Københavnerne skal løbe orienteringsløb i landets tættest befolkede bydel

Naturen rykker helt ind i bykernen, når Nørrebros grønne ByOase lægger plæne til stationær orienteringsbane med indlagte forhindringer. Ingen steder i landet har beboerne så begrænset adgang til grøn rekreation, som på Nørrebro i København. Hver beboer har i gennemsnit seks kvadratmeter grønt areal til sin rådighed, har kommunen regnet ud, og det placerer den brogede bydel på en plads som nummer sjok, ikke alene i København, men formentlig i landet som helhed.

Men Nørrebro har sine grønne oaser, og den største af dem får nu sin egen orienteringsbane. Det er Nordea-fonden, der har været ude med en uddeling, så De Gamles By nu får bro, svævebane, sansegynge og træstammer at boltre sig på til forhindringsbanen, som er udviklet i samarbejde med Dansk Orienterings-forbund.
”Vi er ved at udvikle et oplevelsesløb med tre sværhedsgrader, og vi har planer om at man skal kunne bruge gps og smartphone til at gennemføre løbet,” fortæller Charlotte Lund, der er projektleder for NGO’en ByOasen.

Planerne tæller også et fotoorienteringsløb, og i det hele taget opererer initiativtagerne med en meget bred målgruppe, som tæller både de ressourcestærke beboere omkring Sankt Hans Torv og de mere social udsatte, som Indre Nørrebro også rummer. Men banen, som man i ByOasen kalder en naturoplevelsessti, bliver åben for alle både i og uden for Nørrebro.

”Vi ved, at der generelt er et ønske blandt danskerne om, at man gerne vil bo i byen, men man vil helst have naturen med. Og projektet med naturoplevelsesstien er et sjældent eksempel på, hvordan man kan få de to elementer til at gå op i en højere enhed,” siger direktør Henrik Lehman Andersen fra Nordea-fonden, der støtter gode liv og gerne i byen.

De Gamles By tæller seks plejehjem, seks daginstitutioner og en række kontorer, der er klemt inde mellem Møllegade, Guldbergsgade, Nørre Alle og Sjællandsgade og slår med margen Assistens Kirkegård som Nørrebros største grønne åndehul. Faktisk kan man i dag møde både geder, høns og kaniner, på sin tur gennem området.

Projektet ventes at stå klar til december.

Foruden Nordea-fonden har Friluftsrådet støttet projektet. ByOasen overgik fra 1. Januar 2014 som bemandet legeplads under Københavns Kommune.

Kontakt: Charlotte Lund Projektleder Miljøpunkt Tlf: 30 23 92 05 charlottelund@hotmail.com

Læs mere her

Nordeuropas førende fagmesse for sundheds- og velfærdsindustrien: Stærkere nordisk samarbejde vil skabe øgede eksportmuligheder

Et styrket nordisk samarbejde kan skabe øgede eksportmuligheder for teknologier og service inden for social- og sundhedsområdet. Det mener Nordeuropas førende fagmesse for sundheds- og velfærdsindustrien, Health & Rehab Scandinavia, som afholdes i d. 9.-11. september i Bella Center. Health & Rehab Scandinavia, som er Nordeuropas førende fagmesse for social-, sundheds- og hjælpemiddelområdet, sætter i år fokus på, hvordan de nordiske lande kan bruge hinandens erfaringer og viden til at sikre en øget udbredelse af skandinavisk velfærdsteknologi.

Potentialet i et øget samarbejde og en større vidensdeling ligger i et fælles nordisk marked, som kan åbne op for nye eksportmuligheder.

”De nordiske lande står over for mange af de samme udfordringer i velfærdssektoren, og derfor giver det mening at samarbejde på tværs af landegrænserne. Markedet i Norden i dag er fragmenteret, og vi ønsker at styrke det fælles marked, således at virksomheder både kan se mulighederne og har lettere adgang til hele Norden. siger projektleder Dennis C. Søndergaard fra Nordens Velfærdscenter, som deltager med konferencen ”Hvordan styrker vi det fælles nordiske marked for velfærdsteknologi ”. Han fortsætter:

”Det siger sig selv, at det er mere attraktivt for nye leverandører på velfærdsteknologiområdet, hvis deres potentielle marked er 26 millioner mennesker over eksempelvis 5,5 millioner i Danmark. En styrkelse af et fælles nordisk marked vil styrke mulighederne for at eksempelvis danske virksomheder kan sælge deres produkter i resten af Norden og dermed danne dette et grundlag for større eksportmuligheder,”

Chefkonsulent Grit Munk fra Ingeniørforeningen IDA, der afholder konferencen ”Fra opfinderens skrivebord til borgerens hjem – bedst mulig udbredelse af velfærdsteknologi” sammen med den norske og svenske ingeniørforening, NITO og Sveriges Ingenjörer, ser også et stort potentiale i, at der udveksles erfaringer, ideer og forsknings- og udviklingsresultater mellem de tre lande.

