by Webmaster -

Danske kvinder bevæger sig mindre

Hver tredje dansker kan betegnes som fysisk inaktive, viser tal fra Den nationale undersøgelse af danskernes kost og fysiske aktivitet fra DTU Fødevareinstituttet. Det skyldes især et fald i danske kvinders aktivitetsniveau. Flere kvinder bevæger sig mindre end anbefalet, mens færre kan betegnes som aktive eller meget aktive.Regelmæssig fysisk aktivitet gavner både helbred og humør. Ved at røre sig kan mennesker blandt andet forebygge hjerte-karsygdomme, type 2 diabetes, overvægt, visse kræftformer og depression.

DTU Fødevareinstituttet har sammenlignet voksne danskeres aktivitetsniveau i 2007-2008 og i 2011-2012 for at se udviklingen i fysisk aktivitet. Danskernes aktivitetsniveau er kortlagt ved hjælp af skridttællere og den tid, deltagerne brugte på at cykle, er omregnet til skridt og talt med.

Kvinder mindre aktive
Hver tredje dansker kan i dag betegnes som fysisk inaktive. Det skyldes blandt andet, at danske kvinder bevæger sig markant mindre end tidligere. I gennemsnit tager kvinder i 2011-2012 1.100 færre skridt per dag, end de gjorde i 2007-2008.

Det betyder, at andelen af kvinder, som tager mindre end de anbefalede 7.500 skridt om dagen, er steget fra 24% til 31% i undersøgelsesperioden fra 2007 til 2012. Samtidig er andelen af kvinder, der tager mindst 10.000 skridt dagligt, faldet fra 53% til 40%.

”Kvinderne er i de senere år blevet mere inaktive og overvægtige. Derfor er kvinder også vigtige at fokusere på i det sundhedsfremmende arbejde,” siger seniorrådgiver Jeppe Matthiessen fra DTU Fødevareinstituttet.

Ændrede transportformer og mere skærmtid
Ændringer i danskernes transportvaner har formentligt bidraget til det faldende aktivitetsniveau. I hvert fald viser statistikken, at flere har taget bilen, og at færre er hoppet på cyklen i løbet af de sidste par årtier. Samtidig er den gennemsnitlige skærmtid på et årti øget med en time dagligt for en voksen dansker.

”Folk, som gerne vil røre sig mere i løbet af en almindelig dag, kan komme langt ved at lave nogle små ændringer i hverdagen. Tag cyklen eller gå, når du har mulighed for det – og log af Facebook og gå en tur i stedet. Det er ikke nødvendigt at få sved på panden for at være fysisk aktiv,” siger Jeppe Matthiessen.

Læs mere her

by Webmaster -

Først rigtig lykkelig efter fedmeoperation: Store Jørn levede på en løgn

Den 31-årige sønderjyde Jørn Kou Jørgensen var den glade, tykke dreng, som udadtil levede et lykkeligt liv, men bag det store ydre gemte sig en anden historie. Først efter Jørn fik en fedmeoperation og gik fra 162 til 92 kilo, blev han rigtig glad. – Mit liv var ikke dårligt. Jeg synes, jeg havde det godt, men levede på en løgn. Inderst inde vidste jeg godt, at folk snakkede om mig og pegede fingre. Sådan beskriver Jørn Kou Jørgensen sit liv som svært overvægtig. Selvom sønderborgenseren blev ramt af den ene skuffelse efter den anden på grund af overvægten, klarede han sig igennem livet ved at gemme sig bag en facade som den glade og tykke dreng. – Inderst inde var jeg ulykkelig, og jeg forsøgte at opretholde en facade over for omverdenen, forklarer Jørn Kou Jørgensen.

Sidste år gennemgik Jørn en fedmeoperation på Aleris-Hamlet Hospitaler i Aarhus, der hjalp ham med at tabe 70 kilo. – Jeg gik fra at veje 162 lidt før operationen til at veje 92 kilo i dag. Nu er jeg rigtig lykkelig. Og jeg kan godt se, at jeg levede mit liv på en stor løgn inden operationen, siger han.

For stor til gokart

Jørn Kou Jørgensen ville de samme ting som kammeraterne, men på grund af de mange ekstra kilo var det ikke nemt at leve et liv som alle andre. – På grund af min overvægt måtte jeg pænt stå over, når vennerne kørte gokart, og livet som svært overvægtig var heller ikke foreneligt med forlystelsesparker, forklarer kundeservicemedarbejderen og fortsætter: – Naturligvis var jeg skuffet over ikke at kunne være med, men jeg tog det altid på overfladen med et smil.

Heller ikke i nattelivet var de 162 kilo en oplagt wingman. Mens Jørns kammerater havde held hos det modsatte køn, var der aldrig nogen, der viste ham interesse. Det gjorde heller ikke selvtilliden større.

