Unge støtter brysterne

Unge sønderjyder samler ind til kampen mod brystkræft

Under mottoet "Støt Brysterne" har Kræftens Bekæmpelse gjort oktober til officiel indsamlings– og oplysningsmåned om brystkræft. Men kampen mod brystkræft er ikke kun forbeholdt midaldrende kvinder – de unge vil også være med.

Samarbejde med ungdomshjemmeside
18–årige Luise Grejsen Nissen fra Haderslev har startet sin egen indsamling på stoetbrysterne.dk og med opbakning fra det sønderjyske ungdomswebsite Lastnight.dk forventer hun at samle flere tusinde kroner ind til Kræftens Bekæmpelse.

"Det er et emne, der skal sættes fokus på. Det er en sygdom, som mange har haft inde på livet med bl.a. pårørende, venner og familie", siger Luise om baggrunden for sin indsamling. "Jeg har selv været tæt på sygdommen i forbindelse med venner og familie, hvilket bare gør det endnu mere fedt at kunne starte sin egen indsamling".

Hun opfordrer samtidig alle uanset alder og køn til at støtte indsamlingen, "for det kan jo ramme alle, og tænk hvis det er dine 50 eller 100 kr., der i sidste ende gør forskellen."

Det er andet år i træk, at Luise og Lastnight.dk i fællesskab samler ind til brysterne, og i år sætter websitet alle sejl til og har sågar farvet hele hjemmesiden lyserød – farven, som er blevet symbol på kampen mod brystkræft.

Tænker på andet end druk og sex
"Vi kan rigtigt godt lide bryster, hvilket et hurtigt kig i vores 28.000 store billedgalleri kan bekræfte. At støtte Luises indsamling er ligesom vores måde at betale tilbage på", udtaler stifter af Lastnight.dk Jonas Juhler Hansen med et glimt i øjet.

"Nej seriøst, det er en alvorlig sag, og vi er blot glade for at kunne hjælpe med at skabe opmærksomhed omkring en forfærdelig sygdom. Samtidig er det en god lejlighed til at vise, at Lastnight.dk og den sønderjyske ungdom ikke mindst tænker på andet end sig selv, druk, fest og sex. Vi har faktisk en samvittighed, selvom vi årets øvrige 11 måneder gør vort bedste for at skjule den."

Drik en Cult Shaker mindre
På websitet har man opfordret alle de næsten 5.000 registrerede brugere til at bidrage med bare minimumsbeløbet på 50 kr. "Tænk, hvor mange penge det vil blive, hvis alle gjorde det! Og selvfølgelig kan alle undvære 50 kr. Drik en Cult Shaker mindre i byen", lyder det fra Jonas Juhler Hansen.

Målet for Luises indsamling er 2500 kr. og allerede nu er der samlet mere end en tredjedel ind. Man kan støtte Luises indsamling via dette link: http://www.stoetbrysterne.dk/sedeltager.aspx v=1716

Om Lastnight.dk
Lastnight.dk er Sønderjyllands største dedikerede ungdoms– og festcommunity med næsten 5.000 registrerede brugere og 30.000 månedlige besøgende. Med Haderslev, Vojens og Aabenraa som kerneområde, har sitet siden 2003 gennem festbilleder og chat arbejdet for at bringe den sønderjyske ungdom tættere sammen og styrke den regionale identitet. Lastnight.dk er non–profit, og alt arbejde er frivilligt, ligesom hjemmesiden er gratis at benytte, når man har registreret sig.
 

Læs mere her

99 øre og 100 gode grunde

Gummi–maskeforbud må efterhånden være danskernes eneste mulige undskyldning for ikke at bruge kondom. Den lille hovedbeklædning til mandens bedste ven er nemlig blevet så billig og lettilgængelig, at det nærmest er kriminelt dumt ikke at finde fornuften frem hver gang.

Sundhedsstyrelsen skærper fokus

Sundhed, omtanke og sikker sex er hovedbudskaberne i Sundhedsstyrelsens nye "Husk kondom kampagne". I denne uge sætter foreninger og medier overalt i Danmark fokus på kampagnen og problemfeltet.