”Norden har mange ligheder både befolkningsmæssigt og i vores indretning af samfundet, f.eks. omkring den offentlige sektor, som spiller en stor rolle i netop udbredelse af nye teknologier på sundheds- og velfærdsområdet. Samtidig er det hver for sig relativt små hjemmemarkeder. Ved at styrke det samarbejde, som allerede så småt er i gang, kan vi skabe en mere solid platform for forskning, virksomheder og ikke mindst forbedrede forhold for borgere og sundhedspersonalet. Vi har valgt at sætte fokus på, hvordan vi skaber bånd mellem udvikling og implementering bl.a. med eksempler fra telemedicin og psykiatri som jo har meget politisk fokus i øjeblikket.”

Hos Healthcare DENMARK er også udlandets interesse for skandinaviske produkter og viden tydelig.

“I Skandinavien er vi langt fremme med løsninger og teknologi inden for rehabilitering. Og i Danmark især er der et stort fokus på velfærdsteknologi til ældre- og handicapområdet. Det fokus og vores ekspertise giver genlyd i udlandet, hvilket vi tydeligt mærker i Healthcare DENMARK. Der er stor interesse fra andre lande i at besøge Health & Rehab-messen. I forbindelse med messen er Healthcare DENMARK eksempelvis vært for delegationer fra Frankrig, Polen, Rusland og Ægypten. De skal både besøge messen, men vi tager dem også med ud i danske kommuner og på udvalgte plejehjem,” fortæller Healthcare DENMARKs direktør, Hans Erik Henriksen.

www.health-rehab.com

Læs mere her

Chris fra chokoladefabrikken gæster Assens Kommune

Som den første kommune i Danmark er Assens Kommune i øjeblikket ved at blive sundhedscertificeret af Dansk Firmaidrætsforbund.

I den forbindelse gæster Chris MacDonald – kendt fra DR programmernerne "Chris og chokoladefabrikken" samt "Chris på skolebænken" – Assens Kommune torsdag d. 24. januar 2008 kl. 19.00–20:30 i Glamsbjerg Hallen. Her kan medarbejdere, der tager del i SundhedsCertificeringen opleve Chris MacDonalds inspirerende foredrag "Strong body–strong mind".

Dansk Firmaidrætsforbunds Sundhedscertificering af Assens Kommune omfatter hele 30 afdelinger og i alt 850 medarbejdere – inden for ældreområdet, og gør Assens Kommune til frontløber i den forebyggende sundhedsindsats. En SundhedsCertificering skal give medarbejderne et "KRAMS", dvs. skabe sunde tiltag på Kost, Rygning, Alkohol, Motion– og Stressområdet. SundhedsCertificeringen ruster kommunen til et målrettet og struktureret sundhedsarbejde. Certificeringen inkluderer et længerevarende rådgivningsforløb med udgangspunkt i kommunens behov og erfaringer.

Som et led i SundhedsCertificeringen har Dansk Firmaidrætsforbund i efteråret 2007 gennemført en spørgeskemaundersøgelse om sundhed og livsstil blandt alle medarbejdere, der deltager i projektet – og dette forløb har været meget succesfuldt, fortælle projektleder Trine Andersen fra Dansk Firmaidrætsforbund:

"Engagementet har været overvældende – vi har gennemført undersøgelsen med en svarprocent på ikke mindre end 89,2%".

Som belønning for medarbejdernes høje deltagelsesgrad har Assens Kommune valgt at belønne dem med Chris MacDonald foredraget – og det er blevet vel modtaget. Foreløbig har ikke mindre end 510 medarbejdere meldt sig til foredraget, og man forventer, at Glamsbjerg Hallen bliver stuvende fuld.

