blive behandlet på Odense Universitetshospital. En del patienter vil dermed opleve en kortere transport til en hurtig og kompetent behandling.

Det er én af konsekvenserne af en ny udvidet samarbejdsaftale om sundhed, som Region Syddanmark og Region Sjælland i dag har indgået.

– For Region Syddanmark sikrer aftalen flere patienter til Odense Universitetshospital. Det betyder et bedre grundlag for nogle af vores mest specialiserede funktioner på sygehuset. Derfor er aftalen en fantastisk god ting for Region Syddanmark og OUH – aftalen konsoliderer simpelthen OUH som et førende universitetshospital. Det er til gavn for patienterne, siger regionsrådsformand i Region Syddanmark, Carl Holst (V).

– Det nye samarbejde på sygehusområdet med Region Sjællands nabo mod vest er et supplement til vores samarbejde med Region Hovedstaden i øst. For mange borgere i vores region er det nemlig lige så nemt at komme til Odense som til København. Derfor er det naturligt, at vi også ser mod vest for at skabe flere gode og hurtige behandlingstilbud til vores borgere, siger regionsrådsformand i Region Sjælland, Steen Bach Nielsen (S)

Aftalen sender dog ikke kun patienter fra Sjælland til Syddanmark. Syddanske patienter kan også tage den anden vej. Samarbejdsaftalen indebærer nemlig også, at personalet på de to regioners sygehuse anbefaler samarbejdsregionens sygehuse overfor patienter, der har behov for behandling uden for den pågældende region.

Ifølge aftalen forpligter de to regioner sig til at levere sygehusbehandling til patienter fra den anden region til en reduceret pris. Som udgangspunkt er prisen aftalt til at være 90 procent af den såkaldte DRG-værdi. På konkrete områder kan der aftales en endnu lavere pris.

Med aftalen ønsker de to regioner at udnytte hinandens kapacitet på sundhedsområdet, inden man gør brug af udbud til for eksempel private sygehuse.

Som en del af aftalen vil medarbejdere fra de to regioner i fællesskab afdække muligheder for yderligere samarbejde. Her tænkes på et styrket samarbejde om forskning, forskerstillinger og uddannelse.

Det skal understreges at samarbejdsaftalen ikke påvirker reglerne om frit sygehusvalg.

Aftalen træder i kraft med det samme.

Samarbejdsaftale Sjælland-Syddanmark.doc

Yderligere oplysninger:
Steen Bach Nielsen, regionsrådsformand i Region Sjælland, mobil 30 61 64 46
Carl Holst, regionrådsformand i Region Syddanmark, mobil 40 32 52 10
Jens Elkjær, sundhedsdirektør i Region Syddanmark, mobil 29 46 71 25
Lars Onsberg Henriksen. koncerndirektør i Region Sjælland, mobil 21 40 93 49

Læs mere her