Nordeuropas førende fagmesse for sundheds- og velfærdsindustrien: Stærkere nordisk samarbejde vil skabe øgede eksportmuligheder

Et styrket nordisk samarbejde kan skabe øgede eksportmuligheder for teknologier og service inden for social- og sundhedsområdet. Det mener Nordeuropas førende fagmesse for sundheds- og velfærdsindustrien, Health & Rehab Scandinavia, som afholdes i d. 9.-11. september i Bella Center. Health & Rehab Scandinavia, som er Nordeuropas førende fagmesse for social-, sundheds- og hjælpemiddelområdet, sætter i år fokus på, hvordan de nordiske lande kan bruge hinandens erfaringer og viden til at sikre en øget udbredelse af skandinavisk velfærdsteknologi.

Potentialet i et øget samarbejde og en større vidensdeling ligger i et fælles nordisk marked, som kan åbne op for nye eksportmuligheder.

”De nordiske lande står over for mange af de samme udfordringer i velfærdssektoren, og derfor giver det mening at samarbejde på tværs af landegrænserne. Markedet i Norden i dag er fragmenteret, og vi ønsker at styrke det fælles marked, således at virksomheder både kan se mulighederne og har lettere adgang til hele Norden. siger projektleder Dennis C. Søndergaard fra Nordens Velfærdscenter, som deltager med konferencen ”Hvordan styrker vi det fælles nordiske marked for velfærdsteknologi ”. Han fortsætter:

”Det siger sig selv, at det er mere attraktivt for nye leverandører på velfærdsteknologiområdet, hvis deres potentielle marked er 26 millioner mennesker over eksempelvis 5,5 millioner i Danmark. En styrkelse af et fælles nordisk marked vil styrke mulighederne for at eksempelvis danske virksomheder kan sælge deres produkter i resten af Norden og dermed danne dette et grundlag for større eksportmuligheder,”

Chefkonsulent Grit Munk fra Ingeniørforeningen IDA, der afholder konferencen ”Fra opfinderens skrivebord til borgerens hjem – bedst mulig udbredelse af velfærdsteknologi” sammen med den norske og svenske ingeniørforening, NITO og Sveriges Ingenjörer, ser også et stort potentiale i, at der udveksles erfaringer, ideer og forsknings- og udviklingsresultater mellem de tre lande.

”Norden har mange ligheder både befolkningsmæssigt og i vores indretning af samfundet, f.eks. omkring den offentlige sektor, som spiller en stor rolle i netop udbredelse af nye teknologier på sundheds- og velfærdsområdet. Samtidig er det hver for sig relativt små hjemmemarkeder. Ved at styrke det samarbejde, som allerede så småt er i gang, kan vi skabe en mere solid platform for forskning, virksomheder og ikke mindst forbedrede forhold for borgere og sundhedspersonalet. Vi har valgt at sætte fokus på, hvordan vi skaber bånd mellem udvikling og implementering bl.a. med eksempler fra telemedicin og psykiatri som jo har meget politisk fokus i øjeblikket.”

Hos Healthcare DENMARK er også udlandets interesse for skandinaviske produkter og viden tydelig.

“I Skandinavien er vi langt fremme med løsninger og teknologi inden for rehabilitering. Og i Danmark især er der et stort fokus på velfærdsteknologi til ældre- og handicapområdet. Det fokus og vores ekspertise giver genlyd i udlandet, hvilket vi tydeligt mærker i Healthcare DENMARK. Der er stor interesse fra andre lande i at besøge Health & Rehab-messen. I forbindelse med messen er Healthcare DENMARK eksempelvis vært for delegationer fra Frankrig, Polen, Rusland og Ægypten. De skal både besøge messen, men vi tager dem også med ud i danske kommuner og på udvalgte plejehjem,” fortæller Healthcare DENMARKs direktør, Hans Erik Henriksen.

www.health-rehab.com

Læs mere her

Finansloven tilgodeser telemedicin

Regeringen, Dansk Folkeparti og Ny Alliance er enige om at afsætte tre mia. kr. i perioden 2009–2012 til medfinansiering af investeringer i ny arbejdskraftbesparende teknologi. Det kan blive et gennembrud for den sydfynske patientkuffert, der gør det muligt at udskrive patienter med rygerlunger efter mindre end 48 timers indlæggelse.

Igennem knap to år har Medicinsk Afdeling på OUH Svendborg Sygehus satset målrettet på at udvikle en patientkuffert, som gør, at patienter med KOL (rygerlunger) kan sendes hjem efter mindre end 48 timers indlæggelse for i eget hjem at blive tilset og behandlet af læge eller specialuddannet sygeplejerske fra hospitalet. Patientkufferten indeholder forskelligt medicinsk udstyr, og lægen kan sammen med patienten foretage helbredsmålinger. Patient og læge kan samtidig se og tale med hinanden via et videokonferencesystem.