Sundhedsudvalgene indenfor Assens Kommunes ældreområde er godt i gang med arbejdet omkring "KRAMS–områderne". Der arbejdes ud fra resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen, hvilket vil sige medarbejdernes angivne ønsker, og Dansk Firmaidrætsforbund har igangsat tiltag såsom pusterumsaktiviteter, frugtordning, rabatordning til fitnesscenter, gå– og løbeklubber m.m.

Læs mere om Dansk Firmaidrætsforbund på www.dfif.dk

Læs mere om SundhedsCertificering på www.sund.dfif.dk
 

Læs mere her

Kommunepakken skal forebygge unges selvmordsadfærd

Hver dag forsøger mindst to unge mellem 15 og 19 år at begå selvmord.

– Børn og unges selvmordsadfærd er meget vanskelig at rumme og at forholde sig til – både for forældre og for professionelle. Hos forældre afstedkommer selvmordsforsøget et behov for hurtig hjælp til den unge og familien. Hos de professionelle afstedkommer det en stor vilje til at hjælpe – men også en usikkerhed og forskrækkelse, som ofte resulterer i en hurtig viderehenvisning af de unge. Risikoen for at den unge bliver, kastebold, i systemet, er derfor ofte overhængende, siger børnepsykolog Kim Juul Larsen, der sammen med socialrådgiver Bjørn Clausen er forfatter til vejledningen.

For at styrke det selvmordsforebyggende arbejde blandt børn og unge har Center for Selvmordsforskning, med støtte fra Socialministeriet, netop udsendt en vejledning, Kommunepakken, Forebyggelse af selvmordsadfærd hos børn og unge.

Kommunepakken
Vejledningen er meget konkret i sin tilgang til emnet og kommer blandt andet med en række gode råd om, hvordan personer der arbejde med børn og unge kan forholde sig i situationen og ikke mindst, hvordan man hurtigt ledsager og hjælper den unge gennem i systemet.

Med Kommunepakken foreligger der nu et professionelt værktøj, som både kan tjene som inspiration til det forebyggende arbejde og som et opslagsværk i situationer, hvor fx den professionelle sagsbehandler har brug for at iværksætte en indsats overfor selvmordstruede børn og unge.

Vejledningen er også et bidrag til kommunernes kommende arbejde med at formulere en sammenhængende børnepolitik. Det selvmordsforebyggende arbejde kan således tænkes sammen med den øvrige børne– og ungepolitik.

Kommunernes ansvar
Udgangspunktet for vejledningen er, at forebyggelse af selvmordsadfærd hos børn og unge både er en kommunal opgave og en opgave for sundhedssektoren.

Kommunen skal sammen med den unge, forældrene og de sagkyndige opstille planer for løsninger samt koordinere de forskellige tiltag, hvad enten disse omfatter lokale socialpædagogiske dag– eller døgntilbud, amtskommunale behandlingstilbud og/eller psykiatrisk behandling.

– På denne måde adskiller forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg sig i princippet ikke fra andre, børne– og ungesager, der handler om mistrivsel, siger psykolog Kim Juul Larsen.

I vejledningens forord opfordrer socialminister Eva Kjer Hansen da også til, at kommunerne tager de gode råd til sig, når de i løbet af 2006 skal udarbejde en sammenhængende børnepolitik:

– Vejledningen er også et bidrag til kommunernes kommende arbejde med at formulere en sammenhængende børnepolitik. Det selvmordsforebyggende arbejde kan således tænkes sammen med den øvrige børne– og ungepolitik, skriver socialminister Eva Kjer Hansen.

Kommunepakkens dele
Kommunepakken består af en introduktion og tre dele.
– Introduktionen henvender sig primært til kommunalpolitikere og beslutningstagere og giver anbefalinger til en stillingtagen til det selvmordsforebyggende arbejde i forhold til børn og unge op til 18 år.
– Første del indeholder basisviden og handleanvisninger for praktikere, som i deres daglige arbejde møder børn og unge med selvmordsadfærd.
– Anden del retter sig primært mod beslutningstagere og anviser modeller for organiseringen af det selvmordsforebyggende arbejde i kommunen.
– Tredje del ser nærmere på, hvordan man kan implementere de forskellige løsningsmodeller, og hvad det koster at etablere og vedligeholde et kommunalt beredskab.

Desuden er der udarbejdet en KvikGuide med et uddrag af Kommunepakken, som giver et hurtigt overblik over en række af de forhold, som er gode at huske på i mødet med børn og unge i selvmordsfare samt en kort folder om Kommunepakken.

