Hjertestarter på F24 i Fredensborg

Succesrigt sponsorsamarbejde med Røde Kors får Q8 til at installere hjertestartere på udvalgte tankstationer og andre anlæg. F24 i Fredensborg er det første ubemandede anlæg, der nu får en hjertestarter.

4.000 danskere får hvert år hjertestop. Det kan ske alle vegne, og det er meget vigtigt, at den pågældende person så hurtigt som muligt får førstehjælp, genoplivning via kunstigt åndedræt og assistance fra en moderne hjertestarter. Q8 har allerede installeret hjertestartere på en række bemandede servicestationer landet over og tester nu også muligheden for at have hjertestartere på selskabets ubemandede anlæg i F24-kæden.

Tilmeldt hjertestarter-registret
“Vi sigter i første omgang på de anlæg, hvor der ikke er placeret andre offentligt tilgængelige hjertestartere i nærheden , forklarer Klaus Peiner Thomsen fra Q8s driftsafdeling, der også har ansvar for driften af F24. “Det kan også være på benzinstationer, hvor der enten er langt til behandlingsmuligheder for hjertepatienter, eller hvor der bor så mange mennesker i nærheden, at der statistisk set må ske en del hjertestop .

F24-hjertestarterne er tilmeldt hjertestarter.dk , der er et register over alle hjertestartere i Danmark, som er tilmeldt netværket. Registeret er tilkoblet alarmcentralen, som ved præcis hvor i landet hjertestarterne befinder sig. Det er også ved at ringe 112, at man får koden til hjertestarteren på F24 i Fredensborg, så man kan tage den i brug samtidig med at man tilkalder en ambulance. Hjertestarteren er akuthjælp til de første afgørende minutter, indtil den professionelle hjælp kan nå frem, og den kan betyde forskellen mellem liv og død.

Adgang døgnet rundt
Mange hjertestartere er placeret på institutioner og arbejdspladser, hvor der ikke er adgang uden for normal arbejdstid , afslutter Klaus Peiner Thomsen. Vi ønsker at placere hjertestarterne på F24, for at der kan være adgang til dem døgnet rundt. Nu tester vi konceptet i Fredensborg, og herefter vil vi vurdere, hvilke af vores F24 der ligger på placeringer, hvor det af hensyn til befolkningsgrundlag og beliggenhed kan være relevant at installere en hjertestarter .

Læs mere her

Populær svensk energidrik lanceres nu i danmark

Den populære Svenske energidrik White Tiger er nu på vej til Danmark. White Tiger har siden 2006 etableret sig stabilt på det Svenske marked gennem anderledes markedsføring, økologi og fairtrade.

Af og til kan det betale sig at være anderledes. Normalt er energidrikke associeret med vilde fester, bilræs og extreme sportsgrene. Men White Tiger er cool, sexet, moderne og ydmyg.

White Tiger energidrik findes i 2 varianter:

WHITE TIGER ENERGY
Den blå White Tiger er 65% økologisk og 100% fairtrade certificeret. Smagen er som traditionel energidrik, meget frisk og naturlig men uden syntetisk eftersmag.

White Tiger er brygget på naturlig kildevand og kan sammenlignes med en helsedrik med energigivende effekt.

WHITE TIGER SLIM
White Tiger Slim er 100% økologisk og 100% fairtrade certificeret.
Den lyserøde energidrik er lav i kalorier og med et reduceret sukkerindhold og sødet med økologisk agave.

White Tiger Slim smager nænsomt af solbær og er meget frisk og mild. Den er uden Taurin men indeholder i stedet for sund grøn te,kombucha kultur og koffein fra økologisk guarana.

Interessen er allerede stor for den nye drik, som vil blive forhandlet i Helsekosten, Q8 tankstationer, i Nordisk Films biografer mm.

se mere på www.whitetiger.se

Læs mere her

Q8 fik medarbejderne med på den store motionstur

En full engagement proces i en af Q8s danske afdelinger fik hele hovedkontoret med til at konkurrere på god form og energi. Nu forventer Q8, at flere ansatte gennemfører en triathlon i 2011, og at endnu flere klarer en halv marathon

I ugerne op til Q8s julefrokost i midten af december så man hver dag en del af hovedkontorets knapt 200 medarbejdere forlade kontoret med sportstasker og løbetøj for at fordele sig på fitness-studier i Storkøbenhavn og omegn.

