Pressemeddelelse vedr. Operation X og slankeprodukter.

Den 12.04.2007 kl 20.00 viser TV2 udsendelsen, Operation X – det illegale slankemarked.

I udsendelsen optræder workoutshop.se som en af internet–virksomhederne der forsyner Bl.a. danske forbrugere med ulovlige slankeprodukter.
Produktet der omtales i forbindelse med Workoutshop, er Therma Power i den blå version.

Produktet indeholder bl.a. koffein og synephrine/synefrin. Denne ( blå ) version af Therma Power må IKKE forveksles med den røde Therma Power der indeholder efedrin/mahuang, et stof der er ulovligt i alle EU lande.
Fødevarestyrelsen udtaler i en pressemeddelelse den 01.03.2007 bl.a. at " produkter med en kombination af stofferne synephrin og koffein, er både ulovlige og farlige"

Indtil pressemeddelelsen har det ulovlige indhold i disse slankepiller, reelt kun været koffein. Synephrine/synefrin er optaget på Fødevarestyrelsens egen drogeliste og er som sådan lovligt at bruge i anmeldte og godkendte kosttilskud. Det må dog formodes at synephrine/synefrin nu fjernes fra drogelisten.

Hos Workoutshop er vi naturligvis ikke interesserede i at skade vores kunder og da der nu i Danmark er en påstand fremme om at dette og lignende slankeprodukter kan være skadelige, er salget af dem naturligvis ophørt.

Det er vores indstilling at salg af koffeinholdige produkter, ikke ligefrem berettiger en optræden i så kontroversielt et program som Operation X. Samtidig skal det bemærkes at Operation X på intet tidspunkt har vist interesse for en reel dialog med os.

Vi har derfor valgt ikke at udtale os til programmet, da vi følte at den journalistiske standard har været for lav.

Hos Workoutshop lægger vi vægt på at drive en seriøs virksomhed og vil naturligvis følge danske regler. Men det skal også siges at de danske regler er de mest restriktive regler i EU og en lang række af de produkter vi ikke må sælge, gerne må sælges i resten af EU.

Vi må samtidig gøre opmærksom på at reglerne omkring kosttilskud og sportsernæring i Danmark, hører til de mest restriktive i EU. Regelsættet fremstår uklart og ulogisk, og gør det meget vanskeligt at drive en reel forretning fra Danmark.
 

Læs mere her

Medicinfri lindring af smerter i led og muskler

Mange døjer med led– og muskelsmerter, men nu er det muligt at dæmpe smerterne hurtigt og effektivt med ny kølende gel med ingefær. De fleste kender til generende smerter i led og muskler. I bedste fald er de ubehagelige, i værste fald kan de næsten umuliggøre en almindelig hverdag. Uanset om smerterne er akutte eller kroniske, skyldes gigt, forkert arbejds–stilling, overbelastning eller skader, er der brug for effektiv lindring af smerter, hævelse og ubehag. Foruden smertestillende tabletter og gigtmedicin findes nu også en blidere løsning eller et supplement til den medicinske behandling. Kulde uden ispose Kulde er et godt, medicinfrit alternativ, som ikke alene virker smertelindrende, men også påvirker den proces i huden der skaber hævelse og rødme. For mange betyder kuldebehandling en pose frosne ærter eller en ispose på det smertende sted. Men her bør man være varsom, da der kan opstå frostskader ved forkert anvendelse. Isposer må højst bruges på huden i op til 20 minutter ad gangen, men heldigvis er det muligt og enklere at køle smerterne ned i længere tid. Zingiberin Ice er en ny, fysioterapeutisk kølende gel, der smøres på det ømme punkt og hurtigt sænker hudtemperaturen i området med 4–5 grader. Zingiberin Ice indeholder et specielt ingefærekstrakt, som op–tages hurtigt og effektivt ved hjælp af en unik, avanceret teknologi; LipoCap. Dette patenterede, ingefærberigede biokompleks er kendt fra kosttilskuddet Zingiberin, der har god effekt på ømme og stive led og muskler. Zingiberin–kapslerne kan med fordel kombineres med den nye Zingiberin Ice til udvortes brug. Sportsskader Zingiberin Ice kan anvendes af alle med ømme led og muskler. Den er også effektiv til smerter og hævelser efter en forkert bevægelse, når vi overbelaster et led eller en muskel eller kommer til skade ved sport og motion. Susanne Munk Lauritsen ser mange af disse skader til daglig og kender også selv alt til dem fra sin karriere som målvogter for Viborg Håndboldklub og det kvindelandshold der flere gange vandt guld til Danmark. "Zingiberin Ice er et virkelig godt, medicinfrit alternativ, som går fint hånd i hånd med anden smertebehandling af ledproblemer", siger Susanne Munk Lauritsen. Virkningen holder længe, i op til 4 timer, hvorefter man igen kan smøre et tyndt lag på, hvis der stadig er rødme, hævelse og ømhed. Zingiberin Ice er udviklet af Ferrosan og fås i Matas, helsekostforretninger og på mange apoteker. Yderligere oplysninger: Ferrosan Danmark A/S, tlf. 39 68 57 04. Billedetekst: "Zingiberin Ice er et virkelig godt, medicinfrit alternativ, som går fint hånd i hånd med anden smertebehandling af ledproblemer", siger Susanne Munk Lauritsen. Se flere billeder og andre pressemeddelelser på http://www.presseprofilen.dk
 