Materialet kan downloades i printvenligt format på www.selvmordsforskning.dk,hvor man også kan læse mere om ideen med Kommunepakken.

Yderligere oplysninger
Hvis du ønsker yderligere information om Kommunepakken, er du velkommen til at kontakte projektleder, børnepsykolog Kim Juul Larsen eller projektleder, socialrådgiver Bjørn Clausen, Center for Selvmordsforskning, telefon 66 13 88 11.

Læs eventuelt selv mere om Center for Selvmordsforskning på www.selvmordsforskning.dk eller www.kommunepakken.dk
 

Læs mere her

Kommunepakke skal forebygge selvmord

En særlig kommunepakke med gode råd om selvmordsforebyggelse skal være med til at nedbringe antallet af selvmordsforsøg og selvmord blandt børn og unge.

Baggrunden for projektet er blandt andet, at der i de sidste 10 år er sket en stor stigning af antallet af selvmordsforsøg blandt de 15–19 årige piger.

"Vi ved at et stigende antal børn og unge forsøger at skade sig selv eller at begå selvmord. De unge bliver ofte kastebold i systemet, fordi der ofte ikke findes målrettede behandlingstilbud eller fordi kommunens frontmedarbejdere er usikre på, hvordan de skal forholde sig til de unge.

For sagsbehandlere skal projektet være med til at fjerne myter og manglende viden, der ofte medfører berøringsangst blandt medarbejderne og frygt for at tage ansvar for den unge", siger psykolog Kim Juul Larsen.

En praktisk vejledning
Kommunepakken kommer til at indeholde en række praktiske råd og konkrete anvisninger, der skal gøre det lettere for de kommunale forvaltninger og sagsbehandlere at håndtere selvmordstruede børn og unge.

"Vi håber, at kommunerne vil tage godt imod initiativet, for indholdet i kommunepakken bliver summen af en række modelprojekter, der hver for sig har vist, at et bedre kommunalt beredskab kan være med til at redde liv",siger psykolog Kim Juul Larsen, der sammen med socialrådgiver Bjørn Clausen er projektledere på projektet, som er støttet af Socialministeriet.

Stadig i projektfasen
I øjeblikket er materialet til kommunepakken ved at blive samlet, og den kommer til at præsentere en række ideer og metoder, der sætter kommunerne og de kommunale sagsbehandlere i stand til at igangsætte selvmordsforebyggende arbejde for børn og unge på forskellige niveauer.

Kommunepakken præsenteres den 1.november i år på National konference om selvmordsforebyggelse, hvor der både vil være oplæg og workshop om indholdet.

"Kort fortalt vil kommunebakken bestå af en basispakke med erfaringer og materiale fra en række tidligere modelprojekter, som kan tjene som en slags førstehjælpskasse med det mest nødvendige materiale.

Dernæst indeholder kommunepakken forslag om at etablere et egentligt kommunalt beredskab med en fast kontaktperson og endelig er der mulighed for at etablere en egentlig behandlingskæde, hvor kommunen indgår i et mere forpligtigende samarbejde med fx skadestue, børne– og ungdomspsykiatrien og forebyggelsescenteret," siger psykolog Kim Juul Larsen.

Børnepolitik
I forbindelse med kommunalreformen ophører amternes specialydelser til kommunerne, og samtidig skal kommunerne selv udarbejde en sammenhængende børnepolitik.

"De nye storkommuner skal altså i gang med at beskrive og definere, hvad de vil gøre for børn og unge på en række områder. Vi håber naturligvis, at Kommunepakken kan være med til at inspirere kommunerne, fordi den vil komme til at indeholde helt konkrete forslag til standarder og organisering af det forebyggende arbejde", siger psykolog Kim Juul Larsen.

Yderligere oplysninger
Hvis du ønsker yderligere information om kommunepakken er du velkommen til at kontakte projektleder, psykolog Kim Juul Larsen eller projektleder, socialrådgiver Bjørn Clausen, Center for Selvmordsforskning, telefon 66 13 88 11.

Læs eventuelt selv mere om Center for Selvmordsforskning på www.selvmordsforskning.dk

Bilag:
Nyt fra Center for Selvmordsforskning
Kommunepakken Selvmordsforebyggelse for børn og unge.
 