"Der må nytænkning til, hvis vi skal disse problemer til livs massive kampagner og information er allerede forsøgt", udtaler Christoffer Steenbeck, der er direktør i internetvirksomheden RipNRoll.dk, der sælger kvalitetskondomer helt ned til 99 øre stykket.

"I en årrække har Sundhedsstyrelsen gennemført kampagner mod den stigende udbredelse af kønssygdommen klamydia. Nu følger styrelsen op med en ny landsdækkende kampagne, der skal forebygge, at de unge mellem 16 og 25 år glemmer eller fravælger at bruge kondom", skriver Sundhedsstyrelsen og der er meget mere information at finde på kampagnesiden www.huskkondom.dk.

Kondomer er cool, synes rappere og dansk pladeselskab

Pladeselskabet Tabu Records med store kendte og kontroversielle navne som Suspekt, Marwan og U$O i stalden, har netop indgået samarbejde med det danske kondomfirma RipNRoll.dk. Det drejer sig om et stort antal reklamekondomer, der skal skabe opmærksomhed og sætte fokus på musik og sikker sex. Hermed lægges der op til et slagkraftigt farvel til forestillingen om, at kondomer er kedelige og utrendy de er derimod sikre vindere.

I to år har internetvirksomheden RipNRoll.dk oplevet stor interesse for kvalitetskondomer til lave priser. Et kondom, der lever op til EU’s meget strenge krav, kan købes til kun 99 øre via internetbutikken.

"Mange unge sparer gerne pengene frem for at tænke sig om, så oplysning om sikker sex og prævention skal hænge sammen med netop tilgængeligheden af kondomer", udtaler Christoffer Steenbeck.

Der er alvor bag de sjove farver og banansmagen

"Hvert år smittes op mod 50.000 helt almindelige unge med sexsygdomme, der giver betændelse, knopper, smerter, udflåd og vorter og i værste fald sterilitet, kræft og AIDS". Ja, det er skræmmende men særdeles informativt at læse med på Sundhedsstyrelsens kampagneside Huskkondom.dk, der for længst har erfaret, at kampen om de unges opmærksomhed er tilsvarende hård.

Tilgængeligheden og det store udbud af kondomer på nettet vil i fremtiden både kunne forhindre udbredelsen af kønssygdomme og stigende aborttal, samt spare samfundet for mange penge. Således koster den medicinske behandling af HIV ca. 100.000 kr. om året for hver patient, der behandles her i Danmark.

Billedmateriale i høj kvalitet kan downloades her:

http://www.ripnroll.dk/presse/mand.jpg – link til kondommand
http://www.ripnroll.dk/presse/rover.jpg – link til kondomkriminel
http://www.ripnroll.dk/presse/pige.jpg – link til pige…

Anden information:
Direktør, Christoffer Steenbeck, www.RipNRoll.dk
Tlf.: 60 60 27 22
 

Læs mere her

Dansk ledet europæisk KOL projekt får EU støtte

Et nyt projekt kan med EU støtte nu forbedre vilkårene for KOL (Kronisk Obstruktiv Lungesygdom) patienter.

Europæisk problem Europæisk samarbejde
KOL er en udbredt lidelse i Europa som medfører hyppige hospitalsindlæggelser og en alvorlig forringelse af livskvalitet da patienterne ofte isoleres socialt. Samtidig er sygdommen en økonomisk og ressourcemæssig belastning for samfundet og sundhedssektoren.

MedCom International som repræsenterer Region Syddanmark, afdeling for Regional Udvikling har i samarbejde med organisationer og hospitaler i Belgien, Italien, Norge, Storbritannien og Spanien derfor udarbejdet et projekt, Better Breathing, som ikke alene kan betyde nedsat indlæggelsestid men også en øget tilfredshed og livsglæde i hverdagen for KOL patienterne.

Claus Duedal Pedersen, International Manager fra MedCom er glad for nyheden om støtten og siger om projektet "Det er et unikt og banefrydende projekt og med den økonomiske støtte fra EU kan vi nu få skabt bedre vilkår for KOL patienter. Vores samarbejde med de europæiske partnere sikrer at metoden afprøves i flere lande og under forskellige former, hvilket giver os det bedste billede af mulighederne og systemerne og i sidste ende den bedste løsning for patienterne".