Genmab og Ace Biosciencec i alliance om antistoflæge -midddelprodukter til behandling af infektionssygdomme

Sammendrag: Genmab og det privatejede danske Ace BioSciences har indgået en alliance om udvikling af nye antistoflægemiddelprodukter til behandling af infektionssygdomme. Virksomhederne deles om udviklingsomkostninger og om fortjenester, der genereres ved udlicensering eller salg af potentielle produkter.

København, Danmark, 13. maj 2002
Genmab A/S (CSE: GEN og Neuer Markt: GE9D) og den privatejede virksomhed ACE BioSciences, som har hovedsæde i Danmark, meddelte i dag, at de har indgået et samarbejde om udvikling af nye antistoflægemiddelprodukter til behandling af infektionssygdomme. Ifølge aftalen skal ACE BioSciences levere nye forretningsmæssigt lovende sygdoms–targets, og Genmab skal anvende sin antistofteknologi til at udvikle og fremstille nye fuldt humane antistofprodukter.

Alliancen dækker fire sygdoms–targets inden for området infektionssygdomme. Dette markerer et nyt forretningsområde for Genmab, der indtil nu har fokuseret på udvikling af antistoffer til lægemiddelbehandling af inflammatoriske sygdomme og cancer. Samarbejdet forener ACE BioSciences ekspertise i at finde frem til nye infektionssygdoms–targets med Genmabs alsidige antistofudviklingskapacitet og omfattende vifte af prækliniske værktøjer til generering og karakterisering af fuldt humane antistoffer. Under samarbejdet vil man yderligere kombinere Genmabs antistofteknologi med ACE BioSciences Protein Interaction teknologi til validering af de udviklede antistoffer. Genmab og ACE BioSciences skal samarbejde om forskning, udvikling og markedsføring af de nye antistofprodukter, og virksomhederne deles ligeligt om udviklingsomkostninger og om fortjenester, der genereres ved udlicensering eller salg af potentielle produkter.

"Vi er meget glade for at indgå denne alliance med ACE BioSciences, som vil sætte os i stand til at udvikle fuldt humane antistofprodukter til behandling af patienter med infektionssygdomme", sagde Lisa N. Drakeman, Ph.D., Genmabs administrerende direktør. "Dette samarbejde betyder, at vi fortsat kan føje nye produkter til vores i forvejen tætpakkede produktpipeline, og det understreger Genmabs ambition om at blive en førende virksomhed inden for antistoflægemidler".

"ACE BioSciences har etableret en virkningsfuld integreret biologisk og analytisk kemiplatform til identifikation og validering af targets i stor målestok ved infektionssygdomme, og samarbejdet med Genmab sætter os i stand til at begynde udviklingen af lægemidler indenfor disse targets," sagde Ejvind Mortz, Ph.D., ACE BioSciences Chief Executive Officer. "Vi er meget glade for dette samarbejde med Genmab, fordi deres ekspertise og resultater indenfor udviklingen af antistoflægemidler sætter ACE BioSciences i stand til hurtigere at udvikle behandlingsmetoder mod infektionssygdomme."

Om Genmab
Genmab A/S er en biotekvirksomhed, der udvikler og fremstiller fuldt humane antistoffer til behandling af livstruende og invaliderende sygdomme. Genmab har flere produkter under udvikling til behandling af cancer, leddegigt og andre betændelsestilstande og har til hensigt at sammensætte en bred portefølje af nye lægemiddelprodukter, der er udsprunget af forskning i det humane genom. På nuværende tidspunkt er Genmabs forretningsmæssige muligheder baseret på forskning, der udføres af førende internationale virksomheder, inklusive Roche, Immunex Corporation, Oxford GlycoSciences Ltd., Medarex, Inc., deCODE Genetics, Scancell, Ltd., Sequenom, Inc., Eos Biotechnology Inc., Glaucus Proteomics B.V., Bionomics og Paradigm Therapeutics samt i virksomhedens egne laboratorier. En bred alliance giver Genmab adgang til Medarex Inc.’s vifte af navnebeskyttede teknologier, inklusive UltiMAb –platformen til hurtig udvikling og fremstilling af fuldt humane antistoffer til praktisk talt ethvert sygdoms–target. Genmab har hovedsæde i Danmark og afdelinger i Utrecht, Holland og Princeton, New Jersey i USA.