Læs mere her

Lægesekretæren kan aflaste lægen

De praktiserende læger får brug for aflastning i de kommende år. Lægesekretærerne både kan og vil gerne overtage opgaver i lægehusene, der kan sikre lægerne mere tid til de primære lægeopgaver.

Den enkelte læge vil derved kunne have flere patienter, hvilket er nødvendigt med udsigten til et faldende antal praktiserende læger.

"Med øget opgaveglidning fra læger til praksispersonale kan vi sammen håndtere nogle af udfordringerne med den voksende personalemangel i sundhedsvæsenet", siger næstformand i Danske Lægesekretærer (DL), Birgitte Wildt–Andersen.

Hun forslår derfor, at sundhedsministeren snarest nedsætter en national task force, der kan analysere og komme med anbefalinger til arbejdsdelingen mellem klinikpersonalet og lægerne i almen praksis – herunder arbejdsdelingen mellem de forskellige faggrupper.

En del lægesekretærer løser allerede i dag mindre kliniske opgaver. Det sker i de lægehuse, hvor lægerne har givet dem den nødvendige efteruddannelse.
I mange lægehuse er det samtidig lægesekretæren der styrer regnskaberne, stå for indkøb, holder hjemmesiden opdateret, maile med patienter og myndigheder, sikre at datakvaliteten er i orden, varetage mindre kliniske opgaver og have ansvar for selvstændige konsultationer med fx diabeteskontrol eller livsstilssamtaler.

Erfaringerne fra blandt andet England, Holland, Finland og Sverige viser desuden, at det er muligt at udnytte praksispersonale i langt højere grad end det sker i Danmark i dag. Det er blandt andet beskrevet i en helt ny rapport fra DL: "Lægesekretærens opgaver i almen praksis".

"Men hvis lægesekretærerne skal aflaste lægerne og varetage flere opgaver i almen praksis, så er det nødvendigt at ansætte flere lægesekretærer. De kan til gengæld uddannes relativt hurtigt og er langt "billigere i drift" end lægerne," pointerer Birgitte Wildt–Andersen.
For DL er det vigtigt med en fornuftig arbejdsdeling mellem praksispersonalet – sygeplejersker, bioanalytikere, lægesekretærer mv således at der ikke opstår "fagkrige" og "kamp" om de enkelte opgaver.
Netop derfor anbefaler DL, at Sundhedsstyrelsens netop offentliggjorte rapport om almen praksis bliver fulgt op af analyser af og anbefalinger til, hvordan arbejdsdelingen mellem de forskellige faggrupper i amen praksis bør være fremover.

For yderligere information, kontakt venligst:

Birgitte Wildt–Andersen, næstformand i DL, tlf: 29 45 01 27, mail: hks44bwa@hk.dk

Astrid Fabricius, projektleder i DL, tlf: 61 55 06 09, mail: 44asf@hk.dk

Ole Gregersen, Sekretariatsleder I DL, tlf: 33 30 43 53, mail: 44og@hk.dk

DL offentliggør sidst på ugen en rapport, der kortlægger lægesekretærens opgaver i almen praksis. Rapporten vil blive offentliggjort på DL’s hjemmeside: www.dl–hk.dk

 

Læs mere her

Hjerteforeningen vil redde flere liv med hjertestartere

Chancen for at overleve et hjertestop falder med omkring 10 % for hvert minut, der går, før en livreddende indsats sættes i gang. Mange tøver med at hjælpe, for hvordan er det nu lige, man gør Med en hjertestarter i hånden bliver hjælperne både guidet gennem processen og får mulighed for at give livgivende stød. Derfor har Hjerteforeningen indledt et samarbejde med Cardia Scandinavia i en fælles mission om at få udbredt kendskabet til hjertestartere endnu mere.

Cirka 3.500 ikke-hospitals-indlagte danskere bliver hvert år ramt af pludseligt hjertestop. Kun omkring 175 af dem overlever. Det er de barske kendsgerninger bag den nye aftale.

– Hvis de ramte med det samme modtog livreddende førstehjælp kombineret med hjertestart anslås det, at antallet af overlevende ville stige til cirka 300, fortæller projektleder Tim Boye Jensen fra Hjerteforeningen.