Var sur på verden

For Jørn Kou Jørgensen blev erkendelsen et vendepunkt, da han langt om længe blev overbevist om, at en fedmeoperation var det rigtige. I juli 2013 fik sønderborgenseren foretaget en såkaldt gastric bypass fedmeoperation, der ændrer mavesækkens funktion, så man opnår en hurtigere mæthedsfornemmelse. – Det er fantastisk. Jeg fortryder kun, at jeg ikke blev opereret for mange år siden. Livet er sjovere, når man ikke hele tiden skal bruge tiden på at være sur på verden, fortæller en tilfreds Jørn Kou Jørgensen.

Efter Jørn har nået en normal vægt, er overskuddet til at møde nye mennesker blevet større, og i dag er han ikke bange for, hvad fremmede tænker, når han møder dem.

Måtte selv betale

Tidligere kunne mange svært overvægtige danskere få en fedmeoperation på det offentliges regning. Efter reglerne på området er blevet ændret, er mange afskåret fra den mulighed, og derfor blev Jørn Kou Jørgensen nødt til selv at betale for operationen på et privathospital. Han er yderst tilfreds med forløbet hos Aleris-Hamlet, der foretog operationen.

– Jeg var positivt overrasket over mit møde med privathospitalet, hvor jeg følte mig meget velkommen og ikke bare som et nummer i rækken. Mine faste kontaktpersoner fulgte og servicerede mig gennem hele forløbet både før, under og efter behandlingen, forklarer han.

Gastric bypass er en kikkertoperation, som kombinerer deling af mavesækken i to lommer med en delvis frakobling af tyndtarmen. Dermed opnås både øget mæthedsfornemmelse og en forringet evne til at optage føden hos den opererede, hvorved vægttab muliggøres over tid.

Læs mere her

by Webmaster -

Sygeplejerske smed sin mavesæk i skraldespanden

Inden sin fedmeoperation vejede Lotte 107 kg – fordelt på blot 162 cm. Siden hun fysisk smed et stort stykke af sin mavesæk i skraldespanden, er hun gået fra størrelse 48 til 38 og har gennemført flere halvmaratonløb. Næste mål er en halv ironman. 41-årige Lotte Thomsen Rydahl fra Højbjerg var ikke overvægtig som barn, men da hun i gymnasiet fik job i en pølsevogn, gik det galt. Mors madpakker blev skiftet ud med burgere, pølser og sodavand, og grunden blev lagt til 25 års svær overvægt. – Det er jo ikke raketvidenskab. Hvis du tager på, er du enten forud med at spise eller bagud med at gå på toilettet. Og jeg spiste så meget, at en havnearbejder ville få svært ved at følge med, griner århusianeren, der med egne ord altid har været ’den glade pige’. I årene som overvægtig var hun dog langtfra i så godt humør indvendigt som på facaden. Ikke mindst derfor har Lotte prøvet de fleste slankekure. – Kålkuren, sult-dig-selv-kuren, suppekuren og mange andre. På et tidspunkt tabte jeg faktisk 25 kg, men tog bagefter 50 på, så det turde jeg ikke prøve igen, sukker hun.

– Jeg har altid haft svært ved at styre kalorieindtaget. Og jo større maven blev, jo mere sulten blev jeg. Så selvom jeg var aktiv, sneg kiloene sig bare på. Især under graviditeten. Jeg havde en forkærlighed for chokolade og blev 30 kg tungere. Selvom jeg altid har været en humørbombe udadtil, var jeg ofte ked af det indvendigt på grund af de mange kilo, siger den 41-årige intensivsygeplejerske på Aarhus Universitetshospital, der i dag betegner sig som ’helt igennem glad’.

Skræmt, da vægten passerede 100

Vendepunktet blev den sommer, hvor vægten rundede 100 kg. – Her blev jeg for alvor bekymret for mit helbred. Jeg er kun 1,62 høj, så jeg var efterhånden rigtig langt over min idealvægt. At jeg stort set ikke kunne skrue mig ned i forlystelserne i Djurs Sommerland, gjorde det bestemt ikke bedre. Samtidig begyndte familien at stikke til mig, så nu skulle det være slut, fortæller Lotte, som med et Body Mass Index (BMI) på 40,6 var svært overvægtig. Alligevel kunne hun ikke få en fedmeoperation på det offentliges regning. Her er kravet et BMI på mindst 50, eller at man lider af følgesygdomme. Derfor valgte Lotte selv at betale for en gastric sleeve fedmeoperation på privathospitalet Aleris-Hamlet i Aarhus. Pengene lånte hun af sine forældre.