Om ACE BioSciences
ACE BioSciences fokuserer på infektionssygdomme og baserer sig på en bred bioteknologiplatform som integrerer biologi og analytisk kemi. Protein Interaction teknologien sætter ACE BioSciences i stand til at identificere nye proteintargets indenfor en bred vifte af infektionsbakterier og svampe. Vi samarbejder med bioteknologi– og pharmaindustien for at forbedre vores teknologiplatform og anvende vores validerede targets til udvikling af nye lægemidler. ACE BioSciences har til dato indgået samarbejde med Micromass (UK), LION bioscience (DE), Gyros (SE), Statens Serum Institute (DK) og Syddansk Universitet, Odense. ACE BioSciences har base i Odense, Danmark. Du kan få yderligere oplysninger om ACE BioSciences på acebiosciences.com.

Bortset fra de historiske oplysninger er de emner, der behandles i denne pressemeddelelse, langsigtede udtalelser, der er forbundet med visse risici og en vis usikkerhed, som kan bevirke, at de faktiske resultater kan være væsentligt anderledes end de fremtidige resultater eller præstationer, der direkte eller indirekte er kommet til udtryk i sådanne udtalelser, for eksempel uforudsete udsving i valutakurser og renter, forsinkede eller mislykkede udviklingsprojekter.

Udtalelser, der ikke er historiske fakta, inklusive udtalelser, der indledes med, efterfølges af eller indeholder ordene "tror", "regner med", "har planer om at", "forventer" "skønner" eller lignende udtalelser, er langsigtede udtalelser. Genmab er ikke forpligtet til at opdatere udtalelser angående fremtiden efter udsendelsen af denne meddelelse og har heller ikke forpligtelse til at bekræfte sådanne udtalelser i forbindelse med faktiske resultater, medmindre loven kræver det.
 

Læs mere her

Sygehuse får omfattende kvalitetstjek

Region Nordjylland er den første region i Danmark, der skal gennemgås og akkrediteres i Den Danske Kvalitetsmodel. Kvalitetstjekket er meget omfattende og giver et pejlemærke for sygehusene: hvad fungerer, og hvor skal vi forbedre os.
Personale og ledelser i sygehuse og sektorer i Region Nordjylland er spændte og forventningsfulde. Eksterne konsulenter gennemgår i denne uge og resten af efteråret sygehusene i Nordjylland. Den Danske Kvalitetsmodel indeholder 104 standarder, som sygehusene skal vise ved hjælp af blandt andet retningslinjer, at de har integreret i deres arbejde, og det vil de kommende måneder nu vise.

Graviditet og fødsel, der er en tværgående sektor for fødeafdelinger og jordemodercentre i Nordjylland, er de første, der får besøg af eksperterne.

– Standarderne giver en ensretning og kontinuitet i behandlingen af de fødende. Vi har altid haft procedurer for vores arbejde, men nu sikrer retningslinjerne os en systematisering i arbejdet og en højere grad af patientsikkerhed. Kvalitetsmodellen betyder kvalitetsudvikling, siger Mikka Bressum, jordemoder.

Kvalitetsmodellen har blandt andet betydet, at Graviditet og Fødsel har indført forløbsplan for alle gravide. Forløbsplanen sikrer, at hver enkelt gravid får samme vejledning og behandling, uanset hvilken jordemoderkonsultation, hun er tilknyttet i Nordjylland selvfølgelig stadig under hensyntagen til individuelle behov.

Høj kvalitet i hvert eneste patientbesøg
Ved gennemgangen på sygehusene, kan de eksterne sundhedsfaglige konsulenter også spørge patienter direkte til, om de har fået en fast sundhedsfaglig kontaktperson, og om patienten er blevet inddraget i medicineringen.

– Det har været en kæmpeopgave at gøre sygehuse klar til gennemgangen i Den Danske Kvalitetsmodel, og der er mange, der indimellem har tvivlet på nytten. Jeg tror, det er rigtigt set, at vi nu får styr på de mange instrukser og retningslinier. Vi skal levere en høj kvalitet i hvert eneste patientbesøg for patientens skyld, siger Jens Winther Jensen, sundhedsfaglig direktør.

– Det fulde udbytte af kvalitetsmodellen vil vi nok først se i årene, der kommer. Udover kvalitet i patientbehandlingen kan der i nogle sammenhænge være et link mellem kvalitet og økonomi, således investeringen faktisk kan betale sig på sigt, siger Jens Winther Jensen.

I januar 2011 får Region og sygehuse besked på, om man er akkrediteret eller ej. Man kan formode, at der ved den første gennemgang under alle omstændigheder vil være bemærkninger, som sygehusene skal følge op på. Bemærkningerne kan være af både alvorlig og mindre alvorlig karakter.