– Vi ved, at det at have en hjertestarter ved hånden gør den livsvigtige førstehjælp både nemmere at gå til og mere effektiv. Hjertestartere er allerede udbredt i store dele af landet, men vi arbejder på at udbrede kendskabet til dette hjælpemiddel endnu mere, så flere menneskeliv kan blive reddet. Samarbejdet med Cardia Scandinavia giver mulighed for at få flere hjertestartere ud i hele Danmark.

Salget støtter bekæmpelse af hjerte-kar-sygdomme

Hver gang, der bliver solgt 1 eksemplar af CardiAid-hjertestarteren, får Hjerteforeningen et tilskud til deres oplysnings- og forskningsarbejde. Og for Cardia Scandinavia handler samarbejdsaftalen primært om at kunne yde en endnu bedre service til deres kunder.

– Vi er rigtig glade for at kunne bidrage til Hjerteforeningens arbejde på denne måde, fortæller firmaets direktør Jonas Markou.

– Vi ser os selv som en ansvarlig virksomhed, som ikke bare vil sælge nogle hjertestartere. Derfor gør vi meget ud af at informere om hjerteanfald, og hvordan de kan undgås, ligesom vi i samarbejde med Hjerteforeningen giver vores kunder tilbud om motion og god kost, så de forhåbentlig aldrig får brug for den hjertestarter, de har hængende. Og hver gang, vi sælger en hjertestarter, gør vi kunden opmærksom på de førstehjælpskurser og kurser i brugen af hjertestartere, som Hjerteforeningen afholder.

Cardia Scandinavias hjemmeside www.cardiascandinavia.com linker til et kort over alle hjertestartere i Danmark. Jonas Markou håber, at samarbejdet med Hjerteforeningen vil bidrage til, at endnu flere virksomheder, supermarkeder, sportsklubber og private får øjnene op for fordelene ved at have en hjertestarter hængende. For en sikkerheds skyld.

Læs mere her

Mental fitness skal holde de ældre friske

Mental gymnastik gør ældre bedre til at huske og forstå. Et nyskabende partnerskab mellem offentlige og private vil lave et nyt slags mødested for ældre, hvor de kan styrke både hjerne og krop.

Studier i USA med flere tusinde raske ældre har vist, at fast mental træning, selv i moderat omfang, øger selvhjulpenhed og evnen til at løse problemer i hverdagen f.eks. at huske indkøbslister og forstå busplaner.

Nu vil et nyt partnerskab i Danmark mellem virksomheder, sygehuse, universite-ter, kommuner og patientforeninger udvikle et radikalt nyt slags mødested for ældre, hvor oplevelser, leg, træning og socialt samvær kombineres. I første omgang bliver der tale om et fysisk mødested et sted i Hovedstadsområdet kombineret med digitale løsninger, som gør, at mødestedet kan nå helt ud i den ældres dagligstue.

Partnerskabet med navnet LEV VEL, innovation til ældre har netop fået bevilget 22,5 mio. kr. af Rådet for Teknologi og Innovation under Videnskabsministeriet.

– Jeg håber, at denne saltvandsindsprøjtning til det nye partnerskab vil give mange ældre en langt større livskvalitet, når de f.eks. kan slippe for hospitalsbesøg og kan blive længere i eget hjem. Samtidig er vi med til at styrke et stærkere offentligt/privat samarbejde, der vil give øget innovation og vækst indenfor et nyt område som velfærdsteknologi. Et område, der for alvor er på vej frem i Danmark, og som også har store muligheder i internationalt, siger videnskabsminister Helge Sander.

Han bakkes op af branchedirektøren i DI ITEK, Tom Togsverd:
– Vi har brug for at fremme innovationskraften i Danmark. LEV VEL, innovation til ældre giver virksomheder en dybere forståelse af brugernes behov. Samarbejdet mellem offentlige brugere og teknologivirksomheder vil sikre danske virksomheder en bedre konkurrencesituation på det potentielt store marked for løsninger til ældre.

Elektroniske medicinkort
Faste mødesteder, hvor raske ældre kan vedligeholde både krop og sjæl er blot ét af de nye tiltag, som partnerskabet har planlagt at sætte i gang i nærmeste fremtid. Elektroniske medicinkort, så ældre selv kan holde styr på deres medicinering og redskaber til selvmonitorering, der f.eks. gør det muligt at holde øje med blod-tryk i eget hjem, er andre eksempler.