Cheflæge på Sygehus Fyn Peder Jest siger ligeledes om projektet "På sygehus Fyn er fokus rettet mod patienten med kroniske tilstande i såvel det akutte som det ambulante forløb. Med dette projekt kommer der et nyt og anderledes alternativ, som i fremtiden vil gøre en stor forskel for patienterne, da behandlingen vil blive optimeret både til fordel for patienten og sygehuspersonalet".

Også i forhold til samarbejdet mellem Region Syddanmark og kommunerne har projektet stor betydning. Sundhedsdirektør Jane Kraglund siger: "Projektet vil i høj grad medvirke til at etablere nye samarbejdsrelationer mellem sygehuse og den kommunale hjemmepleje. Det vil stille nye krav til de kommunale medarbejdere, men også betyde at kommuner får langt bedre mulighed for at tilbyde bedre service til kroniske patientgrupper".

Better Breathing "bedre luft"
Projektet som skal skabe et bedre sygdomsforløb for KOL patienter hedder Better Breathing og pengene til projektet er nu fundet via EU´s eTEN–program, som yder støtte til bl.a. fælles europæiske eSundheds–projekter. Better Breathing vil via en speciel patientkuffert med indbygget TV, telefon og måleudstyr give patienterne direkte og visuel kontakt til professionel hjælp, så patientens sygdomsforløb følges løbende og mange problemer kan derved opdages og klares inden de bliver for alvorlige og kræver indlæggelse. Dette skaber en øget tryghed for patienten i dagligdagen. Desuden kan løsningen tilbyde patienterne genoptræning, sygdoms– og livsstilsinformationer og en social dimension, da systemet kan kommunikere også visuelt – med andre KOL patienter.

Projektet vil som udgangspunkt køre på Sygehus Fyn i Danmark foruden Spanien, Norge og Wales.

Større udbredelse
KOL er ikke et Europa problem alene og også andre kroniske lidelser medfører hyppige indlæggelser og social isolation. For disse skal sygdomsforløbet ligeledes forbedres og den sociale kontakt genetableres for patienterne. Better Breathing er derfor ment som en forløber for en større udbredelse af systemet der kan udvides til andre kroniske sygdomme og en international spredning.

Om MedCom
MedCom der beskæftiger sig med elektronisk kommunikation inden for sundhedssektoren blev oprettet i 1994, og formålet var at samle de mange projekter om elektronisk kommunikation i sundhedssektoren ét sted. I dag rådgiver MedCom mange forskellige partnere inden for sundhedssektoren samtidig med, at det udvikler og implementerer nye projekter, der bruges både regionalt, nationalt og internationalt.

Læs mere om MedCom på www.medcom.dk og om Sygehus Fyn på www.sygehusfyn.dk.

###

Mere information:

MedCom International
Claus Duedal Pedersen
Telefon: 65 43 20 30
Mobil: 40 36 86 29

SHF Sygehus Fyn
Cheflæge Peder Jest
Mobil: 40 82 73 41

Region Syddanmark
Direktør, Jane Kraglund
Direkte: 76 63 14 30
Mobil: 28 99 32 40

GITS A/S Global IT Systems
Adm Direktør, Kurt Christensen
Direkte: 70 20 96 50
Mobil: 25 40 66 00
 

Læs mere her

DADAFO: Rygestopkurser virker ikke, men det gør e-cigaretter

Mens antallet af deltagere til rygestopkurser falder drastisk, så stiger antallet af brugere af e-cigaretter i Danmark kraftig. Det er der er en god forklaring på. Rygestopkurser og deres effekt har længe været stærkt overvurderet, og nu hvor et nyt produkt på markedet kan få rygere til at smide cigaretterne med største fornøjelse, så begynder tilmeldingerne til rygestopkurserne at falde. Dette produkt er e-cigaretten, den er meget effektiv og de seneste år er antallet af brugere steget til ca. 300.000. Antallet af rygere i Danmark er de seneste år faldet kraftigt, og nærmer sig nu 800.000 faste rygere. Det samme gælder salget af tobak og nikotinerstatningspræparater der også er faldet kraftigt, som følge af e-cigarettens store udbredelse.