Yderligere informationer
Læs pressemeddelelser fra sygehus/sektor:
Sygehus Himmerland
Aalborg Sygehus

Eksterne konsulenters besøg
Sygehuse og sektorer i Region Nordjylland får besøg i følgende uger:

Graviditet og Fødsel: uge 36
Ortopædkirurgien: uge 37
Sygehus Himmerland: uge 41
Sygehus Vendsyssel: uge 44
Aalborg Sygehus: uge 47
Psykiatrien: uge 48
Sygehus Thy-Mors: uge 49
Anæstesien: uge 50

Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM)
DDKM er en del af den nationale strategi for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet.
Formålet med DDKM er at fremme kvaliteten af patientforløb, fremme udviklingen af den kliniske, organisatoriske og patientoplevede kvalitet og at synliggøre kvaliteten i sundhedsvæsenet.

Læs mere på Regionens hjemmeside om akkreditering og Den Danske Kvalitetsmodel
Eller hos IKAS Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet

Læs mere her

Fodboldkegler redder liv

Regionshospitalet Horsens bruger fodboldkegler til at sikre, at hjertestop-holdet finder hen til den patient, der har fået hjerte stop på hospitalet.

– Når en patient får hjertestop, meldes dette til et hjertestop-hold. Men det kan være svært at finde frem til, hvilken stue patienten er på. Derfor har vi brug for tydelig visning af, hvor vi finder patienten, siger overlæge Mads Koch Hansen fra Anæstesiologisk Afdeling.

Fodboldkeglen viser vej
– Vi anvender en fodboldkegle, som placeres foran døren, hvortil hjertestop-holdet skal gå. På den måde sikrer vi, at vi hurtigst muligt kan finde patienten og komme i gang med den rette behandling, fortæller overlæge Mads Koch Hansen.

– Vi behøver ikke at spørge eller lede efter patienten i for eksempel sen-geafdelingen, og derved spilde kostbare minutter for patienten. En fodboldkegle kan synes at være en lille ting, men faktisk har den enorm stor betydning for vores mulighed for at finde hen til patienten. Vi er aldrig i tvivl, når vi ser fodboldkeglen, siger Mads Koch Hansen.

Læs hele pressemeddelelsen på hospitalets hjemmeside www.regionshospitalet-horsens.dk

Flere oplysninger
Hospitalsdirektør Lisbeth Holsteen Jessen, tlf. 7927 4401
Konstitueret cheflæge Jørgen Schøler Kristensen, tlf. 79 27 4402
Chefsygeplejerske Anna Birte Sparvath, tlf. 7927 4403

Læs mere her

To selvstændige afdelinger for kræftpatienter

Onkologisk/Hæmatologisk Afdeling på Roskilde Sygehus opdeles nu i to selvstændige afdelinger med virkning fra 1. januar. Klinisk onkologi er behandling og pleje af en lang række kræftsygdomme, og hæmatologi er speciale i blodsygdomme, for eksempel lymfeknudekræft.

I forbindelse med implementeringen af den nye specialeplan, sker der en større fysisk udvidelse af Onkologisk/Hæmatologisk Afdeling. Udvidelsen er begyndt og forventes afsluttet i maj 2011. Som led i Sundhedsstyrelsens specialeplan skal Roskilde Sygehus varetage hæmatologi på regionsniveau.

Hæmatologisk Afdeling skal betjene cirka 420.000 borgere fra den nordlige del af Region Sjælland og 820.000 borgere med sine regionsfunktioner. Afdelingen vil få et sengeafsnit med 19 senge og et ambulatorium, der vil vokse i forbindelse med hjemtagningen af patienter fra Region Hovedstaden og senere fra Næstved Sygehus. Afdelingen vil også få en klinisk forskningsenhed, og der er aktuelt ved at blive besat et klinisk professorat i hæmatologi i afdelingen.

På sigt skal hæmatologien flyttes til det kommende hovedsygehus i Køge.

Onkologisk Afdeling bliver ligeledes en selvstændig afdeling, som skal have regionsfunktion inden for kræft i livmoder og æggestokke. Afdelingen vil få et sengeafsnit med 22 senge og en stigning i ambulatoriefunktionen med minimum 1500 besøg årligt.

To afdelingsledelser
Den nuværende afdelingsledelse, ledende oversygeplejerske Helle Gert og ledende overlæge Peter Michael Vestlev, bliver ledere af den nye Onkologiske Afdeling.