– Det er min erfaring, at en sleeveoperation ofte er det bedste valg, når overvægten udelukkende skyldes overspisning. I lang tid gik jeg rundt med materiale om de forskellige operationer, som jeg ofte drøftede med kollegerne, siger sygeplejersken, der også har taget initiativ til en Facebookgruppe for sleeveopererede. – Kun et par medlemmer har oplevet alvorlige komplikationer. Den ene er opereret i udlandet, og så er hjælpen desværre langt væk, advarer Lotte, som selv smed den bortopererede del af mavesækken i skraldespanden. – Det var vigtigt, for den har aldrig gjort mig noget godt, forklarer hun.

Væk med konstant sult

Operationen blev startskuddet til et varigt vægttab på 40 kg samt et sundt og slankt liv, hvor Lotte ikke længere behøver købe sit tøj i specialbutikker. Selv skostørrelsen er krympet. – Det mest mærkelige var nok, at den lille stemme bag øret forsvandt. Førhen bildte den mig ind, at jeg var sulten hele tiden. Nu er den væk, og jeg savner den ikke, konstaterer hun. – Det er dog stadig ikke altid lige nemt, for en gang imellem spøger de gamle vaner stadig, og så skal man kæmpe imod. Jeg plejer altid at sige, at man kun bliver opereret i maven og ikke i hovedet. Operationen giver ikke mulighed for at spise, hvad man vil, men er en hjælpende hånd til at lægge livsstilen om og undertrykke den evindelige sult, forklarer Lotte.

Og livsstilen er i høj grad omlagt. Nu dyrker Lotte zumba en håndfuld gange om ugen og har gennemført to halvmaratonløb. Næste mål er en halv ironman. – Jeg giver mig stadig lov til at spise usundt en gang imellem. Men med sund mad til daglig holder jeg gejsten oppe og den gamle livsstil nede, og motionen gør mig glad i låget og giver mentalt overskud til at gøre det rigtige. Det vigtigste er, at jeg nu kan leve et aktivt liv med min datter. Jeg er meget opsat på, at hun skal få nogle gode vaner, så hun ikke ender i samme situation som mig.

Fakta: Gastric sleeve er en kikkertoperation, der muliggør vægttab ved at begrænse fødeindtagelsen og mindske sultfølelsen. Ved operationen fjernes størstedelen af mavesækken, som dermed får form som et langt ærme, der kan rumme mellem 50 og 200 ml. Da mavesækken samtidig beholder sin funktion, kan man indtage mindre føde end tidligere og opnår en hurtig og langvarig mæthedsfornemmelse. Der gribes ikke ind i tarmsystemet, hvilket nedsætter risikoen for bl.a. tarmforsnævring, fejlernæring, afkalkning af knoglerne samt blod-, vitamin- og proteinmangel. De få, der ikke taber sig tilstrækkeligt, kan få operationen omgjort til en gastric bypass. Yderligere information findes på www.aleris-hamlet.dk.

Læs mere her

by Webmaster -

Arbejdspladserne skal tage ansvar

Alt for mange arbejdspladser slipper for let, når det gælder medarbejdernes sundhed. Det mener to ernæringseksperter, der nu kalder på virksomhedsledernes opmærksomhed.

Overvægt på arbejdspladsen er et stigende problem

Overvægt er et stigende problem i Danmark, og det gælder også i arbejdsstyrken. Det er et problem, virksomhederne skal blive bedre til at tage hånd om i fremtiden, mener to eksperter. "Vi synes det er vigtigt, at arbejdsmarkedets ledere tager bedre hånd om problematikken, dels for at sikre den enkelte medarbejders trivsel, sundhed og fastholdelse på arbejdsmarkedet, dels for at sikre produktiviteten" udtaler ernærings– og sundhedskonsulent Claus Brandstrup fra sundhedsformidlerne.dk, der også er formand for Landsforeningen for overvægtige, Adipositasforeningen.

Alarmerende tal

Overvægt medfører næsten 1,9 millioner ekstra fraværsdage fra arbejdet hvert år og produktionstabet for samfundet opgøres til hele 6,3 milliarder kroner. Det viser en undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed, der for Sundhedsstyrelsen har lavet den første brede analyse af, hvordan forskellige risikofaktorer har indflydelse på danskernes sundhed. Overvægt betragtes som et alvorligt samfundsproblem, blandt andet idet det udgør en risikofaktor for en lang række livsstilssygdomme, som diabetes type 2, hjerte–kar sygdomme og sygdomme i bevægeapparatet.

Arbejdsmarkedet skal selv tage ansvar

"Det er op til arbejdsmarkedets parter at sikre trivsel og sundhed hos alle, så vi ikke udstøder bestemte grupper, herunder overvægtige" siger Søren Kristensen, wellness–coach og specialist i human ernæring hos sundhedsformidlerne.dk. Der er i dag ca. 1,7 mio. overvægtige danskere og det forudses, at overvægten vil være et stigende problem på arbejdsmarkedet. Erhvervslivet må derfor forsøge at indrette sig herefter, og ifølge sundhedsformidlerne at tage et større ansvar for medarbejdernes trivsel.