Målet var ikke blot at kunne skrue sig ned i den lille tætte aftenkjole til julefrokosten eller i smokingen, der havde hængt ubrugt i klædeskabet i flere år.

Målet var også at vise sig selv og kollegerne i andre afdelinger af Q8, at man havde taget udfordringen seriøst og motioneret stort set hver dag igennem to måneder.

De mange motionsglade oliefolk var den aktive del af et omfattende “full engagement” og “energy management” projekt, som indledtes i januar 2010 i Q8 Oils og som senere fik mange flere medarbejdere med på selskabets danske hovedkontor i Birkerød.

Kulminationen kom under Q8s julefrokost, hvor fem forskellige afdelinger sammenlignede tallene på deres motionsfremgang – og Finansafdelingen løb af med sejren.

Opbakning fra top til bund
Q8 har fået stor opbakning til projektet fra alle dele af organisationen. Således deltog ikke færre end 154 af hovedsædets 200 medarbejdere i den såkaldte “Fitness Battle Julefrokost.”

Olieselskabets danske ledelse gik forrest og tog selv startskuddet i oktober, da den deltog i en festlig zumba-fitness time. Kort efter kom turen så til resten af personalet, der kastede sig ud i den musikalske zumba og spinning på motionscykler.

For at støtte op om motions-processen udstyrede Q8 desuden hver af deltagerne med et gratis medlemskort til fitness.dk, som gjaldt året ud.

“Mange af kollegerne interesserede sig allerede privat for motion, men nu blev fitness og god form lige pludselig det store fælles samtaleemne blandt medarbejderne – over skrivebordet, ved kaffemaskinen eller under frokosten i kantinen,” forklarer direktør Kirsten Bach fra Q8 Oils.

“Det var vigtigt for os, at motions-projektet var frivilligt, og at alle kunne være med. Ikke kun husets fitness-freaks, der i forvejen kunne løbe 10 kilometer hver dag eller bruge to timer hver aften i et fitness-studie. Alle tog heldigvis initiativet som en positiv og personlig udfordring,” fortsætter Kirsten Bach.

Dagbog om motionen
Én ting er at prale med, at man motionerer. Noget helt andet er at kunne dokumentere sine fysiske aktiviteter på løbebånd, motionscykler, løbeture i naturen eller på diverse fitness-maskiner.

Q8 opfordrede derfor alle deltagerne til at udfylde en dagbog om deres motion. Hver dag gennem to måneder registrerede de online, hvor meget de motionerede – og om det var moderat motion eller hård fysisk motion, de dyrkede. Med andre ord, om den pågældende havde gået en lang tur med hunden eller havde løbet i frisk trav i skoven.

Til sidst blev alle motionsdata lagt sammen afdeling for afdeling – og præsenteret under stor festivitas og gode præmier til de flittigste og dem der havde gjort mest for afdelings-teamet i forbindelse med Q8s julefrokost.

Nu planlægger Q8 så at indføre en “Corporate Athlete Day” i maj 2011, hvor der bl.a. skal holdes en mini-triathlon-dag for alle medarbejdere i olieselskabets danske hovedkontor.

Arrangørerne bag motions-udfordringen håber samtidig, at en række medarbejdere nu er så bidt af motion, at mindst én kan gennemføre en komplet triathlon næste år og måske en håndfuld en halv-marathon på 21 kilometer.

Inspireret af innovativ afdeling
Hele processen begyndte for et år siden i Q8 Oils, der er den afdeling af Q8 i Danmark, som sælger forædlede olieprodukter til bl.a. landets autoværksteder og bilforhandlere.

Q8 Oils har en løbeglad chef i direktør Kirsten Lykke Bach. Hun lod sig inspirere af “full engagement” teorier, som hun gerne vil have forvandlet til god praksis i sin afdeling – med positive resultater som højere energiniveau, personligt velvære, mindre stress, bedre teamwork og færre sygedage.