En af hovedårsagerne til e-cigarettens succes, handler om den lethed hvormed man kan skifte cigaretterne ud. Man får stadig en oplevelse der til dels minder om rygning, man får nikotin og man slipper for rygestopkurser der er næsten helt uden effekt og som er meget dyre. Bestyrelsesmedlem i DADAFO, Peter Stigaard, er ikke i tvivl om hvorfor tilmeldingerne til rygestopkurserne falder så kraftigt:

”Hvorfor skal man gå på kursus for at lære at kvitte smøgerne, og dermed bruge løs af skatteydernes penge Der findes en løsning der ikke koster én eneste krone af skatteydernes penge, og det er e-cigaretter. Opfordr i stedet rygerne til at skifte til e-damp – det er langt mindre sundhedsskadeligt – og det giver rygere en mulighed for at bevare følelsen af at ryge når man damper, uden alle generne ved passiv røg.”

I England er man nu begyndt at tilbyde e-cigaretter på rygestopkurserne, bl.a. som følge af anbefalinger fra ASH (Action on Smoking and Health) og resultaterne derfra er ekstremt positive. DADAFO’s formand Christian Jakobsen forstår ikke hvorfor man ikke lader sig inspirere i Danmark:

”Det giver sig selv, at folk ønsker resultater. Det er derfor man vælger at bruge en e-cigaret. Hvorfor skulle man spilde tiden på et rygestopkursus, når man kan gå ned til den lokale e-cigaret butik, købe et startsæt til 350 kr. og så være røgfri Det har man opdaget i England, og derfor er man nu begyndt at tilbyde e-cigaretter på rygestopkurserne. Med gode resultater.”

De seneste videnskabelige undersøgelser viser at e-cigaretten virker godt som et sikkert alternativ til cigaretter, men den bliver ikke promoveret i Danmark, hvor man i stedet i høj grad stadig hænger fast i ineffektive midler som rygestopkurser og nikotinerstatningspræparater med en meget lav effektivitet. Det betyder at man ikke promoverer det produkt der med størst sikkerhed giver et varigt rygestop.

Det er ellers imod anbefalingerne fra de største forskere inden for rygestop og nikotinafhængighed, der alle går ind for harm reduction (skadesreducering) som har vundet stor international opbakning de seneste år – men altså ikke i Danmark. Både Prof. Karl Fagerström, Prof. Riccardo Polosa og Prof. Peter Hajek er alle store fortalere for e-cigaretten, da den tilbyder rygere et alternativ til cigaretten som både er effektivt og som gør, at man stadig kan få nikotinen og bevare vanen. I Frankrig er lægerne nu også begyndt at ordinere e-cigaretter til patienter der ønsker at stoppe med at ryge, noget der stadig har lange udsigter i Danmark, og det ærgrer DADAFO’s næstformand Kenneth Søberg:

”Det er uforståeligt at harm reduction, eller skadesreducering, ikke er noget der har ramt Danmark endnu. De største forskere i verden er fortalere for det. Det er egentlig meget enkelt – man ryger for at få nikotinen, men det er røgen der dræber.”

Læs mere her

MMA Landsholdet (DMMA) er i Las Vegas til VM i MMA!

Welcome to fabulous Las vegas! For mange er byen i ørkenen det forjættede spil-paradis, hvor formuen bliver lavet, og for andre er det lastens hule, hvor økonomisk ruin er det eneste de har med derfra. For Nick Barnø, Jonas Troest, Mikkel Kasper og Sara Jamila – 4 håbefulde danske amatør MMA-fightere – kan Las Vegas vise sig at blive byen, der opfylder drømme, som de næppe turde tænke til ende for bare et år siden.

Vi skruer tiden kort tilbage til d. 9. november 2013, hvor det nyformede Dansk Mixed Martial Arts Forbund tog chancen og afholdte det første officielt sanktionerede Danmarksmesterskab i amatør MMA nogensinde. Det løb af stablen i Fredericia til Fit & Fun messen, og kunne udelukkende lade sig gøre, fordi Fit4Fight trådte til som hovedsponsor for det kommende landshold, og i samarbejde med Fit&Fun-messen fik skaffet bur til formålet.