Ny i international sammenhæng
Jeg glæder mig over den opmærksomhed, vores projekt får som eksempel på et arbejdsbesparende initiativ i finansloven, siger ledende overlæge Michael Hansen–Nord, Medicinsk Afdeling M, OUH Svendborg Sygehus. Vi har udviklet en behandlingsmetode, som er helt ny i international sammenhæng, og hvor den kliniske dokumentation nu så småt er på plads. Ingen andre i verden har leveret den dokumentation for virkningen af telemedicinske modeller, som vi er tæt på at have.

Det er godt for brugerne, som med dette projekt opnår langt større fleksibilitet, siger administrerende direktør på OUH Jens–Otto S. Jeppesen. I løsningen er den patientoplevede kvalitet sat i hovedsædet. Det er det ene. Det andet er, at projektet frigør personale, og det vigtigt i en tid, hvor det er vanskeligt at rekruttere arbejdskraft til den offentlige sektor. Derfor er vi meget interesserede i at indgå i denne type af projekter, som også kræver tæt samarbejde mellem det offentlige og det private.

Flere end 50 patienter har benyttet kufferten, og de foreløbige resultater er så overbevisende, at modellen er et godt eksempel på udviklingsmuligheder inden for rammen af de tre mia. kr., der er afsat på finansloven til udvikling af velfærdsteknologi.

Dette arbejde understøtter OUH’s rolle i Region Syddanmark som udviklingscenter i overensstemmelse med den plan, der politisk er vedtaget af vores regionsråd, siger Jens–Otto S. Jeppesen. Vi er i front på dette område på verdensplan, og jeg håber, at projektet nu får politisk opmærksomhed under indsatsen for udvikling af velfærdsteknologier, som omtales direkte i Finansloven.

Løsningen er udarbejdet i samarbejde med MedCom, de sydfynske kommuner og det private IT–firma (GiTS – Medisat®, Odense).

De forskellige projektforslag vil blive bedømt af et udvalg af regionale og kommunale chefer samt private eksperter, der har erfaring med arbejdskraftbesparende teknologier. Regeringen vil med afsæt i udvalgets forslag udarbejde et udspil med konkrete forslag til investeringer. Der udmøntes første gang midler på finansloven for 2009.

Mere information
Administrerende direktør, Jens–Otto S. Jeppesen, OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus, 23 46 65 19
Ledende overlæge Michael Hansen–Nord, Medicinsk Afdeling M, OUH Svendborg Sygehus, 23 28 34 60
 

Læs mere her

Dansk Firmaidrætsforbund: Nationalt Råd for Folkesundhed, Motion og Ernæring bør prioritere sundhedsfremme på arbejdspladsen højt

Af regeringens nyligt offentliggjorte regeringsgrundlag fremgår det, at regeringen, som et led i en styrkelse af det forebyggende arbejde, ønsker at sammenlægge Det Nationale Råd for Folkesundhed og Motions– og Ernæringsrådet.

Dansk Firmaidrætsforbund er af den opfattelse, at tankerne om en styrkelse af det forebyggende arbejde, er både spændende og absolut nødvendige danskernes generelle sundhedstilstand taget i betragtning. Derfor har forbundets formand

Peder Bisgaard, der står i spidsen for 330.000 firmaidrætsudøvere landet over, en klar opfordring til sundhedsministeren:

– I Dansk Firmaidrætsforbund mener vi, at der er behov for, at Det Nationale Råd for Folkesundhed, Motion og Ernæring helt fra starten af får et stærkt fokus på sundhedsfremme på arbejdspladsen.

Dansk Firmaidrætsforbund foreslår, at Sundhedsstyrelsen, Kommunernes Landsforening, LO og Dansk Arbejdsgiverforening, i samarbejde med Dansk Firmaidrætsforbund, kan spille en vigtig rolle i arbejdet for at fremme den generelle sundhedsindsats på arbejdspladser landet over.

– Forsikringsbranchen kunne ligeledes spille en rolle i form af præmienedsættelse på policer for virksomheder, der arbejder seriøst med sundhedsfremme, men det vil i givet fald være en naturlig opgave for et Nationalt Råd for Folkesundhed, Motion og Ernæring at arbejde videre med, lyder det fra Peder Bisgaard.