Der er ansat en ny afdelingsledelse for Hæmatologisk Afdeling, bestående af ledende overlæge Lars Møller Pedersen og ledende oversygeplejerske Ole Toftdahl Sørensen. Lars Møller Pedersen har tidligere været ansat som specialeansvarlig overlæge i hæmatologi på Roskilde Sygehus, og er aktuelt ansat som specialeansvarlig overlæge ved Odense Universitetshospital. Ole Toftdahl Sørensen kommer fra en stilling som ledende oversygeplejerske ved Endokrinologisk Afdeling på Hvidovre Hospital.

Yderligere oplysninger:
Sygehusdirektør Ib Steen Mikkelsen, tlf. 47 32 10 01
Lægefaglig vicedirektør Teis Andersen, tlf. 47 32 10 02

Billede i høj opløsning:
Byggeriet er i gang.jpg

Læs mere her

Intelligent Systems-drevet koncept anbefales som fremtidens hospitalslogistik i Danmark

Intelligent Systems har gennem det sidste halvandet år arbejdet sammen med en række partnere herunder Qubiqa, Schoeller Plast og NNE Pharmaplan, om at udvikle et nyt revolutionerende koncept til automatisering af logistikken på fremtidens hospitaler. Intelligent hospitalslogistik-konceptet (forkortet IHL) anbefales nu af De Danske Regioner i Afrapportering omkring transportteknologier , som er et af 10 pejlemærker udstukket for de kommende sygehusbyggerier.

Det nye koncept bliver anbefalet i rapporten fra De Danske Regioner med blandt andet følgende ord: Projektgruppen støtter fortsat op om projektet og ser det som et af de mest perspektivrige udviklingsprojekter i mange år inden for hospitalslogistik.

Jeg er utrolig glad for, at vores koncept anbefales, fortæller direktør for Intelligent Systems Niki Nicolas Grigoriou. Det er et koncept, vi har arbejdet på i omkring halvandet år, hvor vi har arbejdet tæt sammen med vores samarbejdspartnere og en række sygehusfolk i Danmark. Det er fantastisk at få denne anerkendelse nu.

Pejlemærket om transportteknologier konkluderer, at Intelligent hospitalslogistik (IHL) er et meget lovende eksempel på nytænkning og innovation inden for hospitalslogistik. Det er kombinationen af transportteknologier i konceptet samt målretningen til hospitaler, der gør projektet unikt.

Intelligent hospitalslogistik

I Intelligent hospitalslogistik (IHL) konceptet kombineres eksisterende teknologier til at skabe et nyt integreret transport og lagersystem, som en fuldautomatisk infrastruktur bygget ind i sygehusets vægge og lofter. Systemet gør vareforsyning og adgang til lagrede instrumenter og udstyr lige så nemt, som at sende eller modtage en rørpost eller at tappe vand fra vandhanen. Som en sygeplejeske udtrykker det: I fremtiden kommer varerne ud af væggen, når man skal bruge dem!

Løsningen vil adressere omkring 80% af de interne logistikopgaver på fremtidens sygehuse. Konceptet er planlagt, videreudviklet og afprøvet i et omfattende projekt, der involverer fem danske sygehuse, som skal sikre at løsningen bliver enkel, pålidelig, intelligent og effektiv.

Ti pejlemærker for fremtidens sygehusbyggeri

De kommende år vil regionerne i Danmark investere kraftigt i byggeri af nye sygehuse samt i renovering og udbygning af de eksisterende. Investeringerne giver mulighed for nytænkning både i indretningen og dimensioneringen af sygehusene.

I forbindelse med de nye sygehusbyggerier stilles der krav om, at sygehusene bliver 8% mere effektive end i dag og herefter skal der løbende optimeres med 2% om året. Det betyder, at man må anvende nye teknologier og bygge mere intelligent med henblik på at optimere arbejdsgange. Det er derfor vigtigt for regionerne at finde de helt rigtige løsninger at investere i. Det har resulteret i en systematisk opsamling og deling af viden imellem regionerne. Det tværgående samarbejde har nu taget form i ti fælles pejlemærker for videndeling i sygehusbyggeri.

Kontakt
For yderligere oplysninger kontakt:

Niki Nicolas Grigoriou
CEO / Software Architect
Tlf. +45 2045 6039

Pia Bach Danielsen
Sales- & Marketing Assistant
Tlf. +45 2088 7486
e-mail: pda@intelligentsystems.dk

Downloads
Download bl.a. pressemeddelelse som PDF og fotomateriale her:
http://www.intelligentsystems.dk/da/press

Læs mere her

Nordjysk velfærdsteknologi-initiativ skaber jobs og mulighed for eksport

Intelligent Systems sikrer bedre diagnosticering og optimeret håndtering af blodprøver gennem Den intelligente forsendelseskasse

Intelligent Systems A/S og Idéklinikken på Aalborg Universitetshospital er initiativtagere på et nyt innovationsprojekt. Projektet skaber en intelligent forsendelseskasse, som forbedrer kvaliteten af prøveresultater og diagnoser, når blodprøver og andre prøver sendes til analyse på sygehusene fra de praktiserende læger. Projektet modtog i november en bevilling på 4 millioner fra Fornyelsesfonden og er et af flere projekter, der fokuserer på at skabe en mere intelligent logistik til fremtidens sygehuse. Projektarbejdet er netop skudt i gang med projekt-kick-off på Odense Universitetshospital, som også er projektpartner. Projektet forventes at skabe 25-30 arbejdspladser i Danmark over de næste år samt mulighed for yderligere arbejdspladser de følgende år.