“Det var ikke, fordi vi havde nogen specielle problemer. Tværtimod har Q8 Oils altid været præget af en god stemning, høj arbejdsglæde og forretningsmæssig succes. Men vi kan altid alle sammen blive en lille smule bedre og især komme i bedre form. Jeg ville gerne have, at mine medarbejdere tænkte mere i sundhed og motion, end de normalt gjorde i hverdagen,” forklarer Kirsten Lykke Bach.

Sidste sommer gennemgik Q8 Oils knap 20 medarbejdere derfor en komplet “full engagement” proces, herunder også et kursus i “energy management”. Det skete i samarbejde med specialister fra Implement, der arbejder med en pyramide med fire niveauer af energistyring – den fysiske energi, den emotionelle energi, den mentale energi og den spirituelle energi i toppen.

Energi- og motions-processen i Q8 Oils blev en så stor succes, at resten af olieselskabets hovedkontor bad om at komme med. Dog i en lidt mere begrænset udgave uden f.eks. en frivillig helbredstest, som var ét af elementerne fra Q8 Oils projekt.

Læs mere her

Mikkel Kessler er klar til at bokse igen – og Mikkel har en grøn mission!

Mikkel Kessler er en af historiens mest succesrige danske boksere og koblingen mellem en barsk mesterbokser og økologi kan være svær at se. Men for en topatlet som Mikkel er der en lang række faktorer, der er afgørende for succes den rette træning, tilpas hvile og det i kombination med den rette kost, der alitd er økologisk, ren og så næringsrig som mulig.

Forud for titel kampen mod australske Anthony Mundine teamede Mikkel op med en ny fysioterapeut og kostvejleder med det nye team fulgte en radikal kostomlægning. Mikkel omlagde al sin kost til at bestå udelukkende af økologiske fødevarer og nul sukker. Meget hurtigt mærkede Mikkel effekten, præstationerne blev bedre og det generelle velvære steg drastisk. Men der var ét problem. Det var ikke muligt at opdrive et økologisk protein pulver med den rette sammensætning hverken i eller uden for Danmark. Derfor gik Mikkel, hans stab af trænere og kostvejledere selv i gang med at skabe det ideelle økologiske proteinpulver til Mikkels eget forbrug.

Med effekten af økologien siddende i kroppen har Mikkel startet sin egen kamp for at få økologien accepteret som et middel til succes i eliteidrætten! Mikkel er vokset op med chokoladebaren og kondivanden, som en naturlig afslutning på en hård træning. MEN alt det usunde har Mikkel gjort op med og et af Mikkels midler i kampen er EcoProtein, som er det proteinpulver som Mikkel fik udviklet til eget forbrug og som i dag er muligt for os alle at købe i handlen. Senest har Mikkel været med til at udvikle en sund snack når energiniveauet falder en økologisk energibar lavet udelukkende af økologiske råvarer tilberedt efter raw food pricipper, så alle vitaminer og mineraler bevares. Det har været et krav fra Mikkels side, at alle produkterne i EcoProteins portefølje er kendetegnet ved, at de er økologiske og at de smager godt. Mikkel vil ikke gå på kompromis – hverken med den gode smag eller økologien.

Mikkel Kessler udtaler: Nu hvor jeg igen er i hård træning for at blive klar til at bokse den 4. juni, oplever jeg dagligt, hvad det betyder for mine præstationer, at jeg udelukkende spiser økologisk og så rent og næringsrigt som muligt. Boksningen har givet mig så meget godt og nu vil jeg gerne give noget tilbage til sporten og mit bidrag bliver at prædike en sund livstil og det er mit håb, at jeg kan få nogle af de mange unge, der træner til at forstå, at de skal sige nej til alt det kunstige og usunde og istedet skal de vælge det, der er bedst for dem den rene økologiske vare .

Billedtekst:
BetterBar – mere af alt det gode. Økologisk Energi Bar 100% rå økologiske dadler, paranødder, mandler, kokos, chokolade, vanilje, byggræs – og intet andet. BetterBar distribueres i dag af Q8, Extra, Well-come, Running 26, Crosfit Copenhagen og på www.ecoprotein.dk.
Vejlende udsalgspris kr. 20.

Læs mere her