– Danskerne tilbringer en stor del af deres vågne tid på arbejdspladsen, hvilket gør denne arena til et oplagt forum at fokusere på. Mange kan nikke genkendende til, hvor svært det kan være at holde sig i form med otte timers dagligt arbejde foran computeren. Fysisk inaktivitet på arbejdspladsen er et problem, der koster sygdom og for tidlig død. Faktisk forholder det sig således, at en 30 årig kvinde, der bevæger sig 30 minutter dagligt, kan regne med at leve 4 ½ år længere, end hvis hun ikke bevægede sig. Arbejdspladsen skal derfor skabe rammer, der gør det nemmere at være sund, og også her kunne det nye råd komme på banen som inspirator og igangsætter, pointerer Peder Bisgaard.

– Det er væsentligt, at virksomhederne har en holdning til motion og sundhed og har udarbejdet retningslinier for, hvordan man integrerer motion i arbejdsdagen. På den baggrund kan der, på lige fod med eksisterende rygepolitikker og alkoholpolitikker, med fordel indføres deciderede motionspolitikker, eller en samlet sundhedspolitik, på den enkelte arbejdsplads. Også her kunne et nyt Nationalt Råd for Folkesundhed, Motion og Ernæring, der fokuserer på sundhedsfremme på arbejdspladsen, spille en vigtig rolle, påpeger Peder Bisgaard.

Dansk Firmaidrætsforbund tilbyder bl.a. SundhedsCertificering®, Sundhedstjek, Sundhedscafé, Sundhedsprofil, Sundhedsindex, Mail Motion m.m.

###

Billedtekst: Dansk Firmaidrætsforbund: Nationalt råd for folkesundhed, motion og ernæring bør prioritere sundhedsfremme på arbejdspladsen højt.
 

Læs mere her

Inhabile læger i Sundhedsstyrelsen

Sundhedsstyrelsen vil gøre det ulovligt for kosmetologer at benytte laser og IPL til hårfjerning. Bekendtgørelsen er blevet til uden nogen form for dokumentation, og konsekvenserne for både forbrugere og kosmetologer er katastrofale. Samtidig viser det sig, at læger i det udvalg, som har skrevet bekendtgørelsen, selv har IPL/laserklinikker.

Sundhedsstyrelsen mener, at IPL/laserbehandlinger potentielt er så farlige, at kosmetologerne skal have en hudlæge tilknyttet deres klinikker. Klinikker, der ikke har sådan en tilknyttet, må derfor ikke længere arbejde med laserbehandlinger.

"Problemet er, at der absolut ingen dokumentation er for at hårfjerning foretaget af sygeplejersker eller kosmetologer i Danmark skulle have flere bivirkninger ved deres behandlinger end læger. I stedet får man den mistanke, at lægerne i Sundhedsstyrelsen vil sikre lægefaget monopol på alt, hvad der hedder skønhedsbehandling her i landet.

Lægerne skal nu bruge tid på at fjerne hår i stedet for at diagnosticere sygdomme," udtaler Jim Groser på vegne af Foreningen af Danske IPL–leverandører. Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse bliver endnu mere graverende af at flere af udvalgets medlemmer selv tilbyder IPL/laserbehandling og dermed har en direkte personlig økonomisk interesse i at skaffe sig flere kunder.

Prisstigninger på flere hundrede procent

Sundhedsstyrelsen mener ikke, at kosmetologerne er dygtige nok til at skelne mellem, hvad der er hudkræft, og hvad der er godartede hudpletter, og lægger dette til grund for, at danske kosmetologer ikke længere må benytte laserbehandling. Men 95 pct. af al IPL & laserbehandling i Danmark benyttes til hårfjerning. Det betyder, at kosmetologer landet over må lukke, og at en lille gruppe hudlæger kan sætte prisen, som de vil.

Jim Groser forventer prisstigninger på enkle, kosmetiske behandlinger på flere hundrede procent samt lange ventetider.

"Der er ca. praktiserende 90 hudlæger i Danmark, og de skal nu varetage flere end 2.000 kosmetologers arbejde. Det virker helt besynderligt, at lægerne skal til at lave hårfjerning, mens der er lægemangel i Danmark. Det hele bliver endnu mere komisk af, at der absolut ingen dokumentation er for, at lægerne er bedre til at benytte udstyret," siger Jim Groser.

Hudkræft opdages ikke

Der findes ganske enkelt ikke en undersøgelse, der viser, at lægerne er bedre til at udføre laserbehandlinger end kosmetologer. Faktisk er det i mange andre lande sådan, at lægerne arbejder sammen med kosmetologerne om at finde kræfttilfælde så hurtigt som muligt.