Konference for ledere

Sundhedsformidlerne.dk arrangerer i slutningen af oktober en konference for virksomhedsledere, med fokus på overvægt på arbejdspladsen. Konferencen har som mål at give konkrete eksempler på, hvordan arbejdspladsen bedst muligt håndterer overvægt hos medarbejdere, og fokuserer herunder på en række sundhedsfremmende initiativer. Der vil blive præsenteret flere interessante oplægsholdere, bl.a. tv–lægen Peter Qvortrup Geisling og fremtidsforsker Johan Peter Paludan. Oplægsholderne vil fra forskellige vinkler belyse, de udfordringer arbejdspladsen står overfor. Konferencens konferencier er journalist og nyhedsvært på TV Avisen Vibeke Hartkorn.
 

Læs mere her

by Webmaster -

En persons fedtprocent og køn er af afgørende betydning for energiforbruget ved gang

Af: Kari Thynebjerg Kristensen
Hjemmeside: Go–motion.dk

Energiforbruget ved gang er i høj grad bestemt af kropsvægten. Men hvilke andre faktorer kan have en betydning En amerikansk forskningsgruppe fra University of Colorado satte sig for at finde svaret.

Forskergruppens undersøgte bl.a. energiforbruget sammenholdt med vægtfodelingen, fedtprocenten og forsøgspersonens køn.

Man skaffede fire grupper af forsøgspersoner. To grupper af moderat overvægtige mænd (BMI ca. 33,5) henholdsvis kvinder (BMI ca. 33,8) og to grupper af normalvægtige, igen fordelt på de to køn (BMI: for mænd ca. 22,3; for kvinder ca. 20,4). Derefter udregnede man forsøgspersonernes energiforbrug i watt pr. kg ud fra det ekstra iltforbrug under gang med 1,5 km i timen. Vægtfordelingen på kroppen blev bedømt ved røngenundersøgelser, forsøgspersonernes fedtprocenter blev bestemt og ligeledes forholdet mellem talje og hoftemålet.

Læs resultatet af undersøgelsen på www.go–motion.dk
 

Læs mere her

by Webmaster -

Claus droppede dårlige vaner og tabte 85 kilo

I 2008 nåede Claus Blynert en vægt på hele 185 kilo, men efter en effektiv slankekur og en fedmeoperation tabte han sig 85 kilo. En skæv livsstil fra barnsben har ifølge ham selv skylden for overvægten. I en stor del af sit nu 43-årige liv levede Claus Blynert som svært overvægtig. Men siden 2008 er det stille og roligt gået den rigtige vej med badevægtens nål, og i dag vejer han omkring 100 kilo – hele 85 kilo mindre end for blot fem år siden. Kampen har dog ikke været uden udfordringer: – For mig var det bestemt ikke den nemme løsning, men den absolut sidste løsning, for ellers havde jeg nok ikke været i live i dag, siger Claus Blynert, der giver en misforstået omsorg og dårlige vaner skylden for overvægten. – Mine forældre blev skilt, da jeg var meget lille, og de ville begge gøre det bedst muligt for mig. Og det betød, at jeg fik kager og slik, når jeg ville. Det havde jeg ikke styrke til at modstå så ung, som jeg var. Desuden flyttede jeg tidligt hjemmefra, og det var jeg ikke moden nok til. Det, der var weekendmad for andre, var hverdagsmad for mig, forklarer Claus Blynert.

Utallige slankekure

Claus Blynert har gennemgået den ene slankekur efter den anden, men efter hvert vægttab endte det alligevel med, at han tog det samme på plus lidt mere. I 2008 fik sygdom i den nærmeste familie dog Blynert til at åbne øjnene. – Jeg havde kørt mig selv hårdt på arbejdet halvandet års tid inden. Og da min mor blev alvorligt syg, fik det mig til at tage en beslutning om, at jeg måtte passe bedre på mig selv, hvis ikke min familie skulle miste mig, siger han.

Umiddelbart havde Claus Blynert stor succes med sin livsstilsændring i 2008, og han tabte sig mere end 20 kilo på et par år. Men først da han gennemgik en gastric bypass fedmeoperation på Aleris-Hamlets hospital i København, skete der for alvor noget i kampen mod kiloene. – Operationen mindskede mavesækken, så jeg hurtigere fik en mæthedsfornemmelse. Det viste sig, at det var det støtteværktøj, som jeg havde savnet i mine tidligere forsøg på at tabe mig, forklarer Claus Blynert, der også peger på rådgivningen fra Aleris-Hamlet, som afgørende for succesen. Aleris-Hamlet Hospital i København har gennem hele processen støttet Claus Blynert med råd og vejledning i forhold til primært kost og motion.