Nogen gnidningsfri fødsel blev det langt fra, og der herskede da også en hvis skepsis efterfølgende, om hvorvidt dette projekt med at finde kandidater til det første officielle amatør-VM nogensinde havde været en større mundfuld end folkene bag kunne bide over. Bag DMMAF står Claus Skjoldborg Larsen og Mikkel Birch olsen. Udover deres almindelige jobs, har Claus sin daglige gang i Fighter Center Odense, og Mikkel i FighterZone (hvor han bl.a. er træner for Jonas Troest).

Den ikke uventede skepsis omkring VM blev ikke kun delt af folk i MMA-miljøet og dets fans, men også af de førnævnte folk bag DMMAF, for det hele afhang i høj grad af to ting; 1) at fighterne var villige til selv at betale rejse og ophold, og 2) at IMMAF (den officelle verdensorganisation for amatør MMA) overhovedet fik VM-stævnet op at stå og finansieret.

Ugerne og månederne gik efter DM, og indtil for kun få uger siden, var det hele stadig oppe i luften om hvorvidt det skulle blive til en realitet. I mellemtiden har fighterne mødtes til fællestræninger (igen for egne penge), og trænet frem til VM kun med håbet som drivkraft.

Det er også blevet til et enkelt landskampsstævne siden DM. Det blev afholdt i Fight Center Odense og var mod Norge. Et brag af et stævne, hvor kampene viste at de danske fightere nærmede sig storformen, som uden tvivl bliver nødvendig til VM.

Las Vegas er ikke bare et spilparadis, men også verdens absolut største MMA promotion Ultimate Fighting Championships højborg, og for at sætte en tyk streg under projektets størrelse, lykkedes det IMMAF at hive en kæmpe pose penge og teknisk støtte ud af UFC, så det det første officielle VM kunne blive til virkelighed.

Og nu står de 4 fightere så her, kun få dage før det går løs. Vægten og formen er på plads, billetterne er sikret, kuffertene pakket, og sponsortøjet fra Fit4Fight er klar til at blive vist frem.

Med sig har de landstræner Nikolai Koubti og som ekstra støtte og ass. coach har de Bellatorfighteren Mikkel Parlo.

Kampprogrammet løber fra søndag d. 29/6 til og med lørdag d. 5/7. De nærmere detaljer kan man bl.a. finde på DMMAF's og IMMAF's respektive hjemmesider og Facebook-sider.

Landsholdets sammensætning kunne næppe være mere vidtfavnende. Nick ”True Dane” Barnø er den ældste i gruppen, og den med mest erfaring i baggagen. En sværvægter med en solid base i grappling, og et mål om at få så meget ud af de sidste år han har i konkurrencesport, som muligt. Nick ved godt, at dette er sidste udkald for at sætte prikken over i'et for de mange år med kampsport, og hans opbygning med trænig og kampe til VM har været intet mindre end optimal.

Jonas ”Duracell” Troest er efterhånden ved at få opbygget en erfaringsbase, der kan bringe ham langt i turneringen. Hans force er uden tvivl cardioen, hvoraf navnet Duracell er opsprunget. Fuld fart frem og aldrig lade sin modstander få ro. Hans ukuelige tro på egne evner og chancer for guld i Las Vegas gør ham til et spændende bekendtskab.

Mikkel Kasper til gengæld, har kun meget lidt erfaring i MMA, men hans indgang til det hele lader ikke nogen tvivle om hvorvidt dedikationen er på plads. Han gør sig ingen forestillinger om at det bliver let, men med den store træningsindsats bag sig, skal han nok gøre sig bemærket og kæmpe sin chance.

Sidst, men absolut ikke mindst, finder vi truppens eneste kvindelige medlem – Sara Jamila. Sarah er ”den nye pige i MMA klassen”, men tag ikke fejl, kun kommer med næsten 5 års succesfuld Muay Thai i tasken. Sarah kæmper ud af Mikenta Denmark, drømmen er at blive professionel og gå hele vejen.

Det er en usædvanligt spændende tid for dansk MMA. VM står for døren, og overalt i landet dukker der flere og flere fightere og stævner op, alt sammen til gavn for sporten og sportens udbredelse som helhed.