"Jo flere professionelle øjne, der er på huden, jo større er chancen for at opdage hudkræft. Hvis man helt udelukker kosmetologerne, så vil mange tilfælde af kræft ikke blive opdaget i tide. Sådan er erfaringerne fra Australien, hvor hudkræft er et større problem end her i Danmark," fortæller Jim Groser.

Foreningen af Danske IPL & laser leverandører vil nu kontakte Folketingets Sundhedsudvalg for at få en politisk kulegravning af, hvad der er foregået i Sundhedsstyrelsen, og hvis interesserer styrelsen varetager med den nye bekendtgørelse. Blandt andet ønsker foreningen svar på hvorfor internationale eksperter ikke har været konsulteret, og hvorfor åbenlys inhabilitet accepteres i Sundhedsstyrelsen.

For yderligere information kan Foreningen af IPL & laser leverandører kontaktes, ved en af de nedenstående medlemmer:

Direktør, CKE Beauty System,
Charlotte Kaae Westerled
Ullerslev–Centret 26
DK–5540 Ullerslev
Tlf: 20 32 70 10

Direktør, Klaus Brock
Healux nordica ApS
Torvegade 20
7100 Vejle
70 27 29 27

Direktør, Christian Gammeljord
Kallistos Equipment
Bryggervangen 22–24
2100 København Ø
39 27 23 19

Direktør Jim Groser
NytSmil, aps
Holmesøvej 3
2660 Brøndby Strand
tel: +45– 33 13 05 05
 

Unik dansk opfindelse – Sundt alternativ til solariet er nu en realitet

Dansk virksomhed har taget kampen op mod hudkræft og appellerer til nye holdninger i solariebranchen

Spraysol er NUTIDENS måde at blive brun på, og er den store nye trend i Norden

Dansk opfindelse og verdens hurtigste selvbrunerkabine
TANbetter ApS producerer en dansk patentanmeldt selvbrunerkabine, som samtidig er verdens hurtigste med en behandlingstid på blot 2 sekunder.

Nu skal det være slut med at se igennem fingre med eksperternes advarsler om overdreven soldyrkelse. TANbetters indehaver Mads Jaegerum undrer sig over, hvorfor man i det offentlige system ikke mere bevidst ser selvbruner som en ressource til at forebygge den eksplosive vækst i hudkræft, herunder langt mere målrettet sætter ind over for de unges solvaner.
Det er dokumenteret at selvbruner er et sundt alternativ til solariet. Miljøstyrelsen siger i en ny aktuel rapport: "Der er ikke videnskabeligt belæg for at advare mod selvbrunerkabiner." I kommentarer til de nye undersøgelser af det stigende antal hudkræfttilfælde anbefaler læger, at bruge selvbruner, hvis man vil være brun.

Læge: Forbyd unges brug af solarium
At lade unge mennesker bruge solarium svarer til at give dem en pakke cigaretter og sige "ryg løs, du får først lungekræft om 30 år." Det siger overlæge, professor dr. med Kaare Weismann fra Hørsholm Sygehus til morgenavisen dato.
"De unge ved, at det er farligt, alligevel bliver de ved med at gå i solarium. Derfor bliver man nødt til at lave lovregler, der forbyder unge under 18 at gå i solarium," siger Kaare Weismann til dato. Kræftens Bekæmpelse bakker op om forslaget.

Der findes i dag ingen alternativ til rygning, men det gør der til solariet nemlig selvbrunerkabiner. Mads Jaegerum mener samtidig, at det er forståeligt, at de unge vil være brune. Det skaber et øget selvværd og giver velvære, men de unge og alle andre aldersgrupper har ikke tidligere haft et alternativ de kan gøre brug af.

Opråb til Sundhedsministeren: "Der er brug for handling"
Indehaveren af TANbetter Mads Jaegerum anbefaler på det kraftigste at Sundhedsministeren sætter skub i bekæmpelsen af hudkræft, der kan skyldes overdreven brug af sol og solarier. Mads foreslår at indføre, at det skal være et krav i landets solcentre at minimum et solarium byttes ud med en selvbetjent–selvbrunerkabine. Folk kan så selv bestemme, hvordan de ønsker at blive brune og på denne måde vil mange vælge selvbruner frem for sol. "Vi vil være brune – sådan er det bare," siger han, "men ikke for en hver pris."

Mads mener der er brug for en oplysningskampagne, der sætter fokus på alternativet til solariet, og at politikerne må inddrages i kampagnen. Der skal være fornuftige valgmuligheder når folk vil være brune og markedspriserne skal være tillokkende, også for de unge brugere.