Den 9. januar 2013 mødtes projektpartnerne for at kick-starte projektet, der forventes afsluttet i midten af 2014. De første opgaver har bl.a. fokus på definering af brugernes krav til forsendelseskassen og den automatiserede proces på hospitalernes biokemiske afdelinger samt definering af rekvireringsprocesserne hos de praktiserende læger.

Hos Intelligent Systems, der er projektejer, har arbejdet med at planlægge projektets aktiviteter og milestones både hvad angår egne aktiviteter samt hele projektet – været igang siden december 2012. De første konkrete aktiviteter drejer sig om at specificere og blive enige om kravene til de enkelte delløsninger, der skal udvikles i projektet. Herunder kravene til det overordnede IT-system, robotstyring, registrering af prøver samt sporbarhed og overvågning af temperaturer omkring prøverne – fra de er taget, og til de ankommer hos det biokemiske laboratorium på sygehuset. Dernæst fastlægger vi grænseflader med delløsninger samt grænseflader til eksterne systemer. Sideløbende går vi i gang med udviklingen af det overordnede sporbarheds- og styringssystem, som samler alle informationer i skyen og indeholder systemets overordnede intelligens , fortæller Niki Nicolas Grigoriou, der har store forventninger til projektet og det marked, som det færdige systems skal være en del af.

Jeg har fundet ud af, at behovet for en løsning, som den vi udvikler, er meget større end forventet og jeg har været i dialog med flere hospitaler, som gerne vil anvende den. Det lader til de vil ordre løsningen eller dele af den i dag… eller hvis det var muligt i går, tilføjer Niki Nicolas Grigoriou.

Prisvindende ide

Ideen til projektet stammer fra idékonkurrencen RoboCall , der blev afholdt på Aalborg Universitetshospital i 2010. Biokemiker Bioanalytiker Øjvind Thomasen, tidligere ansat ved Klinisk Biokemisk Afdeling på Aalborg Universitetshospital, indsendte sin ide omkring, hvordan man kunne skabe et mere effektivt laboratorium ved hjælp af intelligent sporbarheds- og robot-teknologi. Øjvind Thomasen og ideen vandt konkurrencen i kamp med ca. 43 andre forslag.

Sidste år blev en række virksomheder præsenteret for problemstillingen. Det har resulteret i sammensætningen af projektpartnere, hvor projektets tovholder er softwarevirksomheden Intelligent Systems A/S i Hadsund. Niki Nicolas Grigoriou spår en lys fremtid for Den Intelligente Forsendelseskasse: Det er et unikt projekt og allerede nu efterspørges løsningen, og projektet vil skabe stor værdi for både patienter og sundhedspersonale.

Internationalt potentiale

Offentlig-privat innovationssamarbejde styrker private virksomheders markedsposition i forhold til både aktuelle danske og udenlandske sygehusbyggerier, og mulighederne åbnes inden for den store globale sundhedssektor. Niki Nicolas Grigoriou understreger: Projektet har potentiale til at nå langt ud over landets grænser, da der ikke findes et system magen til. Det vil give adgang til et globalt milliardmarked for sundhedsteknologi. Det vil derfor også skabe vækst i Danmark, og forbedre konkurrenceevnen, da der er potentiale for eksport og både fastholde og skabe nye arbejdspladser. Han tilføjer: Hos Intelligent Systems arbejder vi med sporbarhedsteknologi inden for bl.a. industrielle områder og ser et stort potentiale i at anvende teknologien i sundhedsløsninger. Ved at udvikle løsninger til en så kritisk branche som sundhedssektoren, vil vi kunne opbygge og styrke vores kompetencer inden for sporbarhedsteknologi.

Intelligent Systems A/S har siden 2006 udviklet og vedligeholdt højkvalitets-software og 90% af virksomhedens aktiviteter er projekter og opgaver uden for Danmarks grænser. Intelligent Systems udvikler den intelligens, der binder større systemer sammen, så de fungerer som et sammenhængende system. Disse systemer er hovedsageligt mission critical eller forretningskritiske.

Baggrund for projektet

Årligt udtages der ca. 21 mio. blodprøver på landsplan, som sendes til hospitalernes biokemiske laboratorier til analyse. Tiden, fra prøven tages til den analyseres, samt de temperaturer, som prøven udsættes og opbevares under, er essentielle for at resultatet af analysen bliver retvisende.