Dette første VM står i pionerernes tegn, og hvad der følgende kommer til at ske, er af gode grunde uvist, men herfra skal der lyde al held og lykke til de 4 fightere og deres hold af coaches, hjælpere, sponsoren Fit4Fight og hele DMMAF's organisation.
Vi hepper med på sidelinjen her fra den anden side af dammen!

Læs mere her

Lægesekretærer sikrer sammenhæng og kvalitet

Invitation til pressemøde

Tirsdag 03. januar 2006 kl. 15–16 , Dansk Lægesekretærforening, HK Huset, Weidekampsgade 8, 0900 Kbh. C

Kvaliteten er i fare, hvis lægesekretærer forsvinder fra sygehusene

Ny forskningsrapport fra Aalborg Universitet dokumenterer lægesekretærernes mange opgaver og væsentlige betydning for bl.a. samarbejde og det gode patientforløb i sundhedssektoren. Værdier, som kan gå tabt, hvis sygehusene som varslet nedskærer antallet af lægesekretærer de kommende år.

På pressemødet præsenteres undersøgelsens resultater, og du kan møde forskerne og nogle af de lægesekretærer, der har medvirket i arbejdet med undersøgelsen. På mødet udleveres rapport og video. Rapporten uploades samtidig på www.dl–hk.dk.

HISTORIEN ER KLAUSULERET TIL 3. JANUAR 2006 KL. 15.

Rapporten, Hvad laver lægesekretærerne, når de ikke er sekretærer for lægerne , og den tilhørende video, Den røde tråd i den hvide verden, er resultatet af et nyt forskningsarbejde udført af lektor Pernille Bertelsen og Ph.D.–studerende Lars Botin, Institut for Samfundsudvikling og Planlægning, Aalborg Universitet. Forskningsarbejdet er delvist finansieret af Dansk Lægesekretærforening, som organiserer mere end 10.000 lægesekretærer.

Materialet dokumenterer, hvordan lægesekretærerne på landets sygehuse fungerer som nøglepersoner for patienter, andre faggrupper og i samarbejdet med resten af sundheds¬sektoren og at kun en del af deres arbejde knytter sig til journalerne. At spare penge ved at skære markant i gruppen af lægesekretærer, som mange sygehusledelser har varslet i kølvandet på indførelsen af den elektroniske patientjournal, virker derfor helt uovervejet.

– Det er vigtigt, at man på sygehusene aktivt tager stilling til, hvordan arbejdet organiseres fremover, påpeger forskeren bag undersøgelsen, lektor Pernille Bertelsen, Aalborg Universitet. Materialet viser, at en stor og vigtig del af lægesekretærernes opgaver er uformelle. Derfor må syge¬husenes ledelser og faggrupper i fællesskab definere og formalisere, hvilke opgaver der fremover skal løses og af hvem når den elektroniske journal rulles fuldt ud. Det har stor betydning for sammenhængen og kvaliteten i arbejdet og dermed for den behandling, patienterne får, fastslår hun.

Derfor ønsker Dansk Lægesekretærforening også at rejse diskussionen om læge¬sekre¬tær¬ernes arbejde og fremtid, forklarer sekretariatsleder i foreningen, Ole Gregersen:
– Vi kan frygte, at sygehusene smider barnet ud med badevandet, hvis de overser de mange væsentlige opgaver, som lægesekretærerne løser allerede i dag, siger han. Når den elektroniske patientjournal er fuldt implementeret, bortfalder nogle journalopgaver. Men behovet for f.eks. kommunikation, koordination og kvalitetssikring vokser. Og dér har lægesekretærerne allerede i dag klare spidskompetencer, understreger Ole Gregersen.