Nana Scheibel fra Innovation Center Copenhagen er projektleder på LEV VEL, innovation til ældre :

– I dag koncentrerer den offentlige service sig først og fremmest om de ældre, der har et massivt behov for hjælp, men der er et kæmpe potentiale i at udvikle offentlige servicetilbud eller teknologiske løsninger, der gør det muligt for velfungerende ældre at klare sig selv længere i en mere aktiv tilværelse med større medbestemmelse og bedre livskvalitet. Når vi om 30-40 år har omkring 400.000 flere ældre end i dag, så er det måske den måde, vi kan undgå, at de offentlige serviceydelser løber løbsk.

Center for Sund Aldring under Københavns Universitet er partner i projektet. Her siger professor Lene Juel Rasmussen:

– Forskningen i aldring bør give ny viden om, hvordan flere mennesker kan få et sundt liv. Ved at samarbejde med innovative miljøer i dette partnerskab kan vi være med til at frembringe nye og bedre produkter, der gavner både den enkelte borger og samfundet.

Rådet for Teknologi og Innovation har også givet 22,5 mio. kr. til et andet stort projekt om velfærdsteknologi, der fokuserer på løsninger til kroniske syge, og som partnerskabet skal samarbejde med.

Yderligere oplysninger
Nana Scheibel, projektleder, Innovation Center Copenhagen, tlf. 3010 8097
Professor Lene Juel Rasmussen, Københavns Universitet tlf. 2917 6532
Fuldmægtig Jesper Rasch, Forsknings- og Innovationsstyrelsen, tlf. 3544 6223
Videnskabsminister Helge Sander via Videnskabsministeriets pressemed-arbejder Charlotte Holst på tlf. 2211 0200

Fakta om partnerskabet LEV VEL, innovation til ældre
Deltagere
Partnerskabet består af over 100 parter, heriblandt mange virksomheder, centre/afdelinger på 7 danske videninstitutioner og 7 udenlandske videninstitutioner, patientforeninger og en række kommuner og hospitaler. InnovationCenter Copenhagen og Alexandra Instituttet leder partnerskabet.

Formål
Partnerskabets formål er at udvikle innovative løsninger, der muliggør, at selv-hjulpne ældre fastholder deres ønskede livsrum og funktionsevne. De vil dermed adressere udfordringen i de mange flere ældre på den ene side og de færre hænder i det offentlige sundhedsvæsen på den anden side.

Læs mere her

Vægtstop for psykisk syge patienter

Sundhedsfaglige og pædagogiske medarbejdere fra socialpsykiatrien i Skanderborg og Favrskov kommuner begynder 26. januar på uddannelsen som vægtstoprådgivere.

Uddannelsen skal klæde dem på til at hjælpe psykisk syge borgere til at leve mere sundt, blandt andet for at stoppe vægtstigninger. Den nye vægtstoprådgivning skal iværksættes på fire socialpsykiatriske tilbud.

Center for Folkesundhed i Region Midtjylland og de to kommuner har fået 1,1 mio. kr. fra Sundhedsstyrelsen til at uddanne vægtstoprådgiverne og udvikle det nye tilbud til de svært overvægtige psykisk syge.

Mange kroniske sygdomme blandt psykisk syge
Mange brugere af socialpsykiatriske tilbud er overvægtige og tre ud af fire psykisk syge har en eller flere fysiske sygdomme. Hjertekarsygdomme, sukkersyge og muskel-skeletlidelser er nogle af de sygdomme, som psykisk syge i særlig høj grad lider af.

– Sygdommene er ofte livsstilsrelaterede. Og især overvægt udgør en væsentlig risikofaktor. Derfor er det vigtigt at udvikle tilbud, der kan være en hjælp til psykisk syge, der ønsker at tabe sig eller fastholde vægten, siger klinisk diætist Karen Fromer fra Center for Folkesundhed, som koordinerer projektet.

Små skridt mod sundere liv
Omkring 10 medarbejdere ventes at tage uddannelsen som vægtstoprådgiver, der foregår i regi af Det Nationale Udviklingscenter mod Overvægt (NUMO). Der vil blive etableret både individuelle- og gruppetilbud til de psykisk syge.

Vægtstoprådgivningen bygger på de små skridts princip.
– Psykisk syge har ofte haft mange nederlag i forvejen. De har brug for succeser, der kan være med til at bygge dem op. Derfor er de små skridts metode rigtig god, siger psykiatrimedarbejder Charlotte Mikkelsen, som er en af de første, der er blevet uddannet til vægtstoprådgiver i Skanderborg Kommune.