Temperaturen er afgørende

Skal analysen give et retvisende kvalitativt resultat, bør prøven inden analysen udsættes mindst mulig for miljøpåvirkning og specielt temperaturudsving har indflydelse på analysens resultat. Analysen skal gennemføres inden for kortest mulig tid og maksimalt 5-6 timer, hvilket kan være en stor udfordring. I dag varierer forsendelsen til laboratoriet, og langt fra alle laboratorier har mulighed for at overholde de kvalitetsmæssige krav for optimale prøveresultater. Det kan resultere i en forringet analyse med risiko for, at man ikke får stillet den rigtige diagnose. Det betyder, at patientens svartid ofte forlænges, og der skal tages nye prøver; alt i alt en uhensigtsmæssig udnyttelse af fagpersonalets ressourcer.

Direktør for Intelligent Systems, Niki Nicolas Grigoriou forklarer: Sporbarhed af prøven fra udtagning til analyse på laboratoriet, overvågning af temperatur under transporten og automatiseret behandling sikrer bedre resultater af analyserne, mindsker risikoen for fejldiagnosticering af patienten og sikrer en hurtig behandlingstid. Sammen sparer det på sygehusenes ressourcer og sikrer, at der fokuseres på patienterne.

Tids- og ressourcebesparelser og øget sikkerhed

Projektet vil optimere processen fra patientens blodprøve tages til resultatet af analysen er klar. Niki Nicolas Grigoriou fortæller: Den Intelligente Forsendelseskasse overvåger temperaturen under transporten og samtidig vil robot-automatisering på det biokemiske laboratorium gøre modtagelse, udpakning og sortering af prøver fuldautomatisk. Han tilføjer: På det biokemiske laboratorium afleveres prøven på et transportbånd. Herfra kører forsendelseskassen igennem en robotopstilling, der først åbner kassen, tager prøveglassene ud og sorterer dem. Herefter rengøres kassen eventuelt, lukkes og stables til genanvendelse.

Projektet har høj værdi for den offentlige velfærd, da et automatiseret system vil give en positiv samfundsøkonomisk effekt i form af bl.a. kortere indlæggelsestider, hurtigere diagnosticering og tidligere behandling samt færre sygedage. Samtidig øges effektiviteten, da de manuelle arbejdsgange automatiseres og laboratoriets personale kan fokusere på analyse og prøveresultater frem for på håndtering af logistik og udpakning af forsendelseskasser.

Korte fakta om projektet:

Projektperiode: 01.01.2013 31.12.2014
Støtte fra Fornyelsesfonden: 4.065.909 DKK
Samlet budget: 7.157.113 DKK

Projektpartnere:

Intelligent Systems A/S
LT Automation A/S
Aalborg Universitetshospital
Odense Universitets Hospital
Innovationsnetværket RoboCluster
Farusa Emballage A/S
Syddansk Universitet

Billede:

intelligent-systems-lt-automation-principskitse-dif.jpg
Billedtekst: Principskitse af robotløsningen til fuldautomatisk udpakning af blodprøver. Ophavsret: LT Automation A/S

Downloads:

Download bl.a. pressemeddelelse som PDF og fotomateriale her:
http://www.intelligentsystems.dk/da/press

Kontakt

For yderligere oplysninger kontakt:

Niki Nicolas Grigoriou
CEO / Software Architect
Tlf. +45 2045 6039

Pia Bach Danielsen
Sales- & Marketing Assistant
Tlf. +45 2464 4157

Læs mere her

Århus får nationalt center for partikelterapi

Region Hovedstaden vil anskaffe eget anlæg
Nationalt center for partikelterapi forventes placeret i Århus
Torsdag den 20. december forventes det besluttet, at Danmark skal have ét nationalt center for partikelterapi, og dette foreslås placeret i Århus.

Finansiering på plads til partikelanlæg i hovedstaden
Region Hovedstaden går videre med planerne om at anskaffe sig eget partikelanlæg og har allerede finansieringen på plads.

Orientering via pressemeddelelse fra Sundhedsministeriet
Århus Universitetshospital får Danmarks første partikelterapianlæg til behandling af kræftpatienter. Det er Region Hovedstaden og Rigshospitalet blevet orienteret om, via en pressemeddelelse fra Sundhedsministeriet.

Udmelding sker efter flere års debat
Det sker efter flere års debat, om hvorvidt partikelanlægget skulle placeres i Århus eller på Rigshospitalet i København, som i forvejen er landets største kræfthospital.