Selvbruner er vejen frem
I nabolandende Norge og Sverige samt i U.S.A. har brugen af selvbruner allerede overhalet solarieindustrien inden om. Det er ikke velset at være brun ved at gå i det almindelige solarium. Denne trend er også ved at slå igennem herhjemme.

TANbetter ApS støtter aktivt Kræftens Bekæmpelse og donerer årligt en del af overskuddet til forebyggelse af hudkræft.

Selvbruner anbefales af Kræftens Bekæmpelse som et sundt alternativ til solariets skadelige stråler. Man skal dog huske på at selvbruner ikke giver en decideret solbeskyttelse og at man stadig skal anvende solcreme, når man opholder sig i solen.

Avanceret selvbruner man ikke bliver gullig af
Selvbruner, er ikke som selvbruner var for år tilbage og mange har derfor et fordrejet syn på dette alternativ.
TANbetter ApS, der har egen produktion af selvbrunervæske kan med sikkerhed garantere for at myten "Man bliver gullig af selvbruner" er en saga blot. Interesserede læsere kan studere de mest udbredte selvbruner–myter på www.TANbetter.com

Nyt kædekoncept har holdt sit indtog
På blot to måneder har TANbetter ApS åbnet 10 selvbruner konceptcentre med selvbetjening, dog med mulighed for personlig vejledning efter aftale. Folk der enten ikke kan tåle sol eller har valgt solen fra har nu et sundt alternativ. Flere er på vej – herunder også flere solcentre, der skifter et ældre solarium ud med en ny TANbetter selvbrunerkabine. Der skal flyttes holdninger i solariebranchen.

Forhandling Danmark
Lykke Wellness ApS, står for salg og markedsføring af TANbetter Spraysol i Danmark. Lykke Wellness indehaver Tina Lykke, er uddannet fysioterapeut, zoneterapeut og øre akupunktør, og har dermed en bred sundhedsfaglig baggrund med god indsigt i wellness & kosmetikbranchen.

Aktuelle presselinks på advarslerne:

EU Kommissionen advarer mod solarier:
http://www.cancer.dk/cancer/nyheder/artikler/kommissionmodsolarier1.asp#

http://www.cancer.dk/alt+om+kraeft/kraeftsygdomme/huden/nyheder+om+hudkraeft1.asp
 

Læs mere her

Sundhedssektoren – en sektor i opbrud

Konference om fremtidens sundhedssektor tegner til at blive et tilløbsstykke. En måned før afholdelsen er op mod 100 deltagere tilmeldt, med repræsentanter fra samtlige regioner (foreløbig deltagerliste på www.samu.dk)

Markedsvilkårene har holdt sit indtog i det danske sundhedsvæsen!
– Kan man drive det danske sundhedsvæsen på markedsvilkår
– Kan man drive et effektivt sundhedsvæsen uden

Sundhedsvæsenet står overfor en række udfordringer som følge af øget konkurrence i form af bl.a. private forsikringsordninger, nye og dyre behandlingsformer, frit sygehusvalg og effektiviseringer. Samtidig indebærer strukturreformen, at regionernes politiske råderum begrænses.

D. 30. august på Axelborg sætter en række af landets fremmeste eksperter på sundhedsområdet fokus på bl.a.:

Liberaliseringen og de private forsikringsordninger. Sker der en udsultning af det offentlige sundhedssystem til ugunst for de kronisk syge

Regionernes politiske råderum, og behovet for nye styringsinstrumenter efter strukturreformen,

Er de aktuelle reformer udtryk for en usædvanlig kombination af øget
central styring og øget liberalisering af sektoren

Forbud mod eksklusivaftaler betyder det aftalesystemets endeligt

Temadagens målgruppe er beslutningstagere i den danske sundhedssektor i bred forstand – embedsmænd, politikere, interesseorganisationer, institutions–, sygehus– og virksomhedsledere.

Oplægsholdere: Orla Hav, regionsrådsformand i Nordjylland, formand for Danske Regioners Sundhedsudvalg, Stig Ellkier–Pedersen, direktør i Tryg, Per Graversen, Direktør i Tandlægeforeningen, Kjeld Møller Pedersen, professor, Syddansk Universitet, Finn Ziegler, Chefkonsulent, cand. polit., Vinni Breuning, adm. direktør, privathospitalet Hamlet, Niels Højberg, adm. direktør, Region Syddanmark.
Fuldt program og tilmeldingsformular: www.samu.dk

På temadagen vil der endvidere blive taget initiativ til oprettelsen af et sundhedspolitisk netværk på tværs af de forskellige institutioner i den danske sundhedssektor.