Kræver stor mental indsats

Når Claus Blynert tidligere havde tabt sig over en periode, havde han stadig et behov for at spise for tre, men det har indsnævringen af mavesækken ændret på. – Det krævede en stor mental indsats at forberede sig på den store livsstilsændring – en forberedelse, som er nødvendig for, at vægttabet kan blive en succes. Hvis man ikke er hundrede procent opsat på, at det skal lykkes, kommer man ingen vegne. Operationen er kun et hjælpemiddel, ikke et mirakelmiddel, fastslår han. Claus Blynert var nødt til at tabe sig, så han vejede 145 kilo inden operationen. Hvis man ikke taber sig, er de indre organer placeret på en uhensigtsmæssig måde, og det kan give komplikationer i operationen.

En af de største omvæltninger, som Claus Blynert har mærket, er, at han nu nemt kan gå på trapper igen. Inden vægttabet var det en kamp, men nu springer han nærmest op. Claus Blynert arbejder i dag blandt andet med at vejlede privatpersoner og ansatte i virksomheder i at få en sund livsstil. Han har haft eget firma siden 2011.

Læs mere her

by Webmaster -

Dansk Firmaidrætsforbund indbyder regeringens nye forskningsprogram indenfor fødevarer, ernæring og sundhed til samarbejde

Dansk Firmaidrætsforbund noterer sig med glæde regeringens nyligt offentliggjorte plan om at iværksætte et ambitiøst forskningsprogram, der skal give svar på en række vigtige spørgsmål inden for fødevarer, ernæring og sundhed over de næste 4 år.

"Familie– og Forbrugerminister Lars Barfoeds udtalelse om, at det nye regeringsinitiativ skal give os ny viden om sammenhængene mellem kost, sundhed og livsstil og samtidig bremse stigningen i overvægt, fedme og livsstilsrelaterede sygdomme, er helt i tråd med Dansk Firmaidrætsforbunds initiativer på området", lyder det fra forbundsformand Peder Bisgaard, der står i spidsen for Danmarks tredjestørste idrætsforbund med ca. 320.000 medlemmer.

Dansk Firmaidrætsforbund har gennem de senere år etableret et landsdækkende net af livsstilsklubber, hvor primært overvægtige med ønsket om en sundere livsstil, mødes i et motiverende fællesskab centeret omkring kostomlægning og motion.

"Vi ønsker at sætte fokus på, hvor vigtig motion og sund kost er for vejen til en bedre livskvalitet og et sundere liv", udtaler Peder Bisgaard om Dansk Firmaidrætsforbunds initiativ, der skal være med til at løfte folkesundheden i Danmark.

"Vi noterer os, at regeringen med det nye forskningsprogram lægger op til et bredt samarbejde med interessenter indenfor bl.a. ernæring og sundhedsopfattelser, ligesom der fokuseres på samspillet mellem fødevarer og livskvalitet. Der er dermed tale om kerneområder for vore Livsstilsklubber, og Dansk Firmaidrætsforbund stiller gerne sin viden og erfaringer til rådighed for et samarbejde med forskningsprogrammet", pointerer Peder Bisgaard.
 

Læs mere her

by Webmaster -

Fedme er som alkoholisme og narkomani

Minnesotamodellen online – en effektiv hjælp imod fedme.

Fedme er som alkoholisme og narkomani! Og skal behandles som sådan.

Personer som spiser uhensigtsmæssigt meget og usundt er dybt afhængige af mad eller rettere overdreven ukontrollabelt æderi.

Vi er alle afhængige af mad, men disse personer mangler den knap, man kunne kalde " at få nok". Netop dette viser, at det er en decideret afhængighed. Måske kemisk afhængighed Mange overvægtige beskriver deres forhold til mad som en besættelse. De kører langt for en plade chokolade. De har ikke lyst til slik . De har trang efter slik. Sukkeret gør noget særligt ved dem!

Overvægt, fedme og sygdom er faktorer som hører sammen. Og hvem skal så betale Dels koster det samfundet millioner og den enkelte som bærer rundt på de overflødige kilo betaler en høj pris i form af kortere levetid og dårligt helbred. Der anvendes mange resurser på at få de tykke til at tabe sig, men tilsyneladende uden varig effekt. Og hvorfor så det. Fejlen er, at man hidtil har behandlet problemet enten ved kontrol , vejning og diæter, eller ved hjælp af andre udefra kommende hjælpeforanstaltninger såsom slankekure– og klubber.

Når en person pakker sin krop ind i et tykt lag fedt oparbejder vedkommende samtidigt et sæt løgne som gør det muligt at forblive fed.
Kontrol ved hjælp af slankekure, vejning, diæt, intensiv motion vil ikke kunne bryde igennem disse selvskabte løgne. Den tykke vil fortsat bilde sig selv alverdens undskyldninger ind for at kunne æde videre. Dovenskaben og kroppens tyngde og sindets træthed vil forhindre at livsstilen lægges om.