Egen patientbehandling hurtigst muligt
– Jeg er blevet spurgt om, hvad jeg mener om, at regeringen vil have forskningsanlægget i Århus.
Og jeg har svaret, at hvis regeringen vil bruge 1.4 milliarder kroner på forskning i Århus, kan jeg jo ikke gøre noget ved det. Vi bør gå videre med så hurtigt som muligt selv at få startet egen patientbehandling, siger Vibeke Storm Rasmussen, regionsrådsformand for Region Hovedstaden.

Har længe arbejdet på selvstændig løsning
Region Hovedstaden har længe arbejdet på en selvstændig løsning, som blandt andet indebærer indkøb af eget partikelterapianlæg. Det er den plan, man nu vil arbejde videre på.

Kan få stor betydning for kræftpatienter
– Vi har afsat penge til at købe et nyt og mere kompakt anlæg selv, da vi prioriterer patientbehandlingen højest – Og det kan få stor betydning for at kunne hjælpe kræftpatienterne, siger Vibeke Storm Rasmussen.

Vil kunne stå klar i 2015
Partikelterapianlægget vil koste omkring 300 millioner kroner. Og det vil kunne stå klar til anvendelse allerede i 2015.

For yderligere information:
Pressevagten Region Hovedstaden 70 20 95 88
Vibeke Storm Rasmussen: 43 64 25 21

Læs mere her

Højt kvalitetsløft for patienter med lungekræft

Patienter med lungekræft i Region Midtjylland kommer langt hurtigere i behandling end tidligere. Det viser den seneste kvartalsrapport fra Det Nationale Indikatorprojekt (NIP).

Politikerne i Region Midtjyllands forretningsudvalg fik lejlighed til at drøfte en glædelig nyhed på deres møde mandag formiddag: De seneste tal fra Det Nationale Indikatorprojekt (NIP), der blandt andet måler kvaliteten af behandlingen for lungekræft, viser, at regionen nu ligger over eller på landsgennemsnittet, når det gælder, hvor hurtigt de kommer i behandling.

Tallene er fra det første halvår af 2011 og skal ses på baggrund af tallene fra 2010, hvor midtjyske patienter med lungekræft måtte vente længere end landsgennemsnittet.

Målrettet kvalitetsarbejde
– Jeg er først og fremmest glad på patienternes vegne. Men jeg er også glad, fordi forbedringerne viser, at vores målrettede indsats for at løfte kvaliteten virker, siger regionsrådsformand Bent Hansen (S).

På trods af den store fremgang er regionen endnu ikke helt i mål. Men forventningen er, at kvaliteten for lungekræft-behandlingen i Region Midtjylland opfylder målene i NIP inden udgangen af 2011.

Misbrug af kvalitetstal
Det Nationale Indikatorprojekt blev i sin tid skabt af blandt andet amterne, fordi man ønskede nogle klare målinger af kvaliteten netop for at kunne finde frem til ømme punkter og forbedre dem.

Derfor ærgrer det Bent Hansen, når han hører Sundhedsministeren, misbruge kvalitetstallene for lungekræft for 2010 i sin argumentation for at nedlægge regionerne.

– Allerede i fredags, hvor sundhedsministeren gik på talerstolen for at argumentere for, at regionerne skal nedlægges, stod det klart, at regionerne faktisk har handlet på de dårlige tal fra 2010. Det ville have klædt Sundhedsministeren også at nævne den fremgang, der er sket. Men så havde han selvfølgelig manglet argumentet, siger han.

Fakta
I maj 2010 indførte de fem regioner nationale, kliniske retningslinjer for hvilke patienter, der tilbydes operationer og for kontrolforløbene. En ensretning, der er begyndt at slå igennem inden for det seneste halve års tid. Og i juni 2011 udsendte Region Midtjylland en pressemeddelelse med egne tal, der beskrev den markante forbedring, som nu også fremgår af NIPs seneste kvartalsrapport.

Udvalgte tal fra Det Nationale Indikatorprojekt:

Figur 1 & 2
http://bit.ly/nxOVEX

Figur 3
http://bit.ly/q6nfkd

Læs notat vedrørende NIP-lungecancer
Notatet giver de seneste tal for behandlingen af lungekræft på regionens hospitaler og beskriver de vigtigste aktiviteter, der har været med til at løfte kvaliteten. (http://bit.ly/riNOAN)

Læs Region Midtjyllands pressemeddelelse fra den 22. juni 2011: Markant forbedring for patienter med lungekræft (http://bit.ly/riNOAN)

Læs mere om Det Nationale Indikatorprojekt på www.nip.dk (http://bit.ly/rkj4F4)

Flere oplysninger
Regionsrådsformand Bent Hansen (S) 7841 0010 / 4031 3707

Pressevagten i Region Midtjylland hverdage kl. 8 – 17: 7841 0666

Kontaktoplysninger på alle regionsrådets medlemmer findes på http://www.rm.dk/politik/politikerne

Læs mere her