Hvis du vil vide mere kan du kontakte:
Sekretariatsleder Ole Gregersen, Dansk Lægesekretærforening, tlf. 45 82 47 81,
mail 44og@hk.dk
Lektor Pernille Bertelsen, Aalborg Universitet, tlf. 95 35 84 31, mobil 29 61 81 26,
mail pernille@plan.aau.dk

Dansk Lægesekretærforenings medlemmer i styregruppen bag undersøgelsen:
Birgitte Ussing, Aalborg Sygehus, mobil 22 35 14 70, mail hks44bu@hk.dk
Susanne Hansen, Odense Universitetshospital, tlf. 65 41 18 18, mail hks44sh@hk.dk
Vivian Nørgård, Glostrup Amtssygehus, mobil 29 60 99 39, mail hks44vn@hk.dk
 

Reklamekondomer skal gøre sex mere sikkert

Sygdommen aids har hærget verden siden 1980’erne og koster stadig tusindvis af menneskeliv overalt i verden. Også i Danmark har aids kostet mange menneskeliv, men sygdommen får stadigt mindre mediebevågenhed til trods for, at der er over 5000 hiv–smittede i Danmark og 2900 personer under medicinsk behandling.

Også tallet for aborter er stigende, ligesom der findes en lang række andre sygdomme, som overføres via seksuel kontakt.

Disse problemstillinger ønsker internetvirksomheden ewire nu at sætte fokus på, og gør det på vanlig utraditionel vis. I stedet for at bruge pengene på traditionel markedsføring, har ewire valgt at sætte ressourcer af til at opnå en EU–godkendelse til at få trykt sponsorreklamer på kondomer.

Opnår ewire denne godkendelse, vil virksomheden i samarbejde med andre firmaer gå ind og sponsere produktionen af gratis kondomer til den danske ungdom. Disse vil dels kunne forhindre udbredelsen af kønssygdomme og de stigende aborttal og dels spare det danske samfund for mange penge. Således koster den medicinske behandling 100.000 kr. om året for hver patient, der er smittet med hiv.

"Der må nytænkning til, hvis vi skal disse problemer til livs. Der er allerede forsøgt med massive kampagner og information, men mange unge sparer stadig gerne penge frem for at tænke sig om. Oplysningen om sex og prævention skal hænge sammen med tilgængeligheden af kondomer, og den sidste landsdækkende kampagne ligger helt tilbage i 1996. Ved at gøre kondomer gratis gennem sponsorater tror vi på, at de unge vil være lidt smartere næste gang, når det nu også bliver helt omkostningsfrit at tænke sig om", udtaler marketingschef Jonathan Løw fra ewire.

Tiltaget fra ewire skal bl.a. ses i lyset af, at Sundhedsministeren for nylig har afvist at uddele gratis kondomer til unge mellem 15 og 18 år.
 

Læs mere her

Hjemmeside gør det nemt at støtte World Aids Dag 2004 og Aidsfondet

Foreningen GayNord har oprettet en hjemmeside til fordel for Aidsfondet, hvor temaet for den officielle World Aids Dag er: "Kvinder & Hiv".
Du finder siden på http://kvindehiv.gaynord.dk

På hjemmesiden kan man læse om World Aids Dag, om hivsmittede kvinder, og om projektet. Endelig er der så mulighed for at klikke på siden og dermed udløse en krone i støtte til Aidsfondet.
Man kan også fra siden klikke sig videre til Aidsfondets officielle World Aids Dag hjemmeside, hvor siden er med under "det sker"

Pengene, der klikkes ind er sponseret af Nordjyllands Amt, privat sponsor og GayNord.
Siden og hele projektet er lavet af frivillige i GayNord og alle indsamlede penge går ubeskåret til Aidsfondet.

Siden kører fra 26/11 til den 1/12.

GayNord er en lokal nordjysk forening for bøsser og lesbiske, der har lavet World Aids Dag arrangementer siden 1998. Nogle af disse kan findes på vores hjemmeside http://www.gaynord.dk Under "Hiv/Aids–info".

Skulle der være yderligere spørgsmål er I meget velkomne til at kontakte GayNord på redaktion@gaynord.dk

Med venlig hilsen
Bo V. Rasmussen
(Formand, GayNord)
 

Læs mere her

Sex and the City stjerne støtter brystkræftsagen sammen med B-Young

Sex and the City–stjernen Kristin Davis, bedre kendt som seriens Charlotte York, går sammen med det internationale tøjfirma B–Young aktivt ind i kampen mod brystkræft. Kristin Davis er efterårets topmodel i B–Youngs kampagne.