Som familierådgiver og misbrugsterapeut kan jeg observere at løgnene , undskyldninger og benægtelser hos overvægtige er på samme niveau som hos alkoholikere og narkomaner.
Problemet er pisket op som værende et samfundsproblem og i bund og grund er det jo den enkelte tykke som undlader at forholde sig konstruktivt til sin egen krop og sit udseende. At gøre fedme til kollektivt anliggende giver kun den storspisende/grovædende mulighed for at "gemme" sig og derved undgå at påtage sig ansvaret for sit helbred.

Hele slanketendensen er hysterisk og skader rigtig mange menneskers livskvalitet. Ikke mindst de unge som let forfalder til overdreven
kropsfokus. Mange teenagere får særdeles dårlige spisevaner og mister samtidig energien til at dyrke motion eller sport. I mine øjne er det ikke
hverken fedt eller manglende motion der er hovedsynderen. Men en ganske særlig adfærd som overvægtige eller fede personer har. Den
overdrevne indtagelse af mad har startet en afhængighed som giver personen en adfærd som minder meget om den alkohol eller narkotikaafhængiges adfærd.

En stor trang til umiddelbar behovstilfredsstillelse i form af spise spise
spise, når bare den mindste sult melder sig. Som narkomanen bruger narkotika til at styre sine følelser bruger den madafhængige mad til at
styre følelserne. Mad er for den afhængige stemningsændrende på lige fod som alkohol og narkotika. Dette medfører en stor selvcentrering som giver en ganske særlig adfærd . Overvægtige anser ikke dem selv for at “være” et problem, men focuserer udelukkende på vægten.

De benægter indirekte at have et problem. De ønsker at de kunne spise uhæmmet al den mad og slik de kunne. Denne holdning giver en skaffeadfærd, som vi kender fra andre
afhængige. Tankerne kredser om at skaffe og indtage “stoffet”. I dette tilfælde mad. De fleste overvægtige “spiser som en fugl”. Hvilket
selvfølgelig er løgn. En fugl spiser for øvrigt sin egen vægt flere gange!! De nipper kun til maden i hvert fald, når andre kigger
på. De nipper til gengæld rigtig mange gange i løbet af dagen!
Benægtelser er karakteristisk for afhængige!

Overvægtige har oftest “en grund “til at de er for fede. De har som andre afhængige et arsenal af undskyldninger for at overspise. Enten er de for stressede, følsomme, ensomme, eller har haft en problematisk opvækst. Dette kendes i høj grad fra alkohol og narkotikaafhængiges reaktionsmønstre.
Benægtelser og forsvar/undskyldninger for at overspise skader i høj grad personens mulighed for at få et etableret en velfungerende tilværelse med livskvalitet, fysisk velbefindende, godt helbred, velfungerende følelsesliv. Og ikke mindst en adfærd som ikke i så høj grad har behovstilfredsstillelse som omdrejningspunkt.

Relationer til andre kommer i anden række eller indgår som et supplement til “spiseorgier”.
Konklusionen er, at personer med overvægt at forskellig volume må kigge langt mere indgående på deres “jeg” og adfærd. Ikke nødvendigvis gennemanalysere deres følelser; dette vil sandsynligvis kun medføre nye undskyldninger for at overspise.

Så overvægt er et attitudeproblem. Et holdningsproblem som giver sig udtryk ved at personen har ikke–fungerende og selvcentrerede holdninger til sig selv , mad, og andre mennesker. En total ændring af livsstil vil i de fleste tilfælde være en nødvendighed.
Dette kan for de fleste overvægtige være nok til at de fortsat sætter sig ind i sengen med en pose chips, en plade chokolade og en liter Cola. Overvægtige er som alle andre afhængige nemlig skrækslagne ved tanken om forandringer. Misbrug trives bedst i en forudsigelig hverdag, hvor behovstilfredsstillelsen ikke kommer i fare.

Focus må væk fra kontrol af vægt og der må ske en målrettet fokus og indsats for at få den overvægtige til at påtage sig ansvaret for at leve et ordentligt liv med sunde kostvaner, motion og en adfærd som ikke er præget
af afhængighed.

Dette har de fleste overvægtige sandsynligvis stor motivation for . De aner bare ikke, hvordan de skal få gennemført projektet. Derfor har de brug for en konstruktiv og målrettet rådgivning, som giver dem de redskaber de selv skal bruge for at få styr på tilværelsen efter måske i årevis at have været underlagt afhængighedens tvangsmæssige mekanismer.

Der er hjælp at hente men der er ingen mirakelkure. Men til gengæld kan man opnå en hverdag med selvrespekt og fysisk velbefindende – fra i dag og en dag af gangen.
 