Temadagen arrangeres i et samarbejde mellem Samuelsen og netavisen Altinget.dk.
 

Læs mere her

Kommunepakken skal forebygge unges selvmordsadfærd

Hver dag forsøger mindst to unge mellem 15 og 19 år at begå selvmord.

– Børn og unges selvmordsadfærd er meget vanskelig at rumme og at forholde sig til – både for forældre og for professionelle. Hos forældre afstedkommer selvmordsforsøget et behov for hurtig hjælp til den unge og familien. Hos de professionelle afstedkommer det en stor vilje til at hjælpe – men også en usikkerhed og forskrækkelse, som ofte resulterer i en hurtig viderehenvisning af de unge. Risikoen for at den unge bliver, kastebold, i systemet, er derfor ofte overhængende, siger børnepsykolog Kim Juul Larsen, der sammen med socialrådgiver Bjørn Clausen er forfatter til vejledningen.

For at styrke det selvmordsforebyggende arbejde blandt børn og unge har Center for Selvmordsforskning, med støtte fra Socialministeriet, netop udsendt en vejledning, Kommunepakken, Forebyggelse af selvmordsadfærd hos børn og unge.

Kommunepakken
Vejledningen er meget konkret i sin tilgang til emnet og kommer blandt andet med en række gode råd om, hvordan personer der arbejde med børn og unge kan forholde sig i situationen og ikke mindst, hvordan man hurtigt ledsager og hjælper den unge gennem i systemet.

Med Kommunepakken foreligger der nu et professionelt værktøj, som både kan tjene som inspiration til det forebyggende arbejde og som et opslagsværk i situationer, hvor fx den professionelle sagsbehandler har brug for at iværksætte en indsats overfor selvmordstruede børn og unge.

Vejledningen er også et bidrag til kommunernes kommende arbejde med at formulere en sammenhængende børnepolitik. Det selvmordsforebyggende arbejde kan således tænkes sammen med den øvrige børne– og ungepolitik.

Kommunernes ansvar
Udgangspunktet for vejledningen er, at forebyggelse af selvmordsadfærd hos børn og unge både er en kommunal opgave og en opgave for sundhedssektoren.

Kommunen skal sammen med den unge, forældrene og de sagkyndige opstille planer for løsninger samt koordinere de forskellige tiltag, hvad enten disse omfatter lokale socialpædagogiske dag– eller døgntilbud, amtskommunale behandlingstilbud og/eller psykiatrisk behandling.

– På denne måde adskiller forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg sig i princippet ikke fra andre, børne– og ungesager, der handler om mistrivsel, siger psykolog Kim Juul Larsen.

I vejledningens forord opfordrer socialminister Eva Kjer Hansen da også til, at kommunerne tager de gode råd til sig, når de i løbet af 2006 skal udarbejde en sammenhængende børnepolitik:

– Vejledningen er også et bidrag til kommunernes kommende arbejde med at formulere en sammenhængende børnepolitik. Det selvmordsforebyggende arbejde kan således tænkes sammen med den øvrige børne– og ungepolitik, skriver socialminister Eva Kjer Hansen.

Kommunepakkens dele
Kommunepakken består af en introduktion og tre dele.
– Introduktionen henvender sig primært til kommunalpolitikere og beslutningstagere og giver anbefalinger til en stillingtagen til det selvmordsforebyggende arbejde i forhold til børn og unge op til 18 år.
– Første del indeholder basisviden og handleanvisninger for praktikere, som i deres daglige arbejde møder børn og unge med selvmordsadfærd.
– Anden del retter sig primært mod beslutningstagere og anviser modeller for organiseringen af det selvmordsforebyggende arbejde i kommunen.
– Tredje del ser nærmere på, hvordan man kan implementere de forskellige løsningsmodeller, og hvad det koster at etablere og vedligeholde et kommunalt beredskab.

Desuden er der udarbejdet en KvikGuide med et uddrag af Kommunepakken, som giver et hurtigt overblik over en række af de forhold, som er gode at huske på i mødet med børn og unge i selvmordsfare samt en kort folder om Kommunepakken.

Materialet kan downloades i printvenligt format på www.selvmordsforskning.dk,hvor man også kan læse mere om ideen med Kommunepakken.

Yderligere oplysninger
Hvis du ønsker yderligere information om Kommunepakken, er du velkommen til at kontakte projektleder, børnepsykolog Kim Juul Larsen eller projektleder, socialrådgiver Bjørn Clausen, Center for Selvmordsforskning, telefon 66 13 88 11.