Det har fra starten været vigtigt for B–Young og den internationale stjerne at sætte fokus på en bestemt sag og støtte sagen aktivt. Derfor vil B–Young under overskriften "Follow Your Heart", lancere en specialdesignet T–shirt. Kristin Davis har besluttet, at overskuddet fra salget skal gå til kampen mod brystkræft. Kristin Davis vil i alle B–Young–lande derfor kunne ses i reklamer iført den specialdesignede T–shirt.

T–shirten sælges i alle B–Youngs butikker og i øvrige butikker i de otte andre lande, hvor B–Young er repræsenteret. Af de 149 kroner T–shirten kommer til at koste, går 50 kroner til brystkræftsagen.

"Vi er naturligvis glade for, at en stor stjerne som Kristin Davis har ønsket at gå ind i en vigtig sag som brystkræft. Der er altid brug for hjælp til forskning, og her viser Kristin Davis sammen med B–Young en vej til at samle penge ind. Vi håber at se flere af den slags initiativer fremover," siger marketingchef Poul Møller, Kræftens Bekæmpelse.

"Vi er glade for at kunne hjælpe Kræftens Bekæmpelse med at skaffe penge til forskning i brystkræftens gåde. Det er en sygdom som rammer stadig flere kvinder, og derfor er det vigtigt at støtte sagen, hvilket vi gør med en tredjedel af T–shirtens salgspris," siger Helle Vesterager, Public Relations Manager i B–Young.

T–shirten sælges fra september måned og forventes at indbringe et millionbeløb fra de ni udvalgte lande i Europa til den gode sag.

Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til:
Helle Vesterager, Public Relations Manager: telefon +45 76 35 35 35

NB: Vedlagte billede må kun benyttes frem til 31. oktober 2004 i forbindelse om omtale af B–Young.
 

Læs mere her

SMS til glemsomme kunder

Udeblivende kunder er et stort og dyrt problem i det danske sundhedsvæsen. Men nu kommer teknologien også til hjælp her.

Glemsomme kunder, der bliver væk fra aftalen hos lægen, tandlægen, kiropraktoren osv., er et stort problem i de danske servicefag. Og et dyrt problem. Det koster dels tabt indtjening og dels administrativ tid, når der skal aftales en ny tid i stedet for den glemte. Men nu kommer teknologien os til hjælp.

Påmindelse samme morgen
Et nyudviklet huske–SMS system sender automatisk en SMS ud til kunderne – eksempelvis om morgenen samme dag med påmindelse om den bookede aftale. En sympatisk henvendelse, som kunderne opfatter som en ekstra service fra virksomhedens side.
"Baseret på vores erfaringer med nuværende kunder har systemet to klare fordele: Kunderne oplever et betydeligt imageløft, fordi der nu kommunikeres via SMS", siger Thomas Kragelund, fra internetvirksomheden MCB, der har udviklet huske–SMS’en. "Og så sparer virksomheden både penge og ærgrelser over glemsomme kunder." MCB anslår, at Huske–SMS.dk kan mindske antallet af udeblevne kunder med op til 90%.

Prøv huske–SMS gratis
Der er handling bag virksomhedens ord. Man kan nemlig selv teste virkningen i en gratis prøveperiode på 14 dage via hjemmesiden www.huske–sms.dk.
Mobiltelefonen er et godt sted at nå danskerne. I Danmark er der i dag flere mobilabonnementer end der er fastnetabonnementer, og vi har vores mobiltelefoner med os stort set hele tiden, så vi kan nås overalt.

Edb–kendskab ikke nødvendigt
Og så er huske–SMS systemet nemt og simpelt at bruge, også selvom man ikke har et stort kendskab til edb. Der kræves blot en PC med internetadgang. Desuden giver systemet mulighed for at sende tilbud og andre meddelelser ud til kunderne via SMS, hvis de ellers giver deres tilladelse hertil.

For yderligere information kontakt Salgskonsulent Jeppe Jensen tlf. 7020 4084

MCB ApS er storleverandør af påmindelses–SMS’er. Vi afsender årligt over 2 mio. SMS’er til mere end 60.000 modtagere i Danmark. Besøg os på www.mcb.dk.
 

Læs mere her