Læs mere her

by Webmaster -

Image Coach og Cambridge Vægtplan Konsulent fra Tilst går nye veje for at hjælpe overvægtige med at blive flotte, slanke og selvsikre.

Image Coach Else Gammelgaard Madsen har siden 1993 med stor succes afholdt kurser i hele landet indenfor personlig velvære, farveanalyse, stil, image, garderobeopbygning, make-up og hudpleje, samt ikke mindst kostomlægning og positiv tænkning. Nu ønsker Else Gammelgaard Madsen at kunne hjælpe og støtte endnu flere mennesker som kæmper med at tabe sig eller holde vægten stabil.

Fra sit firma Nyt Image, tilbyder Else Gammelgaard Madsen foruden coaching og personlige Cambridge Vægtplan konsultationer, nu også en bred vifte af online kurser og vægtplan programmer som lover vægttab og større selvtillid. Teorien bag Nyt Image konceptet er, at det handler om at starte der hvor problemet er, nemlig i hovedet og tankerne. På den måde kan man opnå et godt forhold til både krop og mad og få helt ny selvtillid og glæde. De fleste overvægtige mennesker, som har prøvet alle mulige slankekure, ved at overvægt er mere end et spørgsmål om mad og vægt. Er det selvtilliden der lider under overvægten, eller er overvægten et resultat af lav selvtillid

Helhedskoncept

Nyt Image er et helhedskoncept der lærer den enkelte at tage vare på sig selv fra inderst til yderst. Det tilbyder deltagerne at få et naturligt forhold til mad, lære om farver og stil, samt positiv tænkning. En meget vigtig side af en vægtplan er at blive ven med sig selv, visualisere positive fremtidige situationer og have en positiv indre dialog. Flertallet af overvægtige mennesker tænker negativt om sig selv og har ingen positive forventninger til fremtiden, fordi de har oplevet så mange nederlag, både fra andre og i forhold til sig selv.

Ved at lære at vende negative tankemønstre til positive, tænke positivt om sig selv og visualisere positive, livsbekræftende oplevelser lærer deltagerne at tackle de vanskelige situationer der før har været ensbetydende med nederlag. Det er en positiv selvforstærkende virkning der bliver sat i gang og kurset lægger stor vægt på den mentale side, idet filosofien er, at det er med hovedet man slanker sig – ikke med maven.

Alle kan deltage

Der er nogle mennesker, som af forskellige grunde ikke ønsker at tilmelde sig traditionelle kurser indenfor slankning eller personligt velvære. Det kan være tidspunktet, som ikke passer ind i deres kalender, men det kan også være fordi, at man måske er genert over at vise andre mennesker, at man har behov for at blive slankere eller ønsker at få gode råd om farver og stil. Derfor har Else Gammelgaard Madsen nu valgt at satse på online kurser som alle er kombineret med tæt opfølgning og coaching via et lukket og brugervenligt online undervisningsprogram kombineret med personlig coaching.

Samarbejde

For at kunne tilbyde et effektivt og videnskabeligt dokumenteret vægttab har Else Gammelgaard Madsen siden 2012 samarbejdet med Cambridge Danmark A/S. Cambridge Vægtplan er et 5 trins program, som med stor fordel kan kombineres med online Tab i Vægt og Hold Vægten programmer fra Nyt Image. Kurserne kan følges som supplement til personlige konsultationer og vejning hos en uddannet akkrediteret vægtplan konsulent uanset hvor i landet man bor. Med en dygtig image coach med mange års erfaring inden for farver, stil og kostvaner, giver det tilsammen et stærkt koncept som kan gøre os alle smukkere og ikke mindst slankere blot ved at tænde for computerne og følge kurset. Her tænker Else Gammelgaard Madsen ikke kun på alle os danskere, idet hun allerede har kursister i både Sverige, Norge, Grønland og Brasilien som følger et eller flere af hendes online kurser og uddannelser.

Opfølgningskursus

Når vægttabet er i hus er der mulighed for et opfølgningskursus med månedlige temaer for at bevare vægttabet og fortsætte det positive spor, deltagerne er begyndt på. Opfølgningskurset tilbyder en serie af spændende teknikker med selvudvikling, farvernes indre og ydre påvirkning, tørklædebinding, make-up tips, kvindeidealet gennem tiderne og meget, meget mere. Målet er at give så mange mennesker som muligt mulighed for at opleve sig selv som flotte, slanke og selvsikre. Se mere om Cambridge Vægtplan programmet og Nyt Image flot og slank konceptet på www.nytimage.dk

Læs mere her

by Webmaster -

Fra madafhængig til motionsnarkoman efter 68 kg vægttab

Inden sin fedmeoperation vejede Allan Leth fra Tilst 161 kg. I dag bijobber han som spinninginstruktør, betegner sig som motionsafhængig og har efter eget udsagn aldrig haft det bedre. Vejen til den ny livsstil har dog været hård.