Læs eventuelt selv mere om Center for Selvmordsforskning på www.selvmordsforskning.dk eller www.kommunepakken.dk
 

Læs mere her

Internationalt symposium om Autisme Spektrum Forstyrrelser i en retslig kontekst den 2.-3. september 2005 i Moltkes Palæ, København

Det første internationale symposium om Autisme Spektrum Forstyrrelser i en retslig kontekst den 2.–3. september 2005 i Moltkes Palæ, København.

Lidt over 100 forskere og fagfolk fra hele verden mødes den 1.–2. September i Moltkes palæ i København for at diskutere autisme og lovovertrædelser.

Arrangører er Justitsministeriets Retspsykiatriske Klinik og Videnscenter for Autisme.

Mindst 30.000 personer i Danmark har en Autisme Spektrum Forstyrrelse, og endnu flere pårørende er berørt af de problemer, som disse forstyrrelser medfører. Personer med ASD har blandt andet vanskeligheder med at forudse konsekvenserne af deres handlinger, manglende indlevelsesevne og socialt samspil, stærk trang til at udleve særinteresser, rigiditet i tanker og adfærd, antisocial adfærd og tvangstanker. Disse træk kan medføre risiko for lovovertrædelser. Dertil er der en manglende forståelse for og erkendelse af problemerne hos mennesker med ASD, hvilket yderligere vanskeliggør den nødvendige behandling og støtte fra omgivelserne. Eksempler på kriminel adfærd kan være overfald, ildspåsættelser, seksuelle krænkelser og chikane.

Nogle er uvillige til at sætte Autisme Spektrum Forstyrrelser og lovovertrædelser i forbindelse med hinanden, ikke desto mindre er der forskning, undersøgelser og beskrivelser, der peger på, at der er en sammenhæng. Det er ikke arrangørernes hensigt med symposiet at stemple personer med ADS som kriminelle, men blot at påpege en øget risiko.

Danske undersøgelser viser, at en stor procent af mandlige kriminelle lider af store psykiske problemer, og svensk og engelsk forskning viser, at en del af disse personer kan have en udiagnosticeret autisme spektrum forstyrrelse. Lovovertrædelser kunne måske undgås, hvis der blev screenet for autisme spektrum forstyrrelser hos alle unge, der varetægtsfængsles, hvorved en passende behandling kunne igangsættes.

Symposiet vil sætte fokus på diagnostiske, juridiske, politiske og behandlingsmæssige perspektiver.

Programmet kan ses på www.autisme.dk/forensic

Interviews med hovedoplægsholderne eller deltagelse af journalister kan aftales ved henvendelse til konstitueret centerleder Charlotte Holmer Joergensen, Videnscenter for Autisme på 20 30 22 54 eller ved overlæge Peter Gottlieb, Justitsministeriet, Retspsykiatrisk Klinik på 35 36 03 66
 

Læs mere her

Kommunepakke skal forebygge selvmord

En særlig kommunepakke med gode råd om selvmordsforebyggelse skal være med til at nedbringe antallet af selvmordsforsøg og selvmord blandt børn og unge.

Baggrunden for projektet er blandt andet, at der i de sidste 10 år er sket en stor stigning af antallet af selvmordsforsøg blandt de 15–19 årige piger.

"Vi ved at et stigende antal børn og unge forsøger at skade sig selv eller at begå selvmord. De unge bliver ofte kastebold i systemet, fordi der ofte ikke findes målrettede behandlingstilbud eller fordi kommunens frontmedarbejdere er usikre på, hvordan de skal forholde sig til de unge.

For sagsbehandlere skal projektet være med til at fjerne myter og manglende viden, der ofte medfører berøringsangst blandt medarbejderne og frygt for at tage ansvar for den unge", siger psykolog Kim Juul Larsen.

En praktisk vejledning
Kommunepakken kommer til at indeholde en række praktiske råd og konkrete anvisninger, der skal gøre det lettere for de kommunale forvaltninger og sagsbehandlere at håndtere selvmordstruede børn og unge.

"Vi håber, at kommunerne vil tage godt imod initiativet, for indholdet i kommunepakken bliver summen af en række modelprojekter, der hver for sig har vist, at et bedre kommunalt beredskab kan være med til at redde liv",siger psykolog Kim Juul Larsen, der sammen med socialrådgiver Bjørn Clausen er projektledere på projektet, som er støttet af Socialministeriet.

Stadig i projektfasen
I øjeblikket er materialet til kommunepakken ved at blive samlet, og den kommer til at præsentere en række ideer og metoder, der sætter kommunerne og de kommunale sagsbehandlere i stand til at igangsætte selvmordsforebyggende arbejde for børn og unge på forskellige niveauer.