– Vi tager udgangspunkt i brugerens eksisterende vaner og via coaching hjælper vi med at sætte realistiske mål, som kan fastholdes fremover. Princippet er at ændre kostvanerne gradvist med små forandringer, den enkelte kan magte, i stedet for at gå efter radikale ændringer. Hvis man fx aldrig har spist frugt og grønt før, er målet ikke at spise 600 gram om dagen, men måske bare et stykke frugt dagligt, indtil dette er blevet en vane. Først herefter sætter vi fokus på en ny lille kostændring.

At blive sin egen vægtstoprådgiver
De første psykisk syge forventes at starte i vægtstopforløb til foråret, men Favrskov Kommune har fra andre tilbud til psykisk syge erfaring for, at det er vigtigt at livsstilsændringer ikke bliver et pres fra samfundet.

– Psykisk syge møder mange krav fra omgivelserne, der kan have mange gode idéer til, hvordan de skal leve deres liv. Men de har samme behov som andre for at gøre ting efter eget valg. I min optik er den største udfordring at sikre, at det er borgerens eget projekt at tabe sig, og ikke noget de føler bliver trukket ned over hovedet på dem. Så vi vil være meget opmærksomme på, at de, der skal med på vægtstopforløb virkelig selv ønsker det, siger Anna Grethe Mikkelsen, leder af handikap og psykiatri, Favrskov Kommune.

Yderligere oplysninger

* Karen Fromer, klinisk diætist og projektleder, Center for Folkesundhed, Region Midtjylland, tlf: 2064 7538

* Anna Grethe Mikkelsen, bostøtteleder i handikap og psykiatri, Favrskov Kommune, tlf: 8964 1630 / 2925 6580

* Charlotte Mikkelsen, psykiatrimedarbejder, Skanderborg Kommune, tlf. 8754 0252 / 3035 8944

Læs mere her

Drivkraft til nyt hospital i Vest

Det Nye Hospital i Vestjylland har fået en projektchef med solid bygningserfaring i spidsen for planlægningen af det største byggeprojekt i områdets historie.

Projektorganisationen for Det Nye Hospital i Vest (DNV) har fået en projektchef i spidsen, som ikke er uvant med at tackle store og ambitiøse byggeprojekter i sundhedsvæsenet.

Klavs Bjerre er uddannet arkitekt og kommer med mange års bygningserfaring i bagagen, senest som kontorchef i og leder af bygningskontoret i Region Midtjylland. En opgave han har varetaget siden 2006. I denne funktion har han bl.a. erfaring med udviklingen af Det Nye Universitetshospital i Skejby (DNU).

Før dette har Klavs Bjerre blandt andet været leder af Bygningsafdelingen i Ringkjøbing Amt og souschef i Bygningsinspektoratet i Holstebro Kommune. Klavs Bjerre vil således kunne bidrage med viden fra store offentlige byggeprojekter, hvoraf adskillige har været inden for sundhedsvæsenet.

Sammen med resten af projektorganisationen og hospitalsledelsen i Hospitalsenheden Vest skal han tage fat på den kæmpe udfordring at tegne strukturen for et storhospital, der skal være fremtidssikret i både 20 og 30 år frem, når hospitalet står færdigt.

Holdet bag DNV
Ud over den nye projektchef består projektorganisationen af byggeteknisk projektleder Michael Hyldegaard og planlægger Randi Hesselbjerg Nedergaard-Hansen, som koordinerer samarbejdet mellem de mange aktører omkring projektet.

Projektet har desuden tilknyttet en intern arbejdsgruppe i Hospitalsenheden Vest, der fungerer som en rådgivende instans for hospitalsledelsen.
Rådgivningsfirmaerne COWI A/S og Hifab fungerer som sparringspartnere og bygherrerådgivere i processen.

Herning Kommune er med i samarbejdet omkring at udvikle en lokalplan med infrastruktur og byudvikling for området omkring Det Nye Hospital i Vest.

Yderligere info
Hospitalsdirektør Henning Vestergaard, Hospitalsenheden Vest, tlf.: 9927 2720 / 2048 0683
Plan- og sekretariatschef Poul Michaelsen, Hospitalsenheden Vest, tlf. 9927 6323 / 5152 9750

Læs mere her