Allan Leth fra Tilst ved Aarhus havde været svært overvægtig igennem hele livet og nået en vægt på 161 kg, da den dengang 40-årige pakkechauffør for tre år siden erkendte, at der måtte gøres noget drastisk. – Efter hver arbejdsdag var jeg fuldstændig smadret, og jeg blev bekymret for, hvornår overvægten ville resultere i følgeskader på fx ben eller knæ, siger østjyden, der sammen med sin familie til sidst nåede frem til, at en fedmeoperation var den eneste reelle udvej.

– Jeg prøvede alt for at tabe mig, men endte altid med at tage på igen. Hvis jeg var fortsat ad samme spor, ville mine døtre med stor sandsynlighed miste mig, inden jeg nåede at fylde 60. Som overvægtig bør man holde risikoen for komplikationer ved en fedmeoperation op mod den voldsomme risiko for en tidlig død ved fortsat overvægt, mener Allan Leth.

Motion og diæt er afgørende

Allans gastric bypass fedmeoperation blev startskuddet til en vægtnedgang fra 161 til 93 kg. Efter operationen begyndte han at spinne 3-4 gange ugentligt samt på landevejscykling og løbetræning. – Hvor jeg førhen var madafhængig, er jeg i dag afhængig af motion. Jeg bijobber nu som spinninginstruktør fem gange ugentligt, og mange holddeltagere vil dårligt tro, at jeg har vejet 161 kg, siger østjyden, der kan skrive en række idrætspræstationer på CV’et – herunder Kongeetapen på 173 km i amatørsektionen af seneste Post Danmark Rundt samt deltagelse i flere 12- og 24-timers spinningevents. – I dag bliver de kalorier, jeg indtager, forbrændt igen. På spinningcyklen ryger der let 6-800 kalorier i timen, lyder det fra østjyden.

Ud over motion har den rette diæt ifølge Allan Leth været meget væsentlig for at fastholde vægttabet. – Det er afgørende at skære ned på sukker og fedt, også for at undgå forstoppelse og for ikke at indtage mere, end man kan optage. Når fedt- eller sukkerindtaget en sjælden gang er for stort, hævner kroppen sig i form af op til tre kvarters smerter, siger han. Det vigtige er her at reagere på symptomerne og arbejde for, at de indtræffer så sjældent som muligt. – Overdriver man for ofte, kan man risikere, at kroppens evne til at optage store mængder fedt og sukker gradvis genetableres, og så begynder man at tage på igen. I den forbindelse sætter jeg stor pris på den indledende kostvejledning og de efterfølgende to års hotlinehjælp, som jeg har fået af diætisterne på privathospitalet Aleris-Hamlet, hvor jeg fik udført fedmeoperationen.

Har aldrig haft det bedre

I kraft af sit høje Body Mass Index (BMI) kom Allan Leth i betragtning til fedmeoperation for det offentliges regning på Aleris-Hamlet Hospitaler i Skejby. Havde han ikke levet op til kriterierne for offentligt betalt operation, måtte han selv afholde udgiften til privathospitalet. Selvom operationen forløb problemfrit, betegner østjyden vægttabet som alt andet end nemt. – Det kræver en stærk psyke, hvilket blev illustreret af alle spørgsmålene til forundersøgelsen. Tydeligvis er det hospitalet magtpåliggende, at man er i stand til at håndtere de store forandringer, kroppen gennemgår. I starten havde hovedet da også svært ved at følge med, for efter operationen ser man i egen selvforståelse stadig ligedan ud. At man i den første tid taber sig mellem to og tre kilo ugentligt, kan ét øjeblik virke skræmmende, mens man i næste øjeblik bliver nervøs for at tage det hele på igen. Her har min familie og folkene på Aleris-Hamlet heldigvis været gode at sparre med, fortæller pakkeposten.

Selvom det både kræver selvdisciplin og benarbejde at fastholde vægttabet, er Allan Leth lykkelig for, at han lod sig operere. – Som overvægtig døjede jeg med mindreværdskomplekser, og efter operationen var det en mærkelig fornemmelse, når bekendte undlod at hilse, simpelthen fordi de ikke genkendte mig. Jeg har fået et helt nyt liv og kan så meget, som jeg ikke turde drømme om førhen. Takket være operationen har jeg aldrig haft det bedre, og om nødvendigt ville jeg til enhver tid gennemgå forløbet igen – også, selvom jeg selv skulle betale, konkluderer han.

Fakta:

Gastric bypass er en kikkertoperation, som kombinerer deling af mavesækken i to lommer med en delvis frakobling af tyndtarmen. Dermed opnås både øget mæthedsfornemmelse og en forringet evne til at optage føden hos den opererede, hvorved vægttab muliggøres over tid.

Læs mere her