Kommunepakken præsenteres den 1.november i år på National konference om selvmordsforebyggelse, hvor der både vil være oplæg og workshop om indholdet.

"Kort fortalt vil kommunebakken bestå af en basispakke med erfaringer og materiale fra en række tidligere modelprojekter, som kan tjene som en slags førstehjælpskasse med det mest nødvendige materiale.

Dernæst indeholder kommunepakken forslag om at etablere et egentligt kommunalt beredskab med en fast kontaktperson og endelig er der mulighed for at etablere en egentlig behandlingskæde, hvor kommunen indgår i et mere forpligtigende samarbejde med fx skadestue, børne– og ungdomspsykiatrien og forebyggelsescenteret," siger psykolog Kim Juul Larsen.

Børnepolitik
I forbindelse med kommunalreformen ophører amternes specialydelser til kommunerne, og samtidig skal kommunerne selv udarbejde en sammenhængende børnepolitik.

"De nye storkommuner skal altså i gang med at beskrive og definere, hvad de vil gøre for børn og unge på en række områder. Vi håber naturligvis, at Kommunepakken kan være med til at inspirere kommunerne, fordi den vil komme til at indeholde helt konkrete forslag til standarder og organisering af det forebyggende arbejde", siger psykolog Kim Juul Larsen.

Yderligere oplysninger
Hvis du ønsker yderligere information om kommunepakken er du velkommen til at kontakte projektleder, psykolog Kim Juul Larsen eller projektleder, socialrådgiver Bjørn Clausen, Center for Selvmordsforskning, telefon 66 13 88 11.

Læs eventuelt selv mere om Center for Selvmordsforskning på www.selvmordsforskning.dk

Bilag:
Nyt fra Center for Selvmordsforskning
Kommunepakken Selvmordsforebyggelse for børn og unge.
 

Læs mere her

Motion på arbejdspladsen – et hot emne for kommende overenskomster

Dansk Firmaidrætsforbund noterer sig med tilfredshed, at Dennis Kristensen, formand for KTO (Kommunale Tjenestemænd– og Overenskomstansatte) for øjeblikket i stærke vendinger betoner vigtigheden af, at sætte motion og sund kost på dagsordenen, når lønmodtagerne i forbindelse med kommende overenskomster går til forhandlinger om løn– og arbejdsforhold. Dennis Kristensen forestiller sig, at de omkring 650.000 offentligt ansatte får retten til daglig motion skrevet ind i overenskomsten. Når man bliver slidt ned i arbejdstiden, skal man også have mulighed for at forebygge nedslidning i arbejdstiden, lyder det fra KTO´s formand.

"Vi glæder os over KTO´s fokus på at fremme deres medlemmers sundhedstilstand og vi finder tankerne om at integrere motion i overenskomsterne spændende. Samtidig finder vi det interessant, at ikke kun de kommunale lønmodtagere, men også de kommunale arbejdsgivere, med Herlevs borgmester Kjeld Hansen (S) i spidsen, er positive overfor at fokusere på motion i forbindelse med overenskomsterne", udtaler forbundsformand Peder Bisgaard, der står i spidsen for ca. 320.000 firmaidrætsfolk i Danmarks tredjestørste idrætsforbund, Dansk Firmaidrætsforbund.

"Dansk Firmaidrætsforbund har gennem de senere år iværksat en omfattende indsats for at fremme danskernes bevidsthed om vigtigheden af at dyrke daglig motion og at udvikle motionsaktiviteter, som er lette at gå til på arbejdspladserne – vi har med andre ord den vare, der kan føre de gode intentioner ud i livet", lyder det fra Peder Bisgaard.

"KTO´s ønske om at sætte arbejdspladsen i centrum for en fremtidig sundhedsindsats, er en central understregning af, hvor væsentligt et stykke arbejde, der udføres via Dansk Firmaidrætsforbunds omfattende indsats med at integrere motion i de ansattes hverdag", pointerer Peder Bisgaard, der opfordrer de danske virksomheder til at formulere en motionspolitik på linje med alkohol– og rygepolitikker.

Dansk Firmaidrætsforbunds indsats er sket igennem konceptet "Motion på Arbejdspladsen", der har sat motionsaktiviteter på dagsordenen i en lang række danske virksomheder, og via den tilhørende kampagne "Arbejdspladsen Motionerer", som tilbyder arbejdspladserne motionsmuligheder integreret i arbejdsdagen. Alene kampagnen havde sidste år 25.000 deltagere og forventes i år at nå op på 40.000 deltagere.
 

Læs mere her